Morbus Crohns operation og nu ingen medicin?

Hvis din krop gør ting den ikke burde, er dette stedet du kan snakke om det.
Ilive
Indlæg: 3
Tilmeldt: 22. maj 2017, 21:54
Kort karma: 0

Morbus Crohns operation og nu ingen medicin?

Indlægaf Ilive » 22. maj 2017, 23:15

For at gøre en meget lang historie kort, så har min kæreste som nu er 26 år, gået rundt med udiagnosticeret Crohns sygdom i 7 år, hvor lægerne ikke har taget ham seriøst, når han har klaget over bl.a. mavesmerter. Det har altså været så slemt, at han stort set ikke har kunnet gennemføre de ting, han var i gang med. Han har i øvrigt også en søster med sygdommen, og hun får Remicade(biologisk lægemiddel) mod Crohns, som er med til at holde symptomerne nede.

Det endte så med, at min kæreste kastede sin mad op i et par uger for et par måneder siden, hvor han til sidst ikke kunne holde det ud længere, og han fik slæbt sig grædende hen på sygehuset. Først dér blev han taget seriøst.

Operationen:
Konsekvensen af at gå rundt med ubehandlet Crohns i så mange år, har for hans vedkommende gjort at han lige nu ligger på sygehuset, hvor han har fået opereret 30 cm af sin tyndtarm, lidt af tyktarmen samt blindtarmen væk. Han har så også lige fået en infektion med i købet efter operationen(han har feber der svinger hele tiden), og de ved ikke hvad den skyldes. De lagde ham under narkose 2 dage efter operationen igen for at åbne ham op, og se om der var gået noget galt. De fandt ikke umiddelbart noget.

Grunden til at jeg opretter denne tråd - ingen medicinering:

Vi havde selvfølgelig regnet med at få medicin, så sygdommen kan holdes nede fremadrettet. Men en overlæge har altså besluttet ikke at medicinere ham, når han engang bliver udskrevet fra sygehuset. Så kan min kæreste jo så gå rundt og bekymre sig om, at sygdommen kan slå sig ned i hans tarme igen til hver en tid.

Jeg synes at det er en mærkelig beslutning. Operationen kunne have været undgået hvis han var blevet diagnosticeret tidligere og dermed fået medicin, hvilket også er det én af de andre læger fik sagt til én af samtalerne.

Det skal lige siges at det er et sygehus der er ramt af massive besparelser. Der skulle en del overtalelse fra én af de andre læger, før operationen overhovedet blev til noget. Jeg mistænker lidt at det har noget med besparelser at gøre, at de ikke vil give ham medicin efterfølgende. Lægen havde selvfølgelig nogle argumenter for hvorfor han ikke ville give medicin efterfølgende, og han understregede på eget initiativ at det ikke havde noget med penge at gøre. Det er ikke betryggende for min kæreste at skulle holde ud, indtil sygdommen slår sig ned igen.

Mit spørgsmål:

Hvad min kærestes rettigheder er, i forhold til en beslutning der er truffet for ham? Hvilke muligheder har han og er der andre måder han vil kunne få medicin på?
Dette handler ikke om at acceptere beslutningen og leve med det, men om der er noget vi kan gøre for at påvirke den beslutning?

Andre med Crohns?
Jeg vil meget gerne høre fra andre der også har Crohns, og hvordan I lever med det?
0
Brugeravatar
Tux
Indlæg: 3042
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:36
Kort karma: 182
Likede indlæg: 5788

Re: Morbus Crohns operation og nu ingen medicin?

Indlægaf Tux » 23. maj 2017, 07:58

Jeg har ikke sygdommen, men kender en del til den.

Crohns er en tricky sygdom, hvor det kan variere meget hvilken behandling som virker. Efter en operation ses det ofte at man kan gå i årevis uden symptomer, og alt andet lige er der ikke nogen grund til at give medicin, før det er nødvendigt. Husk på at medicin også har bivirkninger..

Det er standard at fremgangsmåden er som du beskriver, man vil hellere vente og se om medicin er nødvendigt, end at give de præventivt. Når/hvis man så begynder at give medicin er der flere trin, nogle mennesker kan i første omgang nøjes med de mere milde typer, mens andre skal have noget stærkere. For nogle stopper medicinen med at virke, og så må der skrappere midler til - så jo længere man helt kan holdes af medicinene jo flere "skud er der i bøssen" når det bliver nødvendigt.

Der er det forbandede med kroniske sygdomme som denne her, at de ligger og venter, og en dag kommer de så til overfalden. Når den gør det må man deale med det, man kan desværre ikke tage noget medicin og så regne med at den så er væk.

Den positive historie er at man i lange årrækker kan være helt symptomfri, og på mange måder leve et helt normalt liv. Nu er han heldigvis diagnostiseret, så han skal være meget uheldig for at der kommer endnu en operation ud af det blå. Der er en risiko for at det en gang bliver nødvendigt, men den medicinske udvikling er kommet meget langt, og man er langt langt langt bedre til at undgå operation i dag end tidligere.

Der kan være meget stor forskel på hvor aggresiv Crohns er og hvor godt man reagerer på eventuelt medicin. Nogle har god nytte af at holde sig fra specielle ting (f.eks. lactose eller gluten) men det er meget individuelt, og man bliver nødt til at prøve sig lidt frem.

Jeg kan også anbefale CCF.dk, de kan hjælpe med vejledning og holder forskellige arrangementer, det bedste er ofte at snakke med andre der går eller har gået igennem det samme.

Angelina skrev:Hvor er det synd for din kæreste :ae:

Jeg forstår dog ikke helt jeres frygt for at grunden til de ikke vil give ham medicin skulle være besparelser? Medicinen betaler han jo selv for, det koster jo ikke afdelingen noget - og hvis han risikerer at skulle opereres igen uden medicinen, så koster det jo mange flere penge. Mon ikke mere det er fordi de har fjernet den syge(ste) del af tarmen, at de ikke mener medicin er nødvendigt?

Det kommer an på hvad det er for en type medicin, nogle af dem er noget man får på hospitalet, og som de dermd betaler for.

Jeg tror dog heller ikke det økonomiske har noget med det at gøre.
4
Oddinary
Indlæg: 573
Tilmeldt: 15. jan 2016, 16:08
Kort karma: 57
Likede indlæg: 679

Re: Morbus Crohns operation og nu ingen medicin?

Indlægaf Oddinary » 23. maj 2017, 09:13

Jeg tror som Angelina siger, det er fordi den syge del af tarmen er fjernet. Immunsupprimerende, som man giver, har desværre vidtspredte effekter, da man jo hæmmer immunsystemets effektivitet i hele kroppen, og det kan gøre ham mere modtagelig overfor en række andre tilstande. Derfor mener jeg, at man foretrækker kun at give det "anfaldsvis" mod Crohns, da det ellers gør mere skade end gavn.
Det ville især ikke være godt at give ham immunsupprimerende, hvis han havde tilraget sig en mindre infektion ifm. operationen?

Edit: Men jeg ville selvfølgelig søge læge igen mhp. medicin, så snart han får symptomer igen.
0
Brugeravatar
didas
Indlæg: 2144
Tilmeldt: 19. aug 2015, 09:28
Kort karma: 404
Geografisk sted: Amager
Likede indlæg: 5792

Re: Morbus Crohns operation og nu ingen medicin?

Indlægaf didas » 23. maj 2017, 09:35

Min kæreste har Morbus Crohns, han får ikke den immundæmpende medicin og han har været symptomfri i over 10 år mener jeg det er. Han fravalgte selv medicinen i sin tid efter han havde læst op på den og de bivirkninger det har. Hvis det er samme medicin man bruger i dag er det basically kemo og det skal man ikke bare give for "sjov". Han går til kontrol på hospitalet en gang i mellem og så længe hans Crohns er i dvale er der ingen grund til medicinering.
2
I was dropped as a baby into a pool of awesomeness and glitter :dance:
Brugeravatar
Delfin
Indlæg: 15290
Tilmeldt: 11. aug 2015, 11:05
Kort karma: 1241
Geografisk sted: ..... Casa del Fino
Likede indlæg: 25614

Re: Morbus Crohns operation og nu ingen medicin?

Indlægaf Delfin » 23. maj 2017, 11:38

Angelina skrev:Hvor er det synd for din kæreste :ae:

Jeg forstår dog ikke helt jeres frygt for at grunden til de ikke vil give ham medicin skulle være besparelser? Medicinen betaler han jo selv for, det koster jo ikke afdelingen noget - og hvis han risikerer at skulle opereres igen uden medicinen, så koster det jo mange flere penge. Mon ikke mere det er fordi de har fjernet den syge(ste) del af tarmen, at de ikke mener medicin er nødvendigt?


Biologisk medicin er vanvittig dyr og gives kun på hospitalerne, så man betaler ikke selv. Vi snakker om ca 75.000 for det første biosimilære (kopipræparat), hvor patentet er udløbet og op til flere hundredetusind kr om året for dem der stadig er patent på.
Derfor er det også sådan, at man skal forsøge alle andre midler, før man kan komme på lægekonference og få det bevilget. Det finder jeg i øvrigt kun helt rimeligt.

Jeg får det ikke mod crohns, men som andre skriver, er der flere trin i behandlingen. Alene operationen kan måske give ro i det i en længere periode, og kommer der så tegn på ny aktivitet i sygdommen, vil man selvfølgelig starte noget behandling op. Binyrebarkhormon er en af de ting, de bruger ved opblussen, men der findes også andre skud i bøssen.

Og til sidst lidt erfaringsdeling. Jeg er af anden årsag tarmopereret og mangler halvdelen af tyktarmen og ca. 30 cm tyndtarm, og det er faktisk ikke noget, man mærker det store til i hverdagen. Der er lidt mad, min mave ikke forliges så godt med, men det er småting i forhold til, hvordan det var før operationen.
1
14 11 14
Brugeravatar
Delfin
Indlæg: 15290
Tilmeldt: 11. aug 2015, 11:05
Kort karma: 1241
Geografisk sted: ..... Casa del Fino
Likede indlæg: 25614

Re: Morbus Crohns operation og nu ingen medicin?

Indlægaf Delfin » 23. maj 2017, 11:45

Oddinary skrev:Jeg tror som Angelina siger, det er fordi den syge del af tarmen er fjernet. Immunsupprimerende, som man giver, har desværre vidtspredte effekter, da man jo hæmmer immunsystemets effektivitet i hele kroppen, og det kan gøre ham mere modtagelig overfor en række andre tilstande. Derfor mener jeg, at man foretrækker kun at give det "anfaldsvis" mod Crohns, da det ellers gør mere skade end gavn.
Det ville især ikke være godt at give ham immunsupprimerende, hvis han havde tilraget sig en mindre infektion ifm. operationen?

Edit: Men jeg ville selvfølgelig søge læge igen mhp. medicin, så snart han får symptomer igen.


Helt rigtigt. Jeg har lige haft 4 uger, hvor den ene småinfektion har afløst den anden. Det er dæleme lang tid, og det er endda kun i småtingsafdelingen
0
14 11 14
Brugeravatar
Madam Pomfrey
Indlæg: 8894
Tilmeldt: 11. aug 2015, 19:29
Kort karma: 1514
Likede indlæg: 25488

Re: Morbus Crohns operation og nu ingen medicin?

Indlægaf Madam Pomfrey » 23. maj 2017, 12:45

Det lyder som et langt og hårdt forløb.
Er helt enig med dikus, tag fat i patient vejlederen - husk også at i har mulighed for at klage over fejlbehandling, i form af manglende dybdegående undersøgelse af din kærestes problematikker.

Jeg forstår godt hvis jeres grundlæggende tillid til læger er farvet at din kærestes forløb, og måske har de ikke forklaret det grundigt eller godt nok, således at i forstår, og er trygge, ved at der ikke skal gives medicin.

Jeg har nogen kendskab til chrons, fra mit job, og min søster har en tarmsygdom i den "familie" - og det er ikke medicin man bare giver for at give, for at forebygge. Det er medicin til regulær behandling. Og i og med din kæreste nu er opereret, så har de fjernet den del af tarmen der er generet, og han bør derfor ikke kræve medicinsk behandling her og nu.
Det "gode" er at i nu ved hvad han har fejlet i alle disse år, og at han nu vil blive fulgt ved løbende kontrol.
1
"Happiness can be found, even in the darkest of times, if one only remembers to turn on the light."
Jegvilgerneheddenogetnyt
Indlæg: 1843
Tilmeldt: 26. dec 2015, 11:24
Kort karma: 92
Likede indlæg: 2192

Re: Morbus Crohns operation og nu ingen medicin?

Indlægaf Jegvilgerneheddenogetnyt » 25. maj 2017, 08:36

Jeg har colitis ulcerosa som minder om crohn. Det sidder dog kun i tyktarmen.
Når din kæreste bliver udskrevet, er det påvirkede væv fjernet, og måske kan han klare den uden medicin. Sygehuset slipper ham ikke, bare fordi han er udskrevet. Han skal have taget blodprøver og skal reagere hvis han selv mærker noget.
Det er ikke helt dumt at se om han kam klare det uden medicin. Det er hårde sager. Jeg selv tager 4 forskellige medikamenter for at holde mig kørende, og bivirkningerne er ikke sjove.

God bedring med din kæreste!
0
Ilive
Indlæg: 3
Tilmeldt: 22. maj 2017, 21:54
Kort karma: 0

Re: Morbus Crohns operation og nu ingen medicin?

Indlægaf Ilive » 5. jun 2017, 18:25

Tak for alle jeres input! Det sætter jeg pris på.

Min kæreste blev udskrevet efter en 10-dages tid. Nu er der gået et par uger og han har stadig så mange smerter, at han er invalideret og stort set ikke kan noget.

Noget andet er, at han sveder sygeligt meget når han sover. Det er kun blevet værre under indlæggelsen, hvor han jo også har været ramt af en infektion. Han har nævnt et par gange, at han har haft problemer med nattesved i længere tid, men de sagde at det skulle han gå til egen læge med.

Min kæreste havde håbet at hans nattesved ville blive forbedret, da det er et symptom som folk med Crohns kan have. Overlægen der nægtede ham medicin, sagde at det havde han aldrig hørt, at nattesved havde noget med Crohns at gøre.

Få dage efter hjemkomsten, ringede han 1813. Hans sved var så slem, at han blev skidt tilpas og derfor nervøs over sin tilstand. Han har i forvejen tabt sig en 7 kg i løbet af årene pga. sin sygdom, og mens han var indlagt, tabte han sig altså yderligere 10 kg! Jeg er sikker på at sveden ikke hjælper på hans lave vægt. Vi taler om en 185 cm høj ung mand, der startede med at veje 77 kg derefter 68 kilo, og under indlæggelsen røg han altså ned på 59 kg.
Det har været rigtig hårdt at se ham i den tilstand.

Der var en læge der tog en masse prøver på ham, efter at han ringede 1813. Han brugte faktisk hele dagen på at udrede ham så meget han kunne, men han fandt desværre ikke ud af, hvor hans infektion og hans sved kom af. Han udelukkede dog kræft. Lægen kunne så også fortælle, at da min kæreste for år tilbage har været henne hos sin egen læge og nævnt at han havde problemer med nattesved, har lægen end ikke ført journal over det. Han fik taget en blodprøve på eget initiativ mht. stofskiftet.

Lægen på hospitalet ville prøve at presse på, så min kæreste kunne få en hurtig tid til den samtale, som skal finde sted efter en operation.

Han har også fået en tid hos egen læge mht. nattesveden. I næste uge kommer han så til den samtale med en speciallæge, der skal drøfte forløbet og eventuelt det videre forløb. Jeg håber at han har nogle tiltag i ærmet og en anden tilgang, end den overlæge der ikke ville holde kontrol med ham eller sætte ham på medicin.

Jeg håber snart at min kæreste kan få sig et liv. Selvom han har fået opereret det syge stykke tarm væk, er der faktisk ingen forbedring.
0
Brugeravatar
Madam Pomfrey
Indlæg: 8894
Tilmeldt: 11. aug 2015, 19:29
Kort karma: 1514
Likede indlæg: 25488

Re: Morbus Crohns operation og nu ingen medicin?

Indlægaf Madam Pomfrey » 5. jun 2017, 18:34

jeg håber at din kæreste får en bedre og bredere udredning end han har fået hidtil.
Det lyder ikke godt at han kæmper med smerter fortsat, og slet ikke at han har tabt sig så meget.
Har han overhoved lyst til mad??

Måske i skulle bede om en henvisning til diætisten på hospitalet, så i kan få noget råd og vejledning til hvad der ville være godt for ham at spise med hans nuværende vægt.
1
"Happiness can be found, even in the darkest of times, if one only remembers to turn on the light."
Brugeravatar
Madam Pomfrey
Indlæg: 8894
Tilmeldt: 11. aug 2015, 19:29
Kort karma: 1514
Likede indlæg: 25488

Re: Morbus Crohns operation og nu ingen medicin?

Indlægaf Madam Pomfrey » 5. jun 2017, 22:09

I er nok også nødt til at prøve jer frem med mad, hvad fungerer og hvad er skidt.
Nogle kan spise hvad som helst uden at det har de store negative effekter, andre har nogle ting de ikke rigtig tåler, og nogle er meget sensitive overfor en hel del fødevarer.
0
"Happiness can be found, even in the darkest of times, if one only remembers to turn on the light."
Nillerdrengen78
Indlæg: 35
Tilmeldt: 24. aug 2015, 15:06
Kort karma: 14
Geografisk sted: Skovlunde
Likede indlæg: 166

Re: Morbus Crohns operation og nu ingen medicin?

Indlægaf Nillerdrengen78 » 6. jun 2017, 18:47

Hejsa,

Nu nævnte min kæreste (didas) lige at der var en tråd om morbus crohn, så jeg tænkte at jeg ville gå ind og øse lidt ud af mine ca. 20 års erfaring med sygdommen.

Jeg blev diagnosticeret med Crohns i en alder af 19 (måske 20 - det er mange år siden) det førte til 6 måneder inde og ude af hospitalerne - behandlingen dengang var med andre medikamenter end i dag. Og nu ved jeg ikke hvor meget forstand du har på diverse slags medcin og termer, men hvis i bliver ved med at være kærester, så er i begge ret ferme til det efter et par år.. Det er en af bivirkningerne ved en kronisk sygdom - hvis man interesserer sig for sit helbred, så er der en del at læse op på.

Dengang fik jeg immundæmpende medicin - det var prednisolon jeg fik. I løbet af de 6 måneder mit anfald varede, tabte jeg mig 30Kg. Da jeg til sidst blev opereret vejede jeg 54Kg, og lignede en der havde brugt for lang tid i KZ lejr..

Prednisolon er et katabolt binyrebark hormon som faktisk har langt flere bivirkninger end reelle virkninger. Den værste af de bivirkninger jeg fik var sukkersyge - det forsvinder dog igen når medicinen bliver seponeret. Så var der humørsvingninger, uro i kroppen, besvær med at sove... listen er lang, og hvis jeg på nogen måde kan undgå det, så skal jeg aldrig have det igen! Jeg skal måske lige nævne at operationen fjernede hele min tyktarm, og et par cm af tyndtarmen - og jeg har nu ileostomi.

Efter min operation fik jeg asacol og en anden ting jeg ikke kan huske, men det er ikke noget man bruger mere.

Jeg levede efterfølgende ca. 10 år uden symptomer, indtil der var en masse ting der gik galt - crohns er en stressaktiveret sygdom - ikke fordi det mentale i stress udløser sygdommen, men når man er stresset frigiver det en masse virkeligt dårlige stoffer i kroppen, og det er DEM som sætter gang i det hele - anyway.. Jeg fik et meget lille angreb - så lille at jeg bare troede det var mavekrampe - men det viste sig at være en fistel der kom lige i siden af stomien. at der var den lille kanal gjorde umiddelbart ikke den store forskel, men det begyndte gradvist at ødelægge vævet, så for ca. 5 år siden skulle jeg opereres igen - denne gang flyttede de stomien fra højre til venstre side, og fjernede 7cm ekstra tarm. Siden den gang har alt været godt.

efter operation nr. 2 mente lægen at jeg skulle i forebyggende immundæmpende behandling - jeg spurgte ind til hvad det indebar, og det var med et stof der hedder imurel - hvis du slår virkemidlet op, vil du se at det er cytostatika (cellegift) og det præcist samme stof i højere dosis bliver brugt til kræftbehandling (kemo) - da jeg konfronterede min læge med det, kiggede han jo skævt på mig og prøvede at bortforklare. Men jeg valgte at sige pænt nej tak - og lad mig her forklare hvorfor. (lige en indskudt note - et andet medikament de bruger mod svære tilfælde er methotrexat - det bruger man også mod psoreasis - men det er også kemo)
Som kronisk syg er ens immunsystem altid lidt mere på spanden end alle andres - det vil sige at man skal forvente at have flere sygedage, og influenza og den slags rammer hårdere. Jeg plejer faktisk at have 1-2 årlige omgange lungebetændelse, og det er ikke nogen fest. Da man så skal beregne ENDNU flere sygedage har jeg valgt at sige pænt nej tak.

Jeg har ikke haft nogle symptomer siden jeg blev opereret for 5 år siden, og jeg skal gerne dele lidt ud af mine erfaringer omkring hvad der virker til at holde udbrud i skak hos mig.

1: Undgå stress i forlængede perioder - et par uger er ok, men ikke længere end det.

2: fysisk aktivitet er alfa og omega - sørg for at dyrke regelmæssig motion - det er med til at hjælpe kroppen til at komme af med giftstoffer, samtidig med at det hjælper med at bekæmpe infektioner og booster heling!! De ENESTE gange min krop har brokket sig har været i perioder hvor jeg ikke har holdt min træning ved lige!

3: spis sundt og varieret - drop store mængder sukker og alkohol! Bakterier og betændelse lever af sukker, og alkohol stammer fra sukker! Just don't! ikke fordi man ikke må spise lidt slik eller tage i byen og drikke lidt øl, eller noget god vin til maden.. Man skal bare ikke gøre det for ofte. Og ang. mad, så drop McDonalds og pizza i store mængder. Min krop fungerer langt bedre hvis jeg primært holder mig til proteiner - kulhydrater og stivelse gør intet godt for mig. Det bedste jeg kan spise er kød, æg, fisk eller grove grøntsager - det smager fantastisk, og min krop fungerer langt bedre end på junkfood. Igen er det ikke sådan at man ikke må kværne 2 big tasty med pomfritter og milkshake dagen efter en kæmpe druktur.. Det er helt fint, bare lad være med at gøre det hver uge!

4: Vær opmærksom på at crohns har en grad af arvelighed - det er værd at tage med i overvejelserne hvis man en dag overvejer at få børn! Tag evt. en snak med klinisk-genetisk afdeling på riget - du kan få en henvisning fra din læge. Så kan du træffe en nogenlunde ansvarlig beslutning om det er noget du tør risikere at give videre. Dét ansvar er det ikke alle der bryder sig om at tænker over, men det er en beslutning man skal leve med resten af sit liv, og når man selv har prøvet det, så skal man forholde sig til risikoen for at give det videre til et andet menneske.

5: vær glad for at du ikke er medicineret - der er 4 milliarder bivirkninger ved immundæmpende, og hvis/når du får tilbudt medicin, så tag en uges betænkningstid, og lav din research!! Træf altid et informeret valg, uanset om det er for eller imod!!! - og du kan være 100% sikker på at lægerne ikke fortæller alt det væmmelige!

6: Når alt det her er sagt - så skal det ikke forstås som om at man for alt i verden skal undgå medicin - har du det skidt, så giv det et skud og se om det hjælper - hjælper det? SUPER! - hjælper det ikke, så stop for guds skyld med at tage det ASAP.


For kort at følge op på de andre indlæg - snak med jeres patientrådgiver - eller alternativt hospitalspræsten - de kender også systemet, og kan faktisk godt snakke om andet end gud.. Der kan også være gode råd at hente der.

Det er ikke unormalt at have nattesved eller andre bivirkninger som følge af den her sygdom - tag hans temperatur og før log igennem dagen - gør det samme om natten - se hvordan den udvikler sig - så har i noget i kan tage med til hospitalet. hvis han har feber om natten, så få hospital eller læge til at tjekke hans CRP (infektionstal) det kan fortælle om det er en infektion der giver nattesveden. Alternativt kan det være hormonelt - bare for at komme med et bud.

7: Læg mærke til ALLE afvigelser eller udvikling i mavens opførsel eller kroppen - skriv det gerne ned. Jo mere specifik information i kan give lægerne, jo bedre mulighed har de for at hjælpe.

Det lyder ikke som om din kæreste er rask - men sådan en operation er jo et stort overgreb på kroppen, så noget af det KAN også være bivirkninger - min fornemmelse siger at hvis de ikke kan måle infektion, så giver de heller ikke medicin, men det giver jo meget god mening - tjek evt. hans blodprøver og se hvad hans CRP siger.

Hvis der er _NOGET_ som helst jeg kan svare på, så spørg endelig - i kan få mit telefon nummer hvis det er, så kan vi snakke sammen og udveksle erfaringer. Jeg ved godt det er en lang smøre, men jeg håber det kan bruges.

Når i snakker med lægen, så bliv ved med at holde fast i at de må komme med et svar - hvis de bare siger at han ikke fejler noget, så hold fast i at kroppen gør noget den ikke skal, og så må de jo tjekke andre ting - så henviser de sikkert til egen læge - så snak med ham.. Giv ham alle symptomerne, og få ham til at finde ud af hvad der er galt.

Og som sagt, før log over temperaturen - flere gange om dagen, og om natten - det giver jer noget at arbejde med overfor sygehuset!

Til sidst vil jeg bare sige god bedring.. Og hvis der er noget, så spørg endelig!!!

Mvh
Niels
7
Brugeravatar
BlueBunny
Indlæg: 4349
Tilmeldt: 17. aug 2015, 16:54
Kort karma: 484
Likede indlæg: 10661

Re: Morbus Crohns operation og nu ingen medicin?

Indlægaf BlueBunny » 6. okt 2017, 13:33

Jeg kunne huske denne tråd (ved egentlig ikke hvorfor :gruble:) jeg kender ikke chrons overhovedet. I dag så jeg denne artikel og kom til at tænke på tråden. Ved ikke om det er relevant, men måske? Så værsgo

http://www.videnomcannabis.dk/?page=106

Edit: skal måske også lige tilføje at jeg ingen erfaring har til cannabis olie og ikke personligt kender nogen der har erfaring. Så der ligger ikke en anbefaling i metoden. Blot en oplysning, så kan den måske bruges?
0
Folk med begge ben på jorden, hænger ikke på træerne

Tilbage til "Helbred"