Luffegås skrev:Du kan gøre nok så meget.. Når først du sover, så er der party i provinsen, og hun vil sagtens hoppe op uden du bemærker det. Jeg sover også enooormt let, men jeg vågner nu altså af og til med en kat på enten hoften eller benene, en sjælden gang imellem faktisk brystkassen, og jeg opdager intet. Du bliver nød til at lukke døren, hvilket så aaaaldrig kan ske her, for så kan jeg ikke sove pga. højlydt gråd fra ham og kradsen i alt.
Vores katte er totalt ninjaer når det gælder om at snige sig usete og uhørte op i sengen. Vi vågner kun hvis det er meningen at vi skal vågne.
6 kilo hankat der står på ens bryst og spinder og tramper = 6 kilo hankat som -når vi nu alligevel er vågne-godt lige vil nusses lidt. NU !!
Samme 6 kilo hankat der ligger yderst på ens fodende = kat som man har smidt ned 3000 gange fordi han var en pest. Men som insisterer på at ligge i sengen. Fordi han har bestemt det.
Hvis vi ikke gider have kattene i sengen, så lukker i døren. Alt andet opfattes af dem som en åben invitation. For alle ved jo at de der regler der er opsat. De gælder faktisk kun når vi er til stede. At sove (uanset hvor let) = Ikke at være til stede.
Det være sagt, så røg vores ud af soveværelset da vi fik vores datter. Ihvertfald i en periode. Det krævede en lukket dør og resulterede i nogen noget fornærmede pelsboller. Så snart hun kom på sit eget værelse og sove. Så kom katten tilbage i soveværelset = I/under/foran/ved siden af sengen. I Vindueskarmen. I Vasketøjskurven. På sengebordet. Eller hvad der nu lige var in. Mangt en gang har jeg i mørke (Hvor katte i øvrigt ikke er grå, men derimod usynlige)trådt på en kat som lå og flød. Eller sendt en kat flyvende. Når jeg skulle op til min datter. Så fik jeg et fornærmet blik og en mopset miauven. Og så var der ro igen.
Vi har haft kat i 12 år, og skal have kat igen. Og de næste katte kommer også til at sove i sengen. Hvis de gider.