Mistermor skrev:"Problemet" er, at man ikke bare kan tale en dialekt korrekt, fordi man er opvokset i pågældende område.
Jeg så for længe siden et indslag med en instruktør, som jeg hverken kan huske, hvem var, eller hvad han instruerede. Han gik op i dialekten og mente sig i stand til at rette på folk, men han havde for det første været nogle år omkring København og andre steder, (så han kunne altså ikke høre det) og for det andet - synes jeg - glemte han ligesom mange andre, at alle i et område ikke er "lige hårdt" ramt af dialekt.
Når alle taler med meget dialekt kommer det til at virke utrolig kunstigt, fordi det er fuldstændig urealistisk.
Min svoger kommer fra midtjylland omkring Kjellerup, og han har lidt dialekt, når han slapper af, men har har været sælger, og derfor "aflagt" sig en del. Hans bror taler med mere dialekt, og søsteren er "værst" ramt. De er over 50 alle 3. Af deres børn taler den ene med dialekt. De andre har højere uddannelser og har lagt dialekten fra undervejs. De er i 20' erne.
Jeg er godt klar over, at jeg - selvom jeg ikke synes, jeg har ret meget dialekt, ville blive afsløret i, hvor jeg kommer fra, hvis jeg taler ret længe med folk. Men et er nogle få bestemte ord og endelser. Det er ikke hele mit sprog.
Personligt synes jeg ikke, en historie får tilført noget som helst godt af at dyrke dialekten; jeg synes altid, det kommer til at virke forkert og overdrevet. (og det gælder ikke kun, når det er jysk.)
God pointe, det der med, at ikke alle fra samme egn taler lige meget dialekt!
Det er selvfølgelig en svær overvejelse, om man bare skal lade skuespiller tale deres fynske eller københavnske, hvis det har betydning for filmen, at det foregår i Hirtshals
Det ville måske også virke underligt ... afhængigt af hvilken slag stykke, det er.
Men du har ret i, at det ikke er noget man sådan lige kan gå ind og gøre, det med at anlægge en lokal dialekt. Der vil altid være nogle nuancer, man aldrig fanger.