Singletråden

[RavenClaw]

Hvor er I søde ❤

Jeg kan mærke, at det rammer hårdere, end jeg lige havde forventet. Jeg skal virkelig tage mig sammen for ikke at skrive en besked mere, hvor jeg beder ham om at svare på, hvordan og hvorledes. Jeg har kun formået at spise 3 mundfulde af min aftensmad, og jeg har lige været ude at gå i halvanden time, og alligevel er jeg færdig og ved ikke, hvor jeg skal gøre af mig selv.

Det er bare det, når man rent faktisk møder et menneske, som både matcher en politisk, humoristisk og i personlige værdier, og så man bare bagefter skal tænke "det var det". Det er fandme svært.

Og det gør det heller ikke nemmere, når man knapt nok kan komme udenfor eller se andre mennesker, fordi verden er på røven lige nu.

[Primerose]

Hvor er I søde ❤

Jeg kan mærke, at det rammer hårdere, end jeg lige havde forventet. Jeg skal virkelig tage mig sammen for ikke at skrive en besked mere, hvor jeg beder ham om at svare på, hvordan og hvorledes. Jeg har kun formået at spise 3 mundfulde af min aftensmad, og jeg har lige været ude at gå i halvanden time, og alligevel er jeg færdig og ved ikke, hvor jeg skal gøre af mig selv.

Det er bare det, når man rent faktisk møder et menneske, som både matcher en politisk, humoristisk og i personlige værdier, og så man bare bagefter skal tænke "det var det". Det er fandme svært.

Og det gør det heller ikke nemmere, når man knapt nok kan komme udenfor eller se andre mennesker, fordi verden er på røven lige nu.

Nu siger jeg bare noget ikke? Jeg kan ikke fordrage den position, du er blevet sat i, hvor du står og mangler en forklaring. Jeg har aldrig oplevet lige præcis det, men jeg tillader mig, at sammenligne det med at blive ghostet af en, som man troede var gensidigt interesseret. Og det har jeg (dengang jeg var single og datede) håndteret ved at skrive en ærlig besked og bede om hjælp til at forstå. For helt ærligt, der er på det her tidspunkt ikke rigtig mere du kan miste. Og hvis du skriver sobert og holder din sti ren, så skal du heller ikke være bange for at blive pinligt berørt, hvis du skulle møde ham tilfældigt. Det er ham, der bør være flov over ikke at værdige dig et svar.

Så jeg kunne nok sagtens finde på at skrive en variation af:

Hej igen,
Jeg kan se at du har afvist min venneanmodning og ignoreret den besked jeg skrev til dig. Det er du selvfølgelig i din gode ret til. Men vil du ikke, i det mindste, forklare mig hvad den kolde skulder skyldes? Det sårer mig, at blive behandlet på den måde, når vi nu tidligere har haft en god og hyggelig kontakt.
Hvis du ikke har lyst til at svare på dette heller, så er der ikke mere jeg kan gøre ved det, men du skal i hvert fald vide, hvordan det påvirker mig.
Ønsker dig det bedste fremover,
Raven


Og det er altså fordi, at jeg personligt synes, at uvidenheden om årsagen til det hændte er det der gør ondt. Så hellere skrive hvordan man har det og lægge kortene på bordet. Så er det jo op til hans samvittighed, om han fortsat vælger at ignorere din henvendelse. Og hvis du nu får en forklaring, så bliver det forhåbentlig lettere at lægge det bag dig og komme videre.

[Slettet bruger]

Og det er altså fordi, at jeg personligt synes, at uvidenheden om årsagen til det hændte er det der gør ondt. Så hellere skrive hvordan man har det og lægge kortene på bordet. Så er det jo op til hans samvittighed, om han fortsat vælger at ignorere din henvendelse. Og hvis du nu får en forklaring, så bliver det forhåbentlig lettere at lægge det bag dig og komme videre.

Jeg synes det ville være lidt stalker-agtigt at fortsætte. Hun har ikke engang (officielt) guttens telefonnummer. Det er fint at skrive en besked og sende en venneanmodning, men når de ting så bliver afvist, synes jeg ikke det er værdigt at fortsætte.

[RavenClaw]

Og det er altså fordi, at jeg personligt synes, at uvidenheden om årsagen til det hændte er det der gør ondt. Så hellere skrive hvordan man har det og lægge kortene på bordet. Så er det jo op til hans samvittighed, om han fortsat vælger at ignorere din henvendelse. Og hvis du nu får en forklaring, så bliver det forhåbentlig lettere at lægge det bag dig og komme videre.

Jeg synes det ville være lidt stalker-agtigt at fortsætte. Hun har ikke engang (officielt) guttens telefonnummer. Det er fint at skrive en besked og sende en venneanmodning, men når de ting så bliver afvist, synes jeg ikke det er værdigt at fortsætte.

Jeg kan godt se det fra begge sider.

Jeg formulerede den her besked i går aftes og efter at have sovet på det, har jeg sendt den her til morgen - i den samme Messenger samtale, som nu ender i hans andet-indbakke uden at give notifikation. Det var det, der føltes mest rigtigt.

Jeg har aldrig haft intention om at bruge eller beholde hans telefonnummer. Det ligger udelukkende i min egen beskedindbakke på min mobil fra for længe siden, fordi jeg havde pligt til at gemme beskederne for min udlejer.

[LaScrooge]

Og det er altså fordi, at jeg personligt synes, at uvidenheden om årsagen til det hændte er det der gør ondt. Så hellere skrive hvordan man har det og lægge kortene på bordet. Så er det jo op til hans samvittighed, om han fortsat vælger at ignorere din henvendelse. Og hvis du nu får en forklaring, så bliver det forhåbentlig lettere at lægge det bag dig og komme videre.

Jeg synes det ville være lidt stalker-agtigt at fortsætte. Hun har ikke engang (officielt) guttens telefonnummer. Det er fint at skrive en besked og sende en venneanmodning, men når de ting så bliver afvist, synes jeg ikke det er værdigt at fortsætte.

Jeg kan godt se det fra begge sider.

Jeg formulerede den her besked i går aftes og efter at have sovet på det, har jeg sendt den her til morgen - i den samme Messenger samtale, som nu ender i hans andet-indbakke uden at give notifikation. Det var det, der føltes mest rigtigt.

Jeg har aldrig haft intention om at bruge eller beholde hans telefonnummer. Det ligger udelukkende i min egen beskedindbakke på min mobil fra for længe siden, fordi jeg havde pligt til at gemme beskederne for min udlejer.

Noget jeg har erfaret er, at det netop er rigtig vigtigt at forsøge at skabe afslutning for sig selv, når/hvis man ikke kan få det fra den anden. Du kanikke tvivnge ham til at reagere eller forklare eller gøre noget som helst, men du kan gøre dét der skal til for, at du har gjort hvad du kunne, så du kan lægge det fra dig.
Jeg tænker, at det er dét, du har gjort nu. Forklaret din interesse og taget højde for den følelse af at være anmassende, som hans ignorering af dig medfører.

Ros dig selv for at have rakt ud efter noget du ønskede dig.
Trøst dig selv for at være blevet afvist på en måde, du ikke fortjener.
Ros dig selv for at have gode værdier, som fx respektuld behandling af andre; fortæl dig selv, at det er sådan du vil mødes og sådan du fortjener at blive mødt.
Prøv at finde ind til en følelse af værdsættelse af de egenskaber i dig, der gør, at du har gjort som du har gjort: mod til at række ud, mod til at være ærlig, selv i en sårbar situation, mod til at blotte dig, mod til at sætte dig i en sårbar situation. Det er sådanne ting der bringer ikke blot held, men får dine drømme til at gå i opfyldelse.
Så ret ryggen, klap dig selv på skulderen og giv dig selv et kram. Du har grund til at være stolt af dig selv.

Kram til dig!

[LaScrooge]

Jeg har afsluttet det med min Svampefyr.

Efter vores meget fantastiske date i begyndelsen af december - dén, der skubbede mig ud over kanten til forelskelse - begyndte han at udvise en underlig adfærd, som forvirrede mig rigtig meget i starten og som endte med at være smertefuldt nok til, at jeg afsluttede det. Det var et hot-cold-mønster, hvor han skiftevis og helt oprigtigt var ekstremt begejstret for mig og viste alle tegn på at ville mig og det helt og fuldt - for derefter at forsvinde, ignorere mig, lade være med at svare i dagevis og, når vi så sås, ligesom bare være helt sig selv. Ad én specifk omgang troede jeg, at det var slut, at han bare ghostede mig. Intet gav mening og jeg kunne ingen svar få. Og da jeg så så ham, var han bare beejstret og sød som normalt, så jeg henlagde det til vi kunne snakke om det på et tidspunkt.

Adfærden viste sig lige op til min fødselsdag, lige efter min fødselsdag, anden juledag og der var en lille smule af det nytårsaften (hvor han pludselig distancerede sig, hvilket mindede mig om min ekskæreste). Oveni det kom frustration og stress over ikke at vide, hvornår vi kunne ses, hvornår vi ville have mulighed for at snakke om tingene, følelsen af, at der blev for meget alvor og for lidt lethed for tidligt og en følelse af konsekvent at være udspendt mellem punkter i tid hvor vi ville ses, men hvor jeg ikke ville vide, hvordan han var eller hvordan det ville føles. Og efter at have snakket om det og skrevet sammen om det og egentlig efter at han havde udtrykt, at han rigtig gerne ville mig, så kunne jeg alligevel mærke, at det var for usikkert for mig. Jeg afsluttede det sidste tirsdag.

Jeg har brede skuldre, kan rumme rigtig meget og folk må gerne være komplicerede, men jeg vil behandles med omtanke og respekt og jeg vil værdsættes for mine kvaliteter. Min Svampefyr var et andet sted, tror jeg; ikke helt parat til at have et andet menneske tæt på, ikke helt parat til at skue ind i sig selv, se på sine reaktioner og følelser og arbejde med dem, heller ikke i rammerne af et kærligt parforhold. Han udtrykte ambivalens, fx ved at sige at han ikke kunne forstå, at jeg var i tvivl om han ville mig, for så i sætningen efter at sige, at han var traumatiseret af forhold, bange for at være utilstrækkelig, bange for ikke at kunne leve op til mine behov og at det fik ham til at trække sig.
Bogstavelig talt lige efter hinanden.

Jeg skrev det til ham i et brev. Jeg ville have foretrukket at sige det til ham, men jeg vidste dels ikke hvornår vii ville ses igen og kunne ikke holde ud at gå rundt og være splittet og uafklaret, og dels frygtede jeg, at han ville være så dejlig, at jeg ikke kunne få mig selv til det, men ville ende i endnu en forelskelsesrus, for så at blive ignoreret igen.
Han har ikke svaret på den.
I fredags skrev jeg igen, fordi jeg havde en nagende følelse af, at jeg havde været for hård og uretfærdig i nogle af mine formuleringer. Jeg skrev at det ikke handlede om, at han var forkert eller at jeg troede, at han var ligeglad med mig, selvom jeg syntes, at jeg fik det til at lyde sådan. At jeg håbede at han var okay og at jeg gerne ville høre fra ham.
Det har han heller ikke svaret på.

Og apropos RavenClaws situation, så føler jeg ikke, at jeg kan gøre mere, eller kunne have gjort mere. Ikke rigtig. Selvom det er ubehageligt at gruble over årsagerne til at han ikke svarer (er han vred? er han ked af det?), så lander jeg på den samme beslutning, når jeg tænker det hele igennem - og det har jeg gjort mange gange. At det har gjort for ondt og er for usikkert og at jeg ønsker noget andet for mig selv.

Jeg ser det som en sejr, for det er helt nyt for mig ikke at blive hængende og kæmpe så længe jeg føler, at der er noget at arbejde for. Hans ambivalens pustede til mit møster og det gør ondt på mig ved tanken om, at jeg har såret ham. Min afvisning har sandsynligvis ramt lige ned i præcis dét, han var bange for og har måske bekræftet hans selvforståelse af at han ikke egner sig til forhold. Det er en skam, men ingen kan sige, at jeg ikke prøvede at vise, at det ikke behøvede at være sådan, at det var noget, vi kunne finde ud af sammen. Det gør mig ked af det at tænke på, at han måske har gået og brygget på dét og at jeg så ender det alligevel.
Men at det har gjort så ondt på mig, bør være det vigtigste for mig. Og hvis han har lyst og tør, så er min dør åben.

Jeg har været rigtig glad for ham og er taknemmelig for, at jeg mødt ham. Han har inspireret mig på en masse områder, som jeg havde brug for at blive vist og jeg synes, det har være helt fantastisk at være sammen med et menneske, som er så fundamentalt ligeglad med hvad "man" "må" og "kan". at koncepterne nærmest ingen mening giver for ham. Han var smuk og dejlig og sexet og kompliceret og festlig og interessant og med på den værste. Kreativ og dygtig og udogmatisk og følsom og virkelig god til at fortælle historier. Interesseret og lyttende og uimponeret og blev ikke intimideret af mig, som så mange andre har tendens til. Havde intet behov for at bevise sig og intet ego, der skulle afstives på bekostning af andre. Smukke mørke øjne, lange slanke lemmer og oftest ganske fornøjet. På mange måder lige dét jeg ønsker mig og lige nu kan jeg ikke forestille mig, at der findes en bedre.

Men på trods af alt det, så skal han ikke optage en plads, som han ikke kan eller vil have. Den skal stå åben, så jeg er åben for dét, jeg gerne vil invitere ind i mit liv.

Så dét var historien om min Svampefyr.

[Primerose]

Og det er altså fordi, at jeg personligt synes, at uvidenheden om årsagen til det hændte er det der gør ondt. Så hellere skrive hvordan man har det og lægge kortene på bordet. Så er det jo op til hans samvittighed, om han fortsat vælger at ignorere din henvendelse. Og hvis du nu får en forklaring, så bliver det forhåbentlig lettere at lægge det bag dig og komme videre.

Jeg synes det ville være lidt stalker-agtigt at fortsætte. Hun har ikke engang (officielt) guttens telefonnummer. Det er fint at skrive en besked og sende en venneanmodning, men når de ting så bliver afvist, synes jeg ikke det er værdigt at fortsætte.

Jeg kan godt se det fra begge sider.

Jeg formulerede den her besked i går aftes og efter at have sovet på det, har jeg sendt den her til morgen - i den samme Messenger samtale, som nu ender i hans andet-indbakke uden at give notifikation. Det var det, der føltes mest rigtigt.

Jeg har aldrig haft intention om at bruge eller beholde hans telefonnummer. Det ligger udelukkende i min egen beskedindbakke på min mobil fra for længe siden, fordi jeg havde pligt til at gemme beskederne for min udlejer.

Noget jeg har erfaret er, at det netop er rigtig vigtigt at forsøge at skabe afslutning for sig selv, når/hvis man ikke kan få det fra den anden. Du kanikke tvivnge ham til at reagere eller forklare eller gøre noget som helst, men du kan gøre dét der skal til for, at du har gjort hvad du kunne, så du kan lægge det fra dig.
Jeg tænker, at det er dét, du har gjort nu. Forklaret din interesse og taget højde for den følelse af at være anmassende, som hans ignorering af dig medfører.



Kram til dig!

Scrooge skriver meget fint, det jeg prøvede at formulere alt for sent i går.
Og til det abcd skriver, så var det på ingen måde min tanke, at Raven skulle skifte medie. Hvis den første er (forsøgt) afsendt i messenger, så ville jeg også sende den anden i den retning. Som Scrooge siger, så kan det faktisk hjælpe rigtig meget at skabe en afslutning/afrunding af noget og vide med sig selv, at man gjorde hvad man kunne. Hvis ikke man gør det, så risikerer man nok i højere grad, at efterfølgende gå og spekulere på hvad der mon var sket “hvis nu”. Det tror jeg Raven nu har gjort, hvad hun kunne, for at undgå. Og det er i min optik vigtigere, end at undgå måske at virke anmasende.

[Primerose]

Jeg har afsluttet det med min Svampefyr.

[...]
Jeg ser det som en sejr, for det er helt nyt for mig ikke at blive hængende og kæmpe så længe jeg føler, at der er noget at arbejde for. Hans ambivalens pustede til mit møster og det gør ondt på mig ved tanken om, at jeg har såret ham. Min afvisning har sandsynligvis ramt lige ned i præcis dét, han var bange for og har måske bekræftet hans selvforståelse af at han ikke egner sig til forhold. Det er en skam, men ingen kan sige, at jeg ikke prøvede at vise, at det ikke behøvede at være sådan, at det var noget, vi kunne finde ud af sammen. Det gør mig ked af det at tænke på, at han måske har gået og brygget på dét og at jeg så ender det alligevel.
Men at det har gjort så ondt på mig, bør være det vigtigste for mig. Og hvis han har lyst og tør, så er min dør åben.

Jeg har været rigtig glad for ham og er taknemmelig for, at jeg mødt ham. Han har inspireret mig på en masse områder, som jeg havde brug for at blive vist og jeg synes, det har være helt fantastisk at være sammen med et menneske, som er så fundamentalt ligeglad med hvad "man" "må" og "kan". at koncepterne nærmest ingen mening giver for ham. Han var smuk og dejlig og sexet og kompliceret og festlig og interessant og med på den værste. Kreativ og dygtig og udogmatisk og følsom og virkelig god til at fortælle historier. Interesseret og lyttende og uimponeret og blev ikke intimideret af mig, som så mange andre har tendens til. Havde intet behov for at bevise sig og intet ego, der skulle afstives på bekostning af andre. Smukke mørke øjne, lange slanke lemmer og oftest ganske fornøjet. På mange måder lige dét jeg ønsker mig og lige nu kan jeg ikke forestille mig, at der findes en bedre.

Men på trods af alt det, så skal han ikke optage en plads, som han ikke kan eller vil have. Den skal stå åben, så jeg er åben for dét, jeg gerne vil invitere ind i mit liv.

Så dét var historien om min Svampefyr.

1. Hvor er du bare god til at udtrykke dig.
2. Det lyder bestemt som om, at du har truffet den rette beslutning for dig og jer. Selvom han er så skøn og så fantastisk på så mange områder, så står du jo stadig tilbage med et helt fundamentalt behov, som han ikke kunne opfylde. At blive set og forstået - også når I ikke er fysisk sammen. Og det kan jeg sagtens forstå, at du ikke kunne leve med. Derfor er jeg også overbevist om, at der er en eller flere mænd derude, der vil være bedre (for dig). Hvem ved, det kan også være at dette katapulterer Svampefyren ind i en udviklingsproces, der kan gøre ham bedre rustet til at indgå i et ligeværdigt forhold senere. Måske med dig, måske med andre. Fremtiden kan ingen af os spå om. Men det skulle ikke være jer to på nuværende tidspunkt, hvor han er dette sted i sit liv og hvor det ikke er naturligt for ham at give mere i en kærlighedsrelation.
Ud over at dit brev er med til at give dig selv følelsen af, at du har gjort hvad du kunne, er det måske også for ham en ærlig øjenåbner om hvad han bør arbejde på, hvis han ønsker at kunne indgå i et jævnbyrdigt kærlighedsforhold, - og derfor tror jeg, at du gjorde det rette.

[OberstNasig]

Jeg har afsluttet det med min Svampefyr.

Så dét var historien om min Svampefyr.

Må jeg lige have lov til at sige at hold nu kæft, hvor er du bare en inspiration og sej!
Jeg er virkelig fuld af beundring, fordi du, trods en forelskelse, formår at trække en streg i sandet.
Jeg kan faktisk relatere ret meget til dit indlæg, også ift. den mand, jeg nu er kærester med, som også har nogle træk af det distancerende i sig, omend ikke i en ligeså udtalt grad som Svampefyren. Så det er nok derfor at jeg hæfter mig en del ved dit indlæg.
Den relation må være en kilde til selv-udvikling og især nu, hvor du har truffet det svære valg at afslutte det, fordi han ikke kan opfylde dine behov.

[Elly]

Jeg har afsluttet det med min Svampefyr.

Så dét var historien om min Svampefyr.

Må jeg lige have lov til at sige at hold nu kæft, hvor er du bare en inspiration og sej!
Jeg er virkelig fuld af beundring, fordi du, trods en forelskelse, formår at trække en streg i sandet.
Jeg kan faktisk relatere ret meget til dit indlæg, også ift. den mand, jeg nu er kærester med, som også har nogle træk af det distancerende i sig, omend ikke i en ligeså udtalt grad som Svampefyren. Så det er nok derfor at jeg hæfter mig en del ved dit indlæg.
Den relation må være en kilde til selv-udvikling og især nu, hvor du har truffet det svære valg at afslutte det, fordi han ikke kan opfylde dine behov.

Jeg er helt enig her. Synes, der er så sejt, at du kan mærke relationen ikke er rigtig, på trods af forelskelse, og reagerer på det.

Men jeg må også sige at lige meget, hvor lang og udførlig en besked man slutter et forhold med, så er det i mine øjne en fej måde at gøre det på.

[Lover-Moses]

Nå jeg har fulgt de råd angående min kollega, om at jeg ikke skal vente på hende, så her siden lørdag har jeg været mere aktiv på diverse dating sites. Desværre uden held. Som i overhovedet.

Jeg har sendt omkring 15-16 beskeder afsted, og det er ikke bare den gængse "Hey, skrive?" som alle hader. Bevares, det er heller ikke en længere roman, bare et par linjer der tilkendegiver min interesse. Jeg har fået ét svar som var en afvisning. De fleste læser bare min besked, og ignorerer mig. Et par stykker kan jeg se har været inde og kigge på min profil, men alligevel intet svar. På FB er jeg med i en single gruppe, og har smidt et opslag tidligere idag, med billede og hvad jeg søger og hvem jeg er. Ingen kommentarer eller likes.

Altså hvis mit kærlighedsliv var en ludo-brik, så var jeg vist slået hjem for længst

[LaScrooge]

Jeg har afsluttet det med min Svampefyr.

[...]
Jeg ser det som en sejr, for det er helt nyt for mig ikke at blive hængende og kæmpe så længe jeg føler, at der er noget at arbejde for. Hans ambivalens pustede til mit møster og det gør ondt på mig ved tanken om, at jeg har såret ham. Min afvisning har sandsynligvis ramt lige ned i præcis dét, han var bange for og har måske bekræftet hans selvforståelse af at han ikke egner sig til forhold. Det er en skam, men ingen kan sige, at jeg ikke prøvede at vise, at det ikke behøvede at være sådan, at det var noget, vi kunne finde ud af sammen. Det gør mig ked af det at tænke på, at han måske har gået og brygget på dét og at jeg så ender det alligevel.
Men at det har gjort så ondt på mig, bør være det vigtigste for mig. Og hvis han har lyst og tør, så er min dør åben.

Jeg har været rigtig glad for ham og er taknemmelig for, at jeg mødt ham. Han har inspireret mig på en masse områder, som jeg havde brug for at blive vist og jeg synes, det har være helt fantastisk at være sammen med et menneske, som er så fundamentalt ligeglad med hvad "man" "må" og "kan". at koncepterne nærmest ingen mening giver for ham. Han var smuk og dejlig og sexet og kompliceret og festlig og interessant og med på den værste. Kreativ og dygtig og udogmatisk og følsom og virkelig god til at fortælle historier. Interesseret og lyttende og uimponeret og blev ikke intimideret af mig, som så mange andre har tendens til. Havde intet behov for at bevise sig og intet ego, der skulle afstives på bekostning af andre. Smukke mørke øjne, lange slanke lemmer og oftest ganske fornøjet. På mange måder lige dét jeg ønsker mig og lige nu kan jeg ikke forestille mig, at der findes en bedre.

Men på trods af alt det, så skal han ikke optage en plads, som han ikke kan eller vil have. Den skal stå åben, så jeg er åben for dét, jeg gerne vil invitere ind i mit liv.

Så dét var historien om min Svampefyr.

1. Hvor er du bare god til at udtrykke dig.
2. Det lyder bestemt som om, at du har truffet den rette beslutning for dig og jer. Selvom han er så skøn og så fantastisk på så mange områder, så står du jo stadig tilbage med et helt fundamentalt behov, som han ikke kunne opfylde. At blive set og forstået - også når I ikke er fysisk sammen. Og det kan jeg sagtens forstå, at du ikke kunne leve med. Derfor er jeg også overbevist om, at der er en eller flere mænd derude, der vil være bedre (for dig). Hvem ved, det kan også være at dette katapulterer Svampefyren ind i en udviklingsproces, der kan gøre ham bedre rustet til at indgå i et ligeværdigt forhold senere. Måske med dig, måske med andre. Fremtiden kan ingen af os spå om. Men det skulle ikke være jer to på nuværende tidspunkt, hvor han er dette sted i sit liv og hvor det ikke er naturligt for ham at give mere i en kærlighedsrelation.
Ud over at dit brev er med til at give dig selv følelsen af, at du har gjort hvad du kunne, er det måske også for ham en ærlig øjenåbner om hvad han bør arbejde på, hvis han ønsker at kunne indgå i et jævnbyrdigt kærlighedsforhold, - og derfor tror jeg, at du gjorde det rette.

Tak Det er meget uvant for mig at tænke sådan og at vælge mig selv på dén måde, og derfor er det også rigtig rart at blive spejlet og bekræftet i, at det var en god beslutning.
Også tak for de respektfulde ord om ham. Han var ikke tarvelig med vilje; jeg tror snarere, at det hele kom lidt bag på ham. Han var forvirret og uvant med at konfrontere sit eget ubehag og jeg ved, at han oprigtigt har været ked af at gøre mig ked af det. Jeg håber også, at han kan bruge det her til noget godt i sit liv.

[LaScrooge]

Jeg har afsluttet det med min Svampefyr.

Så dét var historien om min Svampefyr.

Må jeg lige have lov til at sige at hold nu kæft, hvor er du bare en inspiration og sej!
Jeg er virkelig fuld af beundring, fordi du, trods en forelskelse, formår at trække en streg i sandet.
Jeg kan faktisk relatere ret meget til dit indlæg, også ift. den mand, jeg nu er kærester med, som også har nogle træk af det distancerende i sig, omend ikke i en ligeså udtalt grad som Svampefyren. Så det er nok derfor at jeg hæfter mig en del ved dit indlæg.
Den relation må være en kilde til selv-udvikling og især nu, hvor du har truffet det svære valg at afslutte det, fordi han ikke kan opfylde dine behov.

Tusind tak. Det betyder faktisk virkelig meget at få at vide. Jeg føler, at jeg har taget et ret stort skridt i en rigtig god retning og det er jeg stolt af. Så kan det godt være, at måden jeg brød på var klodset, men ingen er perfekte og jeg havde mine grunde. Og jeg har rakt ud til ham efterfølgende. Nu skal jeg bare lige finde en plads til den smerte jeg føler, når jeg tænker på, at jeg har såret ham.

[DenBlødeJyde]

Tager i på dates nu her, under corona, altså enten gåture eller privat ?

Det er ikke fordi jeg vil kaste mig selv i grams lige efter jeg er blevet single igen, men mit forhold haltede rigtig meget hvad angår fysisk kontakt, så er vældig meget i underskud

Men er lidt forbeholden grundet corona, og tænker også sagtens det kan afvente februar og en forhåbentlig stille genåbning...

[RavenClaw]

Tager i på dates nu her, under corona, altså enten gåture eller privat ?

Det er ikke fordi jeg vil kaste mig selv i grams lige efter jeg er blevet single igen, men mit forhold haltede rigtig meget hvad angår fysisk kontakt, så er vældig meget i underskud

Men er lidt forbeholden grundet corona, og tænker også sagtens det kan afvente februar og en forhåbentlig stille genåbning...

Jeg er splittet. Fordi hvis det her fortsætter helt frem til næste år, som eksperter jo mener - altså ikke det her lockdowncirkus vel - så synes jeg, det er lang tid at vente på at kunne "tillade" sig at date fysisk. Men som situationen er lige nu, så ville jeg nok ikke mødes med fremmede på den måde, men jeg ser heller ikke andre mennesker sådan generelt.