Har du sagt nej tak til en potentiel date pga. vedkommendes erhverv?

[Frank]

For mig ville en psykiater, nok være et noget anstrengt bekendtskab. Jeg tror aldrig jeg har snakket med en uden, at vi i løbet af to minutter er blevet rygende uenige.
Psykologer og psykiatere, er som regel ikke enige om ret meget. De kan sågar, finde på at tale nedsættende om hinanden. ( )

Du er nok bare paranoid

Eller også er de paranoide efter ham

Han ser også lidt lumsk ud

[paint]

For mig ville en psykiater, nok være et noget anstrengt bekendtskab. Jeg tror aldrig jeg har snakket med en uden, at vi i løbet af to minutter er blevet rygende uenige.
Psykologer og psykiatere, er som regel ikke enige om ret meget. De kan sågar, finde på at tale nedsættende om hinanden. ( )

Du er nok bare paranoid

Jeg og et par kollegaer, har det nok lidt med ikke at tale særligt pænt om psykiatere. Og jeg ved, at der er psykiatere, der har det på samme måde med psykologer. Så det er nok nogenlunde gensidigt. Det kommer ikke bag på nogen af os, så ingen føler sig forfulgte i den anledning.

[lulu-p]

Nej. Forelskelse er svær at styre. Som ung sværgede jeg, at jeg aldrig ville finde sammen med en X. Altså indtil jeg mødte min mand som er X.

Om jeg tidligere er blevet fravalgt pga uddannelse eller erhverv tør jeg ikke sige. Jeg bryder mig ikke om ureflekterede mennesker, så det var nok ikke blevet uanset.

[LaScrooge]

Jeg har ikke oplevet det selv, men selvom jeg gerne vil være åben, rummelig og tolerant er der desværre nogle erhverv jeg ikke kunne acceptere. Ikke kun de "åbenlyse" som porno og prostitution, men også mere almindelige/normale erhverv.

Som udgangspunkt er jeg ligeglad med uddannelse/job, det vigtigste er at personen er glad for det og det ikke er en ulovlig måde at tjene sin indtægt på. Mange af mine forbehold skyldes nok en blanding af fordomme og personlige overbevisninger.

Men de job jeg ikke ville kunne acceptere er:
- Landmænd/avlere/opdrættere af fx mink, burhøns og foie gras gæs.
- Katastrofe-/krigsreportere, soldater og lign., med høj risiko for at blive slået ihjel, blive alvorligt syg og skadet.
- Ejer/direktør for en spilside, kviklån eller lign. der er til for at udnytte andre.
- Kendte, hvad end det er for politik, musik/sang, skuespillerevner eller en sportsgren.
- Reality-deltagere, bloggere og (dansk) youtube-personlighed.
- Stripper

De sidste to handler især om at jeg har svært ved at tage fx mandlinge strippere seriøst. Jeg ville ikke kunne være sammen med en jeg ikke kunne tage seriøst og respektere

Jeg er meget enig i det markerede. Og kan tilføje professionelle telefonsælgere. Den mentalitet, der skal til for at være succesfuld sælger, har jeg det svært med. Manipulationen, den kække attitude, udnyttelsen. Og så tror jeg, at jeg ville være beklemt ved en partner der var i politiet, med mindre han har højt på strå-efterforsker. Jeg kunne i hvert fald ikke tænde på min kæreste efter han havde lavet razzia på Christiania og/eller anholdt rolige mennesker, der køber en joint eller nogle gram pot. Never.

[Vaginetta]

Fedt at folk er ambitiøse og vil noget med deres karriere, men jeg har været i et forhold hvor han først kom hjem hver aften klokken 20 helt nedslidt i hovedet og først kunne være noget for mig og for forholdet sådan engang hen på lørdag eftermiddag. Sådan noget skal jeg aldrig ud i igen. Det er vigtigt for mig at man kan være noget for hinanden - også i hverdagene. Men jeg har også datet en der udlejede ejendomme og stort set var hjemme hele tiden, hvilket jeg også godt kan se problemerne i, så måske er jeg bare svær at stille tilfreds på det punkt.

[Maoam]

Soldater og reality folk.

[Sue-Ellen]

Jeg har aldrig måtte afvise nogen på den baggrund. Når jeg tænker over det, så ville jeg have det sært med en gynækolog , eller folk hvis eneste ambition er at blive/være kendte.

[Juki]

Fiskere og skraldemænd.
Jeg har en fordom der går på at de lugter grimt hele tiden. Ligesom dem der arbejder for Daka.

Jeg ville heller ikke magte realityfolk, en fitnesstræner, en mandlig frisør eller make up artist.

Præster er nok også på den liste.

Folk der arbejder med hurtig mad stinker også. Sådan noget daggammel frituresved, ad!

[Rothkeen]

Har aldrig sagt nej til nogen pga. deres erhverv, og tror da heller ikke jeg kommer til det.

[Fuck.exe]

Da jeg var SOSU blev jeg engang dumpet af en mand, fordi han "simpelthen ikke kunne se sig selv med sådan en, og han ville have svært ved at tage mig med hjem til sine forældre". Han kom jo nemlig fra en familie med penge. Det havde selvfølgelig ingenting med mig at gøre, det var jo slet ikke personligt eller noget. Men havde jeg i det mindste bare været sygeplejerske.......

Ak ja.

[KIM K]

Jeg tror det er et fåtal af mænd der forhånds fravælger en date ud fra hverv.
Jeg mistænker anden årsag ligger til grund. Når i endnu ikke har mødtes kan de jo dårligt bruge den mere diplomatiske med at kemien bare udeblev.
Selv ville jeg være ligeglad med om min date var ufaglært eller atomfysiker, og sådan tror jeg de fleste mænd har det. Kvindens beskæftigelse og socialle status har aldrig været et stort tema når venner og bekendte i min omgangskreds har fortalt om ny kæreste, jeg tror mere det er en kvindeting at gå op i den slags.

Der er helt givet mænd der frastødes ved tanken om kvinder i mandefag, eller føler de rammes på deres maskulinitet hvis kvinden er hovedforsørgeren i forholdet, men jeg tror ikke det er mange.
Det sidste har jeg ofte diskuteret med mandlige venner og kolleger, og jeg mindes ikke at være stødt på nogen for hvem det ville være et problem, men det kan selvfølgelig også være de bare ikke vil stå ved det eller har tænkt tanken til ende når emnet er diskuteret.

Beskæftigelse der trods alt ville afskrække mig er stort set de samme som andre har givet udtryk for i tråden, pornomodel, prostitueret, kriminel eller kendis.

[Grissebassen]

Jeg kom lige i tanker om dengang en mand, der arbejdede i en kiosk inviterede mig ud. Da jeg fortalte, vi skulle på date til nogle halv-bekendte, og de spurgte, hvordan vi havde mødtes (i kiosken, hvor han arbejdede) blev det faktisk mødt med stor modstand, og påstande som at jeg som akademiker da ikke kunne date en, der arbejder i en kiosk.
Så jeg tror bestemt, at der findes mange mennesker, der har fordomme om at date ud af sin sociale klasse. Dog er det sikkert også typer, der har fordomme om, at folk på debatfora er isolerede og ensomme tabere

Selvom jeg ikke er enig, så tror jeg bestemt at socioøkonomisk status har en betydning i dating.
Jeg oplevede faktisk selv lidt udfordringer den gang jeg datede en fyr, der kom fra en meget velhavende familie. Selvom vi passede rigtig godt sammen, på daværende tidspunkt begge havde lange videregående uddannelser, og han var meget åbentsindet, kunne jeg mærke, at der var nogle ting, der gik mig på. FX at han tog ting for givet, jeg aldrig ville tage for givet, og ikke havde rigtig forståelse for, hvordan det er at opleve modgang i livet relateret til job, uddannelse, økonomi og bolig og have oplevet stoltheden og værdien af at have kæmpet sig til noget. Det var også lidt et kulturchok, når vi talte om vores barndomme og opvækst, og han fortalte om sit fine privatskoleophold med regelmæssige udlandsture, og jeg fortalte om, at vi på min skole ikke havde siddepladser til alle i klasselokalet og en engelsklærer, der ikke kunne tale engelsk. Der var bare en underlig kontrast i mange ting.
Det var dog ikke det, der skilte os ad, og den obligatoriske disclaimer: selvfølgelig er alle fra en velhavende baggrund ikke sådan.

[KIM K]

Jeg kom lige i tanker om dengang en mand, der arbejdede i en kiosk inviterede mig ud. Da jeg fortalte, vi skulle på date til nogle halv-bekendte, og de spurgte, hvordan vi havde mødtes (i kiosken, hvor han arbejdede) blev det faktisk mødt med stor modstand, og påstande som at jeg som akademiker da ikke kunne date en, der arbejder i en kiosk.

Det tror jeg desværre er fordomme mange kvinder vil møde, mens knap så mange mænd vil støde på det.
Mænd må (og vil) gerne gifte sig ned af den sociale rangstige, mens kvinder ikke må/vil, sådan overordnet generelt set, nogle mænd foretrækker det ligefrem, og føler det styrker deres maskulinitet at være hovedforsørgeren og blive set som ”den kloge” i forholdet. Det sidste er selvfølgelig noget indbildt sludder, da begavelse og viden (der ligger uden for ens erhvervsmæssige kompetence område) og uddannelsesniveau ikke behøver hænge sammen.

Der er ingen tvivl om at social status er en stor barriere, jeg tror bare det især er kvinder der lader sig begrænse. For mænd vil det mere være det omvendte scenarie der kunne være et problem for nogle tror jeg. Vil en mandlig tømrer eksempelvis lade sig afskrække af at date en kvinde med en videregående uddannelse, nogle vil sikkert, men jeg tror især det er kvinderne der sætter foden for bremsen i det scenarie. Mænd er ligeså fordomsfulde som kvinder, det er bare andre ting de lader sig begrænse af er min oplevelse.

[Freya]

Ja - en pornoskuespiller, der angiveligt havde lavet mere end 100 pornofilm.

[Liou]

Why would I? Jeg er studerende - Jeg kan ikke tillade mig at være kræsen.

Men helt seriøst nej, det har jeg aldrig gjort.

Jeg er blevet sorteret fra en enkelt gang på det grundlag dog. Kan stadig grine af det. Hun arbejdede på en frisør saloon, så ved ikke, hvorfor hun mente det var så meget mere fise fornemt.

Jeg kan se nogle langt ude muligheder, hvor jeg måske kunne have fundet på at gøre det. Hvis hun arbejdede som prostitueret for eksempel? yeah det ville jeg ikke kunne leve med. Men ellers tror jeg egentlig mere bare, at det vigtige er, at folk laver noget de kan lide. Det er slet ikke på de parametre jeg bedømmer andre mennesker - hverken potentielle kærester, venner eller bare mennesker generelt. Det der med den sociale rangstige er overhovedet ikke noget, jeg vurdere ud fra. Min erfaring er egentlig, at kvinder er ret tolerante omkring erhverv, så længe fyren bare ikke sidder derhjemme dagen lang. Hvis man ikke kan date "op af" bunder det vel i en eller anden frygt for utilstrækkelighed. Jeg tænker det er vigtigere, hvad hun laver i fritiden... det er der, jeg primært skal bruge hende jo.