Jeg står i den situation at jeg synes det er svært at vurdere hvordan man opretholder grænser, håndterer overtrådte grænser og hvor langt man bør gå for at arbejde på sit parforhold sammen, så derfor er alle input til dette emne og velmenende råd meget velkomne
Kort sagt, er vi et ungt par i starten af 30'erne som har været sammen i 8 år. Vi har gennem de fleste år sammen haft et par udfordringer sammen, men hvor det først for alvor eskalerede for 1 års tid siden i forbindelse med huskøb og flytning. Vi nåede derud, som jeg måske frygter er blevet en form for "no point of return" da en af mine grundlæggende grænser blev overtrådt i form af en enkelt episode med fysisk vold og adskillige episoder af manipulerende forsvarsmekanismer i form af gaslighting og projicering ifølge min psykolog. Det skal nævnes at episoden med fysisk vold ikke var af voldsom karakter og jeg fik ingen synlige mærker, men derfor var stadig grænseoverskridende og det har selvfølgelig påvirket mig og gjort mig bange for ham efterfølgende. Jeg ved at det skete i affekt og ren frustration, fordi jeg kom til at trigge noget hos ham og dermed ikke ud af det blå, men hans reaktion var stadig meget uventet og i mine øjne ude af proportion med det skænderi der var tale om. Men det der gør det allersværest for mig at acceptere og komme videre fra har faktisk været hans måde at forholde sig til det efterfølgende. At hans første reaktion dengang det skete var at han straks udbrød at han ikke slog mig og derefter forlod hjemmet (gik en tur), da jeg sagde det gjorde ondt på mig og bad ham om at slippe mig. Og at han efterfølgende ikke har forholdt sig til det og når jeg så har haft behov for at snakke med ham om det, har han sagt at han synes jeg overreagerer fordi at det skete på et tidspunkt hvor han var enormt presset med huskøbet, arbejde mv., så hårdt slog han heller ikke, at det var min skyld fordi jeg triggede ham, at det jo kun er sket en enkelt gang i løbet af de 8 år vi har været sammen og at han ikke var klar over at det var en grænse for mig men at det har han forstået nu. Ligesom han har haft travlt med at forsvare sig i forhold til at han føler jeg anklager ham for at være fysisk voldig, selvom jeg aldrig har brugt det begreb overfor ham. Han har med tiden forklaret det med han føler enorm skam og skyld over det han har gjort, at han godt ved at han har været fysisk voldig og derfor har svært ved at tale om det. Men det er som om at det jeg har brug for at høre er at han oprigtigt føler med mig og er ked af hans adfærd overfor mig samt at han tager det meget alvorligt og ansvar for sin egen adfærd. Omvendt ved jeg dog også gennem vores fællesterapi at hans adfærd ligger inden for borderline (han har ikke fået stillet nogen diagnose - så det er vigtigt at understrege at min psykolog blot har defineret som den type adfærd), så det øger min forståelse for hvorfor han er så optaget af at føle skam, udøver gaslighting og projicering som forsvarsmekanismer, har manglende impulskontrol og tendens til selv-saboterende adfærd fordi han har en enorm frygt for at blive forladt.
Bottomline, synes jeg det er svært at vide hvad man gør når så grundlæggende en grænse er blevet overskredet. Altså udover at italesætte at det var en grænse som blev overskredet og gå i terapi sammen. Men bliver det mon en form for passiv accept af adfærden hvis man forbliver i parforholdet og en lidt "giftig" bagage som man samtidigt vil have svært ved at slippe og komme videre fra? Men hvis partneren omvendt har valgt at lade sig overtale til fællesterapi og individuel terapi for at arbejde med sine issues, bør man så give det en chance?
Det er lidt som om at når man først har oplevet den slags, så ser man huller i osten alle vegne. Fx blev jeg ret bekymret, da han fornyligt indrømmede at han ubevidst projicerer en masse af hans egne følelser over på mig. Dette skyldes at jeg netop er blevet beskyldt for ret ubehagelige men mærkelige ting gennem årene. Såsom at jeg først nu viser mit sande ansigt, at jeg har skjulte hensigter og motiver med at være sammen med ham, at jeg har ført ham bag lyset, at jeg ikke elsker ham osv.
