Purple Haze skrev:DetSorteCirkus skrev:Purple Haze skrev:Jedi skrev:Hvad er årsagen til, at din mor ikke modtager behandling?
Pas.
Det er vi en del der gerne ville have svar på.
Går hun og venter på indkaldelse til behandling, eller hvor er hun i processen?
Det er der vist ikke rigtig nogen af os der kan gennemskue.
Hun blev behandlet for tarmkræft i efteråret, og i først januar fandt de ud af at det har spredt sig til huden.
Hun er blevet scannet/undersøgt 4 gange tror jeg det er indtil videre på div forskellige hospitaler (hver gang : undersøges, vente minimum en uge på svar, så vente minimum en uge på en ny undersøgelse osv) så blev hun sendt til behandling i sidste uge, hvor de kikkede på hende, rystede på hovedet og fortalte at hun var for langt fremskreden til at de kunne hjælpe hende der, så de vil henvise til nogle nye undersøgelser på andre hospitaler.
Og det venter vi så på nu.
Siden september har hun været på:
Riget
Herlev
Køge
Ringsted
Roskilde
Næstved
Århus
Slagelse
Og hvis ikke kræften tager livet af hende, så gør alt den køren frem og tilbage. Hun taber sig helt vildt, hun spiser men jeg mistænker hun ikke kan optage det hun spiser eftersom hun mangler ret meget tarm, så vil skyde på hun vejer under 40 kg efterhånden. Og så sover hun stort set hele tiden, hvis hun ikke ligger og kniber sammen pga smerter.
[bitterhed on] Men det skal nok gå, for nu kommer der en sygeplejerske og giver hende plaster på hver anden dag.... [bitterhed off]
Jeg er ikke læge - jeg er sygeplejerske, så der er uden tvivl mange ting, jeg ikke ved. Nogle ting ved jeg dog: det er vigtigt at skille kræften fra diverse afledte lidelser.
Dvs. der er nogen, som meget gerne skulle have hånd i hanke med hendes cancer, behandlingen af denne og det eventuelle videre forløb. De skal overholde nogle tidsrammer eller henvise til nogen, som kan. Mig bekendt er der ingen privathospitaler, som tager sig af cancer udredning eller behandling (din tidligere kommentar omkring manglende forsikring), men de laver undersøgelser som f.eks. scanninger osv., hvilket din mor har krav på skal udføres inden for en fastsat grænse. Hvis det er f.eks. Rigshospitalet, hun hører til, er det dem, man skal rive i ørerne. Det kan give mening at skrive en mail til den læge, som har behandlet hende - adressen kan man finde på det respektive hospitals hjemmeside, hvis ikke hun har fået et kort eller kan komme igennem pr telefon. Grundet til, at det er bedre på skrift er, at telefontider kan være meget begrænsede, man får alligevel ikke den rette i røret OG man får dokumenteret sin henvendelse, hvilket også giver modtageren mulighed for at svare korrekt (efter gennemlæsning af journal mv).
Derudover kan man have nogle helbredsmæssige gener, som er associeret til canceren men som ikke er cancer som sådan (hvis det giver mening?). I din mors tilfælde kunne det være væskemangel eller fejlernæring, fordi hendes tarm er blevet forkortet. Det kan kræve indlæggelse til væskebehandling og optimering af ernæringen, hvilket man sagtens kan klare andre steder. Det samme med diverse infektioner, som man kan få efter kemobehandling eller blot som imunsupprimeret, som man er som cancerpatient. Osv. osv. Det mest optimale er, at det er denne samme medicinske afdeling, man kommer på, således at de kender en.
Jeg går ud fra, det er et smertestillende plaster, din mor får på? Uanset, så skal man dækkes ind for smerter, angst, kvalme osv. i en situation som din mors. Det er ligegyldigt, om man har en god eller dårlig prognose, fordi man har det rigtigt dårligt ligemeget, om det går den ene eller anden vej. I den henseende giver det god mening på en eller anden måde at være koblet op på ihvertfald kommunens palliative team, således at de kender din mor godt, hvis hun får større behov for hjælp i fremtiden. Egen læge kan være en god sparringspartner i den henseende, både for din mor, for dig og for hjemmesygeplejen.
Hvis du har mod på det, kan du læse din mors journal igennem (med hendes billigelse, selvfølgelig) for at finde ud af, hvad hun egentligt fejler (altså hvad er primærtumor, hvad er metastaser), om hun skal have mere behandling eller de anser hende for uhelbredelig syg. Egentligt er det ikke noget, jeg vil anbefale som sådan, da man dels kan få noget at vide, som man virkelig gerne ville være foruden. Derudover kan det være utroligt hårdt at være pårørende med alle de følelser, man har, og hvis man så også samtidig føler man skal tage sig af at tingene overhovedet sker, ja så kan det bare blive alt for overvældende.
Jeg mener godt, man helt uden at fremstå pushy, kan bede om en samtale med dem, som har varetaget selve cancerudredningen og behandlingen. Det vil sikkert være godt at have en bisidder med, som dels kan høre de samme som hende OG kan stille alle de spørgsmål, som man typisk glemmer som patient midt i al forvirringen af beskeder.
Derudover kan man også, helt rimeligt, forvente at få en samtale med hendes egen læge for at lægge en plan for, hvad der skal ske derhjemme. Det er vel ham, der har udskrevet recepten (forudsat at det er et smertestillende plaster), så han har nok en holdning til det.
Det er monsterhårdt at være pårørende. Man bliver mindet om, hvor skrøbeligt livet er. Jeg synes, det er lidt plat at skrive "god bedring med din mor" men jeg håber, du forstår hvad jeg mener.