Dine hadeord og -udtryk...

[mucher]

Når medierne "erfarer" noget. F.eks. TV2 erfarer: Landsdækkende restriktioner forlænges.

Altså overskriften "Landsdækkende restriktioner forlænges" ville da være rigelig. De behøver da ikke fremstille det, som at de har gjort sig en særlig erfaring, bare fordi de har opsnappet noget, før et pressemøde

De snakkede engang selv om det - at det var en officiel definition/klassifikation af pålidelighedsgraden af deres historie. Jeg kan ikke huske de andre katergorier.

Apropos mediesprog så var der her i aftes at "dengang historien brød".

Hm, ok. Så er det derfor de allesammen bruger det. Men det lyder nu grimt alligevel.

"Dengang historien brød" er jo bare forkert

Jeg kan stadig ikke se at "TV 2 erfarer" skulle lyde grimt. Vore engelske venner siger også at "the BBC has learned/learnt that ...".

"Ifølge TV 2's kilder ..." er også korrekt, men mere omstændeligt. Hvad ville du selv skrive?

Men det gør det altså i mine ører. Jeg har jo ikke påstået, at alle har det sådan.

Jeg ville nok bare skrive "Landsdækkende restriktioner forlænges" og så uddybe i brødteksten, at man forventer, det bliver udmeldt på pressemødet eller sådan noget. Alternativt "Landsdækkende restriktioner forventes at blive forlænget" eller lignende, hvis man gerne vil vise, at det ikke er helt sikkert endnu.

Tak for svaret! Jeg tror at det er vigtigt for et medie som TV 2 at det fremgår tydeligt (og helst af overskriften) om det er officiel viden, uofficiel viden eller gætværk. Med hensyn til ordvalget oversætter min hjerne vist automatisk "erfarer" med "har fået kendskab til", hvor du muligvis føler at TV 2 og deres erfaringsprocesser kommer til at fylde for meget

[dgd2007]

[...]
"Dengang historien brød" er jo bare forkert

Sikkert ikke for trænede medieører ... (= "when the story broke").

[dgd2007]

Hm, ok. Så er det derfor de allesammen bruger det. Men det lyder nu grimt alligevel.

Ja, det kommer tit til at lyde underligt, når det noget de har fået at vide de skal sige på en bestemt måde i de og de situationer.
Ligesom den for tiden med "i det forløbne døgn er 24 døde med coronavirus" - for at undgå diskussion om det nu også er 100% sikkert det var det de døde af, hvis noglen af dem nu fejler noget andet også. Men det er en ikke-mundret formulering.

[Flora]

[...]
"Dengang historien brød" er jo bare forkert

Sikkert ikke for trænede medieører ... (= "when the story broke").

Ja, jeg kender godt det engelske udtryk, men det bruges da normalt ikke på dansk, gør det? Vil man ikke nærmere sige "Da historien kom ud" eller sådan noget?

[dgd2007]

[...]
"Dengang historien brød" er jo bare forkert

Sikkert ikke for trænede medieører ... (= "when the story broke").

Ja, jeg kender godt det engelske udtryk, men det bruges da normalt ikke på dansk, gør det? Vil man ikke nærmere sige "Da historien kom ud" eller sådan noget?

Nej, det er sikkert bare fordi han havde det engelske udtryk forrest i RAM'en og havde glemt de tilsvarende danske - og så lige fandt en lynoversættelse.

Der var også en for et stykke tid siden (om det amerikanske valg) som snakkede om "politiker X's ... øh ... besked". Det var formentlig også en lynassociation via sms- og PB-verdenen hvor det ville have været en fin oversættelse af "X's message", og han lige i farten havde glemt at i den konkrete sammenhæng ville man snarere sige "X's budskab".

[mucher]

Når medierne "erfarer" noget. F.eks. TV2 erfarer: Landsdækkende restriktioner forlænges.

Altså overskriften "Landsdækkende restriktioner forlænges" ville da være rigelig. De behøver da ikke fremstille det, som at de har gjort sig en særlig erfaring, bare fordi de har opsnappet noget, før et pressemøde

De snakkede engang selv om det - at det var en officiel definition/klassifikation af pålidelighedsgraden af deres historie. Jeg kan ikke huske de andre katergorier.

Apropos mediesprog så var der her i aftes at "dengang historien brød".

Hm, ok. Så er det derfor de allesammen bruger det. Men det lyder nu grimt alligevel.

"Dengang historien brød" er jo bare forkert

Jeg kan stadig ikke se at "TV 2 erfarer" skulle lyde grimt. Vore engelske venner siger også at "the BBC has learned/learnt that ...".

"Ifølge TV 2's kilder ..." er også korrekt, men mere omstændeligt. Hvad ville du selv skrive?

Jeg ville skrive: "Ifølge et rygte, som TV2 forsøger at sprede..."

For det er jo sådan set lige nøjagtigt dét, der er tale om; et rygte. Og den bedste måde at optrevle et rygtes ophav, er at spørge personen, der fortæller det, hvor de har det fra. Hvis de kan fortælle dig hvem de har det fra, (eller om de selv har bevidnet det), går du videre til den person, de har det fra. Så spørger man dem om de kan bekræfte det, og hvor de selv har det fra. Sådan gentager man det bare, indtil man på et tidspunkt står med en person, der ikke kan - eller vil - fortælle hvor de har det fra, eller hvor den de påstår at have fået det fra, ikke kan bekræfte at de har givet det videre. Så ved man pludselig hvorfra rygtet stammer.

Emnet "erfarer" har desuden været en tur i Presselogen sidste år.

https://nyheder.tv2.dk/samfund/2019-02-03-chefredaktoerer-vil-erfare-mindre

Kommer det ikke an på hvem eller hvad kilden er? Hvis de for eksempel får fat i en kopi af en pressemeddelse før den bliver sendt ud, vil jeg påstå at det er mere end gemen landsbysladder.

[mucher]

Jeg ville skrive: "Ifølge et rygte, som TV2 forsøger at sprede..."

For det er jo sådan set lige nøjagtigt dét, der er tale om; et rygte. Og den bedste måde at optrevle et rygtes ophav, er at spørge personen, der fortæller det, hvor de har det fra. Hvis de kan fortælle dig hvem de har det fra, (eller om de selv har bevidnet det), går du videre til den person, de har det fra. Så spørger man dem om de kan bekræfte det, og hvor de selv har det fra. Sådan gentager man det bare, indtil man på et tidspunkt står med en person, der ikke kan - eller vil - fortælle hvor de har det fra, eller hvor den de påstår at have fået det fra, ikke kan bekræfte at de har givet det videre. Så ved man pludselig hvorfra rygtet stammer.

Emnet "erfarer" har desuden været en tur i Presselogen sidste år.

https://nyheder.tv2.dk/samfund/2019-02-03-chefredaktoerer-vil-erfare-mindre

Kommer det ikke an på hvem eller hvad kilden er? Hvis de for eksempel får fat i en kopi af en pressemeddelse før den bliver sendt ud, vil jeg påstå at det er mere end gemen landsbysladder.

Det kommer an på om du afslører, at kilden er en pressemeddelelse, eller om du bare siger "vi har erfaret". En pressemeddelelse har i øvrigt ikke rigtigt nogen værdi, før den er blevet offentliggjort. Det er en kladde, der kan nå at skifte indhold mange gange eller helt at blive forkastet.

Hvis du ikke kan eller - ikke vil - afsløre hvem kilden er, så er det et rygte. Et rygte, som andre ikke har mulighed for at verificere. Så har andre kun dit ord for at din påstand er sand, og derfor må man selv stå på mål for det. Det er bare ikke godt nok, når man spreder et rygte med den magt, som de store mediehuse nu engang har. Man kan sagtens bruge et rygte som afsæt til at grave dybere i sagen. Men så må man selv få oplysningerne bekræftet af en eller flere kilder.

Der står direkte i de presseetiske regler afsnit A1:

Videreformidling af nyheder fra andre medier: Digitale medier gør det nemt og hurtigt at citere eller på anden måde videreformidle nyheder fra andre medier. Derfor understreger reglerne for god presseskik, at medierne skal kontrollere, om oplysninger fra andre medier er korrekte, før de formidler dem videre. Medierne skal stille samme krav til korrekthed i formidlingen af andres nyheder, som de stiller til deres egne nyheder. Omfanget af kontrol af nyheder og information fra andre medier bør blandt andet afhænge af nyhedens karakter, og hvilke kilder der er gjort brug af. Er der for eksempel tale om en nyhed, som et medie ”erfarer” eller alene baserer på anonyme kilder, bør der udvises særlig omhu ved kontrollen af, om oplysningerne er korrekte.

Seernes Redaktør på TV2 har også taget emnet op, ifm. klager over mediernes "erfarer" efter et møde i Venstres Hovedbestyrelse, juni 2014.

https://sr.tv2.dk/klummer/2014/06/medier-fanget-i-magtspillet-om-loekke/

Det kan godt være at TV 2 har dummet sig i nogle situationer hvor de burde have nøjedes med "Det rygtes på Christiansborg at ...", men det er ikke ordet "erfarer" som er problemet, men at det ikke er fremgået (tydeligt nok) at det som TV 2 havde fået kendskab til, kun var rygter (som uheldigvis for TV 2 viste sig ikke at holde stik).

Der er heller intet sprogligt i vejen med udtrykket, og som nævnt er det ikke kun et dansk fænomen; en google-søgning på fx "BBC has learned" vil også give mange hits. Det er blot en kortfattet måde at udtrykke at man (underforstået via mere eller mindre fortrolige kilder) har fået kendskab til et eller andet (eventuelt et rygte). Det er typisk noget man skriver i indledningen til en artikel, med passende uddybninger længere nede i teksten.

[mucher]

"Falsk tryghed".

Der findes ikke falsk tryghed. Tryghed defineres som 1) "Det at være rolig og afslappet i tillid til at andre beskytter og tager sig kærligt af én" og 2) "
det at være eller føle sig sikker og uden for fare". Så hvis du føler dig tryg, så er du tryg.

Hvis det så viser sig senere, at du tog fejl, og at du kom galt af sted alligevel, så ændrer det stadig ikke på noget. Det gør ikke trygheden falsk, for det du følte oprindeligt, var tryghed.

Det er ikke klart at det udelukkende er en følelse. Ifølge DDO er tryghed "det at være eller føle sig sikker og uden for fare".

Hvis vi tager os den frihed at definere "tryghed" som en følelse, så har du ret i at det virker ulogisk at den på samme tid kan betegnes som "ægte" og "falsk". Og dog. Hvis det er ægte i betydningen oprigtig og falsk i betydningen illusorisk (altså uden hold i virkeligheden), er der ikke nødvendigvis nogen modstrid.

I øvrigt har vi også udtrykket "at nære falske forhåbninger", og hvad skal vi mene om englænderne og deres "false sense of security"?

[mucher]

"Falsk tryghed".

Der findes ikke falsk tryghed. Tryghed defineres som 1) "Det at være rolig og afslappet i tillid til at andre beskytter og tager sig kærligt af én" og 2) "
det at være eller føle sig sikker og uden for fare". Så hvis du føler dig tryg, så er du tryg.

Hvis det så viser sig senere, at du tog fejl, og at du kom galt af sted alligevel, så ændrer det stadig ikke på noget. Det gør ikke trygheden falsk, for det du følte oprindeligt, var tryghed.

Det er ikke klart at det udelukkende er en følelse. Ifølge DDO er tryghed "det at være eller føle sig sikker og uden for fare".

Hvis vi tager os den frihed at definere "tryghed" som en følelse ...

Udgangspunktet er følelser og tro. Det er ikke tilfældigt, at betydningen "tillid til" er rangordnet som nr. 1 og "føle sig" som nr. 2. Hvis du kigger på synonymerne til tryghed, jf. DDO, er det også fornemmelser eller følelser; frygtløshed, rolighed, tillid, tillidsfuldhed, ro, sikkerhed, ubekymrethed

Så jeg vil ikke ligefrem sige at man tager sig en frihed, ved at definere tryghed som en følelse. Det må tværtimod være det klare udgangspunkt

Du må undskylde hvis jeg ikke har den helt store respekt for dine meninger.

[paint]

"at se ind i"

Jeg synes efterhånden, at det har antaget et omfang der virker lettere komisk, når alt hvad der siges på engelsk omgående bliver omsat til dansk.
"Look into", er det seneste eksempel.

[2SHY]

"at se ind i"

Jeg synes efterhånden, at det har antaget et omfang der virker lettere komisk, når alt hvad der siges på engelsk omgående bliver omsat til dansk.
"Look into", er det seneste eksempel.

Jeg kan toppe den med at “tale ind i”

[dgd2007]

"at se ind i"

Jeg synes efterhånden, at det har antaget et omfang der virker lettere komisk, når alt hvad der siges på engelsk omgående bliver omsat til dansk.
"Look into", er det seneste eksempel.

Enig ... nok er nok!

[dgd2007]

At lande et job.

Hvorfor skulle man ikke kunne lande et job, når man kan lande en aftale?

[deliciouscookie]

feminisme
sexisme
patriarkatet
ligestilling
skattelettelser
arbejdskraftudbud
tolerance

Udtryk for alternative fakta og misbrug i stor stil til at forsvare politikker som der ikke er belæg for og omgivet at påstande som der heller ikke er belæg for. Det er gælder alle partier men nogle ord som de nævnte bruges oftere end andre.

[FrkFauna]

En jeg kender skriver ALTID ordet (betingelsesløst) som ubetingelsesløst.