Indlægaf milisa » 28. aug 2017, 22:17
^Hahahaha, det var lige præcis det, jeg også gjorde!! Jeg læste et indlæg fra den gamle debat, hvor en bruger påstod, at hun altså tihvertifald ikke havde kunnet klare sig med mindre end 25.000 kr, for barnevognen alene kostede jo 10.000 kr, hvorefter jeg tænkte, at det den ondelynerme skulle være løgn!
Godtnavn: Jeg har ikke lige excelarket på denne PC, men lige på siddende, huskende fod, så fik vi 3 x børnepenge udbetalt, før hun skulle starte i dagpleje, dvs 3 x 4500 kr (er det ikke deromkring?) = 13500 kr. Hvis vi dertil lægger de cirka 4800 kr, vi brugte, så kommer vi jo op på over 18.000 kr - det er jo vanvittigt mange penge. Derudover solgte jeg jo mange af tingene, så snart vi var færdige med at bruge det (altså ikke det, vi havde lånt!), så det gav jo også noget igen - autostolen solgte jeg fx for samme beløb, som vi gav for den. Vi købte barnevogn for 2000 kr, tøj i str 50/56-80 lånte vi plus supplerede med mødrehjælpen, autostol brugt for 400 kr, seng var dels lift, dels en familie-generations-låne-en, pusleplads byggede jeg selv, pusletaske var en gammel skuldertaske, jeg fandt i skabet, vikle købte jeg brugt for en 50'er (og solgte for 75....), kommode plus manduca fik jeg og manden i julegave, ditto med madras, dyner og seng (ikea) da vi nåede dertil. Osv. Dagpleje hos os står i 2400 kr/mdr, det ved jeg ikke, om er meget eller lidt?
Der er INGEN tvivl om, at jeg kunne gøre det så billigt dels fordi, jeg brugte tiden på at opstøve ordentlige ting brugt, dels fordi vi brugte vores netværk og lånte os ud af det meste, dels fordi vi vitterligt IKKE var/er kræsne med udseendet på diverse. Hendes første flyverdragt var 25 år gammel orange sag - jøsses, hvor var den afskyelig!!, og hendes autostol var lyserød med brune blomster.......... Klapvognens pris var mindre end prisen på den mængde rodalon, jeg måtte bruge for at undgå, at ungen blev spist af den (ok, dét er måske lige vel overdrevet på flere planer, men altså....), men til gengæld var den så god som ny, da jeg var færdig med den. Nogen vil nok indvende noget med timepris osv, men altså, jeg synes istandsættelse og små byggeprojekter er mega sjove og har det som hobby (er fx ved at bygge en brandmand sam seng til hende!!), så for mig er det ikke noget, der skal regnes med.
TS: Jeg gjorde som sagt lige som Kalimsofie, at jeg lavede et stort excelark med alle anskaffelsespriser, så jeg bevarede overblikket, og så støvede jeg ellers facebook, reshopper og mødrehjælpen igennem jævnligt. Derudover har jeg altid været MEGET obs på, at hun bestemt ikke skulle have mere legetøj end det, hun legede med, eller mere tøj end det, hun rent faktisk brugte - når legetøjet ikke var blevet brugt i en periode, blev det solgt. Hun har aldrig haft tøj, som ikke har været brugt flere gange på en måned. Min søster har kunnet fylde 2-4 poser med tøj i hver størrelse, jeg har aldrig skullet bruge mere end 1 pose, indtil vi ramte str 92, hvor jeg tænker, at tøjet er så stort, det fylder det mere.
Et sparetip er i øvrigt, at man IKKE køber på forhånd. Jeg har købt rætti meget billigt, nyt tøj ved, at folk har købt tøj en sæson i forvejen for så at konstatere, at ungen var vokset ud af det, inden det kom i brug.... Det er eddermame dumt! På samme måde var det eneste, vi havde klar, da hun blev født, en barnevogn, en pose tøj i str 50/56 og en pusleplads. Ingen babyalarm, ingen blespand, ingen skråstol, ingen ammepude, ingen vikle, ingen klapvogn osv. Meget hurtigt fandt vi ud af, at det med at gå ned i gården med hver ble, dét gad vi sgu ikke, ergo blespand købt! Men det var først, da hun som 6 mdr sov regelmæssige lure, hvor vi cirka vidste længden på luren, at vi købte en babyalarm og lod hende sove i gården - for jeg gad dælme ikke spæne ned fra 3. sal, hvis hun viste sig at være en, der kun sov ½ time ad gangen - og det gjorde hun! Ergo var babyalarmen simpelthen ikke nødvendig før. På det tidspunkt havde jeg jo luret fra fx mødregruppen præcis, hvad fordele og ulemper var ved de forskellige alarmer, så jeg kunne meget specifikt søge efter en bestemt model brugt, som jeg så fik til 20% af nyprisen. Ulempen er selvfølgelig, at man må undvære, indtil det rigtige kommer til salg, men altså, en baby skal have omsorg og mad og være tør og varm, så er resten altså nice-to-have og ikke need-to-have.
5
Tally-ho