Frygten for at møde "the one"

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Straniera
Indlæg: 901
Tilmeldt: 6. aug 2016, 21:46
Kort karma: 64
Likede indlæg: 2660

Frygten for at møde "the one"

Indlægaf Straniera » 1. sep 2017, 17:13

Er det bare mig, eller er der andre her, som bliver lidt angste ved tanken om at møde en mand/kvinde, som potentielt set kan være det menneske, man skal tilbringe resten af livet med?

Jeg har i mange år dyrket serielt monogami, hvor det ene forhold afløste det andet. Jeg tænkte aldrig, at en kæreste var min livspartner, for jeg vidste jo af erfaring, at mine forhold alligevel aldrig holdte mere end et par år. Samtidig vidste jeg også, at jeg at så snart jeg blev single, gik der ikke længe før jeg fandt mig selv i armene på en ny mand, og pludselig var vi i et forhold.

Det sidste halve år har jeg været sådan rigtig single - og I guder, hvor har jeg dog udnyttet det! Angsten for at jeg pludselig skulle vågne op og være nogens kæreste, har virket som drivkraft på min indsats på Tinder og diverse barer og dansegulve i weekenderne. Og det er fedt! Jeg har samtidig rejst en del og arbejdet meget i udlandet, så jeg har haft mulighed for at være slutty i lande, hvor ingen alligevel kendte mig, og halleluja for nogle oplevelser! Det er jo en fornøjelse at være dansk, blond kvinde, hehe...

Anyway, det korte af det lange er egentlig, at jeg dater ret heftigt. Nogle gange møder jeg en fantastisk sød fyr, en der aktiverer et ellers latent behov for en kæreste, en, der får mig til at længes efter at settle down, men så sker der altid noget, så den fyr alligevel ikke er den rette, og så er jeg tilbage til at date fem forskellige, have det sjovt, dyrke fantastisk sex og ikke mindst føle mig fri.

Jeg er næsten i midten af trediverne, og 'gu er det da fjollet at rende rundt som en hunkat i løbetid, når alle ens venner bliver gift og føder unger som om de bliver betalt for det, men det er måske netop det, der skræmmer mig! Når jeg kigger på dem i min omgangskreds, som har fundet ham eller hende, de hører sammen med, slået sig ned og bygget en rede, så ser det altså ikke særlig tiltalende ud. Jeg har så mange drømme, der skal udleves, projekter, der skal arbejdes for, og ikke mindst destinationer, der skal nåes, og jeg er lidt bange for, at ham der "the one" holder mig nede, så jeg stagnerer :gruble:

Det værste er, at jeg ser mig selv som kærestetypen, og jeg hører ofte mig selv sige: "Jeg skal bare lige være single i et par måneder, men om 20-30 tindermænd, finder jeg en kæreste" :genert:

Måske er problemet, at det er for nemt at fjolle rundt og møde forskellige typer, som hver især bidrager med noget sjovt, og når det er så nemt for mig, så er det nok også nemt for dem, så vi har en hel generation af mennesker, der har svært ved at holde sig til én, som dater, knalder og lever deres egen indivudualistiske agenda ud, og det kan jeg da godt forstå, men jeg bliver også lidt trist ved tanken om at skulle være alene om alting. Der er jo noget rart og yndigt ved at følges ad... Men for pokker da, der er jo et hel ocean af interessante, lækre mænd i trediverne, fyrrene og slutningen af tyverne, som lever på samme måde. Det er som om, at alle har vænnet sig til at zappe videre i en fart, og "forhold" er kun en midlertidig destination indtil man finder noget bedre eller noget andet, som man hellere vil, så vi er nået dertil, hvor jeg ikke forventer noget af nogen, og ingen forventer noget af mig!

For lige at belyse min egen situation, så købte jeg for næsten syv år siden en drøm af en ejerlejlighed. Beliggenheden er fantasktisk, der er to store altaner, alt inventar er næsten nyt, og her er bare super hyggeligt! Siden jeg flyttede ind, har jeg været i tre længerevarende forhold:

- Først var jeg sammen med en mand i et par år, som jeg havde mange ting tilfælles med, blandt andre samme uddannelse, og jobs, hvor vi kunne sparre med hinanden. Vi nåede til det punkt, hvor han begyndte at presse på for at flytte sammen, men fordi jeg syntes, at han rodede for meget og jeg ikke gad at fraflytte min lejlighed for at bo i hvad der ville ende med at blive en svinesti, slog jeg op.

- Et par måneder efter fandt jeg sammen med en ny mand. Dette forhold varede også et par år. Jeg slog op, da han også begyndte at presse på for at vi skulle flytte sammen. Han havde fin nok ordenssans, men hans ide om, hvor og hvordan vi skulle bo var meget anderledes end min - han ville ud på landet, og jeg er et bymenneske. Desuden tjente jeg væsentligt mere end ham, og det gav bare ikke mening at flytte sammen.

- Den næste kæreste havde jeg i et års tid. Ham kunne jeg faktisk godt se mig selv bo sammen med, for vi havde samme smag i møbler og ens sociale behov, men inden vi nåede så langt, var han nødt til at flytte ca. fem timer væk pga. sit arbejde, og han ville være nødsaget til at skulle arbejde det sted i ca. et år, så igen slog vi op, da det var for besværligt med langdistance.

Så ja, nu sidder jeg her og skuer ud over havet, der er fyldt med fisk, som jeg fanger lidt for sjov, hvorefter jeg sætter dem alle ud igen. Det er ingen sag at tiltrække mænd, og jeg har erfaring med rekruttering fra mit job. Problemet er bare, at jeg ikke ved, hvad jeg går efter... Fuckboys er der nok af, folk med kærestepotentiale kan jeg også godt få på krogen, men hvad skal man gå efter? Nu har jeg efterhånden været ude med det brede net og fanget efter, hvad der måtte komme, men æh... Hvad nu? Det er er vitterligt første gang i mit voksenliv, at jeg er single i mere end seks måneder!

Dette er bare tanker fra en single lady in her thirties... Det skal lige siges, at jeg har aldrig drømt om børn og traditionelt familieliv, så jeg har ikke travlt på den facon. Jeg er egentlig bare nysgerrig efter at høre, om andre kender til dette her, og hvad jeres tanker, erfaringer og meninger er.
2
Brugeravatar
Aragorn
Indlæg: 7323
Tilmeldt: 9. jul 2017, 20:50
Kort karma: 1558
Likede indlæg: 23139

Re: Frygten for at møde "the one"

Indlægaf Aragorn » 1. sep 2017, 18:20

Jeg ved ikke, hvorfor du spekulerer på den måde over tingene. Det lyder som om du har det fint med det hele. Det lyder næsten som pral, i virkeligheden. Ja, enten dét, eller overkompensering. Så kan du jo vælge den mulighed, der passer dig bedst.
4

Essen meine sheisse. Schmäct gut, jah?
All poopoo times are peepee times, but not all peepee times are poopoo times.
Straniera
Indlæg: 901
Tilmeldt: 6. aug 2016, 21:46
Kort karma: 64
Likede indlæg: 2660

Re: Frygten for at møde "the one"

Indlægaf Straniera » 1. sep 2017, 18:28

Aragorn skrev:Jeg ved ikke, hvorfor du spekulerer på den måde over tingene. Det lyder som om du har det fint med det hele. Det lyder næsten som pral, i virkeligheden. Ja, enten dét, eller overkompensering. Så kan du jo vælge den mulighed, der passer dig bedst.


Nej, det er ikke pral, og ja, jeg har det fint, for man må jo få det bedste ud af tilværelsen, som den er...
Folk omkring mig stikker til mig og spørger, om jeg for fanden da ikke skal finde noget seriøst snart. Hvis jeg ikke passer på, er alle de gode mænd taget, og så er der kun dem tilbage, som ikke kan binde sig og dem, som allerede har været gift og/eller fået børn med en anden...
0
Brugeravatar
Aragorn
Indlæg: 7323
Tilmeldt: 9. jul 2017, 20:50
Kort karma: 1558
Likede indlæg: 23139

Re: Frygten for at møde "the one"

Indlægaf Aragorn » 1. sep 2017, 18:30

Det er ikke engang for at være på tværs, men hvis du har det fint, så kan jeg ikke se problemet. Og det folk siger er ikke helt rigtigt - det er allerhøjest en sandhed med modifikationer.
8

Essen meine sheisse. Schmäct gut, jah?
All poopoo times are peepee times, but not all peepee times are poopoo times.
Lykke
Indlæg: 6931
Tilmeldt: 8. okt 2015, 19:10
Kort karma: 230
Likede indlæg: 6455

Re: Frygten for at møde "the one"

Indlægaf Lykke » 1. sep 2017, 18:44

Hvis du ikke drømme om børn og fast forhold er det vel ikke noget du skal arbejde hen imod?

Folks spørgsmål - ja, dem kan man besvare. Vi lever i et heteronormativt samfund hvor kæreste/forhold/flytte sammen/eget hus/børn er en del af det normale. Men derfor skal alle jo ikke efterleve det.
4
Brugeravatar
Sangius
Indlæg: 9659
Tilmeldt: 30. jan 2016, 19:49
Kort karma: 1356
Likede indlæg: 29250

Re: Frygten for at møde "the one"

Indlægaf Sangius » 1. sep 2017, 18:44

Det er måske kliche. Men min erfaring er, at når man først møder den person, som virkelig er ens modstykke, så betyder alt det andet bare ikke så meget. De ting der virkelig er vigtige for en, er lige så vigtige for ham. Og omvendt. Det man ofrer for ham, rører ikke en. Og det han ofrer for en, rører ikke ham. Man har altid en på sin side, altid en der vil lytte, altid en der er interesseret i ens dag, liv og gøren.
En ægte partner kan ikke byttes for noget, og hvis du først finder sådan en, så er det pludselig ikke svært, at vide hvad man skal gøre.

Sådan har jeg det, i hvert fald. :)
6
T ♡ sep 2016
M ♡ okt 2018
D.itsen
Indlæg: 3294
Tilmeldt: 11. aug 2015, 15:23
Kort karma: 561
Geografisk sted: Vestsjælland
Likede indlæg: 8896

Re: Frygten for at møde "the one"

Indlægaf D.itsen » 1. sep 2017, 18:58

Først: parforhold er det man gør det til. Der er ingen der siger man skal leve det traditionelle parforhold, det bliver mere og mere udbredt at være kærester men ikke ønske at bo sammen, at aktivt fravælge børn, at være ikke-monogam eller hvad man nu synes der giver mening. Man skal jo bare være enig med de man indgår en relation med.
Jeg var single med nogle lange bollevenskaber i 10 år af mit voksenliv og fandt ham jeg har lyst til at blive gammel med da jeg var 32. Han skulle være alting på tjeklisten, ellers kunne det være ligemeget. Og det er han og han gør mig totalt kulret. Men jeg kunne uden tvivl også været blevet fint lykkelig i et bofællesskab og med nogle faste elskere ved siden af og et one night stand ind i mellem. Jeg er enten all in og til døden os skiller, eller også er det ikke kærester vi er. Så er det noget andet.
Udfra det du skriver lyder det lidt som om kærester bare var noget I blev, fordi det gjorde man. Du skriver meget om hvordan det logisk gav mening, men ikke ret meget om de følses han gav dig. Hvorfor blev du kæreste med dem?
Måske er seriel monogami din ting, måske er du slet ikke monogam, måske skal du ikke være i parforhold. Jeg har svært ved at gennemskue hvad det egentligt er du ønsker. Hvorfor er det du synes dit liv lige nu bør være anderledes? Jeg ville gerne finde en, fordi jeg knytter mig meget, når jeg først knytter mig og fordi det var et grundlæggende behov for mig. Men jeg gik i panik ved tanken om det monogame forhold, og jeg havde ikke planer om at lave mit liv drastisk om. Mit liv har ændret sig meget over tid fra da jeg var single, men det er simpelt fordi det har føltes helt rigtigt (og måske også lidt med alderen). Jeg gør stadig mange ting jeg også gjorde før, enten er han med ellers gør jeg det selv. Igen: forhold er hvad man gør det til, det er noget man skaber med sin partner (eller evt flere). Jeg skal nogen gange passe på at sofaen ikke bliver alt for nem bare at falde om i, for selvom det bestemt skal være plads til det i mit liv, så er det ikke det bedste for mig, hvis det altid er sådan. Og det er helt sikkert nemmere med en kæreste. Men jeg forsøger at være opmærksom på det og sparke mig op af den med jævne mellemrum (og altså jeg træne 5 dage om ugen, går til bondage hver anden uge, dyrker OCR, besøger venner i andre landsdele mindst en gang om måneden, rejser udenlands et par gange om året, tager til kinky fester + det løse, så ikke fordi jeg betragter mig selv som en sofakartoffel. Men jeg kan godt have en tendens til det er nemt bare at blive hjemme).
5
UH UH UH UH KORT :love:

Hjemme i DK igen :banan2:
Straniera
Indlæg: 901
Tilmeldt: 6. aug 2016, 21:46
Kort karma: 64
Likede indlæg: 2660

Re: Frygten for at møde "the one"

Indlægaf Straniera » 1. sep 2017, 18:58

Sangius skrev:Det er måske kliche. Men min erfaring er, at når man først møder den person, som virkelig er ens modstykke, så betyder alt det andet bare ikke så meget. De ting der virkelig er vigtige for en, er lige så vigtige for ham. Og omvendt. Det man ofrer for ham, rører ikke en. Og det han ofrer for en, rører ikke ham. Man har altid en på sin side, altid en der vil lytte, altid en der er interesseret i ens dag, liv og gøren.
En ægte partner kan ikke byttes for noget, og hvis du først finder sådan en, så er det pludselig ikke svært, at vide hvad man skal gøre.

Sådan har jeg det, i hvert fald. :)


JA! For pokker da, du rammer mig lige i hjertet med dine ord! Et eller andet sted, så er det sådan, at jeg vil have det, men jeg har mistet troen på, at det er realistisk...

Jeg havde denne her geniale fling med en fyr, jeg bare klikkede med! Betænksom mand om dagen, sexgud om natten, men han levede for sin karriere og var kun i DK på lånt tid. Så i dag krammede vi inderligt farvel ude i lufthavnen, sådan hvor hele min krop skreg "av" og "fuck". Men jeg er jo realistisk, og jeg ved da godt, at han finder en ny inden længe, så mens jeg venter på metroen hyggeswiper jeg lidt, og før jeg ved af det, er jeg i en skriftlig samtale med et par lækre og i interessante kandidater... og det er jo nemt, bekvemt og det virker! Jeg ved ikke, det skræmmer mig nok bare lidt, at jeg er så dygtig til at knytte mig kortvarigt, men lige så elendig til at kæmpe for noget langvarigt.
0
Brugeravatar
Santa
Indlæg: 9512
Tilmeldt: 13. aug 2015, 05:56
Kort karma: 994
Likede indlæg: 26587

Re: Frygten for at møde "the one"

Indlægaf Santa » 1. sep 2017, 19:08

Tankevækkende at du slet ikke taler om kærligheden i de forhold, du nævner.
Har du nogensinde elsket nogen?
3
Lad være med at læse mellem linjerne, der står stadig ikke noget. ;)
Brugeravatar
Aragorn
Indlæg: 7323
Tilmeldt: 9. jul 2017, 20:50
Kort karma: 1558
Likede indlæg: 23139

Re: Frygten for at møde "the one"

Indlægaf Aragorn » 1. sep 2017, 19:26

Santa skrev:Tankevækkende at du slet ikke taler om kærligheden i de forhold, du nævner.
Har du nogensinde elsket nogen?


Ja. Ham i lufthavnen i dag.
0

Essen meine sheisse. Schmäct gut, jah?
All poopoo times are peepee times, but not all peepee times are poopoo times.
Straniera
Indlæg: 901
Tilmeldt: 6. aug 2016, 21:46
Kort karma: 64
Likede indlæg: 2660

Re: Frygten for at møde "the one"

Indlægaf Straniera » 1. sep 2017, 19:32

Santa skrev:Tankevækkende at du slet ikke taler om kærligheden i de forhold, du nævner.
Har du nogensinde elsket nogen?


Ja, men jeg er optimistik af sind og kommer hurtigt videre. Kærligheden er jo flygtig, og det opdagede jeg i en tidlig alder, så jeg har altid en vis grad af realisme i baggrunden og falder derfor sldrig 100% head over heels.
0
Lykke
Indlæg: 6931
Tilmeldt: 8. okt 2015, 19:10
Kort karma: 230
Likede indlæg: 6455

Re: Frygten for at møde "the one"

Indlægaf Lykke » 1. sep 2017, 19:33

Straniera skrev:
Santa skrev:Tankevækkende at du slet ikke taler om kærligheden i de forhold, du nævner.
Har du nogensinde elsket nogen?


Ja, men jeg er optimistik af sind og kommer hurtigt videre. Kærligheden er jo flygtig, og det opdagede jeg i en tidlig alder, så jeg har altid en vis grad af realisme i baggrunden og falder derfor sldrig 100% head over heels.


Men er det så kærlighed? Hvis det ikke er head over heels - hvad så?
2
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 21951
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 2513
Likede indlæg: 59513

Re: Frygten for at møde "the one"

Indlægaf DetSorteCirkus » 1. sep 2017, 19:41

Jeg ser umiddelbart to muligheder. Enten er det liv, du lever nu, det helt rigtige for dig og føles kun forkert, når andre peger fingre af det og belærer dig om, at deres model er den bedste for alle (hvad bilder de sig i øvrigt ind? Snotskovle!), eller også er din tilgang til dating og sex et bolværk mod det faktum, at du grundet oplevelser i din fortid har fået ødelagt din tro på, at du kan opnå den tilværelse, du i virkeligheden drømmer om.

Det er nok værd at starte med at forsøge at få klarlagt, hvor du står i forhold til de scenarier (og andre mulige).
13
Brugeravatar
Aragorn
Indlæg: 7323
Tilmeldt: 9. jul 2017, 20:50
Kort karma: 1558
Likede indlæg: 23139

Re: Frygten for at møde "the one"

Indlægaf Aragorn » 1. sep 2017, 19:56

Dikus skrev:
Aragorn skrev:
Santa skrev:Tankevækkende at du slet ikke taler om kærligheden i de forhold, du nævner.
Har du nogensinde elsket nogen?


Ja. Ham i lufthavnen i dag.


Ej... Man elsker altså ikke en fling.


Det er nok lidt på kanten fra min side, men jeg fandt bare timingen med dette indlæg - efter en oplevelse i lufthavnen i dag, der førte til tanker om, hvor hurtigt man kan knytte sig dybt - alt andet end tilfældig. Kombineret med denne her stank af overkompensering som det første indlæg havde, så var det et bud.

Jeg kender ikke TS og har ikke nogen idé om, hvordan hendes liv er indrettet. Det er rent gætværk, og jeg tager nok fejl. Det er klart.
1

Essen meine sheisse. Schmäct gut, jah?
All poopoo times are peepee times, but not all peepee times are poopoo times.
Straniera
Indlæg: 901
Tilmeldt: 6. aug 2016, 21:46
Kort karma: 64
Likede indlæg: 2660

Re: Frygten for at møde "the one"

Indlægaf Straniera » 1. sep 2017, 19:57

Dikus skrev:
Aragorn skrev:
Santa skrev:Tankevækkende at du slet ikke taler om kærligheden i de forhold, du nævner.
Har du nogensinde elsket nogen?


Ja. Ham i lufthavnen i dag.


Ej... Man elsker altså ikke en fling.


Haha... det var så heller ikke mig (TS) som skrev det. Og nej, selvfølgelig elsker man ikke en fling.
1

Tilbage til "Forhold og sex"