"Jeg synes ikke, du skal se X mere"

[Bad Samaritan]

Ikke på vilkår om jeg ville acceptere sådan en udmeldning nogensinde - og jeg ville heller aldrig stille det som krav til nogen, med mindre der ligefrem var tale om en voldspsykopat eller en for vedkommende virkelig skadelig person. Selv da ville det være noget, jeg faktisk stiller som forventning, at et voksent menneske - og i særdeleshed et jeg skulle kunne udvikle følelser for - vil kunne ræsonnere sig frem til og tage sig af...

[vibbsen]

Det er faktisk meget sjovt at se hvordan denne tråd udvikler sig. I en hel anden retning end jeg lige havde forestillet mig.

"Jeg synes ikke, du skal se X mere" satte nogen tanker i gang i min hjerne om hvilke typer mennesker jeg helst ikke så hr.vibbsen omgås. Og jeg var faktisk overhovedet ikke inde på romantiske relationer/flirts og ex-kærester. Som i slet ikke. Jeg var helt pr. automatik over i noget med f.eks. stoffer, overdreven spilleri, alkohol, deciderede ulovligheder. Altså ting som ville være noget skidt at blive rodet ind i. Og så folk som gør mig utryg. Her mener jeg ikke andre kvinder og utryg i forhold til vores forhold. Men sådan på et mere generelt plan.

Da vi i sin tid boede i udlandet arbejdede vi sammen med en fyr som egentlig var meget flink. Men der var noget ved ham. Noget jeg ikke kunne sætte fingeren på. Noget som gjorde mig lidt utryg. Ham og hr.vibbsen kom mega godt ud af det sammen. Og hr.vibbsen - som ellers ikke er særlig social - dyrkede ham lidt sådan socialt. Vi havde aldrig en snak om det. For hr.vibbsen holdt det på arbejdspladsen. Men ham ville jeg ikke have brudt mig om at hr.vibbsen omgikkes sådan mere end han egentlig gjorde. Fordi jeg synes der var noget ved ham. Og jeg ville helt afgjort gerne have hans tilstedeværelse i vores hjem mig frabedt....

Sjovt som vores hjerner opfatter den slags fuldstændig forskelligt...

[bluetof1]

Udover føromtalte eksflirt, som jeg ikke gider se på fordi hun opfører sig om hun gør (og som jeg ikke har forbudt min kæreste at se, men bare fortalt hvorfor jeg er utryg ved), så er der ikke umiddelbart nogen hvor jeg tænker at jeg ville finde det problematisk at de hang ud sammen. Han har en gammel vennegruppe, som er/var ude i noget i skidt, men min kæreste er fornuftig nok til selv at styre om han skal være sammen med dem eller ej, så det går jeg ikke rigtig op i.
Jeg tror ikke der er nogen jeg ville forbyde min kæreste at se. Han forekommer mig at være et fornuftigt menneske så jeg regner med han selv kan styre det og hvis han ikke kunne så ville det stadig ikke være noget jeg ville styre for ham. Jeg ville nok bare pakke sydfrugterne og gå min vej.
Jeg tænker min kæreste har det på samme måde med mig. Han har dog udtrykt sig ret kraftigt om en ekskæreste jeg stadig taler med en sjælden gang i mellem. Han kan slet ikke forstå hvorfor vi stadig taler sammen og ville nok helst at det gjorde vi ikke. Han har dog ikke opstillet noget forbud. Jeg ved ikke helt hvordan jeg ville reagere hvis han gjorde.

[Zombie]

Da vi i sin tid boede i udlandet arbejdede vi sammen med en fyr som egentlig var meget flink. Men der var noget ved ham. Noget jeg ikke kunne sætte fingeren på. Noget som gjorde mig lidt utryg. Ham og hr.vibbsen kom mega godt ud af det sammen. Og hr.vibbsen - som ellers ikke er særlig social - dyrkede ham lidt sådan socialt. Vi havde aldrig en snak om det. For hr.vibbsen holdt det på arbejdspladsen. Men ham ville jeg ikke have brudt mig om at hr.vibbsen omgikkes sådan mere end han egentlig gjorde. Fordi jeg synes der var noget ved ham. Og jeg ville helt afgjort gerne have hans tilstedeværelse i vores hjem mig frabedt....

Sjovt som vores hjerner opfatter den slags fuldstændig forskelligt...

En anelse OT.

Min veninde mødte en fyr i sit lokale træningscenter. Jeg mødte ham også et par gange. De var bare træningsmakkere, men jeg advarede hende om, at indlade sig yderligere med ham. Jeg sagde ærligt til hende, at jeg ikke havde nogle rationelle argumenter, der var bare noget ved ham, som fik alle mine alarmklokker til at bimle i vilden sky.
Min veninde syntes, at jeg var lidt speciel, men hun havde alligevel nok fidus til mig, at da han en dag bød på kaffe, så takkede hun nej. Men hun var lidt luren ved det hele, for han var egentlig meget sød og hun var single.

En måned senere stopper han med at komme i træningscentret og hun snakker med en af de andre på holdet om hvorfor. Det viser sig så, at fyren er blevet anholdt, for at have brudt ind i sin ekskærestes hjem og have voldtaget hende.

Min douchebag radar er elendig efter nogle dårlige forhold, men min psyko-radar er åbenbart stadig ret velfungerende.

[vibbsen]

Da vi i sin tid boede i udlandet arbejdede vi sammen med en fyr som egentlig var meget flink. Men der var noget ved ham. Noget jeg ikke kunne sætte fingeren på. Noget som gjorde mig lidt utryg. Ham og hr.vibbsen kom mega godt ud af det sammen. Og hr.vibbsen - som ellers ikke er særlig social - dyrkede ham lidt sådan socialt. Vi havde aldrig en snak om det. For hr.vibbsen holdt det på arbejdspladsen. Men ham ville jeg ikke have brudt mig om at hr.vibbsen omgikkes sådan mere end han egentlig gjorde. Fordi jeg synes der var noget ved ham. Og jeg ville helt afgjort gerne have hans tilstedeværelse i vores hjem mig frabedt....

Sjovt som vores hjerner opfatter den slags fuldstændig forskelligt...

En anelse OT.

Min veninde mødte en fyr i sit lokale træningscenter. Jeg mødte ham også et par gange. De var bare træningsmakkere, men jeg advarede hende om, at indlade sig yderligere med ham. Jeg sagde ærligt til hende, at jeg ikke havde nogle rationelle argumenter, der var bare noget ved ham, som fik alle mine alarmklokker til at bimle i vilden sky.
Min veninde syntes, at jeg var lidt speciel, men hun havde alligevel nok fidus til mig, at da han en dag bød på kaffe, så takkede hun nej. Men hun var lidt luren ved det hele, for han var egentlig meget sød og hun var single.

En måned senere stopper han med at komme i træningscentret og hun snakker med en af de andre på holdet om hvorfor. Det viser sig så, at fyren er blevet anholdt, for at have brudt ind i sin ekskærestes hjem og have voldtaget hende.

Min douchebag radar er elendig efter nogle dårlige forhold, men min psyko-radar er åbenbart stadig ret velfungerende.

Mi psyko-radar er nærmest ikke eksisterende. Men der var noget ved den her fyr som jeg ikke kunne lide. Jeg har aldrig hørt noget som skulle give mig nogen form for bekræftelse i at dette. Han er stadig i branchen og hr.vibbsen traf ham for nylig. Han er gift og har en flok unger og en kuglerund kone.

Hr.vibbsen derimod. Hans psyko-radar er nærmest ekstrem Og det på den velfungerende måde vel og mærke....Han kan spotte "troublemakers" på 2 kilometers afstand. Bare ved at scanne et rum (Han er sjovt nok tidligere dørmand) Og har flere gange sørget for at vi lige fik os placeret på sikker afstand af disse når vi f.eks. har været ude...

[Juki]

Det er faktisk meget sjovt at se hvordan denne tråd udvikler sig. I en hel anden retning end jeg lige havde forestillet mig.

"Jeg synes ikke, du skal se X mere" satte nogen tanker i gang i min hjerne om hvilke typer mennesker jeg helst ikke så hr.vibbsen omgås. Og jeg var faktisk overhovedet ikke inde på romantiske relationer/flirts og ex-kærester. Som i slet ikke. Jeg var helt pr. automatik over i noget med f.eks. stoffer, overdreven spilleri, alkohol, deciderede ulovligheder. Altså ting som ville være noget skidt at blive rodet ind i. Og så folk som gør mig utryg. Her mener jeg ikke andre kvinder og utryg i forhold til vores forhold. Men sådan på et mere generelt plan.

Da vi i sin tid boede i udlandet arbejdede vi sammen med en fyr som egentlig var meget flink. Men der var noget ved ham. Noget jeg ikke kunne sætte fingeren på. Noget som gjorde mig lidt utryg. Ham og hr.vibbsen kom mega godt ud af det sammen. Og hr.vibbsen - som ellers ikke er særlig social - dyrkede ham lidt sådan socialt. Vi havde aldrig en snak om det. For hr.vibbsen holdt det på arbejdspladsen. Men ham ville jeg ikke have brudt mig om at hr.vibbsen omgikkes sådan mere end han egentlig gjorde. Fordi jeg synes der var noget ved ham. Og jeg ville helt afgjort gerne have hans tilstedeværelse i vores hjem mig frabedt....

Sjovt som vores hjerner opfatter den slags fuldstændig forskelligt...

Jeg tænkte slet heller ikke i de baner med andre kvinder og evt. jalousi. Mere sådan med et dysfunktionelt forhold til fx familie. Det kan være hvis hans forældre kører psykisk terror eller lignende.

[avdotja]

...
Jeg forkaster ikke jalousi og jeg er enig i, at de ting du nævner, ofte kan være årsag til problemerne i relation til andre mennesker.

Men hvis jeg accepterede, at han fortsat skulle ses med hende, ville jeg samtidig skulle acceptere nogle ting, som var over den grænse, vi havde aftalt i vores forhold. Vi = både min kæreste og jeg i enighed.

For mig er det ikke anderledes end hvis han ville på kasino og spille den fælles opsparing op. Der ville jeg også sige stop og bede om en snak, fordi det ville være i strid med hvad vi havde aftalt, at de penge skulle gå til.

...

Kan du lokkes til at afsløre hvad den grænse er? Jeg spørger fordi jeg ikke i min vildeste fantasi kan forestille mig hvad det skulle gå ud på.

Jeg kan fint forstå "hav ikke sex med andre", "tungekys ikke med andre", "spil ikke alle vores penge op" som alle handler om at sige fra over for konkrete handlinger, men har svært ved at se hvordan en grænse kan handler om en specifik person på den måde?

[Zombie]

...
Jeg forkaster ikke jalousi og jeg er enig i, at de ting du nævner, ofte kan være årsag til problemerne i relation til andre mennesker.

Men hvis jeg accepterede, at han fortsat skulle ses med hende, ville jeg samtidig skulle acceptere nogle ting, som var over den grænse, vi havde aftalt i vores forhold. Vi = både min kæreste og jeg i enighed.

For mig er det ikke anderledes end hvis han ville på kasino og spille den fælles opsparing op. Der ville jeg også sige stop og bede om en snak, fordi det ville være i strid med hvad vi havde aftalt, at de penge skulle gå til.

...

Kan du lokkes til at afsløre hvad den grænse er? Jeg spørger fordi jeg ikke i min vildeste fantasi kan forestille mig hvad det skulle gå ud på.

Jeg kan fint forstå "hav ikke sex med andre", "tungekys ikke med andre", "spil ikke alle vores penge op" som alle handler om at sige fra over for konkrete handlinger, men har svært ved at se hvordan en grænse kan handler om en specifik person på den måde?

På et tidspunkt i begyndelsen af vores forhold, meldte min sidste date ud, at han gerne ville være kærester med mig. Det var en fyr, jeg datede i et halvt år og som var skiftevis varm og kold i relationen. Jeg skrev også en del om ham herinde.
Til sidst fik jeg nok og afsluttede det, gik en kort rum tid og begyndte så at date min kæreste. Og så var det, tidligere date vendte på en tallerken og ville være sammen alligevel.

Jeg havde indtil det tidspunkt omgået min tidligere date i sociale sammenhænge og vi havde snakket om at ses som venner, hvilket jeg var lidt indifferent over for på det tidspunkt, da jeg egentlig var lidt træt af ham, men vi havde været venner før vi datede og tanken om at genoptage venskabet, var da tillokkende.

Men da han erklærer mig sin kærlighed, vælger jeg selvfølgelig at afvise ham da jeg er sammen med min kæreste, men har samtidig en snak med kæresten om det hele. Min kæreste har det ikke vildt fedt med, hvis jeg skal hænge ud med en fyr, der på den måde gerne vil meget mere end bare et venskab - og vi snakker om, at ingen af os egentlig ville finde sådan en situation fed. Derfor aftaler vi som en del af en større rammesætning for grænser osv i forholdet (på det tidspunkt var vi ikke kærester, men stadig i gang med at fornemme, om vi havde samme syn på grænser osv.), at omend man ikke skal undgå folk der vil mere end venskab, som havde de pest, så skal vi heller ikke hænge ud med dem privat og den slags. Ikke før deres følelser er kølnet.
Det var en grænse vi var enige om, men som altså var ansporet af min kærestes følelser ifm min tidligere date.

Han havde så den veninde, de havde knaldet inden han mødte mig og bla bla. Lang historie kort så er hun ikke helt tilfreds med, at der nu er lukket for det varme vand i deres venskab, men min kæreste bliver ved med at ses privat med hende og der er flere episoder, hvor min kæreste kommer med undskyldninger, men hvor det skriger til himlen, at hun har gang i alt mulig.

Det ender i snakken, hvor jeg beder ham om at respektere den grænse, han var med til at sætte og undlade at se hende i en periode. Han hentyder jalousi og jeg lægger ikke skjul på, at jeg er det, men det har ikke så meget med situationen at gøre og han er velkommen til at diskutere det med nogle venner, hvis han vil have andres input.

Hans venner er vist meget hårdere i filten end mig (de kender veninden) - det ender med en undskyldning til mig og en pause for hende.

Jeg er helt nede med, at andre måske har andre grænser med den slags ting. Jeg er ikke nede med, at man aftaler en grænse med mig i mit forhold, og så bryder den når man lige synes.

[avdotja]

...
Jeg forkaster ikke jalousi og jeg er enig i, at de ting du nævner, ofte kan være årsag til problemerne i relation til andre mennesker.

Men hvis jeg accepterede, at han fortsat skulle ses med hende, ville jeg samtidig skulle acceptere nogle ting, som var over den grænse, vi havde aftalt i vores forhold. Vi = både min kæreste og jeg i enighed.

For mig er det ikke anderledes end hvis han ville på kasino og spille den fælles opsparing op. Der ville jeg også sige stop og bede om en snak, fordi det ville være i strid med hvad vi havde aftalt, at de penge skulle gå til.

...

Kan du lokkes til at afsløre hvad den grænse er? Jeg spørger fordi jeg ikke i min vildeste fantasi kan forestille mig hvad det skulle gå ud på.

Jeg kan fint forstå "hav ikke sex med andre", "tungekys ikke med andre", "spil ikke alle vores penge op" som alle handler om at sige fra over for konkrete handlinger, men har svært ved at se hvordan en grænse kan handler om en specifik person på den måde?

På et tidspunkt i begyndelsen af vores forhold, meldte min sidste date ud, at han gerne ville være kærester med mig. Det var en fyr, jeg datede i et halvt år og som var skiftevis varm og kold i relationen. Jeg skrev også en del om ham herinde.
Til sidst fik jeg nok og afsluttede det, gik en kort rum tid og begyndte så at date min kæreste. Og så var det, tidligere date vendte på en tallerken og ville være sammen alligevel.

Jeg havde indtil det tidspunkt omgået min tidligere date i sociale sammenhænge og vi havde snakket om at ses som venner, hvilket jeg var lidt indifferent over for på det tidspunkt, da jeg egentlig var lidt træt af ham, men vi havde været venner før vi datede og tanken om at genoptage venskabet, var da tillokkende.

Men da han erklærer mig sin kærlighed, vælger jeg selvfølgelig at afvise ham da jeg er sammen med min kæreste, men har samtidig en snak med kæresten om det hele. Min kæreste har det ikke vildt fedt med, hvis jeg skal hænge ud med en fyr, der på den måde gerne vil meget mere end bare et venskab - og vi snakker om, at ingen af os egentlig ville finde sådan en situation fed. Derfor aftaler vi som en del af en større rammesætning for grænser osv i forholdet (på det tidspunkt var vi ikke kærester, men stadig i gang med at fornemme, om vi havde samme syn på grænser osv.), at omend man ikke skal undgå folk der vil mere end venskab, som havde de pest, så skal vi heller ikke hænge ud med dem privat og den slags. Ikke før deres følelser er kølnet.
Det var en grænse vi var enige om, men som altså var ansporet af min kærestes følelser ifm min tidligere date.

Han havde så den veninde, de havde knaldet inden han mødte mig og bla bla. Lang historie kort så er hun ikke helt tilfreds med, at der nu er lukket for det varme vand i deres venskab, men min kæreste bliver ved med at ses privat med hende og der er flere episoder, hvor min kæreste kommer med undskyldninger, men hvor det skriger til himlen, at hun har gang i alt mulig.

Det ender i snakken, hvor jeg beder ham om at respektere den grænse, han var med til at sætte og undlade at se hende i en periode. Han hentyder jalousi og jeg lægger ikke skjul på, at jeg er det, men det har ikke så meget med situationen at gøre og han er velkommen til at diskutere det med nogle venner, hvis han vil have andres input.

Hans venner er vist meget hårdere i filten end mig (de kender veninden) - det ender med en undskyldning til mig og en pause for hende.

Jeg er helt nede med, at andre måske har andre grænser med den slags ting. Jeg er ikke nede med, at man aftaler en grænse med mig i mit forhold, og så bryder den når man lige synes.

Tak for opklaringen. Det giver stadigvæk ingen mening for mig, men nu har jeg da i det mindste en ide om hvad det går ud på.

[Zombie]

...
Jeg forkaster ikke jalousi og jeg er enig i, at de ting du nævner, ofte kan være årsag til problemerne i relation til andre mennesker.

Men hvis jeg accepterede, at han fortsat skulle ses med hende, ville jeg samtidig skulle acceptere nogle ting, som var over den grænse, vi havde aftalt i vores forhold. Vi = både min kæreste og jeg i enighed.

For mig er det ikke anderledes end hvis han ville på kasino og spille den fælles opsparing op. Der ville jeg også sige stop og bede om en snak, fordi det ville være i strid med hvad vi havde aftalt, at de penge skulle gå til.

...

Kan du lokkes til at afsløre hvad den grænse er? Jeg spørger fordi jeg ikke i min vildeste fantasi kan forestille mig hvad det skulle gå ud på.

Jeg kan fint forstå "hav ikke sex med andre", "tungekys ikke med andre", "spil ikke alle vores penge op" som alle handler om at sige fra over for konkrete handlinger, men har svært ved at se hvordan en grænse kan handler om en specifik person på den måde?

På et tidspunkt i begyndelsen af vores forhold, meldte min sidste date ud, at han gerne ville være kærester med mig. Det var en fyr, jeg datede i et halvt år og som var skiftevis varm og kold i relationen. Jeg skrev også en del om ham herinde.
Til sidst fik jeg nok og afsluttede det, gik en kort rum tid og begyndte så at date min kæreste. Og så var det, tidligere date vendte på en tallerken og ville være sammen alligevel.

Jeg havde indtil det tidspunkt omgået min tidligere date i sociale sammenhænge og vi havde snakket om at ses som venner, hvilket jeg var lidt indifferent over for på det tidspunkt, da jeg egentlig var lidt træt af ham, men vi havde været venner før vi datede og tanken om at genoptage venskabet, var da tillokkende.

Men da han erklærer mig sin kærlighed, vælger jeg selvfølgelig at afvise ham da jeg er sammen med min kæreste, men har samtidig en snak med kæresten om det hele. Min kæreste har det ikke vildt fedt med, hvis jeg skal hænge ud med en fyr, der på den måde gerne vil meget mere end bare et venskab - og vi snakker om, at ingen af os egentlig ville finde sådan en situation fed. Derfor aftaler vi som en del af en større rammesætning for grænser osv i forholdet (på det tidspunkt var vi ikke kærester, men stadig i gang med at fornemme, om vi havde samme syn på grænser osv.), at omend man ikke skal undgå folk der vil mere end venskab, som havde de pest, så skal vi heller ikke hænge ud med dem privat og den slags. Ikke før deres følelser er kølnet.
Det var en grænse vi var enige om, men som altså var ansporet af min kærestes følelser ifm min tidligere date.

Han havde så den veninde, de havde knaldet inden han mødte mig og bla bla. Lang historie kort så er hun ikke helt tilfreds med, at der nu er lukket for det varme vand i deres venskab, men min kæreste bliver ved med at ses privat med hende og der er flere episoder, hvor min kæreste kommer med undskyldninger, men hvor det skriger til himlen, at hun har gang i alt mulig.

Det ender i snakken, hvor jeg beder ham om at respektere den grænse, han var med til at sætte og undlade at se hende i en periode. Han hentyder jalousi og jeg lægger ikke skjul på, at jeg er det, men det har ikke så meget med situationen at gøre og han er velkommen til at diskutere det med nogle venner, hvis han vil have andres input.

Hans venner er vist meget hårdere i filten end mig (de kender veninden) - det ender med en undskyldning til mig og en pause for hende.

Jeg er helt nede med, at andre måske har andre grænser med den slags ting. Jeg er ikke nede med, at man aftaler en grænse med mig i mit forhold, og så bryder den når man lige synes.

Tak for opklaringen. Det giver stadigvæk ingen mening for mig, men nu har jeg da i det mindste en ide om hvad det går ud på.

Det er jo bare en aftalt grænse. Om det så er at spille opsparingen op eller dette, kan I princippet være det samme. Så må man lade være med at indgå en aftale, man ikke vil efterleve. Det synes jeg egentlig er simpelt, selvom der kan være store forskelle på, hvilke aftaler der ville give mening for en selv.

[Zombie]

Hvad er forskellen på "Jeg forbyder dig at se x mere" og så "Jeg synes ikke du skal se x mere"?

For mig at se vil du have samme resultat bare formuleret pænere. Så det ikke lyder som om du forbyder det. Er det i bund og grund ikke det du gør?

Nej, for jeg antager ikke, at fordi jeg synes noget, er det dét, som kommer til at ske. Og det ved min partner godt, det er gensidigt, så vi snakker meget åbent om mange ting, fordi vi ved, at vi kan have vores holdninger uden at den anden tvinges til at rette ind.

Det er ret vigtigt for mig i mit forhold, for tidligere har jeg tiet stille med mange ting, fordi jeg vidste at min(e) dav. partner(e) bare ville følge det slavisk og så ville forholdet blive ulige.
Det er en stor lettelse, at min partner kan holde fast i, hvad HAN synes og så snakker vi ud fra det.

Som man måske forestiller sig, har jeg en mening om mange ting og det ville være ærgerligt for andre om det betød, de bare skulle gøre hvad jeg syntes.

[Sangius]

Jeg føler da, at jeg stoler på min mand. Jeg har aldrig været nervøs, når han var på byture osv.

Men havde han en veninde der helt tydeligt var forelsket i ham, eller bare ville bolle ham, ville jeg da virkelig sætte hælene i, hvis de lige skulle ses til en god film derhjemme.

Så må man kalde mig jaloux, det er jeg muligvis også, men at hænge privat ud med en der har noget for en, det er et no-go i min verden.

Men det er jo nok lidt off topic.

[Zombie]

Hvad er forskellen på "Jeg forbyder dig at se x mere" og så "Jeg synes ikke du skal se x mere"?

For mig at se vil du have samme resultat bare formuleret pænere. Så det ikke lyder som om du forbyder det. Er det i bund og grund ikke det du gør?

Nej, for jeg antager ikke, at fordi jeg synes noget, er det dét, som kommer til at ske. Og det ved min partner godt, det er gensidigt, så vi snakker meget åbent om mange ting, fordi vi ved, at vi kan have vores holdninger uden at den anden tvinges til at rette ind.

Det er ret vigtigt for mig i mit forhold, for tidligere har jeg tiet stille med mange ting, fordi jeg vidste at min(e) dav. partner(e) bare ville følge det slavisk og så ville forholdet blive ulige.
Det er en stor lettelse, at min partner kan holde fast i, hvad HAN synes og så snakker vi ud fra det.

Som man måske forestiller sig, har jeg en mening om mange ting og det ville være ærgerligt for andre om det betød, de bare skulle gøre hvad jeg syntes.

Hvad så hvis han ikke er enig med dig og stadig vil se x?

I sidste ende ville jeg ikke stille et ultimatum, med mindre jeg var klar til at føre det ud i livet. Så den slags ekstreme situationer ville kræve enormt meget, for jeg skulle være villig til at forlade min kæreste, hvis han ikke bakkede ned.

Jeg tror, jeg ville bede om en forhandling og jeg ville forklare ham om mine følelser og omkostningerne (følelsesmæssigt) for mig, ved at han blev ved med at ses med X.

Måske kunne der findes et kompromis af en art, eksempelvis den veninde jeg har bedt om, at han ikke ses med, der har jeg tidligere sagt okay til, at mødes de i en social sammenhæng og hun gerne vil snakke om nogle ting, så er det ok, men jeg har ikke lyst til, at de skal ses privat eller have en moonlit walk væk fra festen, eller hvad det nu kan være.

I sidste ende må jeg stole på, at min kæreste er på "vores hold" og hvis han insisterer på at ses med en person, så er det bare *så* vigtigt for ham, at jeg skal revurdere mit standpunkt eller alternativt overveje, om vores værdier er så forskellige, vi ikke burde være sammen.

I situationen med denne veninde, valgte min kæreste selv at lytte til mine begrundelser og syntes ikke, det ville være fair af ham at ses med hende ud fra det. Ej heller følte han det nødvendigt at sende mig derud, hvor jeg måtte overveje om vi kunne være sammen.
Han kunne i øvrigt lige så godt være den person, der måtte stille et ultimatum og overveje vores fremtid. Men han valgte altså noget andet.

[LaScrooge]

Jeg troede det var din veninde du spurgte for?

Jeg kan sagtens genkende, at der er personer som kan vække min usikkerhed og som jeg deraf ville have det bedst med, at min kæreste ikke sås med, men jeg synes det er mit mere end det er vores. I udgangspunktet, så snart man har afklaret reglerne - monogami versus andre variationer - så stoler jeg på, at min kæreste håndhæver det som en forudsætning for, at vi er sammen. I den klare aftale og i den gensidige forståelse af nødvendigheden af, at den overholdes, placerer jeg min tillid. Så stoler jeg på, at min kæreste varetager det. Gør han ikke, bryder han vores overenskomst og det tangerer utroskab - som i: ikke tro mod os. Det er derefter i min verden hans ansvar på egen hånd af respekt for os at leve op til den aftale hvis han ønsker forholdet, og ligeledes hans ansvar at meddele mig, hvis han ikke længere ønsker at leve op til det og enten meddele mig at han ønsker andre rammer eller at han ikke ønsker at være sammen med mig mere. Og i det giver jeg slip på trangen til og nødvendigheden af at detailengagere hvem han omgås. Bliver jeg usikker spørger jeg ind til hans relation med en person og tager hans ord for gode varer.

Dermed ikke sagt at vi ikke kan snakke om de andre mennesker, der befinder sig i vores liv og hvordan de er i relation til os. Om der er nogen, der er vilde med os eller gerne vil mere, fx, eller om der er nogen, der ikke kan lide os, og som ikke har en positiv indstilling overfor os. Men hvis min kæreste er sammen med en fordi den person gerne vil det, er han utro, og hvis han kan lade sig påvirke af en andens negative indstillling til mig, så er det fordi han selv er svag i sine følelser for mig, og det vil forbud ikke kunne ændre på. Forbud ville bare glasere hen over det dybe hul i forholdskagen og ikke løse problemet. Derfor kunne jeg aldrig drømme om at løse "problemet" ved at pege på omgang med slige personer som dårlige for forholdets trivsel, for forholdets trivsel er ikke truet af dem, men af noget i min kæreste.

Det kan være en hård omgang at komme igennem, for det kræver at man arbejder med sig selv, kommer igennem en masse dårlige følelser, mærker en masse usikkerhed og så videre, men det er dét, der i mine øjne skal til for, at man kan vokse som person. Når man konfronterer sin angst og usikkerhed kan man arbejde med den, og når man beder andre ændre adfærd så man ikke mærker den, kommer man ikke videre. Omvendt kan man i pressede perioder måske godt snakke med sin kæreste om, at man ikke helt har overskud til at arbejde med den slags følelser, og spørge, om han af omsorg vil lette en for besværet midlertidigt. Man kan også sige, hvis det er tilfældet: "Der er nogle ting ved os, ved vores forhold, som jeg ikke føler fungerer helt godt lige nu, og derfor føler jeg mig mere usikker på dig end normalt. Lad os arbejde på de ting, så jeg kan føle mig sikker igen." Så tager man fat om roden på problemet - ubalance i forholdet, som man formentlig begge er enige om at opleve, og finder ud af, hvad der skal ske med det. Når fundamentet er stærkt igen kan man på ny placere sin tillid i den fælles overenskomst og dermed frigøre energi til at arbejde på sit eget shit.

[LaScrooge]

Nu kommer der en lang historie om engang, for ganske nylig, for jeg stod i en situation, hvor jeg allerhelst ville sige, at min kæreste aldrig skulle se en bestemt kvinde igen, om hvordan jeg har forholdt mig til det, og hvad jeg tænker og føler om det.

For ikke så lang tid siden var jeg til festival med min kæreste og en fælles veninde. Hun havde medbragt sin egen veninde, og denne kvinde lagde tykt an på min kæreste mens jeg var der. Min kæreste var tiltrukket af hende, hvilket jeg kunne mærke meget, meget tydeligt. Ikke fordi han gjorde noget, men fordi min radar er vanvittig på det punkt - jeg mærker afvigelser, stemninger og ubalancer meget klart. Efter at have samlet op på disse ting i cirka 20 minutter (det opstod ret pludseligt: jeg kom tilbage til en koncert efter at have været ude og købe øl med en ven, og så var det der. Jeg var væk i max 10 minutter, men det første, jeg tænkte, da jeg kom ind igen, var "Okay, hvem af dem har han lyst til at knalde?") uden konkret at kunne placere det, men hvor jeg bare mærkede rundt i det hele, lagde jeg mærke til, at hun hele tiden kiggede over på ham mens hun dansede, at hun faktisk dansede for ham og at hun kyssede vores veninde foran ham. Han kiggede ikke på hende, faktisk kiggede han ret meget ligeud mens jeg kiggede på ham. Så faldt det på plads og jeg spurgte ham: "Er du tiltrukket af X" og han svarede "Ja. Meget!".
Jeg blev vildt oprevet. Dette fordi jeg følte at jeg - for første gang nogensinde - havde været mindre vigtig for ham end en anden kvinde. Det føltes som et slag i maven og det gjorde skærende ondt. Jeg trykkede hans hånd og gik fra scenen vi dansede foran. Jeg satte mig udenfor for at tænke og mærke, fordi jeg vidste at min reaktion var stærk og at den måske ikke var rimelig, og at jeg var nødt til at forholde mig til den i fred inden jeg udsatte min kæreste for det. Jeg fandt ud af at jeg følte mig overset, usynlig og mindre interessant end hende, hvilket jeg også var i lige den situation. Jeg ved, at det sker, at vi begge er tiltrukket af andre, men jeg fandt ud af, at jeg ikke synes det er i orden at jeg, når jeg er ude med ham, skal mærke det. Og jeg fandt ud af, at på trods af, at vi er enormt meget ude samme og møder en masse mennesker, så havde der aldrig været en han reagerede på, som han gjorde med hende, og det gjorde situationen særlig. Jeg formulerede et behov og en grænse, som er funderet i min latterligt følsomme radar, som jeg aldrig vil kunne slukke for: når vi er ude sammen, hvis han opdager en tiltrækning af samme karat, så skal han trække sig fra situation. Og han vil være den der skal forvalte det, for det er kun ham der kan mærke, hvad han følte i hendes selskab som han ikke følte i andre kvinders selskab og det er dén følelse, han skal spare mig for at blive udsat for, når vi er ude sammen. Når vi er ude sammen er vi sammen, vi er hinandens, vi er et par og ingen af os skal føle os som andet end hinandens udvalgte. Dét er vigtigt for mig.

Jeg har tænkt meget over det siden og jeg har fundet ud af flere ting:

Til at begynde med tænkte jeg "Sikke dog en forfærdelig heks, hvordan kunne hun!" Men det gik hurtigt op for mig, at jeg ikke ville have haft et problem med hende, hvis min kæreste ikke havde reageret på hende. Derfor er problemet ikke hende. Jeg ville have syntes at hun var latterlig, fordi hun flirtede med en der havde en kæreste og denne kæreste var tilstede, men det ville ikke have rørt mig ellers. Afsmag for hende og hvad jeg betragter som dårlig moral, dårlig forvaltning af et venskab (veninden inviterer hende ind i et andet vennefællesskab og hun gør sådan?) og enten tankeløs eller bevidst ligegyldighed overfor andres følelser (mine) - ingen af disse ting har jeg respekt for. Men de ville ikke have været betydningsfulde hvis de havde begrænset sig til hende. Jeg ville nok ikke synes hun var værd at samle på (og det synes jeg ikke hun er), men det har ikke med sagen at gøre. Derfor er problemet ikke hende, men min kæreste og mig selv. Mig, fordi jeg reagerede meget stærkt på noget, der egentlig ikke skete (der var bare tiltrækning i luften) og min kæreste, fordi han reagerede som han gjorde, fordi han, i selskab med mig, lod sig opsluge af en anden kvinde og lysten til hende og jeg, mærkbart for mig (og måske kun for mig, jf. radaren), forsvandt.

Ud af dette kan jeg udlede, at så længe jeg kan stole på min kæreste, må hun godt være der. Hun må altid godt være der, for det er ikke op til mig at bestemme, hvor hun må færdes. Når jeg føler mig tryg, kan verden og andre kvinder komme an, tilliden er altafgørende. Hvis jeg omvendt er bange for at han ikke er min, opstår problemet. Så opgaven er at finde ud af om han er min og at tale om hvad det betyder (hvis det betyder noget), at vi momentant er tiltrukket af andre. At finde ud af, hvordan vi skal forholde os til det, hvad vi hver især har det godt med og hvordan vi kommunikerer om det, både når det sker og efter det er sket. For der er helt sikkert svære følelser på spil og når man er i dem tænker man ikke klart, men reagerer. For mig var det første gang nogensinde at jeg havde følt mig overstrålet af en anden kvinde. Nogensinde! Altså i hele mit liv. Imagine det helvede. Jeg må nok konkludere, at jeg har været pænt privilegeret i dén retning, og det er måske også årsagen til, at min umiddelbare reaktion var som den var. At det isnede over hele min krop, at jeg følte mig svigtet og skoddet og ligegyldig og følte, at han nærmest lige så godt kunne have knaldet hende foran øjnene på mig.

Min kæreste kunne godt forstå mig da jeg forklarede det, selvom han til at begynde med var vred over, at jeg var blevet sur over noget han ikke havde gjort, så at sige. Han mødte mig i det ved at acceptere, at han vil trække sig, hvis han oplever noget lignende med en kvinde mens jeg er der. Han mødte mig i det ved at sige, at jeg altid gerne må udtrykke det overfor ham, hvis jeg føler mig jaloux når vi er ude. At han gerne vil passe på mig og berolige mig og vil acceptere at vi går, hvis det er sådan fat. Det tror jeg dog ikke at jeg vil benytte mig af. Jeg vil hellere nå dertil hvor jeg kan nyde at unde min kæreste at mærke begær efter andre uden at føle at han gør noget forkert (uden at han føler, at han gør noget forkert og måske prøve at skjule hvad han oplever), for det er en naturlig del af det at være menneske, det er en dejlig følelse (at mærke tiltrækning og begær) og det vil ske mange gange i løbet af vores forhold. Mit eget mål er, at jeg med tiden kan engagere på en anden måde, bruge det til noget, måske bare på den måde, at jeg snakker med ham om det, så jeg bliver en del af den del af hans fantasiverden og er i det sammen med ham.
Selvom det gjorde ondt, sætter jeg kæmpestor pris på ,at han svarede så ærligt og umiddelbart - tænkt hvis han havde benægtet! Så havde jeg følt at han gik bag ryggen på mig og at jeg slet ikke kunne stole på ham. Han ville have manipuleret med min radar, hvilket er at manipulere med noget meget fundamentalt i mig.

Jeg tænker stadig på hende og hvad det mon var, han var så tiltrukket af (det spurgte jeg ham om og vi snakkede om det), prøver at mærke hende gennem mit indtryk af hende, bearbejder på livet løs, men grundlæggende - og det er takket være den samtale vi havde om det - føler jeg mig mere sikker på ham nu end før, og jeg ved, hvad der er mit shit, jeg har relateret udad til mine egne oplevelser af at blive lukket ude af kvinder fordi de var jaloux på mig, jeg har fundet mine normer i det, hvad jeg synes er retfærdigt i den sammenhæng, og jeg arbejder nu bare med min egen jomfruoplevelse af at mærke en følelse af at være ligegyldig for en lille stund. Det gør ondt, men det gør også godt.