Hjælp til selvhjælp efter blodprop, livsstil og vaner.

[Sophies-mor]

For nogle uger siden fik jeg en både fysisk og mental forskrækkelse i form af en blodprop i hjernen. Det var i den milde ende da den kun var forbigående, men det er jo et vink med en vognstang. Jeg skal ændre nogle ting.

Jeg har aldrig levet super sundt, men heller ikke super usundt. Jeg er ret bevidst om mine usunde vaner og er nu så småt igang med ændringerne. Det er jeg nødt til.

Min far fik en rumperet aortasneurisme for 12 år siden, 100% livsstilsbetinget. Han overlevede, men har 117 andre skavanker fordi hans temmeligt overvægtige krop er bygget af 40 smøger om dagen i 50 år, spandevis af kaffe, alkolhol, primær kost af middelmådig karakter og absolut nul motion.

Min morbror døde af rumperet aneurisme. Arveligt.

Min kusine har noget hjerteballade. Arveligt, særligt for kvinder.

Jeg er snart 43, har brugt 12 år på fertilitetsbehandling, er i tidlig overgangsalder og pga. de to ting budt min krop lidt af hvert i mange år, inkl. en masse hormonbehandling som jeg ikke kan slippe lige foreløbig.

43 år, ungdom med røg og alkohol. Dog ingen røg i 20 år og alkohol i moderat mængde 1 gang om måneden. Kosten kan være bedre og bør være det. Jeg arbejder stille og roligt på det. Sodavand har jeg som den første rigtig dårlige vane givet helt slip på og savner det ikke. Slik, chips og snacks er min krykke og både et fysisk og mentalt drug som går tilbage til den der barndom hvor det gav en lille lykkefølelse i en utålelig tid. I dag er det en barnagtig dårlig vane. Det skal jeg give slip på. Og så er der motion. Jeg er virkelig inaktiv. Jeg kan egentlig meget godt lide at træne. Eller, jeg synes at det er røvsygt, men jeg kan lide resultatet. Lige nu er det bare ikke realistisk at inkorporere træningscenter i min hverdag. Jeg overvejer om jeg skal blive en af dem som går ture. Jeg finder det kedeligt, men målet må hellige midlet. Og så et yogahold en gang om ugen måske.

Mentalt er jeg egentlig ved at være i balance. Min barndom var ikke særlig lykkelig, det har jeg erkendt og affundet mig med. Mine forældre har jeg ikke kontakt til og det har været end ulideligt hård proces, men jeg er på den anden side.
Jobmæssigt har jeg fundet ro i at et job man er glad for og finder udfordrende nok også er meget godt, selvom det ikke opfylder ønskelisten 100%. Jeg har eftersøgt og afprøvet 100% jobbet og det findes slet ikke. Det har jeg affundet mig med og er tilpas og tilfreds med.

Mine børn har det godt og er glade.
Mit forhold til min mand kunne nok være bedre, det ligger primært på mine skuldre og det arbejder jeg på.

Den mentale ro prøver jeg at finde og indføre. Min telefon slukkes og lægges væk så snart jeg træder ind ad døren og tændes først når børnene sover. Jeg prøver at bruge så lidt tid som muligt på den ellers og laver, for mig, andre vigtigere ting- hus, håndarbejde og læse bøger.

Så, et wake-up call som jeg prøver at tage alvorligt uden at det skal blive for ophøjet eller gøre det til noget højtideligt. Men måske smart summen af det hele taget i betragtning og rettidig omhu.

Men det gør mig også nysgerrig på andres sunde vaner og hvad andre gør, har ændret, indført og fjernet. Stort som småt. Jeg håber at nogle af jer vil dele og måske inspirere mig til at se på nogle ting jeg ikke har overvejet.

Umiddelbart synes jeg, at dine tiltag lyder rigtigt godt. Pøj pøj med ændringen og god bedring efter forskrækkelsen.

[FormerlyKnownAs]

Jeg har for nyligt læst bogen Atomvaner, som handler om hvordan man lykkedes med vaneændringer (generelt, ikke relateret til livsstil specifikt). Det er ikke sådan at jeg føler mit liv, er ændret af den grund, men den er letlæst og han har nogle gode pointer (og den kan lånes på biblioteket).

Hvis du har TV2 Play, kunne du også overveje at se Kan man spise sig rask?. Personligt synes jeg, at det er vanvittigt inspirerende, at se hvor langt man kan komme med livsstilændringer alene. Ofte er det ikke bare på højde med, men bedre end medicin.

Helt konkret, vil jeg også anbefale at få suppleret yoga med enten styrke- og/eller (helst og ) konditionstræning.

Rom blev ikke bygget på en dag og jeg må tage det i det tempo som jeg føler er det rette Jeg ændrer først på rammen, som jeg er igang med, og så må detaljerne i billedet komme til når rammen er sat.

Bogen må jeg se på. Tak for anbefalingen.

Jeg har hørt om programmet, men ikke set det. Det kunne jeg gøre.

[Patience]

Jeg har indtil flere strategier når det kommer til træning.
Jeg har plan A som er træningscenter med både cardio og styrketræning, plan B er træningscenter men kun cardio (jeg er ikke særligt begejstret for styrke), plan C er yoga efter program hjemme, plan D gåtur (og den kan så være kortere eller længere efter tid og dagsform).

På den måde bliver resultatet måske ikke Plan A hver dag, men det er meget meget sjældent at jeg ikke får gjort et eller andet.

Før i tiden havde jeg kun plan A og så fordi jeg ikke kunne overskue det efter en hård dag på arbejde, så blev det i stedet "sofa og dårlig samvittighed" - nu bliver det på de værste dage til en lille gåtur. Og tit når jeg så ér kommet i gang så ender jeg med at gå længere end jeg havde troet jeg havde overskud til og går måske endda hjem og laver lidt yoga "for nu er jeg jo kommet igang".

Tak til Morten Elsøe og Anne Gårdmand fra Detox din hjerne podcast som har lært mig den strategi.

[FormerlyKnownAs]

For nogle uger siden fik jeg en både fysisk og mental forskrækkelse i form af en blodprop i hjernen. Det var i den milde ende da den kun var forbigående, men det er jo et vink med en vognstang. Jeg skal ændre nogle ting.

Jeg har aldrig levet super sundt, men heller ikke super usundt. Jeg er ret bevidst om mine usunde vaner og er nu så småt igang med ændringerne. Det er jeg nødt til.

Min far fik en rumperet aortasneurisme for 12 år siden, 100% livsstilsbetinget. Han overlevede, men har 117 andre skavanker fordi hans temmeligt overvægtige krop er bygget af 40 smøger om dagen i 50 år, spandevis af kaffe, alkolhol, primær kost af middelmådig karakter og absolut nul motion.

Min morbror døde af rumperet aneurisme. Arveligt.

Min kusine har noget hjerteballade. Arveligt, særligt for kvinder.

Jeg er snart 43, har brugt 12 år på fertilitetsbehandling, er i tidlig overgangsalder og pga. de to ting budt min krop lidt af hvert i mange år, inkl. en masse hormonbehandling som jeg ikke kan slippe lige foreløbig.

43 år, ungdom med røg og alkohol. Dog ingen røg i 20 år og alkohol i moderat mængde 1 gang om måneden. Kosten kan være bedre og bør være det. Jeg arbejder stille og roligt på det. Sodavand har jeg som den første rigtig dårlige vane givet helt slip på og savner det ikke. Slik, chips og snacks er min krykke og både et fysisk og mentalt drug som går tilbage til den der barndom hvor det gav en lille lykkefølelse i en utålelig tid. I dag er det en barnagtig dårlig vane. Det skal jeg give slip på. Og så er der motion. Jeg er virkelig inaktiv. Jeg kan egentlig meget godt lide at træne. Eller, jeg synes at det er røvsygt, men jeg kan lide resultatet. Lige nu er det bare ikke realistisk at inkorporere træningscenter i min hverdag. Jeg overvejer om jeg skal blive en af dem som går ture. Jeg finder det kedeligt, men målet må hellige midlet. Og så et yogahold en gang om ugen måske.

Mentalt er jeg egentlig ved at være i balance. Min barndom var ikke særlig lykkelig, det har jeg erkendt og affundet mig med. Mine forældre har jeg ikke kontakt til og det har været end ulideligt hård proces, men jeg er på den anden side.
Jobmæssigt har jeg fundet ro i at et job man er glad for og finder udfordrende nok også er meget godt, selvom det ikke opfylder ønskelisten 100%. Jeg har eftersøgt og afprøvet 100% jobbet og det findes slet ikke. Det har jeg affundet mig med og er tilpas og tilfreds med.

Mine børn har det godt og er glade.
Mit forhold til min mand kunne nok være bedre, det ligger primært på mine skuldre og det arbejder jeg på.

Den mentale ro prøver jeg at finde og indføre. Min telefon slukkes og lægges væk så snart jeg træder ind ad døren og tændes først når børnene sover. Jeg prøver at bruge så lidt tid som muligt på den ellers og laver, for mig, andre vigtigere ting- hus, håndarbejde og læse bøger.

Så, et wake-up call som jeg prøver at tage alvorligt uden at det skal blive for ophøjet eller gøre det til noget højtideligt. Men måske smart summen af det hele taget i betragtning og rettidig omhu.

Men det gør mig også nysgerrig på andres sunde vaner og hvad andre gør, har ændret, indført og fjernet. Stort som småt. Jeg håber at nogle af jer vil dele og måske inspirere mig til at se på nogle ting jeg ikke har overvejet.

Umiddelbart synes jeg, at dine tiltag lyder rigtigt godt. Pøj pøj med ændringen og god bedring efter forskrækkelsen.

Tak. Ja det var noget af en forskrækkelse. Jeg blev voldsomt bange da det skete og det hele sejlede for mig.

[FormerlyKnownAs]

Jeg har indtil flere strategier når det kommer til træning.
Jeg har plan A som er træningscenter med både cardio og styrketræning, plan B er træningscenter men kun cardio (jeg er ikke særligt begejstret for styrke), plan C er yoga efter program hjemme, plan D gåtur (og den kan så være kortere eller længere efter tid og dagsform).

På den måde bliver resultatet måske ikke Plan A hver dag, men det er meget meget sjældent at jeg ikke får gjort et eller andet.

Før i tiden havde jeg kun plan A og så fordi jeg ikke kunne overskue det efter en hård dag på arbejde, så blev det i stedet "sofa og dårlig samvittighed" - nu bliver det på de værste dage til en lille gåtur. Og tit når jeg så ér kommet i gang så ender jeg med at gå længere end jeg havde troet jeg havde overskud til og går måske endda hjem og laver lidt yoga "for nu er jeg jo kommet igang".

Tak til Morten Elsøe og Anne Gårdmand fra Detox din hjerne podcast som har lært mig den strategi.

Ja dårlig samvittighed kommer man ingen steder med. Det dyrker jeg heldigvis heller ikke. Blodproppen her er formegentlig lige dele livsstil og gener. Kun den ene kan jeg ændre og det bør jeg helt sikkert når nu generne er som de er.

Og du har ret, når man først er igang så går det nemmere. Sejt gået at du er nået dertil.

[Patience]

Mht mad/snacks så prøver jeg i stedet for at bilde mig selv ind at jeg helt kan undvære snacks at tænke i sundere snacks. Så det feks bliver til 2 riskiks med chokolade eller et stykke kanelknækbrød i stedet for et stykke kage eller at have sodavandsis i stedet for flødeis i fryseren om sommeren.
Og så bruger jeg rigtig meget frugt som snacks og sørger for altid at have lækker frugt i huset.

Jeg prøver altid at tænke i "bedre alternativer" i stdet for "ingenting" fordi "ingenting" virker simpelthen kun for mig i kort tid -derefter bliver det bare til "alting hele tiden" i stedet.
For mig har det vigtigste været at finde ud af hvor mine svagheder og triggers er og så se om jeg kunne finde strategier for at kompensere. Det tager tid - eller det har det gjort for mig, og jeg tror at vejen til succes er at ændre 1 eller 2 små ting af gangen og så virkelig huske at fejre sine sejre.

[FormerlyKnownAs]

Mht mad/snacks så prøver jeg i stedet for at bilde mig selv ind at jeg helt kan undvære snacks at tænke i sundere snacks. Så det feks bliver til 2 riskiks med chokolade eller et stykke kanelknækbrød i stedet for et stykke kage eller at have sodavandsis i stedet for flødeis i fryseren om sommeren.
Og så bruger jeg rigtig meget frugt som snacks og sørger for altid at have lækker frugt i huset.

Jeg prøver altid at tænke i "bedre alternativer" i stdet for "ingenting" fordi "ingenting" virker simpelthen kun for mig i kort tid -derefter bliver det bare til "alting hele tiden" i stedet.
For mig har det vigtigste været at finde ud af hvor mine svagheder og triggers er og så se om jeg kunne finde strategier for at kompensere. Det tager tid - eller det har det gjort for mig, og jeg tror at vejen til succes er at ændre 1 eller 2 små ting af gangen og så virkelig huske at fejre sine sejre.

Det er også en god plan. Og fornuftigt.

Men for mig er det hverken en sult eller et behov eller bare nydelsesbaseret. Det er en dårlig vane som er 35 år gammel og et udtryk for instant lykkefølelse i noget som ikke var så lykkeligt. Det skud har jeg slet ikke behov for i dag. Det er bare. Dage hvor jeg har meget travlt spiser jeg ikke noget. Vane vane vane… de er nemme at få, træls at komme af med.

[2SHY]

De dage hvor jeg på ingen måde er motiveret for træningscenteret, så har jeg en aftale med mig selv om at jeg skal tage afsted alligevel. Hvis jeg efter et kvarter stadig synes det er røv og nøgler, så må jeg gerne tage hjem igen for så har jeg prøvet. Jeg har endnu ikke oplevet at det har været nødvendigt at tage hjem efter det der kvarter. 15 min og så sker der et eller andet i mit hoved og så begynder det bare at køre

Jeg finder i øvrigt også motivation i de der trofæer man får i Puregyms app og fitnessappen på mobilen/apple watch

[FormerlyKnownAs]

De dage hvor jeg på ingen måde er motiveret for træningscenteret, så har jeg en aftale med mig selv om at jeg skal tage afsted alligevel. Hvis jeg efter et kvarter stadig synes det er røv og nøgler, så må jeg gerne tage hjem igen for så har jeg prøvet. Jeg har endnu ikke oplevet at det har været nødvendigt at tage hjem efter det der kvarter. 15 min og så sker der et eller andet i mit hoved og så begynder det bare at køre

Jeg finder i øvrigt også motivation i de der trofæer man får i Puregyms app og fitnessappen på mobilen/apple watch

Jeg tænker også at det er fjollet at begynde at gå en tur for at vende om efter 5 min. Og jeg kan jo sætte mig et eller anden mål om x antal kapitler i en bog eller helt afsnit podcast osv.

Jeg tror ikke at trofæer gør det store for mig. Måske en flødebolle smartwatch bruger jeg slet ikke

[Patience]

Mht mad/snacks så prøver jeg i stedet for at bilde mig selv ind at jeg helt kan undvære snacks at tænke i sundere snacks. Så det feks bliver til 2 riskiks med chokolade eller et stykke kanelknækbrød i stedet for et stykke kage eller at have sodavandsis i stedet for flødeis i fryseren om sommeren.
Og så bruger jeg rigtig meget frugt som snacks og sørger for altid at have lækker frugt i huset.

Jeg prøver altid at tænke i "bedre alternativer" i stdet for "ingenting" fordi "ingenting" virker simpelthen kun for mig i kort tid -derefter bliver det bare til "alting hele tiden" i stedet.
For mig har det vigtigste været at finde ud af hvor mine svagheder og triggers er og så se om jeg kunne finde strategier for at kompensere. Det tager tid - eller det har det gjort for mig, og jeg tror at vejen til succes er at ændre 1 eller 2 små ting af gangen og så virkelig huske at fejre sine sejre.

Det er også en god plan. Og fornuftigt.

Men for mig er det hverken en sult eller et behov eller bare nydelsesbaseret. Det er en dårlig vane som er 35 år gammel og et udtryk for instant lykkefølelse i noget som ikke var så lykkeligt. Det skud har jeg slet ikke behov for i dag. Det er bare. Dage hvor jeg har meget travlt spiser jeg ikke noget. Vane vane vane… de er nemme at få, træls at komme af med.

Ja, det er de virkelig - også dem som man simpelthen ikke kan se at man på nogen måde har behov for. Men ved den type vaner tror jeg det hjælper at forsøge at blive opmærksom på hvornår man falder ind i vanen og så forsøge at gøre noget andet. Sådan lidt "Hov, det er da vaneadfærd jeg har gang i - stop - gør noget andet." Jeg har en enormt dårlig vane med at begynde at spise min mad mens jeg gør noget andet - feks mens jeg er ved at lave kaffe og rydde lidt til side i køkkenet. Så spiser jeg den knækbrød jeg lige havde fundet frem for at spise til min kaffe og jeg registrerer det nærmest ikke og derfor føler jeg heller ikke efterfølgende at jeg har fået min hyggestund.
Når jeg tage rmig selv i det - så stopper jeg adfærden med det samme - nærmest i den bid jeg er i gang med og sætter så feks maden ind i stuen mens jeg laver resten færdigt i køkkenet. Og vigtigt så fejrer jeg mentalt at jeg har opdaget at jeg var i gang med en dum vane i stedet for at blive sur på mig selv.
Efter at have gjort det i en lang periode så sker det efterhånden sjældnet at jeg ikke opdager og stopper min dumme vane.
Men de er sgu sejlivede sådan nogle vaner.

[LaMariposa]

Nu siger du, at alt andet motion end spinning og yoga kedeligt, så jeg ved ikke, om du kan bruge det her til noget. Men nu spurgte du til, hvad andre gør, så here goes.

Kostmæssigt kører jeg et system, jeg har fået fra min personlige træner, som hedder 5/3/2 + frugt. Det består af tre hovedmåltider med kun en portion, to mellemmåltider og to stykker frugt. Det er et godt og enkelt system og når jeg er i nogenlunde balance mentalt, så fungerer det også rigtig godt. Et mellemmåltid kan godt være et stykke kage eller chokolade.

Derudover træner jeg hjemme om morgenen før job (jeg står også på klokken 05). Kører et fast styrkeprogram to gange om ugen og fylder op med cardio ud over det. Min træning er ikke til diskussion med mindre min datter eller jeg er syge.

Jeg har på ingen måde samme elastik i forhold til kost, som jeg havde før graviditeten. Jeg tager meget lettere på nu end tidligere. Om det skyldes alle de hormoner, jeg har pumpet i den i forbindelse med vores fertilitetsbehandling, eller om det skyldes min alder, det ved jeg ikke. Styrketræningen er også en absolut nødvendighed for at undgå rygproblemer osv.

[Charly]

Det, der virker for mig, er at introducere ting i etaper. Og når det så er blevet en vane eller noget jeg i hvert fald ikke skal tænke meget over at gøre, så går jeg videre til næste skridt. Jeg kan godt blive enormt ivrigt og ville det hele på en gang - og det kan jeg simpethen ikke holde. Så små ændringer, som jeg kan overskue. Det tager selvfølgelig lidt længere tid, men til gengæld oplever jeg ikke så tit at det bliver surt og at jeg kaster håndklædet i ringen.

[avdotja]

Den der vanebog jeg læste, lagde vægt på at der var 4 steder, man kunne sætte ind, når man ville ændre en vane. Jeg kan så kun huske 3 af dem Men det virker lidt som det er samme spor, som Patience er inde på:

- fjerne det der trigger trangen vanen
- gøre det besværligt at udføre vanen
- gøre vanen mindre tilfredstillende

Og modsat, hvis der er en vane man gerne vil fremme:

- gøre vanen/den ønskede handling synlig
- gøre det let at udføre vanen
- gøre vanen/handlingen mere tilfredsstillende

Og så er en af hans hovedpunkter, at man aldrig nogensinde skal overvurdere sin egen viljekraft. Ens udgangspunkt bør være, at rygraden har ca samme konsistens som en regnorm, så den kan man ikke sætte sin lid til. I stedet for, skal man sørge for at ens miljø/dagligdag er indrettet sådan at den ønskede handling/vane også er det tydeligste, letteste og mest oplagte valg. Og modsat med de dårlige vaner.

[FormerlyKnownAs]

Nu siger du, at alt andet motion end spinning og yoga kedeligt, så jeg ved ikke, om du kan bruge det her til noget. Men nu spurgte du til, hvad andre gør, så here goes.

Kostmæssigt kører jeg et system, jeg har fået fra min personlige træner, som hedder 5/3/2 + frugt. Det består af tre hovedmåltider med kun en portion, to mellemmåltider og to stykker frugt. Det er et godt og enkelt system og når jeg er i nogenlunde balance mentalt, så fungerer det også rigtig godt. Et mellemmåltid kan godt være et stykke kage eller chokolade.

Derudover træner jeg hjemme om morgenen før job (jeg står også på klokken 05). Kører et fast styrkeprogram to gange om ugen og fylder op med cardio ud over det. Min træning er ikke til diskussion med mindre min datter eller jeg er syge.

Jeg har på ingen måde samme elastik i forhold til kost, som jeg havde før graviditeten. Jeg tager meget lettere på nu end tidligere. Om det skyldes alle de hormoner, jeg har pumpet i den i forbindelse med vores fertilitetsbehandling, eller om det skyldes min alder, det ved jeg ikke. Styrketræningen er også en absolut nødvendighed for at undgå rygproblemer osv.

Du er SÅ sej og markant gladere for træning end jeg er…og vedholdende

Det er 10-20-30 års vaner som skal ændres. Det skulle de sådan set blodprop eller ej. Og jeg var igang. Nu har jeg bare lidt mere på spil og gør det mere strategisk. Og uden at give mig selv dårlig samvittighed når det glipper. For det gør det.

Jeg er selv ret imponeret over at jeg har tabt mig det sidste år og jeg har genfundet noget selvtillid. Ikke at det hele handler om udseendet men følelsen af at være tilpas i min krop betyder bare noget. Det har jeg ikke været i mange år.

Kostmæssigt er det små justeringer der skal til. Omtanke.

Og som dig skal kl 5 være min default. Både fordi det giver tid til lidt træning. Men jeg elsker at være den første oppe og nyder virkelig stilheden. I weekenden er jeg også altid den første oppe. Jeg er mest effektiv om morgen og særligt når der ikke er andre igang endnu

[FormerlyKnownAs]

Det, der virker for mig, er at introducere ting i etaper. Og når det så er blevet en vane eller noget jeg i hvert fald ikke skal tænke meget over at gøre, så går jeg videre til næste skridt. Jeg kan godt blive enormt ivrigt og ville det hele på en gang - og det kan jeg simpethen ikke holde. Så små ændringer, som jeg kan overskue. Det tager selvfølgelig lidt længere tid, men til gengæld oplever jeg ikke så tit at det bliver surt og at jeg kaster håndklædet i ringen.

Præcis. Jeg omstiller også helt stille og roligt. Step by step. Det må tage den tid det tager, fordi det øger sandsynligheden for succes.