Partråden

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Brugeravatar
Stitch
Indlæg: 7999
Tilmeldt: 13. jun 2017, 12:11
Kort karma: 1193
Geografisk sted: København
Likede indlæg: 17843

Re: Partråden

Indlægaf Stitch » 14. jan 2020, 16:21

Bouje skrev:Klokken er 17.10, maden er klar lige om lidt, for sønnike skal til fritidsinteresse kl. 18 og min kæreste er tjekket helt ud af familien. Han ligger stadig deroppe og sover.

Jeg ved ikke, om det er hans almindelige ladhed eller om det er et resultat af at jeg sagde til ham i telefonen i går, da han var i sin lejlighed, at han ikke skulle opsige den, fordi han selv havde sagt, at han var i tvivl om han ville bo i vores by. Jeg sagde ikke andre grunde og forholdt mig kun til noget, som han selv havde sagt. Han gav mig i øvrigt ret og så har vi jo ikke snakket siden, bortset fra et godmorgen i morges, da han gik i seng kl. 7.15.

Nu spiser vi uden ham.


Hvad siger din søn egentlig til det? Det må da også være mærkeligt for ham.

Jeg må indrømme, at jeg på mange punkter er lige som dig. Kæmper og kæmper. Også selv om jeg nok godt ved, at det ikke går længere. Håber du passer godt på dig selv i denne proces. Parforhold er svære, men de bør ikke være unødvendigt svære.
9
"If you are neutral in situations of injustice, you have chosen the side of the oppressor. If an elephant has its foot on the tail of a mouse, and you say that you are neutral, the mouse will not appreciate your neutrality."

Free Palestine
Brugeravatar
Anilara
Indlæg: 3756
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:43
Kort karma: 555
Likede indlæg: 8192

Re: Partråden

Indlægaf Anilara » 14. jan 2020, 16:56

Vil lige indskyde at parforhold ikke pr automatik er svære.
Jeg var indtil sidste år i et forhold gennem knap 7 år som stort set aldrig var svært.
Så jeg vil ikke lade mig nøje. Det gjorde jeg da jeg var meget ung, da jeg troede at modstand og kompleksitet betød kærlighed.
Nu da jeg ved at forhold lige så vel kan være forholdsvis problemfrit, så går jeg aldrig tilbage til noget så kompliceret. Mit liv er for kort til det, og der findes kærlighed som er nemt.
21
Brugeravatar
achillaxedprune
Indlæg: 3665
Tilmeldt: 4. jan 2016, 18:38
Kort karma: 1203
Likede indlæg: 12181

Re: Partråden

Indlægaf achillaxedprune » 14. jan 2020, 16:57

Bouje - Øv, for en udvikling. Jeg håber, at I får talt sammen i dag... Jeg havde ellers håber på I kunne klare det, men dine indlæg de sidste par dage, tyder på det modsatte. Og fuldt forståeligt. :ae:
1
Hvis man vil behandle folk ens, skal man behandle dem forskelligt.
Citat: Ukendt morfar.
Brugeravatar
Hunkat
Indlæg: 7787
Tilmeldt: 20. aug 2015, 03:20
Kort karma: 574
Geografisk sted: Mellem månen og en drøm
Likede indlæg: 19143

Re: Partråden

Indlægaf Hunkat » 14. jan 2020, 17:15

Bouje skrev:
TinaW skrev:
Bouje skrev:
Æble skrev:Hvis han gerne vil have tingene på en bestemt måde så må han jo tage initiativ til det. Det er ikke fair at du skal have ansvaret men ikke må gøre det på din måde.

Har i fællesøkonomi? Hvordan deler i de dagligdags udgifter?


Vi tjekker boner, hvor han betaler for halvdelen af aftensmaden og hvis jeg køber noget for ham. Men det gør vi reelt ikke for sidste gang jeg gjorde det, ville han ikke betale, fordi jeg selv tjekkede boner og det skulle vi gøre sammen. Og det er måneder siden, men han tager ikke initiativ til at gøre det selv, så lige nu skylder han mig en del. Han har dog også lagt ud nogle gange, vi køber ind sammen, men han skylder mig en del penge efterhånden og det er nu blevet lidt uoverskueligt med de boner.

Vi har snakket om en fælles konto, men det kommer ikke til at ske før der er styr på vores forhold.


Ej men wtf.
Det der millimeter regnskab kunne jeg slet ikke leve med.
Og han stoler ikke på, at du har tjekket bonerne godt nok alene, så han ville ikke betale?


Det var helt specifikt at jeg havde tjekket hans fem boner, som lå i en bunke for sig, som han let kunne eftertjekke, men fordi jeg havde taget dem fra hans computerbord og tjekket dem, lagt dem ved siden af mine, så kunne han jo ikke vide, om det var rigtigt. Og så ville han ikke betale nu, men vi kunne kigge på det sammen senere. Som så aldrig sker.


Søde du... jeg har fulgt med på sidelinjen og jeg har længe tænkt at du selvfølgelig har ret i at han også har gode sider og er en god kæreste.

Min mand har selv haft problemer med søvnrytmen. Han lever for 500 kr om måneden til sig selv og magter ikke et job ved siden af skolen lige nu. Og ja, det er mig der ligesom dig bærer ham noget af vejen, vasker tøj, laver mad osv. Jeg kan sagtens sætte mig ind i at man godt kan være en god kæreste selvom man også har fejl og mangler.

Men denne her sidste post. Det ville simpelthen være så langt over min grænse! Og din også fornemmer jeg.
Det er jo at gøre grin med dig når du faktisk gør ham en tjeneste. En stor tjeneste. Og så har han nosserne til at sige straight up at han ikke stoler på at du ikke ville prøve at snyde ham, når han bevidst og åbenlyst snyder dig for penge som I har aftalt du skal have tilbage.

Jeg er så vred på dine vegne, det ville jeg slet ikke kunne rumme personligt.
1
L'enfer, c'est les autres

First debat-mover :rock:

Persnikedy skrev
Hun er så på tværs at de skal have fat i de slæbebåde fra Suez kanalen
Brugeravatar
Animi
Indlæg: 7467
Tilmeldt: 24. okt 2015, 14:47
Kort karma: 823
Likede indlæg: 19510

Re: Partråden

Indlægaf Animi » 14. jan 2020, 20:03

Vi har nu fundet dage, hvor jeg skal møde hans forældre og han skal møde mine. Nøj, hvor jeg dog glæder mig, til han skal møde min familie. Jeg har bare i SÅ lang tid haft lyst til at vise ham frem :love:
28
You know what the issue is with this world? Everyone wants a magical solution to their problem, and everyone refuses to believe in magic.
london
Indlæg: 245
Tilmeldt: 23. nov 2016, 11:41
Kort karma: 15
Likede indlæg: 484

Re: Partråden

Indlægaf london » 14. jan 2020, 21:20

Bouje skrev:Kl. 18.45 gik jeg ovenpå og spurgte ham hvorfor han ikke kom ned. Det havde han ikke noget svar på. Så snakkede vi lidt om det og jeg fik sagt, at jeg ikke var glad for den måde at være en familie på og at jeg gerne ville være kæreste med ham og have en familie med ham, men ikke under de her vilkår. Det fattede han tydeligt den her gang og sagde, at det jo også var fair at have det sådan. Så snakkede vi om at han synes at han tilpassede sig rigtigt meget og at jeg ikke tilpassede mig særligt meget. Han var jo flyttet helt ud til mig i min by og jeg ville ikke flytte ind til Aalborg fordi min søn var vigtigst og det anerkendte jeg også, at jeg ikke ville flytte min søn ud af hans nærområde for at han kunne cykle ind til centrum,men at jeg gerne ville efter hans skole. Det skal i øvrigt siges, at vi bor i en by 4 km udenfor Aalborgs bygrænse og ca. 15 km fra centrum. Der kører busser og den stopper endda lige ved seminariet, så længere ude på landet bor vi heller ikke. Men jo, han har tilpasset sig mig ved at komme ud til os og jeg har ikke gjort lignende pga. min søn. Det kan jeg jo ikke rigtigt ændre på. Samtidig er vi igen uenige om hvornår han fik at vide, at jeg ikke ville flytte min søn. Han opfører sig som om det er helt ny information og det er det altså ikke.

Jeg foreslog parterapi for at hjælpe på kommunikationen, da han igen beklagede sig over, at jeg var svær at kommunikere med, hvor jeg jo bare kunne sige, at han også var. Han syntes det var noget voldsomt med parterapi og så spurgte jeg hvad han så ville foreslå og han foreslog at vi satte os ned og bestemte os for hvad vi ville og om vi kunne hver især acceptere det. Derefter skulle jeg hente min søn fra fritidsinteressen og nu hvor han sover, så snakker min kæreste i telefon med sin mor, hvilket kan tage timesvis. Men vi skal så have en snak om vilkårene og så kan vi vel blive enige om hvad der skal ske. Men han sagde, at han ikke som sådan var interesseret i at tilpasse sig mere end hvad han allerede gjorde, så det går jo kun en vej.

Han kunne virkelig ikke se problemet i at han lå i sengen til kl. 18.45. Han sagde dog også senere, at han måske ikke ligefrem skulle ligge til kl. 19 hver dag, men grundlæggende ser han ikke et problem i det overhovedet.


Ej Bouje, så det, han siger, er, at han virkelig har ofret sig ved at flytte ud til dig og nu gider han ikke ofre mere, men du må bare rette ind?
Jeg forstår ikke hvordan han ikke kan forstå at hensynet til dit barn og hvor han skal bo, går forud for hans behov at bo inde i byen - i hvert fald pt. Sådan er det sgu da at være kæreste med en mor eller far og som du selv siger at det jo ikke fordi han er flyttet om på den anden side af jorden for dig.
15
Brugeravatar
TinaW
Indlæg: 16083
Tilmeldt: 17. jan 2018, 13:49
Kort karma: 1399
Likede indlæg: 29905

Re: Partråden

Indlægaf TinaW » 15. jan 2020, 01:21

Ofret ligefrem? Så fordi han er flyttet ud til jer, så skal resten være som han vil have det?
Jeg er målløs....
4
Brugeravatar
Zonta
Indlæg: 8526
Tilmeldt: 19. mar 2016, 08:36
Kort karma: 1294
Likede indlæg: 15158

Re: Partråden

Indlægaf Zonta » 15. jan 2020, 05:15

Bouje skrev:Kl. 18.45 gik jeg ovenpå og spurgte ham hvorfor han ikke kom ned. Det havde han ikke noget svar på. Så snakkede vi lidt om det og jeg fik sagt, at jeg ikke var glad for den måde at være en familie på og at jeg gerne ville være kæreste med ham og have en familie med ham, men ikke under de her vilkår. Det fattede han tydeligt den her gang og sagde, at det jo også var fair at have det sådan. Så snakkede vi om at han synes at han tilpassede sig rigtigt meget og at jeg ikke tilpassede mig særligt meget. Han var jo flyttet helt ud til mig i min by og jeg ville ikke flytte ind til Aalborg fordi min søn var vigtigst og det anerkendte jeg også, at jeg ikke ville flytte min søn ud af hans nærområde for at min kæreste kunne cykle ind til centrum, men at jeg gerne ville flytte efter hans skole var færdig. Det skal i øvrigt siges, at vi bor i en by 4 km udenfor Aalborgs bygrænse og ca. 15 km fra centrum. Der kører busser og den stopper endda lige ved seminariet, så længere ude på landet bor vi heller ikke. Men jo, han har tilpasset sig mig ved at komme ud til os og jeg har ikke gjort lignende pga. min søn. Det kan jeg jo ikke rigtigt ændre på. Samtidig er vi igen uenige om hvornår han fik at vide, at jeg ikke ville flytte min søn. Han opfører sig som om det er helt ny information og det er det altså ikke.

Jeg foreslog parterapi for at hjælpe på kommunikationen, da han igen beklagede sig over, at jeg var svær at kommunikere med, hvor jeg jo bare kunne sige, at han også var. Han syntes det var noget voldsomt med parterapi og så spurgte jeg hvad han så ville foreslå og han foreslog at vi satte os ned og bestemte os for hvad vi ville og om vi kunne hver især acceptere det. Derefter skulle jeg hente min søn fra fritidsinteressen og nu hvor han sover, så snakker min kæreste i telefon med sin mor, hvilket kan tage timesvis. Men vi skal så have en snak om vilkårene og så kan vi vel blive enige om hvad der skal ske. Men han sagde, at han ikke som sådan var interesseret i at tilpasse sig mere end hvad han allerede gjorde, så det går jo kun en vej. Jeg ved ikke hvordan jeg skal sige hvad jeg vil på andre måder end jeg allerede har gjort 100 gange og han virker stadig til ikke rigtigt at forstå det og blive overrasket over det på et tidspunkt.

Han kunne virkelig ikke se problemet i at han lå i sengen til kl. 18.45. Han sagde dog også senere, at han måske ikke ligefrem skulle ligge til kl. 19 hver dag, men grundlæggende ser han ikke et problem i det overhovedet.

I guder altså, hvor er han tung at danse med! Det holder slet ikke. Han virker alt for naiv og (wanna-be)-selvopofrende og det ville drive mig til fuldstændig vanvid. Lad ham sove i sin egen sø :fløjt:
2
J, juli 2018.
Brugeravatar
Primerose
Indlæg: 1768
Tilmeldt: 29. dec 2015, 00:54
Kort karma: 465
Likede indlæg: 4980

Re: Partråden

Indlægaf Primerose » 15. jan 2020, 06:16

Bouje skrev:Kl. 18.45 gik jeg ovenpå og spurgte ham hvorfor han ikke kom ned. Det havde han ikke noget svar på. Så snakkede vi lidt om det og jeg fik sagt, at jeg ikke var glad for den måde at være en familie på og at jeg gerne ville være kæreste med ham og have en familie med ham, men ikke under de her vilkår. Det fattede han tydeligt den her gang og sagde, at det jo også var fair at have det sådan. Så snakkede vi om at han synes at han tilpassede sig rigtigt meget og at jeg ikke tilpassede mig særligt meget. Han var jo flyttet helt ud til mig i min by og jeg ville ikke flytte ind til Aalborg fordi min søn var vigtigst og det anerkendte jeg også, at jeg ikke ville flytte min søn ud af hans nærområde for at min kæreste kunne cykle ind til centrum, men at jeg gerne ville flytte efter hans skole var færdig. Det skal i øvrigt siges, at vi bor i en by 4 km udenfor Aalborgs bygrænse og ca. 15 km fra centrum. Der kører busser og den stopper endda lige ved seminariet, så længere ude på landet bor vi heller ikke. Men jo, han har tilpasset sig mig ved at komme ud til os og jeg har ikke gjort lignende pga. min søn. Det kan jeg jo ikke rigtigt ændre på. Samtidig er vi igen uenige om hvornår han fik at vide, at jeg ikke ville flytte min søn. Han opfører sig som om det er helt ny information og det er det altså ikke.

Jeg foreslog parterapi for at hjælpe på kommunikationen, da han igen beklagede sig over, at jeg var svær at kommunikere med, hvor jeg jo bare kunne sige, at han også var. Han syntes det var noget voldsomt med parterapi og så spurgte jeg hvad han så ville foreslå og han foreslog at vi satte os ned og bestemte os for hvad vi ville og om vi kunne hver især acceptere det. Derefter skulle jeg hente min søn fra fritidsinteressen og nu hvor han sover, så snakker min kæreste i telefon med sin mor, hvilket kan tage timesvis. Men vi skal så have en snak om vilkårene og så kan vi vel blive enige om hvad der skal ske. Men han sagde, at han ikke som sådan var interesseret i at tilpasse sig mere end hvad han allerede gjorde, så det går jo kun en vej. Jeg ved ikke hvordan jeg skal sige hvad jeg vil på andre måder end jeg allerede har gjort 100 gange og han virker stadig til ikke rigtigt at forstå det og blive overrasket over det på et tidspunkt.

Han kunne virkelig ikke se problemet i at han lå i sengen til kl. 18.45. Han sagde dog også senere, at han måske ikke ligefrem skulle ligge til kl. 19 hver dag, men grundlæggende ser han ikke et problem i det overhovedet.


Nåede I at få talt mere i går?
Jeg tænker at det måske er smart at tage snakken, inden der går for længe, hvis du skal undgå at din kæreste “glemmer” det helt og bare undgår vågent samvær endnu mere.

Det er jo fuldstændigt forrykt, at din kæreste mener at du er den der skal tilpasse dig hans vaner og mønstre, fordi han har gjort det store offer og flyttet nogle få km ud i dit hus (hvor han får kost og logi). Jeg er glad for at du selv kan se, hvor åbenlyst bizart det er.

Jeg havde måske håbet, at du havde holdt mere fast i parterapien. Ja, han synes det er voldsomt. Men så kunne du jo sige, at situationen og jeres forhold hænger i så tynd en tråd lige nu, at der er brug for en voldsom forandring, for at I kan redde jeres forhold. Det virker lidt for nemt for ham bare at skubbe dit forslag af vejen med et “lad os da bare tale os til enighed, men jeg kommer ikke til at ændre mening”.
Er det så i virkeligheden ikke bare svaret? Han vil ikke i parterapi og han vil ikke tilpasse sig et normalt sam- og familieliv.
Så hvad håber du, Bouje, at få ud af samtalen? Hvor mange flere chancer skal han have?
24
I had the blues because I had no shoes, until a day upon the street I met a man who had no feet.
Brugeravatar
LaMariposa
Indlæg: 17000
Tilmeldt: 29. jul 2017, 16:49
Kort karma: 3556
Likede indlæg: 41322

Re: Partråden

Indlægaf LaMariposa » 15. jan 2020, 06:35

Lemonella skrev:Jeg har også fulgt lidt med fra sidelinjen og jeg må ærligt tilstå at jeg beundrer din tålmodighed.

Jeg flyttede fra Sjælland til Jylland, da kæresten og jeg flyttede sammen. Han opsagde sin lille lejlighed og jeg solgte min andelslejlighed. Det var bestemt ikke et offer for mig, det var et valg jeg tog af kærlighed.

Du har hensynet til din søn og det opvejer, i min verden, helt klart din kærestes problem med at skulle tage bussen til sit studie.

Din kæreste lægger ansvaret fra sig og lægger det 100% over på dig. Det er altså ikke retfærdigt. Det er ren egoisme.
I et forhold, giver begge 100% til det, men som I lever sammen lige nu, er det dig, der giver de 100% og han smider måske 10% i det.
Det ville jeg ikke kunne leve med.


Enig :)

Jeg flyttede også landsdel og flyttede tilmed ind i min kærestes ungkarlehybel. Det gav mest mening i forhold til job. Vil ikke bruge ordet offer, men jeg må indrømme, at det tog mig en del tid at vænne mig til det. Men dybest set tager man jo selv den beslutning, og forhåbentligt på baggrund af en forventning om noget godt. Og uanset, om man føler sig hørt eller ej, så giver da på ingen måde ret til bare at melde sig ud af samlivet på den måde.
Senest rettet af LaMariposa 15. jan 2020, 06:50, rettet i alt 1 gang.
2
:lun: Be brave
Brugeravatar
TinaW
Indlæg: 16083
Tilmeldt: 17. jan 2018, 13:49
Kort karma: 1399
Likede indlæg: 29905

Re: Partråden

Indlægaf TinaW » 15. jan 2020, 06:47

LaMariposa skrev:
Lemonella skrev:Jeg har også fulgt lidt med fra sidelinjen og jeg må ærligt tilstå at jeg beundrer din tålmodighed.

Jeg flyttede fra Sjælland til Jylland, da kæresten og jeg flyttede sammen. Han opsagde sin lille lejlighed og jeg solgte min andelslejlighed. Det var bestemt ikke et offer for mig, det var et valg jeg tog af kærlighed.

Du har hensynet til din søn og det opvejer, i min verden, helt klart din kærestes problem med at skulle tage bussen til sit studie.

Din kæreste lægger ansvaret fra sig og lægger det 100% over på dig. Det er altså ikke retfærdigt. Det er ren egoisme.
I et forhold, giver begge 100% til det, men som I lever sammen lige nu, er det dig, der giver de 100% og han smider måske 10% i det.
Det ville jeg ikke kunne leve med.


Enig :)

Jeg flyttede også landsdel og flyttede tilmed ind i min kærestes ungkarlehybel. Vil ikke bruge ordet offer, men jeg må indrømme, at det tog mig en del tid at vænne mig til det. Men dybest set tager man jo selv den beslutning, og forhåbentligt på baggrund af en forventning om noget godt. Og uanset, om man føler sig hørt eller ej, så giver da på ingen måde ret til bare at melde sig ud af samlivet på den måde.


Min søn og jeg flyttede også ind hos min mand. Min søn skiftede skole og jeg skiftede job.
Og her, har det da også taget lidt tid, han boede jo på denne her lille ø, hvor vi boede i Sønderjylland.
Men det er da ikke ensbetydende med, at jeg/vi har ofret os. Det var bare det, der gav mest mening i og med, han allerede ejede et hus. Ligesom det giver mest mening at Boujes søn kan blive gående i sin skole, grundskolen ud.
5
Brugeravatar
Madam Pomfrey
Indlæg: 8895
Tilmeldt: 11. aug 2015, 19:29
Kort karma: 1514
Likede indlæg: 25489

Re: Partråden

Indlægaf Madam Pomfrey » 15. jan 2020, 07:07

Pas på dig selv Bouje!!
Jeg synes faktisk ikke han fortjener din anerkendelse for at have ofret sig, for det synes jeg på ingen måde han har.
Jo han har flyttet fra sin lejlighed hjem til dig og din søn, det er ikke et offer, men et valg for at kunne bo og være sammen med den man elsker
Ja han fik lidt længere til byen, og få ting er måske lidt mere besværligt, men han skulle da i den grad tænke og synes det opvejes af at han kan være sammen med dig.

Jeg har været sammen med min autist-eksmand i 15 år, han syntes også ofte (de sidste år) at han var et offer for mig og mit, og han var/er virkelig dygtig til at pålægge andre skyld, årsag og ansvar, og fralægge sig alt selv. Han har kørt sololøb på egne interesser og forventet opbakning heri. Alt hvad han syntes vi skulle og burde forventede han fællesskab omkring, hvor jeg derimod fik lov at stå alene med mit.
Det er på ingen måde sundt at leve i.
Som dig er jeg et menneske der besidder (for) stor emperi, forståelse, anerkendelse, jeg giver køb på mig selv og mit for husfreds skyld, - ikke at jeg ikke siger fra, forsøger at nå fælles kompromisser osv. - det gør jeg, men når man møder det rigide igen og igen og igen, så giver man op og kører solololøb.
Det har taget mig 2½ år sådan for alvor at blive stablet op på benene igen, og blive mit gamle-nye-jeg.
Jeg kommer aldrig nogensinde til at gøre det igen! - aldrig nogensinde.

Når jeg ser tilbage på rækken af de mænd jeg nåede at date fra eksmand til kæreste, så startede jeg ud med knudmænd med laster og knaster, til at finde en virkelig sød, rar, mild, kærlig og omsorgsfuld mand, selvfølgelig også med lidt laster og knaster, men slet ikke på en måde hvor jeg føler og oplever at jeg skal gå på kompromis, tænker wtf, kommunikationen spiller, vi har samme udgangspunkt ifht forventninger, værdier m.m.
Og hensyn er noget gensidigt.
Mine match i mænd afspejler nok meget godt min personlige udvikling de sidste par år. ;)

Nu er vi langt fra der hvor vi har snakket fremtid, ud over at vi glæder os til det, og at han udtrykker at han rigtig gerne vil mig og mine børn.
Han har en enkelt gang joket med at flytte hjem til mig, for at spare penge for så var der både råd og plads til den fiskekajak han drømmer om.
Ifht ham bor jeg på landet, og 30 km længere væk fra hans job, men jeg ville godt nok blive ked af hvis han besluttede at flytte ind med mig og børn, og udtrykte at det var et offer fra hans side (jeg er som udgangspunkt heller ikke rigtig flytbar førend børn er færdig med folkeskolen, og jeg har boligmæssigt de perfekte og billige rammer)
Senest rettet af Madam Pomfrey 15. jan 2020, 07:27, rettet i alt 1 gang.
3
"Happiness can be found, even in the darkest of times, if one only remembers to turn on the light."
Brugeravatar
Fru Sunshine
Indlæg: 11519
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1738
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 16695

Re: Partråden

Indlægaf Fru Sunshine » 15. jan 2020, 07:13

Min mand flyttede fra familie, venner, job og et rækkehus, han selv havde fået bygget i Norge.
Han efterlod alt ca. 670 km nordpå (i fugleflugt) for at flytte sammen med mig i min gamle rønne.
Det kan man kalde et offer, men det gør han ikke. Han gjorde det, fordi han gerne ville være sammen med mig og mine børn.

Så at påstå, man har ofret en masse ved at flytte 5 km. udenfor Aalborg, er godt nok dumt, småligt og fuldstændig ude af proportioner.
Han var røget ud på røv og albuer her.

Min eks. skabte sig på mange måder lige som din kæreste, Bouje. Han bidrog kun med et minimum økonomisk, sad på sin flade hele natten foran sin computer og røg som en skorsten, sov hele dagen og brokkede sig over, alt det han havde ofret og indrømmet: der gik lang tid, før jeg nåede til den konklusion, at det ikke var pinligt, at jeg havde været så blind allerede inden, jeg lod ham flytte ind, og derfor var i min gode ret til at smide ham ud igen.
13
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
Brugeravatar
Fru Sunshine
Indlæg: 11519
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1738
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 16695

Re: Partråden

Indlægaf Fru Sunshine » 15. jan 2020, 07:33

Måske skulle det her stå i "Det må man ikke sige"-tråden, men ærligt talt, så håber jeg aldrig nogensinde, at jeg får en kollega med din kærestes indstilling Bouje.
7
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
Brugeravatar
Ado
Indlæg: 12947
Tilmeldt: 12. aug 2015, 11:28
Kort karma: 3533
Geografisk sted: Korsbæk
Likede indlæg: 55659
Kontakt:

Re: Partråden

Indlægaf Ado » 15. jan 2020, 07:43

Jeg har ikke kommenteret ret meget på dine indlæg, Bouje, fordi jeg har tænkt: "Ja ja, der er op- og nedture, og man skriver måske mere i frustrationen her og nu, så jeg vil ikke puste til dine bekymringer". Men dette er jo helt grotesk. Han opfører sig som et barn - et træls barn - som nærmest virker som om han føler, at nu er det hans tur til opmærksomhed og ikke kun din søns.
Ethvert voksent normaltænkende menneske ved pr. automatik, at hvis man finder sammen med en enlig forælder, er der anderledes vilkår. Børnene har ikke valgt forholdet, de er blevet "trukket" med ind i det. Børnene vil i langt de fleste tilfælde komme først - især når det gælder deres daglige rutiner, struktur og tryghed. Der er ikke så lang line, som når to barnløse flytter sammen. Spontanitet i hverdagen skal ofte planlægges.
Alt det burde man vide, når man indleder et seriøst forhold til en, der har børn.

Så enten er han lidt smådum på det område, lidt umoden. Eller også er han virkelig egoistisk på en grotesk måde.

Man kan sgu da ikke indgå i et fast forhold, og så senere sige: "Nope, der er lukket for det varme vand. Jeg har givet det jeg vil give. Herfra bliver det på min måde". Og det er faktisk det han siger - bare med andre ord.
Jeg håber det løser sig for jer, for jeg hepper på kærlighed, og du fortjener det så meget. Du må bare aldrig glemme dig selv og dit værd.
20
Donna Martin Graduates!

Tilbage til "Forhold og sex"