Singletråden

[Animi]

Hvor tit sker det reelt? Jeg tror persoligt, det er MEGET sjældent, at folk er utro i faste parforhold, fordi de troede, de godt måtte, fordi man ikke eksplicit havde talt om det. Jeg synes dit argument er lidt søgt nu.

Med hensyn til det andet, så havde jeg læst forkert og har rettet i mit indlæg efterfølgende.

Altså jeg har da ikke tal på hvor ofte det sker, og det er da sikkert heller ikke særlig tit det sker. Men det ændrer ikke på at det rent faktisk sker. Jeg kender en der har været ude for det. Fordi selvom de havde titlen på, var deres forhold nyt og derfor (i hans øjne) ikke "seriøst-seriøst".

[Animi]

Animi, mener du helt oprigtigt, at det er udbredt problem, at folk er utro i faste forhold, fordi der i vores kultur ikke hersker en generel konsensus om, at parforholdet som udgangspunkt er monogamt? For så tror jeg ikke, vi kommer til at kunne tale os til rette.

Næh, men det har jeg sådan set heller ikke skrevet at jeg mener. Det jeg har skrevet om er stadigvæk ift det med forventningsafstemning

[Animi]

Hvor tit sker det reelt? Jeg tror persoligt, det er MEGET sjældent, at folk er utro i faste parforhold, fordi de troede, de godt måtte, fordi man ikke eksplicit havde talt om det. Jeg synes dit argument er lidt søgt nu.

Med hensyn til det andet, så havde jeg læst forkert og har rettet i mit indlæg efterfølgende.

Altså jeg har da ikke tal på hvor ofte det sker, og det er da sikkert heller ikke særlig tit det sker. Men det ændrer ikke på at det rent faktisk sker. Jeg kender en der har været ude for det. Fordi selvom de havde titlen på, var deres forhold nyt og derfor (i hans øjne) ikke "seriøst-seriøst".

Jo, men den slags sjældne tilfælde synes jeg så nok bare ikke kan bruges som argument, hvis vi skal debattere generelle spilleregler omkring dating og parforhold (som du jo oprindeligt efterlyste, som jeg forstod det). Det var egentlig bare det.

Men det er så nok bare der jeg er uenig. Fordi selvom der måske hersker en 'officiel' mening om parforhold, synes jeg ikke man kan sige at så er folks eget personlige syn på forhold mindre reelt, og deres argumenter mindre okay. Hvis du forstå. Også selvom det er i sjældne tilfælde.

Altså, selvom jeg så heller ikke synes det ville være okay. Men det ville jeg så heller ikke synes var okay, hvis det var sket 14 dage før titlen var kommet på - er min kringlede pointe

[Animi]

Altså, det gjorde du jo lidt implicit, hvis du vil bruge din vens oplevelse som argument. Forskellen på dating og parforhold er, at der ved det traditionelle parforhold er en meget udbredt og generel konsensus om, at man er monogame. Man behøver ikke aftale det, for det er allerede dybt forankret i vores kultur. Alle ved det, muligvis med få undtagelser. Det samme kan ikke siges om moderne dating, og derfor bliver man nødt til at sætte ord på sit ønske om eksklusivitet, før man med rette kan forvente det.

Nej, det gjorde jeg ikke. Jeg har jo selv skrevet at det nok ikke sker særligt tit = ikke et udbredt problem.

Nu blev hele diskussionen selvfølgelig lang og ret kringlet med alle de eksempler, men min pointe koget ned er:

- Jeg synes ikke man har mindre "ret" til at føle sig forrådt eller være vred, hvis en man har datet seriøst i et par måneder har knaldet med en anden, som hvis det sker tre dage efter man har sat kærestetitlen på. Jeg tænker at hvis den der knalder udenom har gjort det, selvom h*n godt vidste den anden nok ikke ville bryde sig om det, synes jeg man har lige ret til at være ked/vred. Uanset den 'offcielle' mening om dating.
- Hvis argumentet "Vi har jo ikke aftalt andet" kan være et fint nok argument i datingfasen, synes jeg at det så også kan været et ligeså godt argument i parforholdet (deraf, mit eksempel med veninden) - for hvis personen der kommer med argumentet rent faktisk har det syn på et parforhold, kan man vel ikke sige at det så er mindre reelt - uanset den 'officielle' mening om et parforhold.

Nu har jeg nok gentaget mig lidt, men jeg blev selv ret forvirret Og ift om det er strengt at blive sur over at nogen har knaldet andre, selvom man ikke har sagt at man ikke vil have det, så alt efter situationen, synes jeg ikke nødvendigvis det er strengt. Jeg tænker det kommer an på relationen.
Fordi nu hvor der er denne her konsensus om at man er monogam i et forhold, så synes jeg at det ikke er så mærkeligt at gå ud fra at folk i seriøs dating (og ikke efter to kaffedates) så også gerne vil være monogame. Og så synes jeg personligt at det er ens ansvar at melde ud hvis man ikke har lyst til at være monogam - ikke omvendt (selvom det sikkert er en god ide lige at gøre alligevel). Og det kan vi jo så alle være meget uenige om - jeg kan bare ikke rigtig se hvorfor man ikke skulle melde det klart ud.

Og nu tænker jeg at vi efterhånden går lidt i ring i det hele

[Animi]

Men jeg tænker at jeg jo også selv er lidt personligt ramt af problematikken (surprise? ) - fordi jeg før har været i gråzonen af "bare" at date en og være i et forhold med ham (og ja det findes, fandt jeg ud af )
Det er en ret lang og kompliceret historie, og der var også en aftale om ikke at se andre. Men selv hvis den aftale ikke havde fundet sted, havde jeg følt mig ligeså meget ret til at være vred og ked af at han havde en anden ved siden af i al den tid vi var sammen. Og synes han var lige så stort et fucking svin, fordi han godt vidste hvad jeg følte og hvordan jeg så vores (komplicerede) forhold.

Suk. Det skal sgu ikke være nemt det her

[Animi]

Jeg bliver altså også lidt forvirret nu, Animi. Dit første eksempel med din veninde var jo en situation, hvor de (som jeg havde forstået det) ikke havde sat ord på deres relation, følelser og forventninger. Så kan man vel heller ikke tale om, at han "nok godt kunne regne ud, at hun ville blive ked af det?"

Jeg forstår nok bare ikke helt, at du stadig kan mene, at du er din gode ret til at forvente eksklusivitet, når du alene i denne tråd kan se, hvor vidt forskellige folks opfattelser af dating er. Du skal selvfølgelig agere helt som du vil, det skal ingen blande sig i - heller ikke mig. Jeg undrer mig bare over, hvorfor det i dine øjne er legitimt at være "naiv" (dine egne ord) og så blive vred, når dine naive forventninger ikke bliver indfriet? Men det kommer nok ned til, at jeg mener, man selv har ansvaret for sine egne følelser og for at gøre sit til, at ens forventninger kan blive indfriet - og at jeg derfor ikke mener, det mere er modpartens opgave at melde klart ud, end det er din egen. Vi kan blive enige om, at det er en god IDÉ at sige det, hvis man vil være ikke-eksklusiv. Jeg mener bare ikke, at det er en pligt.

Det springende punkt for mig er altid, om der er løfter, der er blevet brudt. Jeg ville aldrig finde mig i, at nogen blev vred på mig, fordi jeg ikke er tankelæser. Tværtimod ville jeg føle mig uretfærdigt behandlet, fordi jeg aldrig havde fået en chance for at tage hensyn til vedkommendes følelser, fordi han/hun ikke havde fortalt mig om dem.

Jo, det synes jeg egentlig godt man burde kunne regne ud. Når nu vi netop er meget monogame som du selv har nævnt, så synes jeg heller ikke det er raketvidenskab at vide at de fleste nok godt vil sætte pris på at vide hvis man er sammen med andre, efter længere tids dating hvor man har set hinanden flere gange om ugen. I min venindens tilfælde havde hun også sagt til ham, at hun var blevet ret glad for ham. De havde bare aldrig taget snakken videre.

Jeg har aldrig før syntes at min tilgang til dem jeg har datet har været naiv (og synes det nok stadigvæk ikke, men siden flere skrev at det er naiv skrev jeg derfor at så ville jeg hellere være naiv), derfor ville jeg blive ked af det, hvis en mand man havde datet i længere tid synes det er okay at knalde andre, uden at nævne det.

[MOGA]

Jeg synes, du roder lidt rundt i det nu. Det kaldes jo netop "utroskab" fordi man er utro - altså bryder en aftale, man godt er klar over, at man har indgået. Der er jo ingen i faste forhold, det boller udenom og så siger, "nå, det troede jeg altså godt, vi måtte." Alle VED, at det er forkert at være sammen med en anden, når man først er i parforhold. Sådan er det, fordi parforholdet som institution er monogamt i vores kultur, medmindre andet aftales på forhånd.

Jo, det sker altså. Hvor argumentet netop var - "Vi havde jo ikke sagt at vi ikke måtte."

Og jo, jeg ville da synes, det var træls, hvis jeg havde set en fyr i tre måneder og så fandt ud af, at han også havde set en anden i al den tid. Men det ville netop ikke ske for mig, fordi jeg klog af skade er begyndt at spørge om den slags. Jeg har nemlig også prøvet at have set en fyr fast, hvor jeg egentlig troede, vi datede seriøst, fordi vi lavede "kæresteagtige" ting. Det fandt jeg så ud af, at vi ikke gjorde, da jeg fandt et brugt kondom på gulvet ved hans seng. Han mente bare, at vi var bollevenner og var meget overrasket, da jeg blev ked af det - og jeg kunne simpelthen ikke få mig selv til at blive vred på ham, for vi havde aldrig TALT om de her ting. Jeg havde aldrig sagt noget om, hvad jeg troede, håbede og forventede af ham og "os", og det havde han heller ikke. Vi gik bare hver især ud fra, at vi havde de samme holdninger og syn på vores relation. Klassisk tilfælde af dårlig kommunikation.

Derfor spørger jeg altid nu, og det fungerer rigtig godt.

Det var mere det omvendte jeg tænkte på - om du ikke godt ville kunne forstå at han blev sur/ked, hvis du knaldede andre uden at fortælle det.

Hvor tit sker det reelt? Jeg tror persoligt, det er MEGET sjældent, at folk er utro i faste parforhold, fordi de troede, de godt måtte, fordi man ikke eksplicit havde talt om det. Jeg synes dit argument er lidt søgt nu.

Med hensyn til det andet, så havde jeg læst forkert og har rettet i mit indlæg efterfølgende.

Her er det jo så også interessant, om der er enighed om, hvorvidt man er i et fast forhold eller ej. Der har jeg da prøvet at blive overrasket. Nej, vi havde ikke direkte italesat det, men jeg havde mødt hans venner, hans familie kendte til mig og vi havde været på ferie sammen. Men i hans optik datede vi altså bare, og han var ikke interesseret i mere. Det glemte han så at sige, eller jeg glemte at spørge. For hvor længe skal man blive ved med at spørge om den slags?

[Animi]

Jamen igen, det forudsætter vel for pokker, at man er KLAR over, at man dater? Jeg synes ikke man dater, fordi man boller et par gange om ugen eller går i biografen sammen, for eksempel - heller ikke selvom det står på over længere tid. Det kan lige så godt være uforpligtende sex og samvær, så længe hverken den ene eller den anden part har sat ord på, hvad de føler.

Jeg synes man dater, når man har aftalt, at man dater. Og jeg synes simpelthen ikke du kan gå ud fra, at det er noget seriøst, I begge to har gang i, medmindre man har aftalt det. Jeg har mødt alt for mange varierende holdninger til, hvad "dating" er, hvad "bollevenner" er og hvad det at "ses" betyder til fremover per automatik at antage, at fyren og jeg nok har samme opfattelse af situationen.

Igen, du skal gøre, som du selv synes, det skal jeg som sagt ikke blande mig i. Men så sætter du dig efter min mening noget nemmere dig selv op til forviklinger og et knust hjerte, end hvis du bare siger, "hey, jeg dater kun eksklusivt" efter de første 3-4-5 dates.

I langt de fleste af de tilfælde jeg kender hvor manden/kvinden har været sammen med en anden, har det været klart (og udtrykt mundtligt) at man datede for at se om der kunne være potentiale for et forhold på et tidspunkt.

[MOGA]

Jeg synes, du roder lidt rundt i det nu. Det kaldes jo netop "utroskab" fordi man er utro - altså bryder en aftale, man godt er klar over, at man har indgået. Der er jo ingen i faste forhold, det boller udenom og så siger, "nå, det troede jeg altså godt, vi måtte." Alle VED, at det er forkert at være sammen med en anden, når man først er i parforhold. Sådan er det, fordi parforholdet som institution er monogamt i vores kultur, medmindre andet aftales på forhånd.

Jo, det sker altså. Hvor argumentet netop var - "Vi havde jo ikke sagt at vi ikke måtte."

Og jo, jeg ville da synes, det var træls, hvis jeg havde set en fyr i tre måneder og så fandt ud af, at han også havde set en anden i al den tid. Men det ville netop ikke ske for mig, fordi jeg klog af skade er begyndt at spørge om den slags. Jeg har nemlig også prøvet at have set en fyr fast, hvor jeg egentlig troede, vi datede seriøst, fordi vi lavede "kæresteagtige" ting. Det fandt jeg så ud af, at vi ikke gjorde, da jeg fandt et brugt kondom på gulvet ved hans seng. Han mente bare, at vi var bollevenner og var meget overrasket, da jeg blev ked af det - og jeg kunne simpelthen ikke få mig selv til at blive vred på ham, for vi havde aldrig TALT om de her ting. Jeg havde aldrig sagt noget om, hvad jeg troede, håbede og forventede af ham og "os", og det havde han heller ikke. Vi gik bare hver især ud fra, at vi havde de samme holdninger og syn på vores relation. Klassisk tilfælde af dårlig kommunikation.

Derfor spørger jeg altid nu, og det fungerer rigtig godt.

Det var mere det omvendte jeg tænkte på - om du ikke godt ville kunne forstå at han blev sur/ked, hvis du knaldede andre uden at fortælle det.

Hvor tit sker det reelt? Jeg tror persoligt, det er MEGET sjældent, at folk er utro i faste parforhold, fordi de troede, de godt måtte, fordi man ikke eksplicit havde talt om det. Jeg synes dit argument er lidt søgt nu.

Med hensyn til det andet, så havde jeg læst forkert og har rettet i mit indlæg efterfølgende.

Her er det jo så også interessant, om der er enighed om, hvorvidt man er i et fast forhold eller ej. Der har jeg da prøvet at blive overrasket. Nej, vi havde ikke direkte italesat det, men jeg havde mødt hans venner, hans familie kendte til mig og vi havde været på ferie sammen. Men i hans optik datede vi altså bare, og han var ikke interesseret i mere. Det glemte han så at sige, eller jeg glemte at spørge. For hvor længe skal man blive ved med at spørge om den slags?

Jo, der er vel en udløbsdato på den slags spørgsmål. Den varierer desværre nok også bare fra person til person.

Igen må jeg også bare konstatere, at vi er forskellige. Jeg ville aldrig (igen) bare gå ud fra, at en fyr og jeg var kærester, selvom vi var på ferie sammen og jeg havde mødt hans venner og familie (det har jeg skam prøvet med mænd, jeg ikke var i fast forhold med). Jeg vil dog medgive, at det er ikke ligefrem er en urimelig antagelse, når det når så vidt.

Jeg tror jeg giver op. Det er vist lettere bare at være single.

[Animi]

Jeg tror jeg giver op. Det er vist lettere bare at være single.

Skal vi joine et kloster sammen?

[MOGA]

Jeg tror jeg giver op. Det er vist lettere bare at være single.

Skal vi joine et kloster sammen?

Jeg er frisk!

[Animi]

Jeg tror jeg giver op. Det er vist lettere bare at være single.

Skal vi joine et kloster sammen?

Jeg er frisk!

Wuhu!

[Zombie]

Jeg tror jeg giver op. Det er vist lettere bare at være single.

Skal vi joine et kloster sammen?

Jeg er frisk!

Wuhu!

Set i bakspejlet har det altid været en indikation på, at vi generelt var et dårlig match, sådan værdimæssigt. Og det kan blive rigtig træls i længden.

[Muspel]

Nå men daten i dag- fantastisk! Vi cyklede ud til stranden med øl og et tæppe og hang ud og snakkede i tre timer. Og da vi sagde farvel gik han efter et kys- mens jeg troede vi skulle kramme- så det måtte omgøres med godnatkys ... jeg tror. At nu vender det for mig. Skal til jobsamtale i morgen også. Gode ting kommer i bølger

[Animi]

Et andet lille input, så kunne jeg ikke lade være med at grine lidt over en Tinderbesked jeg fik. Jeg har bl.a. i min profil skrevet at jeg aldrig har set Star Wars. Så fik jeg denne besked "Har du aldrig set Star Wars?"

Måske er jeg bare blevet for kræsen, men sådanne ukreative beskeder orker jeg bare ikke

Måske jeg ikke forstår den, men hvorfor er den ukreativ? Er den ikke bare en måde at starte en samtale på?

Fordi det er noget jeg allerede har besvaret. Han kunne ligeså godt have skrevet "Hedder du Animi?" "Er du 26år?" - som der jo også står i min profil