Kedimifu skrev:Delfin skrev:Til det med at andre tror de ved præcis, hvad det handler om, kan jeg bruge mig selv som eksempel. Jeg er bipolar og har mødt et par løftede øjebryn: "Jamen du har da ikke stiftet gæld i en ren købemani??" Næ, for det er jo kun et enkelt lille flig af sygdommen, og sådan kommer den ikke til udtryk hos mig. Det er jo kun til at grine af, men alligevel også en lille smule irriterende. Det havde da været så meget lettere, hvis jeg kunne klare alle forklaringerne med et enkelt ord, men det virker altså ikke.
Og det er jo lige det jeg ikke ønsker. At udstille hende. At putte hende ned i en kasse. For hun er så meget mere fantastisk end en diagnose.
Men derfor har du alligevel behov for "kassen" - og det forstår jeg godt. Det er da 1000 GANGE nemmere at sige "min datter har diagnosen _____" fremfor at skulle forklare symptomer, personlighedsforandringer, negative konsekvenser o.a.
Man ville jo heller ikke sige "min mand, altså han har virkelig svært ved at trække vejret, det går slet ikke med bakker og sådan, og han bliver dybt udmattet hver gang han skal støvsuge eller med ud og handle ind, - og indimellem har han behov for at få ekstra ilt" - man siger da "min mand har KOL" f.x.
Det gør ikke dig til et dårligt menneske, en dårlig mor, at du gerne ville have et ord for det der er med din datter, overhoved ikke.
jeg synes du skal tage Gry's opfordring til dig, og melde dig ind i en forening hvor du kan møde andre pårørende, som kender ALT til det du står i, det vil være en kæmpe hjælp at vide at andre bokser med stort set det samme som du, har de samme tanker, bekymringer o.a. Der er SÅ meget opbakning og vidensdeling at hente i sådan en gruppe.
Og husk at du som pårørende også kan tale med læger og behandlere, pårørende er en rigtig vigtig del af det at blive rask, eller velbehandlet! Det er dem der kan fortælle behandlere hvordan det virkelig går, hvad der er er symptomer, problematikker o.a.
Fortæl dem da, at du har været bekymret siden hun var tidlig teenager, og at dine tanker om en given sygdom stadig spøger hos dig, at du har opfordret til en udredning da hun var ung.
Pårørende kan være en kæmpe hjælp for læger og behandlere når de skal finde ud af hvad en reel diagnose kan være, for du har formodentligt et helt andet virkelighedsbillede af din datters problematikker, end hvad hun selv har, hun kan måske ikke formidle sig selv godt nok, eller vælger at tie om ting, neglierer dem, udelader dem.