zembra1986 skrev:OberstNasig skrev:Ej, hvad fanden. Nu har jeg fået endnu en lyd i mit venstre øre. Så nu er jeg velsignet med 4 forskellige lyde. Jeg kan overhovedet ikke finde et mønster i det, men jeg bliver godt nok bekymret efterhånden, da jeg nåede ned på blot en enkelt tone i foråret. Det påvirker mig ikke som sådan, fordi jeg sover stadig lige godt osv., men jeg er faktisk rigtig bekymret for om det en dag bliver så slemt at jeg må tage billetten, fordi jeg ikke længere har redskaberne til at kunne overleve i det. Jeg ved godt at det er katastrofe-tanker og at jeg ikke kan forudsige fremtiden, men min hjerne klæber sig til "Beviserne" på at det bare er blevet værre og værre i de sidste 7 mdr.
Jeg oplever at jeg mentalt har det OK, men jeg er ikke et sted i mit liv, hvor jeg er og der er mange stressorer for mig, fx tanken om jeg nogensinde finder en kæreste igen- og bliver mor.
Jeg har en historik med angst, der blusser op under hårdt pres.
Hvis jeg var dig ville jeg holde mig fra koncerter og andre meget støjende events. Det er i mange, ikke alle, men mange tilfælde det der er udløsende i forhold til om det bliver værre. Det er surt, men det er bare kendsgerningerne, for nogle af os.
Jeg håber det lykkedes mig at quote rigtigt
Jeg afholder mig også fra koncerter, men jeg kommer til at isolere mig, hvis jeg undgår alle begivenheder, hvor der fx tales højt. Så skulle jeg melde pas til samtlige julefrokoster med mit arbejde, familie, bryllupper m.v. Så må det kun foregå i hjemmet uden for mange mennesker. Og sådan nægter jeg simpelthen at leve.
Jeg ved godt at det ikke er dét, du mener, men det fik mig bare til at tænke på, hvor der er larm. Jeg bærer dog altid høreværn ved fx julefrokoster. Ofte er akustikken også dårlig.
Men det giver ingen mening for mig, hvis man kan få yderligere støjskader af at opholde sig i selskab med andre talende mennesker.
Min psykolog siger at det er neurotisk at tage for mange forholdsregler. Naturligvis skal man passe på med meget højlydte arrangementer såsom koncerter.
Mit er gudskelov ikke særligt højt, men når der kommer flere toner til, er det virkelig angstprovokerende. Jeg er så begyndt at meditere hver eneste morgen og agter at gøre dette i en måned for at se om jeg oplever mere ro. Der er ingen tvivl om at min nærmest kroniske anspændthed i krop og sind fodrer min tinnitus. Da jeg havde det godt i foråret, da tingene begyndte at falde på plads efter mit brud, blev den meget lidt generende. Det blev til en novelle, sorry
Bouje skrev:Mit er heller ikke blevet bedre. Nu har jeg haft det i 2,5 år og jeg kan ikke skelne lyde fra hinanden. Det er bare en masse larm, hyletoner og susen/brusen/larm. Altid og hele tiden. Det er værst om aftenen, når jeg er træt. Der var længe, at det var mindre galt om morgenen, men på det sidste er det også galt om morgenen. Lige nu er jeg forkølet, og så er det helt galt. Min erfaring er dog, at det bliver lidt bedre efter en stor forværring, men at jeg ikke rigtigt bemærker, at det bliver bedre. Så bliver det bare værre på et tidspunkt af uforklarlige grunde og så konstaterer jeg, at det måtte have været lidt bedre. Det har føltes som en opadgående kurve, som om at det må eksplodere på et tidspunkt, men det har det trods alt ikke gjort endnu, så det må også gå den rigtige vej engang imellem. Jeg bemærker det bare ikke rigtigt, når det gør.
Men altså, det er tinnitus og det er mega nedern, men det er jo bare tinnitus. Det er larm og skideirriterende, men jeg lever og har det generelt godt. Jeg kan nævne tre damer på min facebook venneliste på min alder, som har brystkræft, så nogle gange skal man lige sætte ting ind i et større perspektiv. Ja, det er virkelig surt og jeg er virkelig træt af det, men altså, der kunne jo ske ting, som er langt værre. Jeg har ikke vænnet mig til det, men et eller andet sted, har jeg accepteret, at det er vilkårene for mig lige nu.
Du har ret. Jeg er for det meste også i stand til at sætte det i perspektiv. Min mor arbejder med kronisk smerteplagede og hun siger at det er langt værre og det tror jeg på. Tænk at have kroniske, stærke smerter. Tinnitus er meget mere en mental battle, synes jeg, for jeg kan i perioder godt forstå at man vitterligt bare kan vænne sig til det og trække på skuldrene, hvorimod fysisk sygdom med hård medicin kan gøre een langt mere invalideret.
Jeg kan jo stadig alt, hvad jeg har kunnet før. Nu er jeg bare udfordret på det mentale plan, fordi min angst skaber worst case scenarier.
Jeg prøver også at tænke på dem, på min egen alder, som også har tinnitus og som lever fint med det.
Min er faktisk helt stille om morgenen, men så er det som om at nervesystemet ligesom vågner op og så begynder larmen igen. Den er også helt stille i 10-15 minutter efter jeg har været fysisk aktiv, fx været ude og løbe. Så jeg tror fortsat at en stor del af min tinnitus skyldes kemi, lidt dårligt humør og ængstelighed. For når jeg løber sker der jo noget med mit blodtryk og kemien i min krop.
.