Mit barn er blevet bidt i skolen

Brugeravatar
Bimmerdyret
Indlæg: 1982
Tilmeldt: 25. okt 2015, 14:36
Kort karma: 116
Likede indlæg: 1615

Re: Mit barn er blevet bidt i skolen

Indlægaf Bimmerdyret » 26. sep 2017, 11:55

ajnaM skrev:
Jeg kom til at tænke på, mens jeg var derude, at INGEN voksne ville acceptere sådanne forhold på deres arbejdsplads. Ingen får lavet noget, og flere børn var tydeligt frustrerede over ikke at have mulighed for at lære det, de skulle - men når de bad om ro, fik de at vide, at de måtte tage hensyn, og ellers kunne de gå ud og tage en pause.

Tænk hvis ens chef sagde det samme? Det er jo absurd.

Inklusionsbørnene kan jo i øvrigt ikke gøre for det, og man kan ikke bare bede dem om at opføre sig anderledes - ellers ville det jo være nemt at løse.


Til det markerede...det har jeg skam oplevet på de arbejdspladser jeg har været - og det har så ikke været forårsaget af folk med diagnoser.
Hell..selv på lærerseminariet oplevede jeg det.

Hvad angår begrebet "inklusionsbørn", så skal man lige huske at det ikke kun omfatter de elever der har diagnoser, men også intelligente børn, de stille børn - ja faktisk alle børn.
Det er trist både for de intelligente, de stille og dem med diagnoser - at inklusionsbørn = dårlige børn, der forstyrrer, larmer mv.

"inklusion" af diagnosebørn er en tragedie efter min mening. Jeg ville ønske at jeg bare kunne sige f.. dem der klarer det i forvejen, men det går jo også ud over dem.
Men de børn, der har diagnoser eller bare har vanskeligheder, kunne, hvis man bevarede specialtilbud, niveaudeling mv. opnå det kvalmende "motto" som Undervisningsministeriet har : Blive så dygtige som de kan.
2
ajnaM
Indlæg: 9908
Tilmeldt: 23. feb 2016, 08:02
Kort karma: 1050
Likede indlæg: 27006

Re: Mit barn er blevet bidt i skolen

Indlægaf ajnaM » 26. sep 2017, 12:08

Bimmerdyret skrev:Høreværn er det ypperste bevis på pædagogisk afmagt!
Jeg har som lærerstuderende ror mange år siden arbejdet som vikar (længere perioder) i 2 forskellige "sær-klasser".
Den ene var en "DAMP-klasse" (det man kaldte det den gang), som bestod af 5 elever, 4 drenge og 1 pige, og det viste sig efter et par år (og hvor folk blev klogere) at de ikke led af samme problem. Faktisk havde pigen ADHD og de 4 drenge var grænsepsykotiske ;)

Der var også kaos i den klasse, smækken med dørene, men det var et - ja underligt at sige det "naturligt læringsmiljø" for de pågældende elever. De fik alderssvarende undervisning, niveaudelt men der var aldrig tvivl om at - Jo de skal sgu på kanotur! De skal lave vandprøver og der var lærerressourcer nok.

Hvad jeg dog tror ikke er helt korrekt, selvom nogle måske siger det , men nok ikke mener det inderst inde er at lærerne er trætte af "specialbørnene". De er en trættende udfordring, men der er ingen lærere der hader en enkelt elev - som lærer, der har haft røvirriterende unger, men stadig holdt af dem...så har jeg ALDRIG hadet dem.


Den lærer, jeg fulgte, var irriteret på de pågældende børn. Hun var ikke stolt af det, og det bunder selvfølgelig i en frustration, men selvom hun var bevidst om det og prøvede ikke at vise det, var det for mig ret tydeligt. Selvfølgelig hadede hun dem ikke - der er forhåbentlig ikke mange voksne, der hader børn.

Jeg er sikker på, specialområdet tiltrækker nogle lærere, der brænder for det. Men det kræver nogle rammer, der på ingen (!) måde er til stede i den eksisterende folkeskole. Selv hvis lærerne brænder for 'specialbørnene', ender de hurtigt med at blive frustrerede over ikke at kunne hjælpe dem - samtidig med at 'normalbørnene' ikke får ordentligt udbytte af undervisningen.
2
Some men hunt for sport, others hunt for food. The only thing I’m hunting for, is an outfit that looks good…
ajnaM
Indlæg: 9908
Tilmeldt: 23. feb 2016, 08:02
Kort karma: 1050
Likede indlæg: 27006

Re: Mit barn er blevet bidt i skolen

Indlægaf ajnaM » 26. sep 2017, 12:12

Bimmerdyret skrev:
ajnaM skrev:
Jeg kom til at tænke på, mens jeg var derude, at INGEN voksne ville acceptere sådanne forhold på deres arbejdsplads. Ingen får lavet noget, og flere børn var tydeligt frustrerede over ikke at have mulighed for at lære det, de skulle - men når de bad om ro, fik de at vide, at de måtte tage hensyn, og ellers kunne de gå ud og tage en pause.

Tænk hvis ens chef sagde det samme? Det er jo absurd.

Inklusionsbørnene kan jo i øvrigt ikke gøre for det, og man kan ikke bare bede dem om at opføre sig anderledes - ellers ville det jo være nemt at løse.


Til det markerede...det har jeg skam oplevet på de arbejdspladser jeg har været - og det har så ikke været forårsaget af folk med diagnoser.
Hell..selv på lærerseminariet oplevede jeg det.

Hvad angår begrebet "inklusionsbørn", så skal man lige huske at det ikke kun omfatter de elever der har diagnoser, men også intelligente børn, de stille børn - ja faktisk alle børn.
Det er trist både for de intelligente, de stille og dem med diagnoser - at inklusionsbørn = dårlige børn, der forstyrrer, larmer mv.

"inklusion" af diagnosebørn er en tragedie efter min mening. Jeg ville ønske at jeg bare kunne sige f.. dem der klarer det i forvejen, men det går jo også ud over dem.
Men de børn, der har diagnoser eller bare har vanskeligheder, kunne, hvis man bevarede specialtilbud, niveaudeling mv. opnå det kvalmende "motto" som Undervisningsministeriet har : Blive så dygtige som de kan.


Hvis jeg ikke kunne udføre mit arbejde, ville der blive taget hånd om situationen - jeg ville aldrig blive bedt om bare at gå ud.
Det ville heller aldrig blive accepteret, at der sad tre mennesker i storrumskontoret, der hhv. sad og slog sig selv i hovedet, løb rundt og væltede ting ned fra kollegaernes borde og råbte op om hvor klam/dum/tyk/ulækker en specifik pige var.

Det er for mig et under, at man beder vores børn om at 'rumme' de her situationer, og når de siger fra, beder vi dem om at gå ud fra deres undervisning.
4
Some men hunt for sport, others hunt for food. The only thing I’m hunting for, is an outfit that looks good…
Brugeravatar
Bimmerdyret
Indlæg: 1982
Tilmeldt: 25. okt 2015, 14:36
Kort karma: 116
Likede indlæg: 1615

Re: Mit barn er blevet bidt i skolen

Indlægaf Bimmerdyret » 26. sep 2017, 12:15

ajnaM skrev:
Bimmerdyret skrev:
ajnaM skrev:
Jeg kom til at tænke på, mens jeg var derude, at INGEN voksne ville acceptere sådanne forhold på deres arbejdsplads. Ingen får lavet noget, og flere børn var tydeligt frustrerede over ikke at have mulighed for at lære det, de skulle - men når de bad om ro, fik de at vide, at de måtte tage hensyn, og ellers kunne de gå ud og tage en pause.

Tænk hvis ens chef sagde det samme? Det er jo absurd.

Inklusionsbørnene kan jo i øvrigt ikke gøre for det, og man kan ikke bare bede dem om at opføre sig anderledes - ellers ville det jo være nemt at løse.


Til det markerede...det har jeg skam oplevet på de arbejdspladser jeg har været - og det har så ikke været forårsaget af folk med diagnoser.
Hell..selv på lærerseminariet oplevede jeg det.

Hvad angår begrebet "inklusionsbørn", så skal man lige huske at det ikke kun omfatter de elever der har diagnoser, men også intelligente børn, de stille børn - ja faktisk alle børn.
Det er trist både for de intelligente, de stille og dem med diagnoser - at inklusionsbørn = dårlige børn, der forstyrrer, larmer mv.

"inklusion" af diagnosebørn er en tragedie efter min mening. Jeg ville ønske at jeg bare kunne sige f.. dem der klarer det i forvejen, men det går jo også ud over dem.
Men de børn, der har diagnoser eller bare har vanskeligheder, kunne, hvis man bevarede specialtilbud, niveaudeling mv. opnå det kvalmende "motto" som Undervisningsministeriet har : Blive så dygtige som de kan.


Hvis jeg ikke kunne udføre mit arbejde, ville der blive taget hånd om situationen - jeg ville aldrig blive bedt om bare at gå ud.
Det ville heller aldrig blive accepteret, at der sad tre mennesker i storrumskontoret, der hhv. sad og slog sig selv i hovedet, løb rundt og væltede ting ned fra kollegaernes borde og råbte op om hvor klam/dum/tyk/ulækker en specifik pige var.

Det er for mig et under, at man beder vores børn om at 'rumme' de her situationer, og når de siger fra, beder vi dem om at gå ud fra deres undervisning.


Det er også en af de meget udfarende adfærdstyper du nævner - jo jeg har oplevet dem - endda i statslig regi :(
Men jeg er helt enig i at det er horribelt at man skal "holde" børn i et miljø, der fordrer den adfærd, og at de børn der er der skal acceptere den adfærd!
0
Minitrolden
Indlæg: 161
Tilmeldt: 4. aug 2017, 20:00
Kort karma: 19
Likede indlæg: 165

Re: Mit barn er blevet bidt i skolen

Indlægaf Minitrolden » 26. sep 2017, 13:08

Bimmerdyret skrev:
Minitrolden skrev:Som en mor til et barn med udfordringer.... lad være med at kontakte forældrene. Det er sindsygt hårdt i forvejen og det sidste man sådan set har behov for er at nogen ringer. Sidste gang det skete for halvandet år siden ringede jeg grædende til min mand bagefter og brugte to dage på at ryste det af mig. Ikke fordi samtalen nødvendigvis er ubehagelig i tonen, det var en fin samtale, men fordi det fylder så meget for en i forvejen og fordi samtalen ikke var varslet. Jeg vil antage at skolen har styr på situationen og hvis jeg var i tvivl ville jeg høre dem ad.
Vi har sagt til lærere og pædagoger, at de er velkomne til at informere om, hvorfor vores barn, som heldigvis tegner til at være ovre på den anden side, reagerer på visse situationer, som han gør. Vi vil også gerne forklare forældrene det selv, men jeg vil gerne varsles og have situationens detaljer på plads, hvis det drejer sig om en specifik en af slagsen.

Og måske er det bare mig, men altså det er bare et bid. Jeg synes måske det er voldsomt at konkludere noget om barnet ud fra et bid. Alle børn, uanset om de har udfordringer eller ej, kan komme i situationer, hvor de bliver så pressede, at de reagerer voldsomt. Jeg blev eks. stukket med en stiftblyant af en pige fra min klasse en gang og selv da jeg sagde nej og gik væk blev hun ved, hvorefter jeg gav hende en lussing til sidst i ren panik.
Det var måske i tredje klasse.


Jeg blev en gang bidt i 5. klasse - i skulderen og der blev bidt gennem cardigan, skjorte og kortærmet undertrøje. Et bid kan være et skambid, så jeg er absolut ikke enig med dig om at det "bare er et bid".

Bortset fra det, kan jeg som sådan godt sætte mig ind i at det kan være hårdt at være forældre til et barn med udfordringer - hey har as such selv to af slagsen, men du kan som forældre slet ikke frasige dig muligheden for at forældre ikke kontakter dig angående dit barn - ej heller hvis det skulle være noget negativt.

Du skal være opmærksom på at det ikke altid er sådan at skolen kan bidrage med alle detaljer i en sag, det er ikke sådan at alle forældre lægger samarbejdet i skolen over på lærerne, men i stedet selv tager knoglen og ringer.
Jeg vil som forældre hellere høre tingene fra hestens egen mund, end gennem en mellemmand , for det kan nu engang godt eskalere en ellers uskyldig situation ved at skabe misforståelser.

Jeg kan komme med et eksempel:

Det er 5. klasse, min søn og klassen skal i svømmehallen og de har vikar (en cykelvikar, der ikke kender klassen).
De står i den lokale park og venter lidt. En gruppe af drengene står lidt samlet og min søn står sådan lidt "uden for" og svinger lidt frem og tilbage med sin pose med svømmetøj.
Drengegruppen begynder at skubbe til hinanden og en ender over "i" min søn, hvis svømmepose rammer en pige fra klassen.
Pigen er yderst hys (det ved dem om klassen) og hyler op - vikaren hiver fat i min søn og påtaler det "som vikaren opfatter som noget han gjorde med vilje".

Min søn er så stejl og har en lidt for kraftig retfærdighedssans, og bliver stiktosset (ikke udadreagerende), hvilket mere eller mindre tager pippet fra vikaren.
Vi får senere på dagen en neutral besked fra klasselæreren (der ikke var der) om situationen.

Jeg tager en snak med sønnike, og så gør jeg det som de fleste forældre burde gøre - ringer til pigens forældre og hører hvad var deres opfattelse og hvad havde de hørt.
Nå..der var ikke noget, total misforståelse fra vikaren og vi forældre hæ-hæ'er lidt og udtrykker glæde over at ungerne ikke skulle til bowling.

Hvis du psykisk ikke kan klare samtaler fra andre om dit barn (udfra den reaktion du beskriver), så var det måske en ide, at det mere var din mand, der var kontaktperson i forhold til klassen?


Hvordan har det noget med noget at gøre hvordan du blev bidt i femte klasse? Er det det som beskrives her? Nej vel, der beskrives et bid. I anden klasse og vi kender ikke omstændighederne omkring det.

Nu har jeg haft med pædagoger, lærere og psykologer at gøre omkring mit barn i snart syv år. Jeg har ret godt styr på hvad de må og ikke må.

Og spar mig din psykoanalyse. Jeg skrev det som et eksempel på hvor opslidende det er at have et barn med udfordringer. Og uanset om det er et barn med udfordringer eller ej, vil jeg altid mene man skal gå igennem skolen inden man ringer til forældre, medmindre man har et allerede etableret godt forhold. For det første er skolen den neutrale, som gerne skulle have observeret hvad der foregik og for det andet er det dem, som har håndteret det i situationen. Jeg har mødt rigeligt med forældre, som ryger i det røde felt så snart deres lille pus er kommet den mindste smule til og som ikke håndterer det særligt yndefuldt. Aldrig overfor mig selv, men jeg har godt hørt de ting pædagogerne i børnehaven skulle lægge øre til.
2
Minitrolden
Indlæg: 161
Tilmeldt: 4. aug 2017, 20:00
Kort karma: 19
Likede indlæg: 165

Re: Mit barn er blevet bidt i skolen

Indlægaf Minitrolden » 26. sep 2017, 13:10

ajnaM skrev:
Bimmerdyret skrev:
ajnaM skrev:
Jeg kom til at tænke på, mens jeg var derude, at INGEN voksne ville acceptere sådanne forhold på deres arbejdsplads. Ingen får lavet noget, og flere børn var tydeligt frustrerede over ikke at have mulighed for at lære det, de skulle - men når de bad om ro, fik de at vide, at de måtte tage hensyn, og ellers kunne de gå ud og tage en pause.

Tænk hvis ens chef sagde det samme? Det er jo absurd.

Inklusionsbørnene kan jo i øvrigt ikke gøre for det, og man kan ikke bare bede dem om at opføre sig anderledes - ellers ville det jo være nemt at løse.


Til det markerede...det har jeg skam oplevet på de arbejdspladser jeg har været - og det har så ikke været forårsaget af folk med diagnoser.
Hell..selv på lærerseminariet oplevede jeg det.

Hvad angår begrebet "inklusionsbørn", så skal man lige huske at det ikke kun omfatter de elever der har diagnoser, men også intelligente børn, de stille børn - ja faktisk alle børn.
Det er trist både for de intelligente, de stille og dem med diagnoser - at inklusionsbørn = dårlige børn, der forstyrrer, larmer mv.

"inklusion" af diagnosebørn er en tragedie efter min mening. Jeg ville ønske at jeg bare kunne sige f.. dem der klarer det i forvejen, men det går jo også ud over dem.
Men de børn, der har diagnoser eller bare har vanskeligheder, kunne, hvis man bevarede specialtilbud, niveaudeling mv. opnå det kvalmende "motto" som Undervisningsministeriet har : Blive så dygtige som de kan.


Hvis jeg ikke kunne udføre mit arbejde, ville der blive taget hånd om situationen - jeg ville aldrig blive bedt om bare at gå ud.
Det ville heller aldrig blive accepteret, at der sad tre mennesker i storrumskontoret, der hhv. sad og slog sig selv i hovedet, løb rundt og væltede ting ned fra kollegaernes borde og råbte op om hvor klam/dum/tyk/ulækker en specifik pige var.

Det er for mig et under, at man beder vores børn om at 'rumme' de her situationer, og når de siger fra, beder vi dem om at gå ud fra deres undervisning.


Og så glemmer man at de børn som sidder og slår sig i hovedet, løber rundt og vælter ting ned fra borde, bare er så rædsomt et sted fysisk og psykisk. Det er simpelthen så synd, for alle parter.
2
Brugeravatar
Bimmerdyret
Indlæg: 1982
Tilmeldt: 25. okt 2015, 14:36
Kort karma: 116
Likede indlæg: 1615

Re: Mit barn er blevet bidt i skolen

Indlægaf Bimmerdyret » 26. sep 2017, 13:18

Minitrolden skrev:[

Og så glemmer man at de børn som sidder og slår sig i hovedet, løber rundt og vælter ting ned fra borde, bare er så rædsomt et sted fysisk og psykisk. Det er simpelthen så synd, for alle parter.

Hvem er man?


Tro mig, de er ikke glemt - og de opfører sig oftest ikke på samme måde andet steds.
0
Brugeravatar
Tanten
Indlæg: 1922
Tilmeldt: 14. aug 2015, 12:03
Kort karma: 457
Geografisk sted: Aarhus
Likede indlæg: 9621

Re: Mit barn er blevet bidt i skolen

Indlægaf Tanten » 26. sep 2017, 15:10

Jeg ville heller ikke kontakte forældrene direkte. Episoden er sket i skolen - det er skolens opgave at håndtere kontakten til det bidende barns forældre. Du kan evt. opfordre skolen til at sørge for hjælp til det bidende barn.
3
Brugeravatar
Ekliptika
Indlæg: 329
Tilmeldt: 11. jan 2016, 12:06
Kort karma: 22
Likede indlæg: 763

Re: Mit barn er blevet bidt i skolen

Indlægaf Ekliptika » 26. sep 2017, 20:19

Minitrolden skrev:Som en mor til et barn med udfordringer.... lad være med at kontakte forældrene. Det er sindsygt hårdt i forvejen og det sidste man sådan set har behov for er at nogen ringer. Sidste gang det skete for halvandet år siden ringede jeg grædende til min mand bagefter og brugte to dage på at ryste det af mig. Ikke fordi samtalen nødvendigvis er ubehagelig i tonen, det var en fin samtale, men fordi det fylder så meget for en i forvejen og fordi samtalen ikke var varslet. Jeg vil antage at skolen har styr på situationen og hvis jeg var i tvivl ville jeg høre dem ad.
Vi har sagt til lærere og pædagoger, at de er velkomne til at informere om, hvorfor vores barn, som heldigvis tegner til at være ovre på den anden side, reagerer på visse situationer, som han gør. Vi vil også gerne forklare forældrene det selv, men jeg vil gerne varsles og have situationens detaljer på plads, hvis det drejer sig om en specifik en af slagsen.

Og måske er det bare mig, men altså det er bare et bid. Jeg synes måske det er voldsomt at konkludere noget om barnet ud fra et bid. Alle børn, uanset om de har udfordringer eller ej, kan komme i situationer, hvor de bliver så pressede, at de reagerer voldsomt. Jeg blev eks. stukket med en stiftblyant af en pige fra min klasse en gang og selv da jeg sagde nej og gik væk blev hun ved, hvorefter jeg gav hende en lussing til sidst i ren panik.
Det var måske i tredje klasse.


Tak for dit indlæg. Det er præcis sådan jeg tænker - at det er hårdt nok i forvejen og det bidrager ikke positivt til situationen, at jeg ringer til forældrene. Jeg tror ikke på, at der kommer noget godt ud af at sparke til nogen, der allerede ligger ned i forvejen. Og jeg er bange for, at uanset hvor empatisk jeg prøver at fremføre det overfor forældrene, så vil det stadig føles sådan, hvis man er hudløs. Dog ved jeg ikke, om det er tilfældet i denne situation, eller om der er andre ting, der gør sig gældende.

Jeg er også enig med dig i, at et bid alene måske ikke er noget, der behøver give anledning til bekymring (selvom jeg kan mærke, at jeg synes, det er meget usædvanligt). Men der er andre ting end biddet i den her sag. De andre ting kan isoleret set også være ting, hvor man kan tænke "herregud, det er jo bare...", men set i en sammenhæng, synes jeg det er bekymrende.
2
I love routine.
Until I'm bored then I love excitement.
Until I'm overwhelmed, then I love routine.
Brugeravatar
Ekliptika
Indlæg: 329
Tilmeldt: 11. jan 2016, 12:06
Kort karma: 22
Likede indlæg: 763

Re: Mit barn er blevet bidt i skolen

Indlægaf Ekliptika » 26. sep 2017, 20:36

Tanten skrev:Jeg ville heller ikke kontakte forældrene direkte. Episoden er sket i skolen - det er skolens opgave at håndtere kontakten til det bidende barns forældre. Du kan evt. opfordre skolen til at sørge for hjælp til det bidende barn.


Jeg har også besluttet ikke at kontakte dem. Dels som jeg har skrevet andre steder i tråden, er jeg i tvivl, om det bidrager med noget positivt, hvis forældrene er pressede i forvejen. Dels er jeg ikke god til den slags situationer, der potentielt kan ende i en konflikt, og hvis vi har med forældre at gøre, som ikke er lydhøre, så tror jeg ikke, at nogen af os får noget positivt ud af sådan en snak.

Jeg har forøvrigt ikke hørt mere fra skolen siden. Jeg ved ikke, om de venter på, at jeg vender tilbage med svar på, om jeg har kontaktet forældrene eller ej, eller om den bare slutter her. Men egentlig havde jeg forventet en eller anden tilbagemelding fra dem omkring, hvad der var sket. Om min søn evt selv havde en andel i den konflikt eller ej. Så jeg har stadig kun hans ord for, hvad der er sket. Men jeg ved ikke rigtig, om det er at forvente for meget at få en tilbagemelding fra skolen?
2
I love routine.
Until I'm bored then I love excitement.
Until I'm overwhelmed, then I love routine.
Brugeravatar
Ekliptika
Indlæg: 329
Tilmeldt: 11. jan 2016, 12:06
Kort karma: 22
Likede indlæg: 763

Re: Mit barn er blevet bidt i skolen

Indlægaf Ekliptika » 26. sep 2017, 20:41

Mistermor skrev:
Tamara skrev:
Mistermor skrev:
Bimmerdyret skrev:
Minitrolden skrev:[

Og så glemmer man at de børn som sidder og slår sig i hovedet, løber rundt og vælter ting ned fra borde, bare er så rædsomt et sted fysisk og psykisk. Det er simpelthen så synd, for alle parter.

Hvem er man?


Tro mig, de er ikke glemt - og de opfører sig oftest ikke på samme måde andet steds.


Hvad mener du?
Tænker du, at de kun opfører sig sådan i skolen, og så går hjem og opfører sig "normalt"? Det tvivler jeg på.


Jeg har set flere børn agere normalt hjemme i trygge og rolige rammer, som ikke kunne rummes i en almindelige klasse.


Det har jeg også, men jeg har også set mange, som også opfører sig sådan uden for skoleregi, så jeg synes måske "oftest" er lige i overkanten.


Jeg er ikke helt med omkring de her kommentarer, men I må meget gerne uddybe. Det kan være, jeg bliver klogere .
0
I love routine.
Until I'm bored then I love excitement.
Until I'm overwhelmed, then I love routine.
ajnaM
Indlæg: 9908
Tilmeldt: 23. feb 2016, 08:02
Kort karma: 1050
Likede indlæg: 27006

Re: Mit barn er blevet bidt i skolen

Indlægaf ajnaM » 26. sep 2017, 20:53

Ekliptika skrev:
Tanten skrev:Jeg ville heller ikke kontakte forældrene direkte. Episoden er sket i skolen - det er skolens opgave at håndtere kontakten til det bidende barns forældre. Du kan evt. opfordre skolen til at sørge for hjælp til det bidende barn.


Jeg har også besluttet ikke at kontakte dem. Dels som jeg har skrevet andre steder i tråden, er jeg i tvivl, om det bidrager med noget positivt, hvis forældrene er pressede i forvejen. Dels er jeg ikke god til den slags situationer, der potentielt kan ende i en konflikt, og hvis vi har med forældre at gøre, som ikke er lydhøre, så tror jeg ikke, at nogen af os får noget positivt ud af sådan en snak.

Jeg har forøvrigt ikke hørt mere fra skolen siden. Jeg ved ikke, om de venter på, at jeg vender tilbage med svar på, om jeg har kontaktet forældrene eller ej, eller om den bare slutter her. Men egentlig havde jeg forventet en eller anden tilbagemelding fra dem omkring, hvad der var sket. Om min søn evt selv havde en andel i den konflikt eller ej. Så jeg har stadig kun hans ord for, hvad der er sket. Men jeg ved ikke rigtig, om det er at forvente for meget at få en tilbagemelding fra skolen?


Jeg ville selv sørge for at holde en snor i den. Man bliver hurtigt glemt i en travl hverdag.
1
Some men hunt for sport, others hunt for food. The only thing I’m hunting for, is an outfit that looks good…
Brugeravatar
Tanten
Indlæg: 1922
Tilmeldt: 14. aug 2015, 12:03
Kort karma: 457
Geografisk sted: Aarhus
Likede indlæg: 9621

Re: Mit barn er blevet bidt i skolen

Indlægaf Tanten » 27. sep 2017, 08:45

ajnaM skrev:
Ekliptika skrev:
Tanten skrev:Jeg ville heller ikke kontakte forældrene direkte. Episoden er sket i skolen - det er skolens opgave at håndtere kontakten til det bidende barns forældre. Du kan evt. opfordre skolen til at sørge for hjælp til det bidende barn.


Jeg har også besluttet ikke at kontakte dem. Dels som jeg har skrevet andre steder i tråden, er jeg i tvivl, om det bidrager med noget positivt, hvis forældrene er pressede i forvejen. Dels er jeg ikke god til den slags situationer, der potentielt kan ende i en konflikt, og hvis vi har med forældre at gøre, som ikke er lydhøre, så tror jeg ikke, at nogen af os får noget positivt ud af sådan en snak.

Jeg har forøvrigt ikke hørt mere fra skolen siden. Jeg ved ikke, om de venter på, at jeg vender tilbage med svar på, om jeg har kontaktet forældrene eller ej, eller om den bare slutter her. Men egentlig havde jeg forventet en eller anden tilbagemelding fra dem omkring, hvad der var sket. Om min søn evt selv havde en andel i den konflikt eller ej. Så jeg har stadig kun hans ord for, hvad der er sket. Men jeg ved ikke rigtig, om det er at forvente for meget at få en tilbagemelding fra skolen?


Jeg ville selv sørge for at holde en snor i den. Man bliver hurtigt glemt i en travl hverdag.


Det ville jeg også - ved at kontakte skolen.
0
ajnaM
Indlæg: 9908
Tilmeldt: 23. feb 2016, 08:02
Kort karma: 1050
Likede indlæg: 27006

Re: Mit barn er blevet bidt i skolen

Indlægaf ajnaM » 27. sep 2017, 13:54

Mistermor skrev:Jeg mener ikke, man kan stille det op sådan, at de fleste børn, der reagerer voldsomt i skolen, ikke opfører sig sådan andre steder. Uanset om vi taler hjem, sfo eller fritidsaktiviteter.

Det er selvfølgeligt forskelligt, - afhængig af, hvad barnets "problem" er, og hvilke ressourcer forældrene har i forhold til at tackle det. En del forældre bliver vældig vældig slidt. Deres børn har haft vanskeligheder allerede i børnehaven. Børnene har oplevet at blive/være upopulære, både blandt voksne og børn. (det er heller ikke alle pædagoger, der er lige gode til at tackle vanskeligheder, og i daginstitutionerne er ressourcerne jo også knappe) Forældrene har været til møder og undersøgelser (hvis de er heldige) Der skal virkelig meget til, før barnet ikke kommer i folkeskole. Det er hårdt at have et barn, der kommer hjem fra skole og er ked af det eller vred, som ikke har kammerater, som synes andre er dumme osv osv.

Hvis barnet har problemer, og vi ikke bare taler om "forkælelse" eller behov for at lære at sidde stille osv, så gør det sig som regel gældende overalt. Måske kan forældrene bedre tackle det. Men det kan fodboldtræneren eller ridelæreren måske ikke, og det kan de andre forældre heller ikke.

Det er ikke til at vide. Man kan ikke generalisere.

Jeg går ikke ind for, at forældre skal tage sig af den slags konflikter. Det må de professionelle tage sig af.

Jeg har siddet med tilstrækkeligt mange forældre, der har grædt over deres barn (arbejdede i en specialgruppe i en børnehave) der ikke trivedes i børnehaven, eller over barnets større søskende, der havde det så svært i skolen. ..... Jeg har såmænd prøvet, at en mor kom til at græde af taknemmelighed over, at vi gerne ville have hendes søn med til vores søns fødselsdag, selvom han havde en del vanskeligheder. ..... Jeg kender mødre, der er gået ned med stress over problemerne, deres barn havde i folkeskolen.

Og jeg tænker, at selvom mine oplevelser ligger nogle år tilbage, er problematikken jo den samme; det bliver ikke lettere for forældrene, bare fordi der er blevet besluttet, at vi går ind for inklusion.

At skolen tørrer problemerne af på dig og ikke vender tilbage er simpelthen for dårligt.


Problemet er bare, når skolerne heller ikke håndterer det. Hvem skal så?
0
Some men hunt for sport, others hunt for food. The only thing I’m hunting for, is an outfit that looks good…
ajnaM
Indlæg: 9908
Tilmeldt: 23. feb 2016, 08:02
Kort karma: 1050
Likede indlæg: 27006

Re: Mit barn er blevet bidt i skolen

Indlægaf ajnaM » 27. sep 2017, 17:30

Mistermor skrev:
ajnaM skrev:Problemet er bare, når skolerne heller ikke håndterer det. Hvem skal så?


Min holdning er, at alle forældre skal forholde sig til inklusion og problemerne med det.

I denne situation skal man gå videre med det. Man skal konfrontere læreren, - selvfølgelig på en ordentlig måde. Eller gå til ledelsen på skolen. Til skoledirektøren.

Skal man køre den helt ud, kan man også skrive læserbreve, og i den forbindelse pointere, at man ikke kritiserer de børn, der f.eks. bider andre, men de forhold der gør, at børnene har det så svært. Man kan godt gøre det på en måde, hvor man er solidarisk med de børn, der har det svært. De behøver ikke blive gjort til sorteper.

Og så kan vi jo ikke komme udenom, at det også handler om, hvor man sætter sit kryds, både ved kommunal og folketingsvalg.


Jeg er meget enig. Jeg tror bare, jeg lidt har mistet troen på inklusion sådan helt generelt.

Jeg tror ikke engang, det er et spørgsmål om ressourcer - igen, den skole, jeg var på, havde to pædagoger i mange timer. Det var et ressourcestærkt område, og der var rent faktisk støtte på de her børn. Men det ændrede bare ikke på, at de forstyrrede, og at ingen dermed fik noget ud af timerne.

Jeg mener, man burde kæmpe for at få rullet hele tanken om, at så mange af de tidligere specialbørn skal rummes i normaltilbuddet, tilbage. Og dermed er det netop presset opad, læserbrevene og krydset på valgdagen, der (måske) kan rykke (en lille smule).
4
Some men hunt for sport, others hunt for food. The only thing I’m hunting for, is an outfit that looks good…

Tilbage til "Børn"