Grissebassen skrev:eks-Maupassant skrev:Grissebassen skrev:abcd skrev:eks-Maupassant skrev:abcd skrev:eks-Maupassant skrev:Nej det er det overHOVEDET ikke, mit indtryk er mere det er kvinder man må skyde til at have over-middel gener (hvis det overhovedet giver mening) og som ikke kan finde en mand der er god nok.
Efter hvilken målestok? Der er jo masser af kvinder som finder mænd at få børn med, hvad adskiller dem fra de kvinder der ikke finder nogen? Er det rent uheld?
Målestokken - Manden er ikke "god nok" efter den målestok evolutionen har givet kvinder; ikke nok resssourcer/social status.
Jeg tror kvinder er hardwired med en "status-vurderings dims" der som minimumskrav synes hun snuppe en mand med samme/højere status som hende selv, og virkeligt undgå en mand under hendes egen status, sådan som hendes reptilhjerne nu vurderer hendes sociale status. (Har set noget forskning på at middel-status kvinder er tiltrukkede af middel/lidt over status-mænd) og høj-status kvinder vil have super-høj-status mænd. Det er lavet sådan at kvinderne ikke kan regne ud hvad de testes for.)
(Der er så flere dimser der vurderer mænd, der er f.eks. jo også neocortex med vores fornuft, og dimserne er ikke altid enige. Måske synes reptilfjernen en mand er mega god, men neocortex/fornuft siger "this just aint gonna work!" og så kommer der den her ambivalens.)
Anyway hvis vi leger at reptilhjernen var diktator, så ville der stadig komme forhold hvor
- lavstatus kvinder kan lave forhold med hvem som helst
- højstatus kvinderne kan få forhold med de få højstatus mænd der er
- forhold hvor status der hvor barnet avles er status OK, men senere forskydes den (f.eks. kvinden er studerende da de får børn og så bagefter begynder at arbejde = hendes status booster opad) hvor reptilhjernen så er OK med manden mens kvinden er studerende men så ikke vil have ham mere når hun begynder at arbejde
Så kommer der en restgruppe af højstatus kvinder der ikke får gaflet en højstatus mand, dvs højtuddannede singlekvinder i storbyerne.
Præferencer er altså ikke nedarvet... Og burde det, i dette scenarie, desuden ikke kun gøre sig gældende, hvis de føder pigebørn?
Og hvis de så får børn, kan de børn heller ikke finde en mand fordi de har samme præferencer. Så var det ikke bedre at avle på de kvinder der faktisk kan finde en mand de gider? Ellers giver de bare hvad end det nu er der gør de ikke kan finde en mand, videre.
Jo, nogen af præferencerne er nedarvede, f.eks. det med status. Du finder ingen samfund hvor "den bedste mand" er en fattig taber uden fremtidsudsigter og der ikke kan finde ud af noget.
Gælder også for mænd, du finder ingen samfund hvor mænd say ikke er seksuelt interesserede i kvinder før de får gråt hår. Fordi vores reptilhjerner siger "gråt hår = usexet", du kan ikke lave et samfund hvor gråt hår på kvinder er ensbetydende med sexethed, det ville ikke fungere.
Andre præferencer varierer kulturelt, f.eks. hvor meget flæsk en sexet kvinde har på kroppen, det skifter hvad der anses for at være det bedste. Jo fattigere et samfund er, jo bedre kan man lide flæskede kvinder og omvendt.
Mænd/kvinder har "hinandens" gener, en kvinde har gener til at konstruere en diller, de er bare ikke udtrykt, fordi hun ikke har nogen. Så en mand med en lille diller kan få en dreng med en stor diller, fordi drengen kan have fået morens diller-gener.
Nu er der vel også en evolutionær pointe i at avle, INDEN de grå hår bliver alt for udtalte.
På de andre punkter, er jeg ikke enig.
Jeg mener, at langt de fleste statussymboler er kulturelt og tidsmæssigt definerede.
Jeg tvivler stærkt på, at jeg var blevet født, hvis min far, da han mødte min mor i 70'erne, havde været velfriseret, rig og haft et fast arbejde og fremtidsplaner.
Ja det variere hvad der præcis er status, i et samfund er det måske status at eje 10 geder eller at være god til at fange fugle i fælder, men det ville jo ikke bonge så meget ud i vores.
Det er ret komplekst hvor der som sagt self. er mange faktorer. Det er ikke et argument at man kan finde et enkelt forhold hvor mandens status ikke ser ud til at have spillet ind over. Vi snakker her om hele samfundet, og der vil status-præferencen bonge ud rent statistisk.
Det er ikke mere underligt end at vi alle er enige i at forskellige ting er uattraktivt, men at der jo stadig er nogen af dem der har det uattraktive træk der finder en partner.
F.eks. vil jeg mene det er uattraktivt at skele eller lugte af sved, men det betyder jo ikke at de ting betyder at man er fordømt til evig singlehed, fordi "manglen" kan kompenseres af andre ting.
Men jeg vil forvente at hvis man sammenligner 2 grupper mænd/kvinder der er ens undtagen på parametret "skeler med øjnene" så vil skele-gruppen rent statistisk have mere vanskeligt ved at lande en partner end "skeler ikke"-gruppen. Det tror jeg da de fleste vil?