Fuck! Min kæreste manipulerer helt vildt...

[Hende der]

Jeg er helt med, og derfor trækker jeg mig også helt. Lige nu er hans datter hos ham, så jeg venter til hun er hentet.
Jeg meldte ud til ham, at jeg ikke anede, hvor det endte henne, når jeg havde arbejdet med mig selv, så jeg kunne ikke love noget. Han ville gerne i det mindste være venner. Jeg burde have vidst, ar det ikke kunne lade sig gøre, og derfor bare afsluttet det helt. Men jeg havde sindssygt dårlig samvittighed, og så kunne jeg ikke få mig selv til det. Det var ikke rationelt og fornuftigt. Det er jeg helt med på. Så har han alligevel ligeså stille snakket for sin sag og forsøgt at få mig til at overveje at komme tilbage. Det overvejede jeg for hans skyld, og det var heller ikke smart, det er jeg helt med på. Men jeg kørte lige tilbage i mit vante tankemønster, og fortsatte der indtil min mor stillede sig noget skeptisk overfor mit foretagende. Jeg tog alligevel ud og hjalp ham, fordi jeg så også kunne få sendt den Betalingsterminal afsted. Det var helt tydeligt, at han var klar til jeg skulle flytte ind igen, og jeg så det som noget måske ude i fremtiden. Det holder jo slet ikke, og derfor skal det afsluttes helt. Men hans datter skal hentes først.
Jeg er godt klar over, at jeg ikke har handlet skide smart, og det er ikke fair overfor ham. Jeg burde have vidst bedre. Jeg forstår godt, at det ikke har fremgået tydeligt, men jeg ved godt, at det var min fejl ikke at afslutte det helt med det samme.

[girl_beat]

Det giver ingen mening at tale om at have begået fejl - slet ikke. Du har taget en stor og moden beslutning, og sådan én kræver, at man tænker tingene godt igennem og mærker, hvordan ens mavefornemmelse reagerer. Uanset hvad du gør, så lyt til den og hold fast; det betyder mere end du aner, at man tager godt vare på sig selv

[Tux]

Dårlig samvittighed? But why?

Drop alt kontakt til ham, slut færdig, så må han klare sig selv. Der er ikke dit job eller ansvar hvad ham måtte tænke eller føle.

Hvis han ikke selv kan søge om boligstøtte er han i bedste fald evnesvag i værste fald den samme manipulerende idiot som var grunden til du gik.

[IrmaPigen]

Send ham en SMS og skriv kort og præcist at du har besluttet at I ikke skal finde sammen igen.

Skriver han retur så ignorer ham. Hvis du ved du ikke kan det, så blokér ham.

[decibell]

"Ja, jeg ved det godt, men så føler jeg sådan og sådan, og så kan jeg ikke gøre for det..."

Undskyld, det er vitterligt ikke for at være hård ved dig, men jeg kan ikke lade være med at påpege, at der er en stor del ansvarsfralægning involveret fra din side. Det virker meget som om, du kører på, at "du jo ikke kan stoppe dig selv". Men samtidig virker du enormt selvreflekterende, og hvis du kan se det bagefter, hvorfor kan du så ikke fastholde det, mens du står i det? Din hjerne slår vel ikke fra, selv om følelserne er aktive?

Igen, jeg ved, at det lyder hårdt, men jeg er faktisk lidt bekymret for, at du får viklet dig lidt ind i en offerrolle som undskyldning for ikke at sige fra eller sige stop, når nu du egentlig godt ved, det er det, du bør gøre. Det er ikke nok at indrømme det bagefter, du skal også bruge det, du VED, mod det du FØLER, MENS du står i det. Læs Tantens indlæg igen og spørg dig selv, hvorfor du ikke siger nej, hvorfor du tager af sted, hvorfor du hjælper ham. Der må være et eller andet, du bevidst eller ubevidst får ud af ikke at gøre det.

Jeg tog ud til ham fordi jeg har ondt af ham, får medlidenhed med ham og pga dårlig samvittighed. Han ved præcis, hvad han skal sige og gøre, og jeg hopper i med begge ben. Jeg er vældig god til at se ting fra mange sider, og kan sagtens sætte mig i hans sted. Jeg har ikke, og har aldrig haft en klar følelse af, at det jeg tænkte og følte var rigtigt. Jeg kommer nemt til at tvivle, og tro at jeg er helt off.

Ja, du får medlidenhed med ham og dårlig samvittighed, men da du også ved, at det ikke er vejen frem, og at følelserne sådan set ikke har noget på sig, er det jo her, du må lade være med at handle på den medlidenhed og dårlige samvittighed - og blive hjemme. Hvis du bare handler på de følelser, selv om du godt ved, de ikke må styre, så smider du ansvaret fra dig og er tilbage i "det er sådan jeg føler, så jeg kan ikke styre mig selv".

[Hende der]

Jeg ved ikke, hvordan jeg skal forklare det...
Jeg er godt klar over min del af ansvaret. Jeg har nogle brister omkring tanker, følelser og handlinger. Det siger jeg ikke som en undskyldning for at fraskrive mig ansvaret og tage offerrollen. Det er en konstatering af, at jeg har nogle ting, som jeg virkelig skal have arbejdet med, for ellers vil jeg havne i samme situation som nu og tidligere.

[Hende der]

Så. Nu har jeg fået afsluttet det.

Jeg sætter rigtig stor pris på alle jeres synspunkter og råd, uanset hvor enig eller uenig jeg har været. Det har været en hård proces, og jeg har ikke været fejlfri. Jeg har lært enormt meget, og nu skal der bare ro på, så jeg kan få arbejdet med de ting jeg er blevet klar over.

Tusind tusind tak skal I have, nu håber jeg, der går rigtig lang tid før jeg laver et nyt indlæg til en debat herinde.

[LaMariposa]

Sådan, hvor er du sej

Rigtig meget held og lykke på din vej mod mere ro.

[Studsgaard]

Håber for dig du får ro til dig selv nu. Det må ha været en sej proces der lige skal bearbejdes når der nu kommer ro til det.
Pøj pøj fremover.

[girl_beat]

Stor high-five til dig og masser af god karma

[Movita]

Ved at meddele ham at det er helt slut, har du taget det allerførste skridt til din nye begyndelse, hvor du sætter dig selv først og lytter og agerer på dine egne meninger og behov. Det er en kæmpe sejer for dig selv. Det skal du være virkelig stoldt over.

[Stitch]

Sådan! Jeg er helt stolt af dig. Håber du fortsætter de gode fremskridt og fortsat passer godt på dig selv