Hvor længe varer stress-symptomer?

[OberstNasig]

I 2016 blev jeg på kort tid ultra-stresset og var det i 5 mdr., før jeg skiftede direkte over til mit nye arbejde. På mit nuværende arbejde er arbejdspresset meget lille- faktisk kan jeg gå i dage, hvor der stort set intet er at lave!
Jeg udviklede angst som følge af min stress, hvilket jeg har gået til psykolog for i 5 mdr. med afslutning i denne måned. Jeg døjer ikke mere med angstanfald, men jeg har stadig mange symptomer, hvor det nok er en god blanding af ængstelighed og stress.

Allermest døjer jeg med min koncentration og tendens til hjertebanken, manglende tilstedeværelse mentalt og let ved at blive meget stakåndet og føle, at jeg ikke får luft nok.

Jeg har bestilt tid til et stress-kursus, men jeg er ved at være ret desperat. De ydre omstændigheder har jo ændret sig markant med mit nye arbejde, så hvorfor fortsætter symptomerne på snart den 24. måned?

Jeg håber meget på at høre fra andre, der har oplevet stress eller selv sidder i det. Jeg kan næsten opgive håbet om at få det bedre og jeg har på ingen måde lyst til en sygemelding, da det jo ikke er mit nuværende arbejde, der stresser mig. Det er bare som om at symptomerne har fulgt mig ind i det nye arbejde og nærmest er blevet automatiseret.

[BlueBunny]

Jeg sidder midt i det. Har nu været sygemeldt en uge.
Jeg ville også ønske der var en nem syv-trins-løsning. Det med ikke at vide præcis hvornår man har det normalt igen er ikke rart. Og præcis hvad der skal til.
Lige nu tager jeg naturligvis en dag ad gangen.
Så har ikke meget at bidrage med. Men læser med og sympatiserer med dig

[Bimmerdyret]

Måske skyldes det, at du aldrig havde en konkret downperiode uden arbejde, hvor du fik mulighed for virkelig at komme til kræfter igen ved absolut ro.

[Sophies-mor]

Stress tager som tommelfingerregel mindst dobbelt så lang tid at afvikle, som at få.
Men: Det afhænger af hvor voldsomt det var og hvor store skader man får.
Når du har udviklet angst vil jeg tro, at du godt kan regne med følgeskader. Desværre.

Jeg har selv haft stress var sygemeldt et halvt år, men kan mærke mekanismerne lige så snart jeg er negativt presset. De popper simpelthen op igen.

God bedring.

[Sophies-mor]

Måske skyldes det, at du aldrig havde en konkret downperiode uden arbejde, hvor du fik mulighed for virkelig at komme til kræfter igen ved absolut ro.

Enig

[BlueBunny]

Måske skyldes det, at du aldrig havde en konkret downperiode uden arbejde, hvor du fik mulighed for virkelig at komme til kræfter igen ved absolut ro.

Åh ja det havde jeg overset. Det tror jeg du har ret i.
Det tager tid at få ud af kroppen. Det er desværre nok derfor. Det er selvfølgelig svært nu.
Min læge siger at jeg skal have haft to uger med normal søvn før jeg overhovedet kan indgå dialog om at vende tilbage. Fordi søvn og ro er så vigtig.
Ingen pligter. Ingen aftaler. Lære at slappe af (igen). Det tror jeg også er vigtigt for dig

[Raenil]

Har du forhøjet blodtryk?

[billiebean]

Tror bimmerdyret har fat i noget. Det lyder til at du trænher til et break. Det er vigtigt at kroppen får en pause og får lov at restituere og komme helt og aldeles ud af alarmtilstanden. Noget andet er at jeg i hvert fald er blevet mere sensitiv efter at have haft stress. Tror både krop og sind er mere OBS på tegnene og hurtigere end før iværksætter en stressrespons, når der er noget, der går for stærkt eller systemet er presset. Og det handler om at se det som en styrke og handle på det, når man føler man nærmer sig sin grænse.

[flicka]

Har du fået tjekket stofskiftet? For højt stofskifte kan give lignende symptomer.

Long shot, men da værd at overveje, hvis du har haft en periode, hvor du har været helt nede i gear og fået lov til at komme dig langsomt og symptomerne stadig er der.

[Bimmerdyret]

@OberstNasig

Der er gode ting, og knapt så gode ting ved din situation lige nu - don't panic

Det gode er at du ikke som sådan ikke er i et stresset arbejdsmiljø som før, hvilket uden total lock-down en noget længere periode at restitutere i. Med andre ord, det tager længere tid, men du er på vej.
Du bør dog være ENORMT fokuseret ( og ja, det er lidt et krav til en med stress), at se på dit nuværende arbejde som ro og afslapning. Jeg ved godt du skriver : Der er dage, hvor der ikke er noget at lave. DET skal du tage som en observation og ikke som en følelse.

Rent lommefilosofisk vil jeg mene at det at FØLE at der ikke er noget at lave er en stressrelateret ting, fordi du i dit tidligere arbejdet har knoklet r.. ud af bukserne i en periode og så "brændte ud".
Du har været vant til at levere mere end godt var, og du vil naturligvis gerne levere og nu du logisk set ikke kan, kan der være dårlig samvittighed over ikke at levere nu i forhold til før.

observation vs. følelse..

......

Sådan lidt off-side... har din nuværende arbejdsplads kendskab til din stressperiode?

[Annione]

Har du været til læge?


Hvis du ellers er rask - så tror jeg slet ikke du er sådan rigtig oven på. Var du sygemeldt?

Når det er sagt, så kan jeg stadig, af og til, få stress-symptomer. Jeg gik ned med stress i 2009. Og jeg har haft 4 år, hvor jeg arbejdede meget lidt eller var ude og rejse. Jeg er tilbage i samme job, som jeg ELSKER, og jeg tager det super roligt. Men af og til, så kan jeg mærke, at der skal uendeligt lidt til at læsset er ved at vælte.

Stress er ikke det samme som en brækket arm, der skal vokse sammen, og så er den lige så god som ny... det er ikke sikkert den arm nogensinde bliver rigtig god igen. Det er barskt - men for mig hjalp det faktisk at vide, at det var okay, at jeg ikke er kommet mig helt.

[OberstNasig]

Jeg skal se, om jeg får det hele besvaret i dette indlæg.

Jeg har ikke været til læge med stress på dagsordenen, men jeg har været til læge et utal af gange i de sidste 12 mdr., fordi det, altså stressen, resulterede i talrige små-infektioner som svamp, forkølelsessår og virkelig dårlig fordøjelse, der endte med, at jeg blev sendt til kikkertundersøgelse trods min relativt unge alder.

Jeg har aldrig været sygemeldt fra job, så jeg har ikke haft muligheden for at restituere. Jeg er ærlig talt også i tvivl om det ville være løsningen. Jeg er meget, meget glad for mit nuværende arbejde og det er de absolut bedste betingelser til en p.t skrøbelig sjæl som min.

Mht. angstanfaldene, så har jeg tidligere i min barndom og tidlige ungdom lidt af angst, men derefter var der komplet ro i 10 år, hvorefter det brød ud igen. Jeg havde ellers ingen angstanfald i de sidste 5 mdr., men så fik jeg eet i sidste uge og jeg tror, at det forskrækkede min hjerne så meget, at jeg i de sidste par dage, har oplevet en opblussen af symptomerne.

P.t er min løsning at få plads på dette kursus og erkende kulør overfor min ledelse, som godt kender lidt til min forhistorie.