Zombie skrev:Ieatmars skrev:Ja... men han har fattet det nu, vi skriver ikke længere sammen og det er også fint (indtil vi slf ska skrive om arbejde) hvilket er 2 gange om måneden MAKS. Så det er jeg glad for og så er han permanent ud af mit liv til januar.
I forlængelse af Decibells indlæg ovenover, vil jeg bare fortælle følgende:
Jeg var kæreste i et års tid med sådan en fyr, som du beskriver. "Schrödinger's douchebag" - en type som afventer den andens reaktion, før han vurderer, om han mente det for sjov eller alvorligt.
Det er en 'sød' lille teknik, nogle mænd bruger, til at teste vandene og finde ud af, hvad de kan slippe afsted med. En måde at skubbe til andres grænser og bagefter skyde skylden på den anden person: "Ej slap af, det var bare for sjov" = det er dig som overreagerer, ikke dem som har gjort noget forkert.
Dette mønster fortsatte i vores forhold. Både i hans opførsel over for andre kvinder, hvor det var mig som så spøgelser og "skulle slappe af", når han flirtede med andre kvinder bag min ryg.
Men også i forhold til mig, hvor han ville lade som om, at han respekterede mine grænser, men så alligevel senere ville han "teste vandene" ved at smide en hentydning, gøre noget 'a la' eller presse mig lidt - og når jeg *igen* sagde tydeligt fra, så var det *igen* mig, der var for hysterisk og ikke kunne tage en joke, overfortolkede eller tog ting personligt.
Han begik den fejl at teste mine grænser i forhold til, hvilken opførsel jeg vil acceptere over for min hund. Han var voldelig over for hende, og kaldte det "forskelle i opdragelse" og jeg var igen hysterisk, og skulle slappe af - "det er jo bare en hund" og da han sagde noget i retningen af: "Slap af, jeg skal jo nok lade være med at gøre det igen" så vidste jeg jo fra tidligere, at det var en stor fed løgn.
Det tog mig to timer, mens han var hos sin far, at pakke mine ting i hans lejlighed, tage hunden med mig og cutte al kontakten.
I dag, år senere, er jeg ældre og har lært af mine fejl. Jeg er måske blevet lidt for firkantet og skrap, og jeg slår ned på det mindste - og det er heller ikke så godt, det arbejder jeg med.
Men jeg skal fandedeme aldrig igen have noget at gøre med mænd, der forsøger at skubbe mine grænser på den måde. No way. Mine grænser er mine, og hvis han synes jeg er hysterisk, så kan han rende og skide i havet. Det bliver vi begge nok lykkeligere af i længden, hvis jeg overhovedet går op i, hvordan tingene ender for ham.