TomKah skrev:MrMister skrev:Et spørgsmål til jer med medicin: Overvejer i nogensinde at stoppe? Og hvorfor?
Jeg er ved at have fundet dosis og fungerer meget bedre end før. For det meste. Men et par bivirkninger bekymrer. Jeg oplever, at dels er mine vredesudbrud er meget voldsommere end før. Det er som om det spares op i en ballon, som, når den springer, eksploderer med 1000 kmt, hvor jeg pludselig er passager i et vredestog, jeg ikke kan kontrollere. Det er kun, når mine grænser er meget overtrådt.
Dels er jeg alt, alt for træt om aftenen. Måske fordi mit arbejdstempo har været mindst lige så højt som før diagnosen igennem hele det halvårlige forsøg på at finde dosis. Måske fordi motoren i adhden nu tøjles, og jeg derfor ikke har samme energi.
Hvad var symptomerne du havde før, som gjorde at du søgte læge?
Jeg kender dig jo kun jo fra debatten, men det virker som om du er meget investeret i at præstere og du har gjort og også stadig gør det godt og er tilfreds med det du gør. Så derfor har jeg da tænkt hvorfor du kom i gang med det her forløb? Noget må jo have været "galt" - i mangel af bedre ord?
Symptomerne før var nærmest alle dem, du finder under netdoktors liste. Hvad var særligt? Måske at jeg altid var “på”, aldrig slappede helt af, altid analyserede alting altid, meget lydfølsom, træt, let afledelig, svært ved at sidde stille og - for mig selv mest frusterende - ude af stand til at “ikke tænke”. Hovedet kørte så at sige altid.
Jeg søgte hjælp et miks af ting. Bla at jeg oplevede at familien faktisk havde det bedre, når jeg rejste, end når jeg var hjemme. Særligt at der var ting, jeg så gerne ville ændre, men bare ikke kunne. Jeg var blevet en liability for familiens udvikling og trivsel istedet for capability.
Så i smug gik jeg til psyk for at få bekræftet, det jeg selv vidste efter læsning på nettet og faglitteraturen: jeg har adhd. At det var meget normalt for ledere. Og at jeg samtidig var højintelligent, hvorfor jeg - adhd til trods - på papiret har klaret mig fantastisk gennem skole og job.
Det blev en længere forklaring
Årsagen til at overveje at stoppe er primært det fysiske ubehag, særligt i aftenperioden, koblet med oplevelsen af manglende energi. Det første kan måske blive bedre ved bedre medicinering. Det sidste er måske bare mig, der er ved at blive normal og ikke længere kan fungere uden søvn, så længe der er kaffe (dét er jeg så til gengæld ikke længere afhængig af).
Det er den der ubeskrivelige, men alligevel mærkbare, skelnen mellem mine tre personligheder; før/under/efter medicin, som dræner. Det slider at føle sig som Dr Jekyll og Mr Hyde afhængig af medicin, særligt når jeg mærker skiftet sætter ind. Dét i sig selv kunne få mig til at droppe medicinen og istedet gå med “rutine, regler og skema”-metoden.
"Courage is what it takes to stand up and speak; courage is also what it takes to sit down and listen." - Churchill