Overgangsalder og sexlyst

[Iforbifarten]

En nok lidt vel pessimistisk tråd, da jeg ikke er gået i overgangsalderen endnu, men here goes...

Min sexlyst hænger temmelig meget sammen med min cyklus. Det gør den ganske givet for alle, men jeg oplever at perioden op til ægløsning er der hvor jeg har spontan lyst. Uden om kræver arbejde og bliver aldrig den samme slags grundlyst . Er jeg på hormonprævention har jeg ingen (som i 0, nada, rien, zero) lyst fordi min ægløsning jo så udebliver.

Så jeg er faktisk ret panisk over hvad faen jeg gør når min ægløsning permanent udebliver? Jeg er i begyndelsen af 40erne med to børn under 6 og det liv, der følger med dér har i forvejen lagt et stort pres på sexlivet. Jeg er ganske enkelt bange for at nå et punkt hvor jeg og min mand har et stabilt mentalt overskud igen i en travl hverdag, hvor der ikke længere er undtagelsestilstand og jeg så har fået slukket på den store sexkontakt.

Jeg har forsøgt mig med Google, men jeg synes kun jeg finder links til kvinder, der taler om at man skal huske næææææærværet med sin partner, kliniske vejledninger om at glidecreme er godt når man har tørre slimhinder og at østrogen kan hjælpe. Jeg kan simpelthen ikke finde noget om hvorvidt det der østrogen kan det samme shit som mine egne æggestokke kan eller om der er noget andet man kan gøre? Jeg overvejer at tale med min læge om det, men inden da vil jeg gerne høre om der findes nogle erfaringer fra nogen, der virker som mig på det område. Og gerne andre gode input.

Så... Hvad skal jeg gøre? Og er min frygt ubegrundet med de behandlingsmuligheder, der er?

[kattekonen]

Efterhånden har jeg hørt om så mange par hvor sex-livet helt er stoppet i forbindelse med overgangsalderen, at jeg ikke bliver overrasket. Jeg ser det lidt som mænds hår - nogen mister det hurtigt, nogen mister lidt, alle mister de forskelligt, og nogen mere end andre. Jeg har en hel del kolleger der er i starten af 40´erne både mænd som kvinder, der ikke har den fjerneste interesse i sex - jo de onanerer en gang i mellem for at tage trykket, men gider det ellers ikke, ikke sammen med et andet menneske. Som en af mine mandlige kolleger sagde "Det er alt for besværligt at have sex sammen med en anden, og jeg kan gøre det meget bedre selv". Mine kolleger er så singler, så der er ikke det samme pres som når man er i et forhold.

Jeg kommer til at tænkte på Joan Ørting som eksempel - I hele hendes karriere som sexolog, har jeg læst den ene artikel efter den anden, hvor hun var fortaler for at man da saaagtens kan bevare et varieret og hyppigt sexliv selv om man har børn. Lige ild til min evige dårlige samvittighed mens børnene var små. Kvinden har så ikke selv børn, men overgangsalderen kan hun ikke løbe fra....og surprise, da kvindemennesket så kom i overgangsalderen lagde hun alt med mænd og sex på hylden, flyttede langt ud på landet, og sidst jeg læste en artikel om hende, havde hun fundet lykken som single og havde ikke haft sex i flere år. Jeg kommer næsten til at grine når jeg tænker på det.

Personligt er jeg selv i starten af 40´erne, og sex i form af det gængse samleje etc, det interesserer mig bare mindre og mindre. Jeg vil efterhånden heller have et stykke kage eller blive kløet på ryggen. Jeg finder nærvær med min partner i andre ting, dog har han fortsat behov for sex, så det får han engang i mellem. Omens hans sexlyst og virilitet også er blevet en hel del mindre fra han var i starten af 20´erne til nu. Men det er og bliver bare det evige dilemma når man er i et parforhold. Jeg har også taget den beslutning, at bliver vi nogensinde skilt, så skal jeg ikke have en mand igen. Jeg vil heller have en hund, så har jeg selskab og hygge i sofaen, og mere har jeg ikke brug for.

[Artem]

Interessant emne jeg som mand også gerne vil høre mere om, for både jeg og kæresten er i slut 40'erne, og ind til videre er hun den af os som er nemmest at tænde og har den største sexlyst.
Men med så varmt hun har det nogle gange tænker jeg der kan være noget begyndende overgangsalder. Så er da spændende om det ændrer noget.
Specielt også fordi min kæreste har et stort behov for det intime med sex for at føle kærligheden.

[lulu-p]

Tak for dit indlæg. Jeg gør mig tanker som er meget lig dine, så derfor har jeg heller ikke noget svar. Men håber på en masse gode erfaringsbaserede indlæg.

Nærvær og holden i hånd er ikke nok for mig, og jeg er drønbange for at det er der jeg ender.

[abcd]

Hvad du skal gøre, må afhænge af hvad er bange for, og det kan jeg ikke læse. Jo, at miste din sexlyst, men ligger der ikke en dybere frygt bag det? Er det fordi du ikke føler dig kvindelig hvis du ikke har lyst til sex? Er det fordi du gerne vil leve op til et billede af hvad det gode parforhold er? Er det fordi du er bange for at din mand bliver utilfreds? Noget fjerde?

[hyben]

Jeg kom igennem overgangsalderen for en 6-7 år siden og min sexlyst er nærmest ikke eksisterende. Jeg er ikke og har ikke været på hormoner i den forbindelse, da jeg havde milde symptomer.

Hvis jeg skal få lyst til sex er det noget, som jeg skal arbejde for og ikke noget, der kommer naturligt. Det er en beslutning, jeg skal tage. Jeg føler selv, at det hænger sammen med ændringerne i min krop - især tørheden er virkelig en deal-breaker. Jeg kan mindske problemet ved at bruge diverse cremer, men det ændrer ikke på det grundlæggende.

Min mand har stadig meget sexlyst, så det er løbende noget vi taler om og prøver at få til at hænge sammen.

Jeg er træt af ikke at have lyst til sex - i forhold til min mand. For i forhold til mig selv - ja så har jeg jo bare ikke lyst.

[Fræksak]

Interessant tråd!

Jeg er 45 og har i forvejen stort set ingen sexlyst. Højst, som dig TS, ifbm ægløsning, og så skal jeg virkelig gribe chancen den ene sekund eller to, jeg har at gøre godt med. Og hvis der så lige er et barn der er vågent eller vi ikke begge er hjemme samtidig, ja så går den måned. Jeg mistænker de antidepressiver, jeg har fået i mange år, for også at spille ind, men jeg har nu (desværre havde jeg nær sagt) aldrig været et frådende monster. Højst gennemsnitlig i mine yngre år, tror jeg.

Min mand brokker sig ikke, omend der ingen tvivl er om, at han har langt mere lyst end jeg har. I forvejen synes jeg vi er lidt på grænsen til sådan et venskabs/arbejdsforhold, selv om vi begge er glade for hinanden og på rigtig mange områder har et godt parforhold, så jeg kan også godt frygte, hvis jeg får endnu mindre lyst til sex end nu!

[Tanten]

Jeg er 53 og i overgangsalderen. Menstruerer stadig, men der kan gå mange mdr imellem.

Min sexlyst er uændret trods sartere slimhinder og lettere til vaginal ubalance. Evt tørhed klares med glidecreme.

For mig har modenhed og bedre accept af min krop, at der ikke er (mindre) børn i hjemmet samt et harmonisk parforhold da helt sikkert noget at sige.

[Iforbifarten]

Hvad du skal gøre, må afhænge af hvad er bange for, og det kan jeg ikke læse. Jo, at miste din sexlyst, men ligger der ikke en dybere frygt bag det? Er det fordi du ikke føler dig kvindelig hvis du ikke har lyst til sex? Er det fordi du gerne vil leve op til et billede af hvad det gode parforhold er? Er det fordi du er bange for at din mand bliver utilfreds? Noget fjerde?

Altså jeg er bange for ikke at kunne blive ordentligt spontant liderlig og derfor ikke kunne have det skidesjove sex, der følger med den hormonelt udløste liderlighed.

Jeg har lyst til at have spontan lyst til sex og synes mit parforhold er kedeligere uden den mulighed for at lege sammen; i mangel af bedre ord. Det er ikke fordi jeg ikke føler mig kvindelig hvis jeg ikke har lyst eller er bange for min mand skrider eller sådan noget. Jeg vil bare synes det er grundtrælst at noget jeg virkelig godt kan lide aldrig mere skal være en mulighed. Jeg har ikke lyst til hellere, at ville have en ostemad.

[kattekonen]

Hvad du skal gøre, må afhænge af hvad er bange for, og det kan jeg ikke læse. Jo, at miste din sexlyst, men ligger der ikke en dybere frygt bag det? Er det fordi du ikke føler dig kvindelig hvis du ikke har lyst til sex? Er det fordi du gerne vil leve op til et billede af hvad det gode parforhold er? Er det fordi du er bange for at din mand bliver utilfreds? Noget fjerde?

Altså jeg er bange for ikke at kunne blive ordentligt spontant liderlig og derfor ikke kunne have det skidesjove sex, der følger med den hormonelt udløste liderlighed.

Jeg har lyst til at have spontan lyst til sex og synes mit parforhold er kedeligere uden den mulighed for at lege sammen; i mangel af bedre ord. Det er ikke fordi jeg ikke føler mig kvindelig hvis jeg ikke har lyst eller er bange for min mand skrider eller sådan noget. Jeg vil bare synes det er grundtrælst at noget jeg virkelig godt kan lide aldrig mere skal være en mulighed. Jeg har ikke lyst til hellere, at ville have en ostemad.

Altså jeg drømmer mig da også tilbage til 17-18 års alderen hvor man bare var topliderlig, hvor man ville knalde alle vegne, på alle tidspunkter og det frustrerende i at være helt desperat for at finde et sted at have sex. Det er mange år siden jeg har haft et sådan, og det er vel bare en del af det at blive ældre. Lige om lidt bliver jeg 43 år. Da jeg var ung sov jeg også som en sten hele natten. Det gør jeg heller ikke længere, og min røv er blevet fladere, mine bryster er blevet helt bløde og mangler fyld efter amningerne af mine børn, og min hud på halsen er begyndt at rynke, og under hagen får jeg nemmere dobbelthage. Men jeg synes også at vi lever i en meget ungdomsfikseret kultur.

Da jeg var 17 år havde jeg sex på forsædet i min kærestes bil. Hvis jeg havde det i dag, så ville mine knæskaller sætte sig fast, så jeg ikke kunne gå ordentligt i flere dage. Da jeg var 17 år havde jeg sex på stranden. Hvis jeg havde det i dag ville jeg bare få underlivsbetændelse af alt det sand. Da jeg var 17 år prøvede jeg en enkelt gang anal-sex, hvilket ikke sagde mig noget. Havde det været i dag, ville jeg nok udvikle hæmorider...

Jeg tror at man skal huske, at fokusere på de positive ting der også følger med at man er blevet ældre, som man så til gengæld ikke havde da man var ung. At man hviler mere i sig selv, at man står ved den man er, at man har en bedre økonomi, og ikke er afhængig af lommepenge. At man har sit eget hjem, hvor man selv bestemmer. At man er et langt mere fokuseret og struktureret menneske, som er svær at slå ud af kurs, som der ikke akut har opførsel eller træffer valg efter følelser eller basale behov, der ikke lige kan opfyldes nu og her etc.. etc.

Den periode hvor man er ung - set over en hel livsperiode - den er faktisk meget kort. Hvis vi lever til vi er 85-90 år, så har vi jo været ældre mennesker i noget der ligner 35-40 år. Og før de 35-40 år, har man haft 10-15 år op til, hvor alderstegn sætter mere og mere ind. Livet består, i mine øjne, hovedsageligt af at være ældre, for det er det man kommer til at være mest i sit liv, så man må heller bare finde glæde i det, på en eller anden måde. Det er lidt besynderligt, at det netop er den meget korte ungdomsperiode der er idealet, og som alle higer og stræber efter.

[Iforbifarten]

Hvad du skal gøre, må afhænge af hvad er bange for, og det kan jeg ikke læse. Jo, at miste din sexlyst, men ligger der ikke en dybere frygt bag det? Er det fordi du ikke føler dig kvindelig hvis du ikke har lyst til sex? Er det fordi du gerne vil leve op til et billede af hvad det gode parforhold er? Er det fordi du er bange for at din mand bliver utilfreds? Noget fjerde?

Altså jeg er bange for ikke at kunne blive ordentligt spontant liderlig og derfor ikke kunne have det skidesjove sex, der følger med den hormonelt udløste liderlighed.

Jeg har lyst til at have spontan lyst til sex og synes mit parforhold er kedeligere uden den mulighed for at lege sammen; i mangel af bedre ord. Det er ikke fordi jeg ikke føler mig kvindelig hvis jeg ikke har lyst eller er bange for min mand skrider eller sådan noget. Jeg vil bare synes det er grundtrælst at noget jeg virkelig godt kan lide aldrig mere skal være en mulighed. Jeg har ikke lyst til hellere, at ville have en ostemad.

Altså jeg drømmer mig da også tilbage til 17-18 års alderen hvor man bare var topliderlig, hvor man ville knalde alle vegne, på alle tidspunkter og det frustrerende i at være helt desperat for at finde et sted at have sex. Det er mange år siden jeg har haft et sådan, og det er vel bare en del af det at blive ældre. Lige om lidt bliver jeg 43 år. Da jeg var ung sov jeg også som en sten hele natten. Det gør jeg heller ikke længere, og min røv er blevet fladere, mine bryster er blevet helt bløde og mangler fyld efter amningerne af mine børn, og min hud på halsen er begyndt at rynke, og under hagen får jeg nemmere dobbelthage. Men jeg synes også at vi lever i en meget ungdomsfikseret kultur.

Da jeg var 17 år havde jeg sex på forsædet i min kærestes bil. Hvis jeg havde det i dag, så ville mine knæskaller sætte sig fast, så jeg ikke kunne gå ordentligt i flere dage. Da jeg var 17 år havde jeg sex på stranden. Hvis jeg havde det i dag ville jeg bare få underlivsbetændelse af alt det sand. Da jeg var 17 år prøvede jeg en enkelt gang anal-sex, hvilket ikke sagde mig noget. Havde det været i dag, ville jeg nok udvikle hæmorider...

Jeg tror at man skal huske, at fokusere på de positive ting der også følger med at man er blevet ældre, som man så til gengæld ikke havde da man var ung. At man hviler mere i sig selv, at man står ved den man er, at man har en bedre økonomi, og ikke er afhængig af lommepenge. At man har sit eget hjem, hvor man selv bestemmer. At man er et langt mere fokuseret og struktureret menneske, som er svær at slå ud af kurs, som der ikke akut har opførsel eller træffer valg efter følelser eller basale behov, der ikke lige kan opfyldes nu og her etc.. etc.

Den periode hvor man er ung - set over en hel livsperiode - den er faktisk meget kort. Hvis vi lever til vi er 85-90 år, så har vi jo været ældre mennesker i noget der ligner 35-40 år. Og før de 35-40 år, har man haft 10-15 år op til, hvor alderstegn sætter mere og mere ind. Livet består, i mine øjne, hovedsageligt af at være ældre, for det er det man kommer til at være mest i sit liv, så man må heller bare finde glæde i det, på en eller anden måde. Det er lidt besynderligt, at det netop er den meget korte ungdomsperiode der er idealet, og som alle higer og stræber efter.

Hvis du læser mit indlæg sådan, så misforstår du mig og jeg synes dit indlæg er lidt nedladende.

Jeg hviler ganske fint i mig selv, min alder og mit liv. Det er overhovedet ikke et ideal fra jeg var 18 jeg vil bevare eller stræber efter. Jeg er tyk, har rynker, gråt hår og en elcykel fordi mine knæ værker af for mange bakker, men sådan er det fordi ja, jeg er ældre. Jeg kan ikke længere have sex hver dag eller flere gange om dagen og har heller ikke det behov. Det jeg gerne vil høre er, om det muligt at bevare er en måde at være liderlig på som jeg nu på månedsbasis oplever i kraft af mine hormoner NOGEN af de gange jeg har sex , måske høre fra andre at den kan fortsætte i nogen tilfælde?

[abcd]

Jeg hviler ganske fint i mig selv, min alder og mit liv. Det er overhovedet ikke et ideal fra jeg var 18 jeg vil bevare eller stræber efter. Jeg er tyk, har rynker, gråt hår og en elcykel fordi mine knæ værker af for mange bakker, men sådan er det fordi ja, jeg er ældre.

Man behøver ikke at være tyk fordi man er ældre (eller midaldrende, du er ikke ældre endnu...), og overvægt indebærer hormonelle ændringer der påvirker sexlysten negativt. Så det ville da være et oplagt sted at starte.

[Iforbifarten]

Jeg hviler ganske fint i mig selv, min alder og mit liv. Det er overhovedet ikke et ideal fra jeg var 18 jeg vil bevare eller stræber efter. Jeg er tyk, har rynker, gråt hår og en elcykel fordi mine knæ værker af for mange bakker, men sådan er det fordi ja, jeg er ældre.

Man behøver ikke at være tyk fordi man er ældre (eller midaldrende, du er ikke ældre endnu...), og overvægt indebærer hormonelle ændringer der påvirker sexlysten negativt. Så det ville da være et oplagt sted at starte.

Tyk var et eksempel på noget jeg har accepteret er sket med alderen og at det i hvert fald for mig er sværere at få af igen. Jeg har netop ikke noget problem med min hormonudløste lyst nu. Det er noget tilsvarende jeg spørger om nogen har en erfaring med at bevare. Der er alle mulige andre gode grunde til at tabe sig, men det er ikke det, det her handler om.

Edit: Og der manglede et blevet foran ældre. For nej, jeg anser mig trods alt ikke som ældre som sådan.

[Iforbifarten]

Tak for dit indlæg. Jeg gør mig tanker som er meget lig dine, så derfor har jeg heller ikke noget svar. Men håber på en masse gode erfaringsbaserede indlæg.

Nærvær og holden i hånd er ikke nok for mig, og jeg er drønbange for at det er der jeg ender.

Jeg håber du får lidt input med. Jeg har tænkt over at oprettet tråden den længe.

[Iforbifarten]

Jeg kom igennem overgangsalderen for en 6-7 år siden og min sexlyst er nærmest ikke eksisterende. Jeg er ikke og har ikke været på hormoner i den forbindelse, da jeg havde milde symptomer.

Hvis jeg skal få lyst til sex er det noget, som jeg skal arbejde for og ikke noget, der kommer naturligt. Det er en beslutning, jeg skal tage. Jeg føler selv, at det hænger sammen med ændringerne i min krop - især tørheden er virkelig en deal-breaker. Jeg kan mindske problemet ved at bruge diverse cremer, men det ændrer ikke på det grundlæggende.

Min mand har stadig meget sexlyst, så det er løbende noget vi taler om og prøver at få til at hænge sammen.

Jeg er træt af ikke at have lyst til sex - i forhold til min mand. For i forhold til mig selv - ja så har jeg jo bare ikke lyst.

Tak for svar. Kan du, når du beslutter dig for det, komme samme "sted" hen som før mentalt også? Eller er tørheden for stor en ting?