DenBlødeJyde skrev:Argh… alle mine nerver sidder total uden på tøjet.
Jeg har jo set den her man siden starten af januar. Det er gået rigtig fint, og vi er glade for hinanden og så småt begyndt at fortælle rundt omkring, at jeg ser en.
Det er som om jeg får det jinxet, eller sådan føles det i hvertfald.
Vi havde talt om, at tage på et ophold her i anledningen af Valentines. Cheasy, I know.
Han er dog meget presset på arbejde og har været syg og vi har derfor ikke set hinanden siden starten af februar.
Jeg er blevet røvrendt rigtig, rigtig mange gange, og derfor blinker alle mine alarmklokker helt vildt derud af.
Jeg har ikke kunnet finde ud af, hvad planen var for i dag. Og nu får jeg så en besked om, at han er nødt til at arbejde hele weekenden for at kunne nå en deadline på tirsdag.
Han er meget presset på arbejde. Han skriver at han forstår hvis jeg ikke vil fortsætte, at det ikke er det han ønsker, men at han forstår min position.
Jeg ønsker at fortsætte, men jeg trænger også snart til at se ham.
Han har skrevet at det ikke plejer at være sådan på arbejde, men at det er grundet en leder der er smuttet etc.
Og logisk ved jeg også godt at det, forhåbentligt, snart ændrer sig.
Men alle mine dæmoner siger at det her ender skidt. Jeg havde glædet mig til i dag, og er ærlig talt også en smule skuffet.
Jeg havde glædet mig til at fejre valentin med en, som jeg er glad for og som er glad for mig (det har han i hvert fald sagt)
Jeg synes det her er RØV, især fordi jeg ikke ”bare” kan rumme og sige ”det er fint – vi finder ud af det”…
Som andre også skriver, så er det lidt kujonagtigt at lægge beslutningen om at køre det her videre, helt over på dig. Jeg skal ikke kunne sige om ikke han godt kan lide dig, men nu er det altså din beslutning om hvorvidt du vil sidde med hænderne i skødet og vente på ham, og i øvrigt forholde dig til skuffelsen og spekulationerne om hvorvidt det overhovedet bliver til noget.
Jeg ville nok lægge beslutningen over til ham igen på en pæn måde. Jeg ville sige til ham at jeg gerne ville ham, at jeg var lidt skuffet over at vi ikke skulle ses alligevel, men at jeg selvfølgelig forstod hans arbejdsbyrde. Derefter ville jeg oplyse ham om, at HAN skulle tage en beslutning selv, og at det ikke er rimeligt at lægge den over på dig. Hvis ikke han kan se at der er tid til at pleje en helt ny relation lige nu, skal han tage konsekvensen og stoppe den i stedet for at holde dig hen. Desuden er risikoen for at du decideret mister interessen jo ret stor hvis ikke I ses eller taler sammen på jævnlig basis, så summa summarum - du vil ham gerne, men HAN skal finde ud af om han er klar til at starte en ny relation med den effort det kræver. Det kommer ikke af sig selv, og du kan ikke stampe den op af jorden, han skal tage noget ansvar for hvad han starter eller afslutter - det hedder integritet.
Du må GERNE stå op for dig selv, din tid og dit engagement! Du skal ikke stå i venteposition og have det elendigt i processen også.