Kan man lære at blive fotogen?

[Mangoness]

(inspireret af et indlæg fra "hvad irriterer dig grænseløst?" om at se helt anderledes ud på billeder i forhold til, hvad man ser i spejlet )

Jeg ser grim ud på billeder, og jeg bryder mig heller ikke rigtigt om, at der bliver taget billeder af mig. Når jeg kigger tilbage på billeder af mig som barn, så synes jeg egentlig, at de er okay - men hvis det er taget for nylig, så er de åh-så-forfærdelige. Jeg ved ikke, hvad mit barne-jeg kunne (eller om jeg bare er mindre kritisk overfor billeder taget langt tilbage i tiden) - men jeg vil have det igen!

Har i nogensinde været ufotogene og senere blevet fotogene? Eller omvendt?

Hvad gør i for at se godt ud på billeder? Tager i bare et tilfældigt billede i situationen - eller gør i mere ud af det? Leger i med lyset? Filtre? Tager i 500 billeder i forskellige vinkler? Har i stjålet tips fra topmodel-programmer?

Det blev lidt rodet med de forskellige spørgsmål

[Fru Sunshine]

Jeg er med dig TS. Jeg ligner som regel en muteret bæver med blævrehals, og det hjælper virkelig ikke at posere. Tværtimod ser jeg bare endnu dummere ud.

Den eneste fotograf, der har haft held af at tage gode billeder, var vores bryllupsfotograf, og ham kan jeg jo ikke hive med i lommen.

Så jeg vil vove at påstå, at det ikke kan læres.

[Spjaerten]

Jeg ligner noget der er løgn hver gang nogen fotograferer mig. Synes egentlig jeg er ok pæn på selfies og der ikke skal så mange til.

Så det må være det rette lys og vinkler der er veje frem.

[Guldfisk]

Jeg har nok misforstået formålet med tråden så. Jeg taler om rigtige billeder, ikke opstillede. Man har jo ikke meget indflydelse på hverken vinkler eller lys som gæst.

Du har jo indflydelse på dit ansigts vinkler ift. kameraet og lyset.

[Ado]

Jeg slapper ikke af, når andre tager billeder af mig. Jeg spænder i hele kroppen og mit smil bliver enten bøvet bedrøvet og "undskyld jeg eksisterer" eller også ligner jeg en, som ikke helt er klar over, at jeg burde have en værge. Det er som om jeg får en stegepande i nakken og alle muskler i ansigtet bytter plads.
Men ved selfies slapper jeg af og derfor bliver de bedre. Det samme når jeg er fuld. Der bliver billederne oftest fine. Men der slapper jeg også totalt af.

[Guldfisk]

Jeg har nok misforstået formålet med tråden så. Jeg taler om rigtige billeder, ikke opstillede. Man har jo ikke meget indflydelse på hverken vinkler eller lys som gæst.

Du har jo indflydelse på dit ansigts vinkler ift. kameraet og lyset.

Præcis, og det er altså ofte noget med lige at dreje hovedet et par grader, løfte hagen rigtigt og alt det der, for at gøre en gigantisk forskel.

For det vil jo slet ikke virke påtaget og mærkeligt når man sidder og konverserer med andre mennesker hvis man (hvis man er opmærksom på at billedet bliver taget) begynder at sidde og dreje ansigtet i forhold til vinkler og forsøger at fange det minimale lys som der ofte er indenfor Jeg kan lige forestille mig det ...

Jeg opfatter spørgsmålet i oplægget som om, der spørges til "opstillede" billeder. Altså billeder, man ved, bliver taget, og hvor man kigger på fotografen og smiler. Og det er så ens "kamera-ansigt", man kan blive bedre til ved at øve sig.
Snigfotografer kan man vist ikke gardere sig mod.

[kidkomb]

Ja, det kan man sagtens.
De kongelige har blandt andet undervisning i det. Og sikkert også andre med masser af penge.

[Joe]

Der er taget rigtigt gode billeder af mig et par gange (hvor jeg er pænere end i virkeligheden), så er der taget mange mange virkeligt dårlige billeder af mig, og en god portion, hvor jeg fjoller fordi jeg er ukomfortabel ved situationen. Og jeg tror netop det er det med hvorvidt jeg er komfortabel, der afgør hvor godt jeg ser ud. Når jeg er godt tilpas ved situationen og ikke mindst fotografen, så flirter jeg med kameraet (i få tilfælde også fotografen) og det giver altså bare billeder hvor jeg ser bedre ud. Selvsikkerhed og charme gør bare en kønnere, end hvis man er usikker og ukomfortabel.
Så for mig handler det om at bryde genertheden.
Derfor er jeg også oftest kønnere på gruppebilleder, hvor det ikke kun er mig, der er i fokus.

Jeg tager helt vildt mange selfies, og der er fordelen at jeg er tryg (ved mig selv....) Til gengæld mangler de lidt det der glimt i øjet og charme, man får af at spille op til et kamera med en fotograf bag.

Så altså, jeg gør mig ikke meget i at tænke i lys og vinkler, men for mig handler det om at være tryg og samtidig skrue charmen på. Ikke forsøge at fake et godt humør, hvis man ikke er i det, man skal være rimeligt trænet for at det ikke kan ses. Hellere være ærlig. Et af de billeder hvor jeg har set allersmukkest ud ifølge mig selv, er et min eks tog i en af de værste perioder i mit liv. Jeg prøver ikke at smile på nogen måder, jeg kigger bare trist ind i kameraet. Så det er smukt, fordi det er ærligt. Havde jeg prøvet at ligne en der havde en fest, var det nok røget i kategorien af dårlige billeder taget af mig.

[Grissebassen]

Jeg ligner en komplet idiot på 99,9% af de billeder, der bliver taget af mig, inkl. selfies. På 0,1% ser jeg helt fantastisk ud. Hvad jeg gør på the lucky shots, der virker, aner jeg ikke. Har set ufatteligt meget topmodel og prøver at stjæle nogle af tricksne, når jeg tager selfies. Men det hjælper ikke rigtigt. Som en anden nævner, er jeg også oftest pænest på billeder, hvor jeg er fuld. Så det må have noget at gøre med at slappe af. Hvis jeg koncentrerer mig om at finde lys og vinkler, ser jeg nærmest endnu dummere ud, fordi jeg så fokuserer på noget helt andet end at være naturlig og afslappet.

[Knirkemis]

Jeg er som regel pænest på billeder, hvor jeg ikke vidste at jeg blev fotograferet. Jeg stivner fuldstændig, når folk hiver et kamera frem. Og så har jeg først for nylig fundet den rigtige vinkel til selfies, og det var efter at have googlet, for hvis kameraet er i en anden vinkel ligner jeg slet ikke mig. Og jeg synes spejlbilledet viser noget helt, helt andet end billederne. Tager jeg et selfie i et spejl, bliver det som regel okay, og jeg ligner mig. Holder jeg kameraet ud i strakt arm, i en forkert vinkel, ligner jeg noget der er løgn. Jeg er glad for mit spejlbillede, men de mange dårlige billeder har faktisk nogle gange rystet min selvtillid lidt

Jeg læste et sted, at de fleste ser pænest ud fra venstre side og at selfies skal tages lidt oppefra. Hvor lyset kommer fra, gør også en stor forskel. Så måske kan man ikke decideret blive mere fotogen, men der er genveje til at se ud som sit pæneste jeg (hvis man har tid til, at strike a pose).

[Hewlett]

Jeg er mega ufotogen og jeg hader det.....

Og folk skal ALTID tage billeder..... "Ej, jeg tager lige et billede! SMIIIIL!" *Klik* "Vil du se billedet?"

NEJ! For jeg VED at jeg ligner noget der er løgn og jeg gik faktisk hjemmefra efter at have kastet et sidste blik i spejlet og tænkt "What! Du ser jo brandgodt ud!" og det selvbillede vil jeg ikke have ødelagt! Bare lad være med at poste det på FB, tak.

[paint]

Selvfølgelig kan man komme ud for, at et billede er direkte mislykket og slet ikke ligner een. Men jeg tror ofte at det handler om, at man ikke er vant til at se sig selv, fra anden vinkel end den man ser i spejlet.
Jeg har set en del billeder, hvor den afbillede slet ikke kunne genkende sig selv - men alle andre kunne godt.

Mange har det på samme måde med stemmeoptagelser. De nægter kategorisk at de lyder sådan i virkeligheden.

Det er lidt som den gamle traver om, at 'spejle er ikke hvad de har været'

[Jydepigen]

Jeg synes mange gange at et godt kamera kan forbedre ens billeder
Meeeen ja, selv ligner jeg for det meste en klovn på alle billeder. 1% virker mere heldige

[Viskelæder]

Jeg tror bestemt, det kan læres. Det handler om, som andre skriver, sine vinkler og lyset. Fx lige at rette ryggen, løfte den blævrede arm ud fra siden af kroppen, vinkle hovedet på en bestemt måde. Det kan man sagtens. Jeg får ofte at vide, at jeg er meget fotogen, og jeg tror, at det skyldes, at jeg altid har taget mange billeder af alting, andre og mig selv. Jeg kan dog også ligne en 200kg kartoffel på nogle billeder. Det er godt grineflip-materiale.

[Cupid Carries A Gun]

Ja, hvis man gider gøre arbejdet. Man kan godt lære at slappe af foran et kamera, det handler (som alt andet) om øvelse.