Fru.skruk skrev:Allmost_Famous skrev:Hov, og så har jeg besluttet mig for, at jeg skal have fundet ud af hvordan og hvorledes med at gøre opmærksom på de to båtnakker (skodlægen og den ene af gynækologerne på OUH). Det var simpelthen ikke i orden, og det skal de ikke gøre mod flere.
Hvad med at tale med lægerne? Det tror jeg, er langt det mest effektive i forhold til, at de kan lære af situationen. Og det er vel det du gerne vil, ik’? Altså have, at de behandler andre kvinder med mere respekt, være mere lydhøre og ikke feje dem af med floskler? Det er selvfølgelig svært, hvis du kun kan se dem som båtnakker og skod.
Øh... Nej!?
Beklager, men jeg forsøgte jo at tale med dem i situationen. Havde skodlægen reageret passende, havde jeg fået behandling langt tidligere, og ville ikke være blevet så syg som jeg endte med. Ham på OUH skulle også reageret, og skulle under ingen omstændigheder have fejet mig af med 300 piller og en kontroltid flere måneder ude i fremtiden.
Det er ikke for at være strid overfor dig, men jeg kan slet ikke få ind i mit hoved, at du kommer med det forslag. Efter jeg havde været ved den kvindelige læge (ved egen læge, hende der var rystet over forløbet) snakkede jeg jo med skodlægen i telefonen, og der var han iskold da jeg nævne mine blødningsforstyrrelser - indtil han fandt ud af hvem, han havde i røret. Det vidner da om, at selv efter en kollegial snak med den kvindelige læge, tager han ikke den slags alvorligt.
Jeg ved godt, at uanset hvor hurtigt, tingene var gået, var jeg nok endt med at få den livmoder ud uanset. Men så var jeg kommet i behandling FØR jeg blev så dårlig, at jeg bogstaveligt ikke kunne noget. Jeg kan stadig ikke ret meget. Jeg glæder mig til jeg får energi til at lave mit barns mad selv, og til jeg orker at tage opvasken mere end to gange om ugen.