Modne single kvinder - forkælede?

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Brugeravatar
Wizzze
Indlæg: 24993
Tilmeldt: 11. aug 2015, 13:16
Kort karma: 3672
Likede indlæg: 29990

Modne single kvinder - forkælede?

Indlægaf Wizzze » 16. nov 2017, 12:59

Et stk mandsperson (IKKE MIG! please don´t kill me) har fremstillet et blogindlæg om modne single kvinder og deres ønsker om moderskab.

"Jeg er så træt af alle de forkælede modne kvinder, som jeg møder i hverdagen, i tv-shows og diverse medier, som bare vil være singler.
Det er så trættende at se dem sidde i programmer som Aftenshowet i DR og fortælle, at de har haft en drøm om at få et barn, siden de var i 20'erne. Men det er ikke lykkedes for dem at møde en eneste mand i hele Danmark og verden, som de vil have et barn med - eller som vil have et barn sammen med dem.
Når så det biologiske ur begynder at tikke hurtigere, og klokken er fem minutter i 12, og de stadigvæk ikke har mødt manden, som de vil have deres børn med, så må de som 39-årige en tur på en fertilitetsklinik, eller hvor man nu tager hen for at blive insemineret med sæd fra en anonym donor - og vil oven i købet have, at alle andre skal betale for, at de kan realisere deres drøm.

Lad mig spørge lige ud: Hvorfor skal samfundet betale for at opfylde drømmen om et barn hos disse kvinder, som ikke gider at gå på kompromis? Hvad er det for nogle krav, de har? Ønsker de sig en mand, som helst skal være en kombination af en pornostjerne og en universitetsprofessor, som er klar til at skifte bleer og være humoristisk hver aften, når han har taget opvasken og skiftet sengetøjet?
Kan de ikke skære lidt ned på deres krav? Kan de ikke acceptere, at ingen er perfekt - og at man sagtens kan have et velfungerende forhold og give et barn en far, som giver barnet en identitet, som styrker selvværdet og de sociale kompetencer, som bliver mere og mere afgørende for at kunne leve et godt liv.

Vi, mænd og kvinder, som accepterer vores partnere med alle deres fortrin og mangler, lever længere, er lykkeligere - er sågar bedre samfundsborgere - end de mennesker, som stiller så høje krav, at næsten ingen kan leve op til dem.
Hvert tiende par kan ikke få børn. Hvorfor er der så mange kvinder, der er på evig jagt efter den perfekte mand, som de aldrig finder, og derfor ender som solomødre efter 20-års forgæves jagt på en far til deres børn? Hvad er fremtidsudsigterne i et samfund, hvor vi vælger hinanden fra?
At være to er (næsten) altid bedre end at være èn. Vi er ikke skabt til være alene og leve et ensomt liv med et barn, der er lavet i et laboratorium."
https://www.bt.dk/blogs/klar-laest-jeg- ... solomoedre

Hvad siger I, er det forkælet at ville have børn som single, er det forkælet ikke at ville gå på kompromis, og så stadig forvente et barn? Kan et barn uden en faderfigur ikke leve et godt liv? :gruble:
0
Do as I say! :whip:
Brugeravatar
Wizzze
Indlæg: 24993
Tilmeldt: 11. aug 2015, 13:16
Kort karma: 3672
Likede indlæg: 29990

Re: Modne single kvinder - forkælede?

Indlægaf Wizzze » 16. nov 2017, 13:07

Det er noget af en svada han får fyret af, par lever længere, er lykkeligere og endda bedre samfundsborgere!
Og hvorfor skal barnløse par blandes sammen med enlige kvinder og jagten på den perfekte mand :forvirret:

Altså som mand kan jeg da godt lidt frygte at kvinderne en dag helt vælger os fra, nu de ikke absolut behøver os mere. Men indlæg som dette fremmer da ikke ligefremt vores chancer hos det smukke køn :tie:
0
Do as I say! :whip:
Brugeravatar
dgd2007
Indlæg: 23772
Tilmeldt: 26. aug 2015, 20:59
Kort karma: 1202
Likede indlæg: 22016

Re: Modne single kvinder - forkælede?

Indlægaf dgd2007 » 16. nov 2017, 13:19

Pas. Jeg ser aldrig aftenshowet :lol:
0
Brugeravatar
Spjaerten
Indlæg: 9824
Tilmeldt: 11. aug 2015, 18:58
Kort karma: 1859
Likede indlæg: 9560

Re: Modne single kvinder - forkælede?

Indlægaf Spjaerten » 16. nov 2017, 13:20

Jeg ville squ gerne vælge parforhold og familieliv til. Men der var ikke nogen der ville ha mig mens jeg stadig var i børnetanker!

Derudover så har du ret Wizzze, magen til uforskammethed skal man lede længe efter. Det ligner ikke noget at indblande barnløse par!
2
Tryk på * :slem:
Liou
Indlæg: 327
Tilmeldt: 15. jul 2017, 15:49
Kort karma: 42
Geografisk sted: Esbjerg
Likede indlæg: 362

Re: Modne single kvinder - forkælede?

Indlægaf Liou » 16. nov 2017, 13:58

Wizzze skrev:Det er noget af en svada han får fyret af, par lever længere, er lykkeligere og endda bedre samfundsborgere!
Og hvorfor skal barnløse par blandes sammen med enlige kvinder og jagten på den perfekte mand :forvirret:

Altså som mand kan jeg da godt lidt frygte at kvinderne en dag helt vælger os fra, nu de ikke absolut behøver os mere. Men indlæg som dette fremmer da ikke ligefremt vores chancer hos det smukke køn :tie:


Hvilket vel egentlig er mere end man kan sige om flere middelaldrende mænd, der allerede rask er begyndt at importere koner fra udlandet.

Jeg ved ikke om han har en pointe... det har han måske. Men jeg synes den går begge veje. Danske singler - kvinder såvel som mænd, ER kræsne og forventer meget. Når jeg kigger på familie og venner i forhold kan jeg da også lynhurtigt konstatere at de har måttet sluge flere kameler. Men de har valgt at få det til at fungere, fordi de gør hinanden glade.

Singlelivet har dog også sine gode sider, og jeg er meget uenig i, at folk i forhold bare pr automatik er lykkeligere. Det er en meget individuel ting. Nogle mennesker fungerer bare bedst alene.
0
Akehurst2
Indlæg: 14144
Tilmeldt: 11. aug 2015, 18:17
Kort karma: 1259
Likede indlæg: 40586

Re: Modne single kvinder - forkælede?

Indlægaf Akehurst2 » 16. nov 2017, 14:03

Jeg har sagt det før i de her debatter: De mænd, der smækfornærmede som +40-årige over at de jævnaldrene kvinder har taget skeen i egen hånd skulle måske have fået fingeren ud og været blevet klar til børn lidt før.

Jeg kan ikke tælle, hvor mange mænd jeg har kendt til, der har været evigheder om at turde binde sig og få børn og som har virket helt upåvirkeder af kvindernes angst for at det biologiske ur pludselig skulle sætte en stopper for drømmen om børn. Det er jo også meget nemt, når man ikke selv mærker det så tydeligt.
16
IrmaPigen
Indlæg: 7786
Tilmeldt: 17. apr 2016, 06:38
Kort karma: 971
Likede indlæg: 12438

Re: Modne single kvinder - forkælede?

Indlægaf IrmaPigen » 16. nov 2017, 14:15

Denlilleglademy skrev:Ej men altså. Han virker en anelse bitter. Men det er også nemmere at pege fingre ad alle andre. Det er klart.


Tænkte også bare "bitter mand"
3
Slettet bruger
Likede indlæg: 20787

Re: Modne single kvinder - forkælede?

Indlægaf Slettet bruger » 16. nov 2017, 14:21

IrmaPigen skrev:
Denlilleglademy skrev:Ej men altså. Han virker en anelse bitter. Men det er også nemmere at pege fingre ad alle andre. Det er klart.


Tænkte også bare "bitter mand"


Åh men det er jo Mrutyuanjai Mishra der har skrevet indlægget.

Han er bitter 24/7 over alting. Bitterhed er en slags religion for ham.
0
Brugeravatar
Knirkemis
Indlæg: 1273
Tilmeldt: 20. apr 2016, 08:42
Kort karma: 313
Likede indlæg: 3587

Re: Modne single kvinder - forkælede?

Indlægaf Knirkemis » 16. nov 2017, 17:03

Jeg er i en mødregruppe med 3 kvinder som har donorbørn. De er allesammen kede af, ikke at have fundet en mand at få børn med.
Om det er deres egen skyld eller mændenes skyld, skal jeg ikke kunne sige. Men jeg har selv været ved, at hive håret af i frustration over mænd, som ikke var klar til forhold eller børn. Der skal to til tango, og mange mænd burde kigge lidt på deres egne forventninger til, hvordan livet skal formes. Det kan godt være, at deres krop ikke bliver for gammel til reproduktion lige så tidligt som kvindernes. Men hvis de ikke hægter sig på en af disse kvinder, imens der er tid, tager kvinderne altså i sidste ende sagen i egen hånd. Og så står mændene tilbage, toget er kørt, og de unge piger gider måske ikke lige en 40-årig drengerøv, som lige pludselig gerne vil have børn alligevel.

Med hensyn til børnenes trivsel hos solomødre, så er der lige lavet en stor amerikansk undersøgelse, som viser, at de er lige så lykkelige og velfungerende som børn af to forældre. Familieformer er underordnet, så længe der er kærlighed og nærvær.
12
Slettet bruger
Likede indlæg: 20787

Re: Modne single kvinder - forkælede?

Indlægaf Slettet bruger » 16. nov 2017, 17:23

Jeg synes ikke kunstig befrugtning af enlige skal være en mulighed. Det giver kvinderne en unfair fordel i formeringsræset.
0
Slettet bruger
Likede indlæg: 20787

Re: Modne single kvinder - forkælede?

Indlægaf Slettet bruger » 16. nov 2017, 17:54

abcd skrev:Jeg synes ikke kunstig befrugtning af enlige skal være en mulighed. Det giver kvinderne en unfair fordel i formeringsræset.


Det er jo ikke en konkurrence om mænd eller kvinder kan formere sig mest eller hurtigst?
14
Brugeravatar
LaScrooge
Indlæg: 7569
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 1897
Likede indlæg: 24590

Re: Modne single kvinder - forkælede?

Indlægaf LaScrooge » 16. nov 2017, 17:54

Altså, jeg synes, og undskyld måske mig, for jeg har også feber, men jeg synes han lyder som et dumt svin. En rigtig træls type. Og hvorfor er det, at folk skriver sådan noget? Er de ikke klar over, at nøjagtig den samme tanke ER tænkt og formidlet de første 200 gange - er de ikke bange for at afsløre en komplet mangel på originalitet og selvkritik? Det er næsten det værste for mig. En ting er at man er uoriginal, men så kunne man sgu da i det mindste være kløgtig nok til at erkende dét og lade være med at skilte med det, og så bruge sin tid konstruktivt, dvs. på at læse reflektere nogle originale tanker frem i selskab med sig selv.
8
And we both know: I will be delicious
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 21951
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 2513
Likede indlæg: 59513

Re: Modne single kvinder - forkælede?

Indlægaf DetSorteCirkus » 16. nov 2017, 17:56

Who cares... Helt ærligt, who cares?
9
Brugeravatar
Knirkemis
Indlæg: 1273
Tilmeldt: 20. apr 2016, 08:42
Kort karma: 313
Likede indlæg: 3587

Re: Modne single kvinder - forkælede?

Indlægaf Knirkemis » 16. nov 2017, 17:59

DetSorteCirkus skrev:Who cares... Helt ærligt, who cares?

Jeg tror desværre, at der er nogle af solomødrene som bliver kede af, igen og igen, at blive fremstillet som kræsne, egoistiske og ude af stand til at være i et forhold.
8
Slettet bruger
Likede indlæg: 20787

Re: Modne single kvinder - forkælede?

Indlægaf Slettet bruger » 16. nov 2017, 18:00

eks-Maupassant skrev:
abcd skrev:Jeg synes ikke kunstig befrugtning af enlige skal være en mulighed. Det giver kvinderne en unfair fordel i formeringsræset.


Det er jo ikke en konkurrence om mænd eller kvinder kan formere sig mest eller hurtigst?


Jeg synes da konkurrence er en meget rammende betegnelse. Det komplekse liv vi har omkring os, er opstået ved at levende væsener har konkurreret om at formere sig.
0

Tilbage til "Forhold og sex"