Moralske skrupler ift. At blive kosmetisk beh.

Spørg om råd, eller del ud af din erfaring indenfor make-up og hår.
Deluca
Indlæg: 11
Tilmeldt: 30. dec 2017, 14:11
Kort karma: 0
Likede indlæg: 15

Moralske skrupler ift. At blive kosmetisk beh.

Indlægaf Deluca » 7. jan 2018, 06:41

Kære jer :-)
Jeg søger lidt indspark og måske råd!
Jeg er sygeplejerske og har overvejet i længe at læse videre til kosmetisk behandler. Altså at kunne give behandlinger med filllers, BOTOX osv.
Dels fordel at være selvstændig vil være noget jeg gerne vil afprøve og fordi at jeg har stor interesse i skønhed. Jeg ønsker også en klinik med flere behandlinger såsom laserfjerning af hår, permanent øjenbryn og vipper.

Det gode ved arbejdet vil for mig være når man kan hjælpe folk med svære problemer som fx. Mundvige der hænger voldsomt eller meget tunge øjenlåg (bare lige for at give eksempler). At kunne hjælpe istedet for at de skal igennem operationer. Der er også ting jeg selv gerne vil have rettet med tiden men aldrig noget som vil få mig til at se falsk ud eller fjerne naturlige træk.

Jeg er lidt for og imod. Jeg arbejder pt i psykiatrien og for mig er det to forskellige verdner. At hjælpe de fleste med at finde roen og accept i sig selv ( i de situationer) og så hjælpe folk med at forbedre noget som jo faktisk er godt nok til at starte med, for de fleste.

Jeg bryder mig egenligt ikke om den fremgang med at så mange skal have rettet deres udseende og jeg kan sige flere celeber hvor jeg synes det ser direkte frygteligt ud! Jo mere plastik jo mere fantastisk - det er skræmmende.

SÅ hvordan og skal jeg, skal jeg ikke, gå ind i en verden hvor jeg egentlig fordømmer halvdelen af den?

Jeg er simpelhen så meget i tvivl. Jeg vil hellere hjælpe hende som har så store problemer med alt gennem samtale end gennem nåle. Men har man først en klinik så bliver man jo vel nødt til at være der for kundens ønsker.

Jeg er så meget i tvivl. Undskyld hvis mit indlæg er rodet - det afspejler tvivlen.
Be mild :ninja:
0
This too shall pass
Brugeravatar
LaScrooge
Indlæg: 7569
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 1897
Likede indlæg: 24590

Re: Moralske skrupler ift. At blive kosmetisk beh.

Indlægaf LaScrooge » 7. jan 2018, 07:46

Jeg tror først og fremmest. at du er nødt til at arbejde med den forestilling, at du afgør hvad der udgør et reelt problem for andre. Du kan have den holdning, at nogle kosmetiske problemer er svære problemer, og at andre personer er "smukke nok" som de er, men du ved ikke hvad der er inde i andre mennesker og hvordan det føles for dem at være dem. Din fordømmelse kan du arbejde på ved at prøve at leve dig ind i hvilke følelser og tanker der kan ligge til grund for ønsket om en kosmetisk behandling du måske synes er unødvendig. Og så kan du spørge dig selv, hvorfor det er bedre, mere moralsk rigtigt og forsvarligt at restaurere end det er at ville forbedre? Vi forbedrer jo os selv hele tiden og er der noget forkert i at ville optimere vores udseende og fremtræden? Hvis det giver os bedre muligheder i livet at være mere smukke, hvis det giver os mere selvtillid og derved gør livet nemmere for os - er det så en dårlig ting?

Og så tror jeg, at du skal huske, at din berøringsflade med dine kunder bliver anderledes. I psykiatrien har du kendskab til de mennesker du arbejder med. Du kender til deres livsforløb og sygdomshistorie, deres dæmoner og kampe. Ikke fordi folk nødvendigvis udvælger præcis dig som den de vil betro sig til, men fordi du er en del af en medarbejdergruppe som de er tvunget til at acceptere er deres mulighed for hjælp.
I din skønhedsklinik vil folk komme med et afgrænset problem og begrundelser, du ikke har adgang til og du vil derfor ikke kunne vide, om de har det meget svært med sig selv, og det vil faktisk heller ikke være din plads at spørge. Folk vil ikke opsøge dig fordi du kan hjælpe samtaleterapeutisk, men fordi du tilbyder en eller anden kosmetisk ydelse. Du skal nok starte med at acceptere, at din rolle bliver anderledes og at folk vil have en anderledes tilgang til dig, end de mennesker, du beskæftiger dig med i psykiatrien har.

Derefter tænker jeg, at du kan gøre en hel del med din fremtidige kliniks markedsføring og branding. Beskrivelserne af dine ydelser, vinklingen på formålet med behandlingerne, hvad du vægter at bruge som eksempler på behandlinger du kan udføre og den slags, kan betyde en hel del for hvem der vælger din klinik. Søger du et klinisk udtryk og skaber lighed mellem din hjemmeside og sundhedssystemets hjemmesider fx gennem farveskala, valg af fonte etc, tror jeg, at du automatisk kan tiltrække nogle kundegrupper og afstøde andre. Du kan bevidst skabe det indtryk at du er en aktør der ligger i forlængelse af hærgende sygdomsforløb, fx. Prøv at google 'fodterapi' og se de hjemmesider, der tilbyder sådan noget, og 'botox' og se på de hjemmesider der tilbyder det. De ser forskellige ud. Din kliniks hjemmeside kan gå efter fodterapiudtrykket i stedet for botox-udtrykket.
2
And we both know: I will be delicious
Brugeravatar
Knirkemis
Indlæg: 1273
Tilmeldt: 20. apr 2016, 08:42
Kort karma: 313
Likede indlæg: 3587

Re: Moralske skrupler ift. At blive kosmetisk beh.

Indlægaf Knirkemis » 7. jan 2018, 10:44

Skal man ikke være læge eller under lægekontrol, for at give botox? Bare lige noget, du måske også skal overveje, i forhold til at åbne egen klinik.
0

Tilbage til "Skønhed"