Frygten for at møde "the one"

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Brugeravatar
Sangius
Indlæg: 9659
Tilmeldt: 30. jan 2016, 19:49
Kort karma: 1356
Likede indlæg: 29250

Re: Frygten for at møde "the one"

Indlægaf Sangius » 1. sep 2017, 20:01

Jeg ved ikke hvornår, min mand blev til det, som er han for mig nu. Det var ikke da jeg mødte ham, og heller ikke 1. eller 2. år vi var sammen. Måske først efter 3-4 år, var jeg helt sikker på, at det var ham. Nu kører vi på 8. år, og jeg synes vi har mere og mere sammen for hver dag der går. Han er så absolut den der kender mig bedst, og den eneste person jeg kan stole på, uden overhoved at blinke.
Sådanne ting kommer ikke natten over. Så hvis man ønsker det, må man jo nok arbejde for det - og risikere at få sit hjerte knust. Ellers må man anerkende, at det ikke er noget man vil, og at livet sagtens kan indeholde mange andre betydningsfulde ting.

Er det noget du vil, eller noget, du føler andre ville ønske for dig?
3
T ♡ sep 2016
M ♡ okt 2018
Straniera
Indlæg: 901
Tilmeldt: 6. aug 2016, 21:46
Kort karma: 64
Likede indlæg: 2660

Re: Frygten for at møde "the one"

Indlægaf Straniera » 1. sep 2017, 20:01

DetSorteCirkus skrev:Jeg ser umiddelbart to muligheder. Enten er det liv, du lever nu, det helt rigtige for dig og føles kun forkert, når andre peger fingre af det og belærer dig om, at deres model er den bedste for alle (hvad bilder de sig i øvrigt ind? Snotskovle!), eller også er din tilgang til dating og sex et bolværk mod det faktum, at du grundet oplevelser i din fortid har fået ødelagt din tro på, at du kan opnå den tilværelse, du i virkeligheden drømmer om.

Det er nok værd at starte med at forsøge at få klarlagt, hvor du står i forhold til de scenarier (og andre mulige).


Jamen jeg vil jo gerne møde the one, men jeg frygter bare, at livet bliver ret kedeligt, og jeg har det lige så sjovt...
Ja, jeg har svært ved ar tro, at ægte kærlighed findes. Jeg oplever altid, at folk gårvfra hinanden, er utro og lignende, så jeg spekulerer på, om det er det værd at jagte?
0
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 21951
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 2513
Likede indlæg: 59513

Re: Frygten for at møde "the one"

Indlægaf DetSorteCirkus » 1. sep 2017, 20:09

Straniera skrev:Jamen jeg vil jo gerne møde the one, men jeg frygter bare, at livet bliver ret kedeligt, og jeg har det lige så sjovt...
Ja, jeg har svært ved ar tro, at ægte kærlighed findes. Jeg oplever altid, at folk gårvfra hinanden, er utro og lignende, så jeg spekulerer på, om det er det værd at jagte?


Hvorfor vil du have et liv, som du forestiller dig som værende kedeligt? Jeg har svært ved at få øje på motivationen.

Jeg tror faktisk ikke, at den monogame tosomhed vil være værd ligefrem at JAGTE for dig, der har noget andet, som du trives med. Der, hvor jeg ser folk jagte og kæmpe, er det ikke kun en konkret person, de er villige til at gå langt for, men også selve samlivsformen. Fordi de ikke fungerer særlig godt med at være alene og/eller have skiftende partnere. På samme måde som du måske lige nu indirekte kæmper for at give dig selv lov til at fortsætte en livsstil, som du er glad for og som falder dig naturligt.
2
IrmaPigen
Indlæg: 7786
Tilmeldt: 17. apr 2016, 06:38
Kort karma: 971
Likede indlæg: 12438

Re: Frygten for at møde "the one"

Indlægaf IrmaPigen » 2. sep 2017, 06:35

Hvorfor ikke bare følge din lyst?

På et tidspunkt vil din nuværende livsstil føles tom for dig, og så vil du sadle om.

Villa, Volvo, vovhund er jo ikke for alle. Måske er det noget for dig når du kommer i fyrrerne eller halvtredserne. Måske bliver det det aldrig.

Jeg ville følge mine lyster, og ikke gøre som andre bare fordi "det gør man".
3
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 5109
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 1219
Likede indlæg: 20819

Re: Frygten for at møde "the one"

Indlægaf Zombie » 2. sep 2017, 08:02

Jeg får lyst til at spørge, om du godt ved, at man altså godt kan blæse og have mel i munden samtidig?

Min veninde lever som dig, men har en kæreste gennem flere år. De lever i et åbent forhold, som også er semi-polyamorøst - de er hinandens primære og har vetoret, men de dater også andre i kortere og længere tid, møder folk i byen osv.

Min veninde sværger til denne tilgang og mener, hun ville stagnere og blive kvalt langsomt i et monogam forhold.

Jeg skal dog advare om, at man virkelig skal ville sin partner og sit forhold, for at det kan fungere - og du har haft nogle lidt vage begrundelser for at slå op med partnere, du har haft i årevis.
Så det kræver fra din side et aktivt valg om at prøve det af og ikke ride ud i horisonten, hvis det er lidt vanskeligt.

Til gengæld kunne det lyde som noget, hvor du fik både i pose og i sæk - og hvorfor lade sig nøje?
5
aka Forbies

:gammel:
Brugeravatar
Precaseptica
Indlæg: 845
Tilmeldt: 27. aug 2015, 10:07
Kort karma: 210
Likede indlæg: 1874

Re: Frygten for at møde "the one"

Indlægaf Precaseptica » 2. sep 2017, 08:46

Jeg kan virkelig godt identificere mig med oplægget. Det lyder bare som om at livet kommer til at tage en drejning når man binder sig.

Men nu har jeg selv været i fast forhold i lidt over 7 år. Vi blev gift sidste år og jeg har aldrig truffet en bedre beslutning. Vi har dog ingen børn og det er måske den primære grund til at jeg sagtens kan relatere, for jeg føler mig stadig helt fri og jeg ved at det gør min hustru også. Jeg har fra start af spillet med åbne kort og sagt hvilke friheder jeg havde brug for, og selvom vi er monogame, så giver det alligevel plads at vide vi kan snakke om tingene og at de gange der har været behov for fleksibilitet så har det kunnet gøres.

Egentlig er det blot et spørgsmål om at vi kan finde hinanden igen og igen. Der er ikke noget der i vores liv hedder at gro sammen og være færdig med alle drømmene. Selvom jeg som single sikkert havde udlevet flere af dem på nuværende tidspunkt end ellers, så vil jeg faktisk hellere udleve dem i et andet tempo sammen med hende. Det giver en helt anden livskvalitet for mig at vi er sammen.

Men som sagt skal jeg ikke kunne sige om det ville forholde sig på samme måde hvis vi fik børn, og det er nok også en stor grund til at vi holder igen med det.

Hvad jeg dog med sikkerhed kan sige er, at de af mine drengevenner, der nu er i 30erne og stadig er MEGET single i deres liv og attitude, de har efterhånden fået udgravet en ret stor kløft imellem dem selv og et liv der KAN deles med en anden. Det grove eksempel er da den ene efter et par måneder i hvad alle synes var et forhold med en sød pige der fik det bedste frem i ham pludselig dumpede hende, fordi nu skulle folk jo ikke tro at han havde kæreste på. Der var jo nye kvinder der skulle knaldes med og det kunne han jo ikke hvis de var kærester. Så de er nogle stykker der mere eller mindre rokerer kvinder ind og ud af deres liv, typisk i samme tempo som de prøver at få en tandbørste på besøg. De skal endelig ikke binde sig til nogen der kunne ende med at kræve noget af dem, fordi de ved præcis hvordan de vil have tingene og de kan ikke acceptere tanken om at der skal nye møbler og nye rutiner ind i deres hverdag.

For mig at se er de ved at gøre sig selv så mærkelige og specielle, at de får meget svært ved at finde en kvinde, der kan holde dem ud 100% som de er. En vigtig del af det at passe ind i et forhold synes for mig at være at vokse lidt sammen. At opdage nye interesser og nye smage sammen. Hvis man venter til man ikke er i tvivl om noget om hvilke regler og hvilken indretning man kan leve med, så gør man det bare meget svært ved sig selv at være to på længere sigt.

Når det så er sagt, så er det jo ikke for alle og selvom kulturen promoverer parforhold som den eneste rigtige investering, så er der da folk der bedre kan fungere når de er sig selv.
9
Brugeravatar
Vlad Kalashnikov
Indlæg: 4061
Tilmeldt: 3. sep 2015, 09:49
Kort karma: 107
Likede indlæg: 3672

Re: Frygten for at møde "the one"

Indlægaf Vlad Kalashnikov » 3. sep 2017, 03:27

Der er ikke nogen "the one." Der er "the millions," hvoraf enhver af dem kan opfylde kravene man har til "the one." Det er bare et spørgsmål om en selv, og hvornår man syntes man vil have en "eneste ene". Det er ikke noget du ramler ind i på gaden, det er noget du finder i dig selv.

Derudover sucker monogami. Den eneste grund til at søge et længerevarende forhold er hvis man vil have børn. Ved alt andet opvejer muligheden for at være sammen med en ny pige hver uge, fordelene ved et ltr.
0
Grab them by the pussy
Brugeravatar
Sangius
Indlæg: 9659
Tilmeldt: 30. jan 2016, 19:49
Kort karma: 1356
Likede indlæg: 29250

Re: Frygten for at møde "the one"

Indlægaf Sangius » 3. sep 2017, 07:55

Vlad Kalashnikov skrev:
Derudover sucker monogami. Den eneste grund til at søge et længerevarende forhold er hvis man vil have børn. Ved alt andet opvejer muligheden for at være sammen med en ny pige hver uge, fordelene ved et ltr.


Det er vist subjektivt :D

Jeg elsker monogami.
9
T ♡ sep 2016
M ♡ okt 2018
Brugeravatar
Purple Haze
Indlæg: 9018
Tilmeldt: 3. jan 2016, 16:04
Kort karma: 1012
Geografisk sted: Kbh.
Likede indlæg: 21838

Re: Frygten for at møde "the one"

Indlægaf Purple Haze » 3. sep 2017, 08:16

Jeg synes det er fantastisk, efter jeg mødte min kæreste.
Det kan da være det ændre sig, men pt går det forrygende.
Troede ellers også at jeg skulle ud i noget med et åbent forhold, efter nogen år der minder om det TS fortæller om.
2
Hello to all intelligent lifeforms everywhere!
And to everybody else out there, the secret is to bang the rocks together guys.
Brugeravatar
klumphen
Indlæg: 1682
Tilmeldt: 1. jan 2016, 17:57
Kort karma: 288
Likede indlæg: 3217

Re: Frygten for at møde "the one"

Indlægaf klumphen » 3. sep 2017, 09:54

Vlad Kalashnikov skrev:Derudover sucker monogami. Den eneste grund til at søge et længerevarende forhold er hvis man vil have børn. Ved alt andet opvejer muligheden for at være sammen med en ny pige hver uge, fordelene ved et ltr.

Jeg er helt klart fan af stabilitet. Og jeg ville få seriøst stress, hvis jeg skulle forholde mig til en ny partner hver uge.
2
Straniera
Indlæg: 901
Tilmeldt: 6. aug 2016, 21:46
Kort karma: 64
Likede indlæg: 2660

Re: Frygten for at møde "the one"

Indlægaf Straniera » 4. sep 2017, 13:34

Zombie skrev:Jeg får lyst til at spørge, om du godt ved, at man altså godt kan blæse og have mel i munden samtidig?

Min veninde lever som dig, men har en kæreste gennem flere år. De lever i et åbent forhold, som også er semi-polyamorøst - de er hinandens primære og har vetoret, men de dater også andre i kortere og længere tid, møder folk i byen osv.

Min veninde sværger til denne tilgang og mener, hun ville stagnere og blive kvalt langsomt i et monogam forhold.

Jeg skal dog advare om, at man virkelig skal ville sin partner og sit forhold, for at det kan fungere - og du har haft nogle lidt vage begrundelser for at slå op med partnere, du har haft i årevis.
Så det kræver fra din side et aktivt valg om at prøve det af og ikke ride ud i horisonten, hvis det er lidt vanskeligt.

Til gengæld kunne det lyde som noget, hvor du fik både i pose og i sæk - og hvorfor lade sig nøje?


Jeg er bekendt med, at der er folk, der lever på denne måde, men det ville ikke fungere for mig. Når jeg er i et forhold, hvor vi elsker hinanden og jeg får nok opmærksomhed, så har jeg skam lyst til at være monogam. Indrømmet, efter omkring et år med den samme kæreste får jeg ofte små crushes på andre, men jeg tror, det er meget normalt.
Desuden, hvis jeg var i et åbent forhold, så ville jeg hade tanken om, at min partner var sammen med andre - også selv om jeg selv var det.
0
Straniera
Indlæg: 901
Tilmeldt: 6. aug 2016, 21:46
Kort karma: 64
Likede indlæg: 2660

Re: Frygten for at møde "the one"

Indlægaf Straniera » 4. sep 2017, 13:56

Precaseptica skrev:Jeg kan virkelig godt identificere mig med oplægget. Det lyder bare som om at livet kommer til at tage en drejning når man binder sig.

Men nu har jeg selv været i fast forhold i lidt over 7 år. Vi blev gift sidste år og jeg har aldrig truffet en bedre beslutning. Vi har dog ingen børn og det er måske den primære grund til at jeg sagtens kan relatere, for jeg føler mig stadig helt fri og jeg ved at det gør min hustru også. Jeg har fra start af spillet med åbne kort og sagt hvilke friheder jeg havde brug for, og selvom vi er monogame, så giver det alligevel plads at vide vi kan snakke om tingene og at de gange der har været behov for fleksibilitet så har det kunnet gøres.

Egentlig er det blot et spørgsmål om at vi kan finde hinanden igen og igen. Der er ikke noget der i vores liv hedder at gro sammen og være færdig med alle drømmene. Selvom jeg som single sikkert havde udlevet flere af dem på nuværende tidspunkt end ellers, så vil jeg faktisk hellere udleve dem i et andet tempo sammen med hende. Det giver en helt anden livskvalitet for mig at vi er sammen.

Men som sagt skal jeg ikke kunne sige om det ville forholde sig på samme måde hvis vi fik børn, og det er nok også en stor grund til at vi holder igen med det.

Hvad jeg dog med sikkerhed kan sige er, at de af mine drengevenner, der nu er i 30erne og stadig er MEGET single i deres liv og attitude, de har efterhånden fået udgravet en ret stor kløft imellem dem selv og et liv der KAN deles med en anden. Det grove eksempel er da den ene efter et par måneder i hvad alle synes var et forhold med en sød pige der fik det bedste frem i ham pludselig dumpede hende, fordi nu skulle folk jo ikke tro at han havde kæreste på. Der var jo nye kvinder der skulle knaldes med og det kunne han jo ikke hvis de var kærester. Så de er nogle stykker der mere eller mindre rokerer kvinder ind og ud af deres liv, typisk i samme tempo som de prøver at få en tandbørste på besøg. De skal endelig ikke binde sig til nogen der kunne ende med at kræve noget af dem, fordi de ved præcis hvordan de vil have tingene og de kan ikke acceptere tanken om at der skal nye møbler og nye rutiner ind i deres hverdag.

For mig at se er de ved at gøre sig selv så mærkelige og specielle, at de får meget svært ved at finde en kvinde, der kan holde dem ud 100% som de er. En vigtig del af det at passe ind i et forhold synes for mig at være at vokse lidt sammen. At opdage nye interesser og nye smage sammen. Hvis man venter til man ikke er i tvivl om noget om hvilke regler og hvilken indretning man kan leve med, så gør man det bare meget svært ved sig selv at være to på længere sigt.

Når det så er sagt, så er det jo ikke for alle og selvom kulturen promoverer parforhold som den eneste rigtige investering, så er der da folk der bedre kan fungere når de er sig selv.


Tak for dit input!

Jeg kan godt relatere til den måde, du beskriver dine drengevenner i 30'rne på. Jeg elsker selv at bo alene og hver gang, jeg når så langt i et forhold, at manden vil flytte sammen, så begynder jeg at føle mig en smule fanget og kan mærke savnet af al den frihed og alenetid, jeg i så fald ville skulle give afkald på. Kort tid efter slår vi op.

På den anden side kender jeg også en del mennesker i aldren 35+, som har boet alene i overordentligt mange år, og mange af dem er altså blevet lidt sære på en måde, at det virkelig ville være svært for dem at leve sammen med et andet menneske med mindre de ændrer sig radikalt.

I løbet af mine tyvere boede jeg sammen med tre kæreste, og der var ikke de store gnidniger, for vi faldt ligesom bare i hak. Det var vitterligt meget nemmere at acceptere andre før jeg voksede mig sær, individualistisk og speciel.

Problemet er jo så, at hvis jeg møder en mand, og vi begge er blevet sære af at have levet alene i mange år og skifte partnere ud, hver gang vi bliver trætte af dem, så står vi der som to individualistiske og specielle mennesker med ens tilknytningsudfordringer, og hvor stor er chancen så for, at vi formår at holde sammen?
Jeg møder så mange singlemænd i 30'rne og 40'rne, hvis historie er ret identisk med min. De er ret nemme at genkende. Supergode til at etablere en hurtig relation, have det sjovt og få det bedste ud af livet, og mange af dem har en ide om at den eneste ene skam findes, men at de bare ikke har mødt hende endnu.
1
Straniera
Indlæg: 901
Tilmeldt: 6. aug 2016, 21:46
Kort karma: 64
Likede indlæg: 2660

Re: Frygten for at møde "the one"

Indlægaf Straniera » 4. sep 2017, 13:57

Lemonella skrev:Jeg har "testet" mange potentielle livsledsagere i mit lange liv. :gammel: :-D
I en lang periode, havde jeg det nok lidt som TS. De der kærester var da søde og dejlige nok, men kun for en periode, så droppede jeg dem igen. Når jeg tænker efter, var jeg vist mest af alt bange for, at jeg ikke slog til og så var det nemmere bare, at smutte igen.

Så mødte jeg min første mand. Han var et sødt og dejligt menneske og havde rigtig mange gode egenskaber og så så han godt ud og da jeg mødte ham, havde han en hale af piger rendende efter sig, hver gang vi var i byen. Elskede jeg ham? Nej, men jeg troede fejlagtigt, at han kunne give mig det jeg havde brug for. Det endte med en skilsmisse.
Min anden mand, tog røven på mig og fordi jeg var i en utrolig sårbar periode af mit liv, fandt han alle de rigtige knapper, at trykke på og jeg faldt med et brag for ham. Elskede jeg ham? Nej, men igen troede jeg han var "den eneste ene". Det endte med en skilsmisse.

Så mødte jeg min nuværende kæreste og hold nu op, han slog totalt benene væk under mig. Han var dog slet ikke kærestemateriale. Han var jo ung... meget ung og jeg var ikke kommet ud af mit ægteskab, selvom jeg arbejdede hårdt på det.
Efter nogen år, blev vi alligevel kærester og det er det bedste jeg har gjort for mig selv i hele mit lange liv. :lun:
Jeg elsker den mand betingelsesløst. Han er min soulmate og jeg kan slet ikke forstille mig et liv uden ham. :lun:

Så "frygten" for den eneste ene, kan overvindes, når den rigtige dukker op og tro mig, man er slet ikke i tvivl når det sker.


Sikke en dejlig histore. Tak fordi du delte den :)
0
Brugeravatar
Cupid Carries A Gun
Indlæg: 133
Tilmeldt: 13. nov 2016, 11:25
Kort karma: 4
Likede indlæg: 154

Re: Frygten for at møde "the one"

Indlægaf Cupid Carries A Gun » 24. sep 2017, 14:47

Jeg ved ikke om jeg frygter det, men jeg må erkende at jeg ikke har lysten til at være i et forhold. Det er dårlige erfaringer med mænd der spiller ind. Jeg tror ikke på det med forhold og kærlighed.
Jeg er nok blevet en bitter kælling, men hvem ved om jeg ændre mening med tiden.

Jeg har helt klart en solid mur, hvor mænd ikke får lov til at komme ind, de får ikke et ben til jorden og jeg er en af de kvinder der har en "brug og smid væk" tankegang når det kommer til mænd.

Det er et sats at lukke nogen ind i sine følelser, og jeg gider ikke bøvle med de følelser der følger med.

Måske er det også sådan for dig.
0
I should be dealing with my demons, instead I am dancing with them.

Tilbage til "Forhold og sex"