zembra1986 skrev:Hvordan går det med jer andre? Fræksak?
Jeg har været indlagt på åben psykiatrisk afdeling siden onsdag og er her stadig og selvom jeg stadig har det meget dårligt og kæmper med daglige selvmordstanker så er der en lille smule fremgang.....I det mindste har jeg stunder hvor jeg har det godt og næsten (ikke helt) føler mig som mit gamle selv, som f.eks. lige p.t.
Jeg har dog stadig virkelig svært ved at acceptere et fremtidigt liv med tinnitus og jeg bliver ved med at prøve at overbevise mig selv om at det er midlertidig, at det går væk igen, at jeg kan få mit gamle liv tilbage osv.......men inderst tror jeg ikke på fremgang og jeg er meget bange for at tinnitusen forværres med tiden og at den lydfølsomhed jeg også er begyndt at opleve, udvikler sig i negativ retning.
Jeg føler virkelig med dig!
Men jeg er glad for at høre, at du får hjælp. Sidst du skrev var lydene væk - hvor lang pause fik du? Der kan jo komme pauser fremadrettet også, skal du tænke på. Jeg har stadig glimt af "jeg magter simpelthen ikke det her resten af mit liv" men jeg har det overordnet fint og føler egentlig, at jeg har accepteret, at lydene er en del af mit liv fra nu af. Jeg skal dog stadig bruge meget energi på at dysse mig selv ned, så tankerne ikke løber løbsk. Jeg tænker på de indlæg, jeg har læst her og andre steder om folk, der helt ærligt synes de har et fint liv pta tinnitus, og det hjælper mig meget. Og så tænker jeg på en veninde, der åbenbart har haft det de sidste to år uden at sige det til nogen, fordi hun har besluttet sig for, at det simpelthen ikke skal have lov at ødelægge hendes liv. Hende har jeg også i baghovedet, og det hjælper mig til at bide tænderne sammen og tænke "fandeme nej! De lyde skal ikke bestemme, hvordan jeg har det" - og det lykkes for det meste
. Jeg kan stadig blive grebet af panik, men jeg synes, at det fylder mindre og mindre. Der er jo heller ikke rigtig noget alternativ. Jeg har siddet og hulket og sagt til min mand, at jeg ærligt talt ikke tror, at jeg kan klare 40 år sådan her, men altså .... det nytter jo ikke noget. Jeg har to børn, jeg skal sørge for, så jeg prøver virkelig at tage mig sammen.
Heldigvis hjælper alle de gode stunder mig meget, for dem tænker jeg på, når jeg får det skidt og går i panik. Så Zembra, min tanke er, at det her er meget nyt for dig og lige nu fylder det sindssygt meget. Om nogle uger eller måneder vil du opleve flere og flere stunder, hvor du glemmer, at du har tinnitus, og de stunder kan du bruge positivt, når du stadig engang imellem oplever at gå i sort over det.
Det skal nok gå
)?
