Accept eller kompromis?

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Brugeravatar
Aragorn
Indlæg: 7323
Tilmeldt: 9. jul 2017, 20:50
Kort karma: 1558
Likede indlæg: 23139

Re: Accept eller kompromis?

Indlægaf Aragorn » 31. aug 2017, 09:01

Animi skrev:
Aragorn skrev:Jeg er modsat dig, ærligt talt chokeret over, at man kan finde på at spørge til at starte med! Jeg finder den mangel på pli og finesse fuldstændigt lamslående. Det er grotesk at man skal lægges til last, hvad man foretog sig for et halv liv siden. Det er ganske enkelt for længe siden, det er forældet, og jeg kan ikke se at handlingen for længe siden, i sig selv har nogen som helst betydning i nutiden.

Jeg er til gengæld helt med på, at grænserne kan være flydende, hvis det er noget der ligger tættere på nutiden - og jeg er også med på, at man kan diskutere nutidige holdninger, og at de betyder noget, og at forskellighederne kan være så store og åbentlyse, at man må bryde med hinanden - men jeg er ikke med på, at hvad man foretog sig for mange år siden, skal vendes, drejes, diskuteres - og godkendes. Jeg har meget svært ved at se værdien af dét - og jeg bryder mig heller om selve den følelse af 'jeg har ret til at vide og dømme', som jeg synes udstråler fra selve den holdning der lægges til grund for oplægget. Det tror jeg forøvrigt ikke jeg står alene med, jeg tror den følelse er grund til den hårde modvind, som du konstaterer at TS har fået fra visse sider.

Jeg har forøvrigt aldrig selv knaldet en prostitueret og jeg kommer heller aldrig til det. I tilfælde af, at det betyder noget i forhold til hvor valid min holdning og pointe er.


Men har TS spurgt om det til at starte med - for jeg forstår det som at han fortæller om det, og hun så bagefter spørger ind til det.

Og mener du seriøst at ingen af vores handlinger fra fortiden kan have indflydelse på den person vi er i dag? Ville du kunne se igennem fingrene med alt, så længe det er sket for tilpas mange år siden? (Og her taler vi så selvfølgelig ikke om mord eller andet i den dur)


Jeg kan ærligt talt ikke huske, om hun har spurgt selv, eller spontant fik det at vide - det er ret væsentligt i virkeligheden, for det spiller ind i forhold til den følelse af nidkærhed man kan sidde med - men jeg orker ikke gå tilbage og læse det igen.

Alle handlinger vi nogensinde har udført, alle valg vi nogensinde har truffet, alt vi nogensinde har oplevet, og den måde som andre ser os og definerer os på, det udgør summen af det vi er. Det er ikke engang åbentlyst for mig, at selve vores personlighed kun er noget der er inde i os. Så nej, jeg mener ikke, at de ting vi har gjort, ikke har indflydelse på den person vi er. Jeg mener alt vi har gjort, har indflydelse på den person vi er.

Jeg ville ikke kunne se gennem fingre med alt, nej. Men jeg spørger heller ikke om alt. Deri ligger min pointe.
0

Essen meine sheisse. Schmäct gut, jah?
All poopoo times are peepee times, but not all peepee times are poopoo times.
Brugeravatar
Aragorn
Indlæg: 7323
Tilmeldt: 9. jul 2017, 20:50
Kort karma: 1558
Likede indlæg: 23139

Re: Accept eller kompromis?

Indlægaf Aragorn » 31. aug 2017, 09:06

Purple Haze skrev:
Animi skrev:
Aragorn skrev:Jeg er modsat dig, ærligt talt chokeret over, at man kan finde på at spørge til at starte med! Jeg finder den mangel på pli og finesse fuldstændigt lamslående. Det er grotesk at man skal lægges til last, hvad man foretog sig for et halv liv siden. Det er ganske enkelt for længe siden, det er forældet, og jeg kan ikke se at handlingen for længe siden, i sig selv har nogen som helst betydning i nutiden.

Jeg er til gengæld helt med på, at grænserne kan være flydende, hvis det er noget der ligger tættere på nutiden - og jeg er også med på, at man kan diskutere nutidige holdninger, og at de betyder noget, og at forskellighederne kan være så store og åbentlyse, at man må bryde med hinanden - men jeg er ikke med på, at hvad man foretog sig for mange år siden, skal vendes, drejes, diskuteres - og godkendes. Jeg har meget svært ved at se værdien af dét - og jeg bryder mig heller om selve den følelse af 'jeg har ret til at vide og dømme', som jeg synes udstråler fra selve den holdning der lægges til grund for oplægget. Det tror jeg forøvrigt ikke jeg står alene med, jeg tror den følelse er grund til den hårde modvind, som du konstaterer at TS har fået fra visse sider.

Jeg har forøvrigt aldrig selv knaldet en prostitueret og jeg kommer heller aldrig til det. I tilfælde af, at det betyder noget i forhold til hvor valid min holdning og pointe er.


Men har TS spurgt om det til at starte med - for jeg forstår det som at han fortæller om det, og hun så bagefter spørger ind til det.

Og mener du seriøst at ingen af vores handlinger fra fortiden kan have indflydelse på den person vi er i dag? Ville du kunne se igennem fingrene med alt, så længe det er sket for tilpas mange år siden? (Og her taler vi så selvfølgelig ikke om mord eller andet i den dur)


Og hvorfor ikke mord og andre ting i den dur?
Det er jo i fortiden, så må det jo være ligegyldigt.


Altså hvis vi følger din logik her, så skal du nok i gang med at skrive ned nu, hvad der er i orden, og ikke i orden - og hvad der er bagateller og ikke bagateller. Er det eksemelvis i orden at man som barn har bedt sin mor hælde mælk op i et glas, men lige da mælken kommer ud af kartonen, så flytter man glasset, så mælken sejler ud på bordet? Er det i orden at grine af det?

Lad os nu holde os til emnet, ikke? Det kan vel ikke være så svært.

Prostition i ens fjerne fortid: OK eller ej. Det er emnet. Kun dét.
0

Essen meine sheisse. Schmäct gut, jah?
All poopoo times are peepee times, but not all peepee times are poopoo times.
Brugeravatar
Animi
Indlæg: 7467
Tilmeldt: 24. okt 2015, 14:47
Kort karma: 823
Likede indlæg: 19509

Re: Accept eller kompromis?

Indlægaf Animi » 31. aug 2017, 09:08

Aragorn skrev:
Animi skrev:
Aragorn skrev:Jeg er modsat dig, ærligt talt chokeret over, at man kan finde på at spørge til at starte med! Jeg finder den mangel på pli og finesse fuldstændigt lamslående. Det er grotesk at man skal lægges til last, hvad man foretog sig for et halv liv siden. Det er ganske enkelt for længe siden, det er forældet, og jeg kan ikke se at handlingen for længe siden, i sig selv har nogen som helst betydning i nutiden.

Jeg er til gengæld helt med på, at grænserne kan være flydende, hvis det er noget der ligger tættere på nutiden - og jeg er også med på, at man kan diskutere nutidige holdninger, og at de betyder noget, og at forskellighederne kan være så store og åbentlyse, at man må bryde med hinanden - men jeg er ikke med på, at hvad man foretog sig for mange år siden, skal vendes, drejes, diskuteres - og godkendes. Jeg har meget svært ved at se værdien af dét - og jeg bryder mig heller om selve den følelse af 'jeg har ret til at vide og dømme', som jeg synes udstråler fra selve den holdning der lægges til grund for oplægget. Det tror jeg forøvrigt ikke jeg står alene med, jeg tror den følelse er grund til den hårde modvind, som du konstaterer at TS har fået fra visse sider.

Jeg har forøvrigt aldrig selv knaldet en prostitueret og jeg kommer heller aldrig til det. I tilfælde af, at det betyder noget i forhold til hvor valid min holdning og pointe er.


Men har TS spurgt om det til at starte med - for jeg forstår det som at han fortæller om det, og hun så bagefter spørger ind til det.

Og mener du seriøst at ingen af vores handlinger fra fortiden kan have indflydelse på den person vi er i dag? Ville du kunne se igennem fingrene med alt, så længe det er sket for tilpas mange år siden? (Og her taler vi så selvfølgelig ikke om mord eller andet i den dur)


Jeg kan ærligt talt ikke huske, om hun har spurgt selv, eller spontant fik det at vide - det er ret væsentligt i virkeligheden, for det spiller ind i forhold til den følelse af nidkærhed man kan sidde med - men jeg orker ikke gå tilbage og læse det igen.

Alle handlinger vi nogensinde har udført, alle valg vi nogensinde har truffet, alt vi nogensinde har oplevet, og den måde som andre ser os og definerer os på, det udgør summen af det vi er. Det er ikke engang åbentlyst for mig, at selve vores personlighed kun er noget der er inde i os. Så nej, jeg mener ikke, at de ting vi har gjort, ikke har indflydelse på den person vi er. Jeg mener alt vi har gjort, har indflydelse på den person vi er.

Jeg ville ikke kunne se gennem fingre med alt, nej. Men jeg spørger heller ikke om alt. Deri ligger min pointe.


Men man behøver jo heller ikke at spørge om alt - nogen gange kommer oplysninger frem af sig selv. Så hvorfor kan det være at det er mærkeligt at TS i det her tilfælde ikke kan se bort fra det, når du heller ikke vil kunne se bort fra alt?
Og hvis alt vi har gjort definerer os, synes jeg det virker modsigende samtidig at sige at ældre handlinger ikke har indflydelse på nutiden.
1
You know what the issue is with this world? Everyone wants a magical solution to their problem, and everyone refuses to believe in magic.
Brugeravatar
Precaseptica
Indlæg: 845
Tilmeldt: 27. aug 2015, 10:07
Kort karma: 210
Likede indlæg: 1874

Re: Accept eller kompromis?

Indlægaf Precaseptica » 31. aug 2017, 09:08

Dikus skrev:Det er faktisk ok at finde en skede, der f.eks. Er så sex-brugt, at kvinden lige skal på sygehus bagefter for et ulækkert sted at have sex.

Jeg synes også, det ville vlre ulækkert at have sex med en en kvinde en halv time efter hunbhar født, fordi man er trængende.

Det betyder ikke, kvinden skal skamme sig over sin krop. Men at manden skal skamme sig over at kunne gennemføre et samleje under sådanne vilkår


Her må jeg sige jeg er lodret uenig. Jeg antager det ikke er hverdag på de danske bordeller drevet af selvstændige kvinder, at de skal på sygehuset. Hvis jeg tager fejl så har du dog nok en pointe.

Mht sex efter fødsel så er det da ikke hendes fisse der gør det til et mærkværdigt ønske?

Sidstnævnte er jeg ligeledes også uenig i. Jeg er stærk fortaler for positiv ligestilling specielt i forhold til skam. Mænd skal ikke overtage det eller betale for at kvinder har haft det. Vi skal have begge køn til at føle deres indre liv er rimeligt. Det er altså samme del af hjernen der fortæller man er sulten eller tørstig som motiverer til at opnå udløsning. Det er en ret fundamental del af biologien at se ned på.

Hvis vi taler om hvilke holdninger der er okay at have, så er det fair nok. Men hvad jeg prøver at debattere er konsekvenserne af de holdninger. De problemer vi giver videre fra generation til generation kommer sig af, at vi er dårlige til at filtrere moralske fordømmelser.
0
Brugeravatar
BlueBunny
Indlæg: 4349
Tilmeldt: 17. aug 2015, 16:54
Kort karma: 484
Likede indlæg: 10661

Re: Accept eller kompromis?

Indlægaf BlueBunny » 31. aug 2017, 09:17

Lucca skrev:...

Jeg har i mange år haft det som en dealbreaker hvis en fyr havde benyttet sig af prostituerede, men nu hvor jeg er i situationen er det mega svært evt. at handle på det. Han kunne ligeså godt have haft sex med et barn eller et dyr, ikke fordi det kan sammenlignes med prostitution, men fordi jeg finder det lige så frastødende. Et eller andet sted ville jeg hellere have at han havde været "utro"/sammen med en anden kvinde i stedet, for så ved man da at der har været en gensidig interesse og ikke evt. udnyttelse.

Ej, det lyder måske lidt strengt at sige, men det er virkelig sådan jeg har det.

...

Det er en mega svært. Jeg har ikke lyst til at miste ham, men samtidig kan jeg heller ikke abstrahere fra det :(


Hvis du har det sådan, så vil jeg mene svaret er enkelt. I kan ikke have et forhold.
Jeg ville i hvertfald ALDRIG have et forhold med en som havde (tvunget sig til) sex med et barn.

At svaret er enkelt betyder ikke at det er enkelt at komme sig over fravalget.

Fortid er fortid og kan ikke laves om. Nogen ting kan i min verden ikke tolereres. Herunder "sex med børn".
Sex med prostituerede er i min opfattelse IKKE det samme. Men det er det i din, og derfor en nultolerance. (I hvertfald hvis din opfattelse af "sex med børn" er lige som min).
2
Folk med begge ben på jorden, hænger ikke på træerne
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 5109
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 1219
Likede indlæg: 20819

Re: Accept eller kompromis?

Indlægaf Zombie » 31. aug 2017, 09:23

Precaseptica skrev:
Zombie skrev:Jeg gider ikke denne diskussion med dig igen. Sex er ikke en menneskeret.


Fair play. Det har jeg dog heller aldrig nogensinde sagt eller ment.


Jeg tror bare, vi ser det helt grundlæggende forskelligt. Jeg elsker en god diskussion, men vi har haft denne her on/off i 10 år, og jeg bliver sygemeldt med stress i dag.
:P
Så jeg møffer ud af de jer debatter jeg får startet, igen. Ellers er det unfair.
0
aka Forbies

:gammel:
Brugeravatar
Aima
Indlæg: 3595
Tilmeldt: 23. aug 2015, 01:43
Kort karma: 1397
Likede indlæg: 15898

Re: Accept eller kompromis?

Indlægaf Aima » 31. aug 2017, 09:24

Aragorn skrev:
Aima skrev:
Aragorn skrev:
Lucca skrev:Jeg har svært ved at forstå hvorfor jeg skal "retfærdiggøre" at jeg ikke bryder mig om prostitution.

Jeg er totalt for at folk gør som de lyster og hvad der føles rigtigt for dem, så længe det ikke går negativt ud over andre. Jeg forventer ikke alle skal have samme holdning som mig, men ligesom jeg respekterer dem bør de vel også respektere hvordan jeg har det. Også selvom det måske ikke giver mening for dem at jeg ikke bryder mig om det og at det er dealbreaker for mig.


Du skal ikke retfærdiggøre noget - diskussionen her i tråden, handler vist ikke om synet på prostitution, den handler nok mere om, hvorvidt det er til at forstå, at nogle mennesker kan blive skide sure over at få deres fortid undersøgt og vurderet af en person den strengt taget ikke angår. Hvilket bestemt er noget jeg personligt sagtens kan forstå.



Diskussionen her i tråden handler da i allerhøjeste grad om synet på prostitution. Halvdelen af indlæggene går ret straight up ud på at fortælle TS at dét, hun føler, er pisseforkert og overdrevet og drama-agtigt. Jeg er ærlig lidt rystet over, hvor lidt hun, og hendes følelser for det her, bliver anerkendt og rummet, og jeg synes nogle af svarerne er decideret latterliggørende.


Jeg er modsat dig, ærligt talt chokeret over, at man kan finde på at spørge til at starte med! Jeg finder den mangel på pli og finesse fuldstændigt lamslående. Det er grotesk at man skal lægges til last, hvad man foretog sig for et halv liv siden. Det er ganske enkelt for længe siden, det er forældet, og jeg kan ikke se at handlingen for længe siden, i sig selv har nogen som helst betydning i nutiden.

Jeg er til gengæld helt med på, at grænserne kan være flydende, hvis det er noget der ligger tættere på nutiden - og jeg er også med på, at man kan diskutere nutidige holdninger, og at de betyder noget, og at forskellighederne kan være så store og åbentlyse, at man må bryde med hinanden - men jeg er ikke med på, at hvad man foretog sig for mange år siden, skal vendes, drejes, diskuteres - og godkendes. Jeg har meget svært ved at se værdien af dét - og jeg bryder mig heller om selve den følelse af 'jeg har ret til at vide og dømme', som jeg synes udstråler fra selve den holdning der lægges til grund for oplægget. Det tror jeg forøvrigt ikke jeg står alene med, jeg tror den følelse er grund til den hårde modvind, som du konstaterer at TS har fået fra visse sider.

Jeg har forøvrigt aldrig selv knaldet en prostitueret og jeg kommer heller aldrig til det. I tilfælde af, at det betyder noget i forhold til hvor valid min holdning og pointe er.


Jeg har muligvis overset det, men er det fremlagt som om, TS selv har spurgt og rodet rundt i det? Du får hende faktisk til at fremstå ret inkvisitorisk, synes jeg, og jeg kan ikke helt gennemskue hvilket grundlag, du bygger din opfattelse på? Min egen umiddelbare tanke var faktisk, at emnet havde været vendt tilfældigt som så mange emner vel gør i de der parforholdskoncepter, og at det derved var kommet frem. At manden måske selv havde nævnt det sådan lidt en passant, eller at TS havde følt sig tryg nok ved at spørge, forstået på den måde, at hun fornemmede det ville være ok med manden, at få stillet det spørgsmål.

For jeg er sådan set enig i at fortid er fortid og at det er enhvers eget valg, hvad de vil delagtiggøre hvem i. Havde det her eksempelvis handlet om en kæreste der havde fundet ud af, hendes kæreste direkte adspurgt havde løjet om et luderbesøg der lå et årti tilbage i tiden, så havde jeg 100% taget kærestens parti. Jeg synes ikke man har krav på eller ret til at vide alt muligt privat om hinandens fortid, fordi man er kærester, og ville eneste mulighed for at slippe udenom snagende spørgsmål man ikke ønskede at svare ærligt på at stikke en plade, jamen so be it. Vælger man derimod helt frivilligt, og det er som sagt mit indtryk her, at smide diverse kontroversielt fortidsstuff på bordet, er min holdning, at man også må acceptere, dette kan medføre en reaktion hos modparten.

Jeg synes, TS' kærestes manglende anerkendelse af at det her trigger noget ærgerligt hos hende er desavouererende as fuck, og jeg synes det er helt vildt synd for TS, at hun nærmest står alene med at forsøge at løse et problem i deres forhold, fordi han, i mine ører, ikke engang gider se det fra hendes perspektiv.
2
I'll stick with hell no's and headphones...
Brugeravatar
Precaseptica
Indlæg: 845
Tilmeldt: 27. aug 2015, 10:07
Kort karma: 210
Likede indlæg: 1874

Re: Accept eller kompromis?

Indlægaf Precaseptica » 31. aug 2017, 09:25

Dikus skrev:At have sex i timevis er skidt. Og jo. Det kan medføre sygehusbesøg.

Eksemplet med fødslen var bare for at skære det ud i pap. Det kan også være det mere praksisnære: En kvinde, hvis livmoder hænget ud af skeden og som derfor finder sex smertefuldt og ubehageligt (ikke alle gør det - men dem der gør) Her er der masser af mænd, der også vil have deres sex eller vil finde det ude i byen.

Det er en holdning til kvindekroppen, der er ulækker. Ikke kvindekroppen.

Og jeg kan love dig for, jeg gerne så kvinder over alt i verden rette ryggen og stå fast på, de har krav på en anden holdning til deres krop end "men manden skal jo have sit behov dækket"


Derfor nævnte jeg også danske bordeller med selvstændige kvinder. Arbejdsforholdene skal da være rimelige. Jeg forsvarer ikke noget andet end retten til, at forstå det som kvindes eget valg. At det så er et fjollet valg og et jeg for alle involverede parter ville håbe hun trak tilbage er noget andet. Jeg kan godt forstå lysten til at skubbe det hele over på manden. Men hvis vi erkender at mænd ikke har ret til sex, hvad jeg naturligvis er helt enig i, så er det derefter nødt til at være kvinden der skal undlade at tilbyde det for noget han har at bytte med for at det stopper.
0
Brugeravatar
Aragorn
Indlæg: 7323
Tilmeldt: 9. jul 2017, 20:50
Kort karma: 1558
Likede indlæg: 23139

Re: Accept eller kompromis?

Indlægaf Aragorn » 31. aug 2017, 09:31

Animi skrev:
Men man behøver jo heller ikke at spørge om alt - nogen gange kommer oplysninger frem af sig selv. Så hvorfor kan det være at det er mærkeligt at TS i det her tilfælde ikke kan se bort fra det, når du heller ikke vil kunne se bort fra alt?
Og hvis alt vi har gjort definerer os, synes jeg det virker modsigende samtidig at sige at ældre handlinger ikke har indflydelse på nutiden.


Fordi det at gå ud fra noget der er sket for rigtigt længe siden er at operere inden for den forkerte referanceramme! Det er det samme som når man har et problem, og der kommer en person hen til dig og siger 'bare rolig om 100 år er der ikke nogen der husker det alligevel' - nej, det er da rigtigt nok, man hvad hjælper det nu? Intet. Man skal have styr på sin referenceramme.

Igen rammer vi alt eller intet diskussionen. Hvis jeg ikke kan se bort fra alt, hvorfor er det så underligt at TS ikke kan se bort fra prostitution. Men prostitution er ikke alt. Det er noget meget specifikt. Vi diskuterer benyttelse af prostitution for mange år siden, og betydningen af dette nu - det er dét, vi diskuterer her i tråden. Hvilket jeg simpelthen ikke kan se, har nogen som helst betydning nu.

Til gengæld kan jeg sagtens se, at den nutidige holding (og forbrug) i forhold til prostitution, og måske endda forbruget i den nære fortid, kan have en betydning.

Det er rigtigt at nogle gange kommer tingene af sig selv. Hvis jeg oplevede, at nogen sad og snakkede om at de brugte prostituerede for mange år siden, ville jeg bestemt spørge mig selv om, hvorfor de sad og fortalte mig det, nu. Jeg ville mene det var en eklatant mangel på dømmekraft at sidde og vælte ud med dybt private - og konstroversille - ting, og jeg ville ganske sikkert forsøge at afklare, om det var gennemgående i pågældende persons væremåde, fordi jeg ville finde det ekstremt usympatisk for det første, for det andet fordi det afgjort siger noget om, hvor sofistiskeret et menneske man har med at gøre, hvis de ikke forstår at visse ting skal holdes i det skjulte og private.

Derfor er det - som jeg også skrev tidligere - væsentligt, om manden bare sagde det af sig selv, eller om der blev spurgt til det. For det ændrer meget hurtigt billedet af, hvem der mangler indføling med situationen.
0

Essen meine sheisse. Schmäct gut, jah?
All poopoo times are peepee times, but not all peepee times are poopoo times.
Brugeravatar
Animi
Indlæg: 7467
Tilmeldt: 24. okt 2015, 14:47
Kort karma: 823
Likede indlæg: 19509

Re: Accept eller kompromis?

Indlægaf Animi » 31. aug 2017, 09:36

Aragorn skrev:
Animi skrev:
Men man behøver jo heller ikke at spørge om alt - nogen gange kommer oplysninger frem af sig selv. Så hvorfor kan det være at det er mærkeligt at TS i det her tilfælde ikke kan se bort fra det, når du heller ikke vil kunne se bort fra alt?
Og hvis alt vi har gjort definerer os, synes jeg det virker modsigende samtidig at sige at ældre handlinger ikke har indflydelse på nutiden.


Fordi det at gå ud fra noget der er sket for rigtigt længe siden er at operere inden for den forkerte referanceramme! Det er det samme som når man har et problem, og der kommer en person hen til dig og siger 'bare rolig om 100 år er der ikke nogen der husker det alligevel' - nej, det er da rigtigt nok, man hvad hjælper det nu? Intet. Man skal have styr på sin referenceramme.

Igen rammer vi alt eller intet diskussionen. Hvis jeg ikke kan se bort fra alt, hvorfor er det så underligt at TS ikke kan se bort fra prostitution. Men prostitution er ikke alt. Det er noget meget specifikt. Vi diskuterer benyttelse af prostitution for mange år siden, og betydningen af dette nu - det er dét, vi diskuterer her i tråden. Hvilket jeg simpelthen ikke kan se, har nogen som helst betydning nu.

Til gengæld kan jeg sagtens se, at den nutidige holding (og forbrug) i forhold til prostitution, og måske endda forbruget i den nære fortid, kan have en betydning.

Det er rigtigt at nogle gange kommer tingene af sig selv. Hvis jeg oplevede, at nogen sad og snakkede om at de brugte prostituerede for mange år siden, ville jeg bestemt spørge mig selv om, hvorfor de sad og fortalte mig det, nu. Jeg ville mene det var en eklatant mangel på dømmekraft at sidde og vælte ud med dybt private - og konstroversille - ting, og jeg ville ganske sikkert forsøge at afklare, om det var gennemgående i pågældende persons væremåde, fordi jeg ville finde det ekstremt usympatisk for det første, for det andet fordi det afgjort siger noget om, hvor sofistiskeret et menneske man har med at gøre, hvis de ikke forstår at visse ting skal holdes i det skjulte og private.

Derfor er det - som jeg også skrev tidligere - væsentligt, om manden bare sagde det af sig selv, eller om der blev spurgt til det. For det ændrer meget hurtigt billedet af, hvem der mangler indføling med situationen.


Jeg synes du virker meget svævende i alt det du skriver to be honest :P . Min pointe er at hvis du også har en specifik dealbreaker som du ikke vil kunne se bort fra, uanset om det skete i går eller for 20 år siden, forstår jeg ikke at man ikke kan forstår hvordan TS kan brug af prostitution som en dealbreaker, uanset hvornår det så skete. At det er 'forældet' synes jeg virker som et meget mærkeligt argument, for så skulle det jo betyde at man burde kunne se bort fra alle handlinger, uanset hvilke handlinger det er, hvis det er sket for lang tid siden.
1
You know what the issue is with this world? Everyone wants a magical solution to their problem, and everyone refuses to believe in magic.
Brugeravatar
Aragorn
Indlæg: 7323
Tilmeldt: 9. jul 2017, 20:50
Kort karma: 1558
Likede indlæg: 23139

Re: Accept eller kompromis?

Indlægaf Aragorn » 31. aug 2017, 09:37

Aima skrev:
Jeg har muligvis overset det, men er det fremlagt som om, TS selv har spurgt og rodet rundt i det? Du får hende faktisk til at fremstå ret inkvisitorisk, synes jeg, og jeg kan ikke helt gennemskue hvilket grundlag, du bygger din opfattelse på? Min egen umiddelbare tanke var faktisk, at emnet havde været vendt tilfældigt som så mange emner vel gør i de der parforholdskoncepter, og at det derved var kommet frem. At manden måske selv havde nævnt det sådan lidt en passant, eller at TS havde følt sig tryg nok ved at spørge, forstået på den måde, at hun fornemmede det ville være ok med manden, at få stillet det spørgsmål.

For jeg er sådan set enig i at fortid er fortid og at det er enhvers eget valg, hvad de vil delagtiggøre hvem i. Havde det her eksempelvis handlet om en kæreste der havde fundet ud af, hendes kæreste direkte adspurgt havde løjet om et luderbesøg der lå et årti tilbage i tiden, så havde jeg 100% taget kærestens parti. Jeg synes ikke man har krav på eller ret til at vide alt muligt privat om hinandens fortid, fordi man er kærester, og ville eneste mulighed for at slippe udenom snagende spørgsmål man ikke ønskede at svare ærligt på at stikke en plade, jamen so be it. Vælger man derimod helt frivilligt, og det er som sagt mit indtryk her, at smide diverse kontroversielt fortidsstuff på bordet, er min holdning, at man også må acceptere, dette kan medføre en reaktion hos modparten.

Jeg synes, TS' kærestes manglende anerkendelse af at det her trigger noget ærgerligt hos hende er desavouererende as fuck, og jeg synes det er helt vildt synd for TS, at hun nærmest står alene med at forsøge at løse et problem i deres forhold, fordi han, i mine ører, ikke engang gider se det fra hendes perspektiv.


Vi er faktisk fuldstændigt enige. Som jeg har anføt i to tidligere indlæg, så er det af væsentlig betydning, om oplysningerne er smidt på bordet af en ufølsom (og usofistikeret) mand, eller om de er kommet frem gennem direkte spørgsmål.

Det er faktisk altafgørende i forhold til problematikken som vi oplever den netop her i tråden, og ikke på et mere generelt plan.

Jeg har opfattet det som, at oplysningerne er kommet frem efter målrettede spørgsmål. Den opfattelse ligger til grund for de indlæg jeg har skrevet. Har jeg taget fejl der, bliver mine indlæg naturligvis ugyldige som konsekvens.
1

Essen meine sheisse. Schmäct gut, jah?
All poopoo times are peepee times, but not all peepee times are poopoo times.
Brugeravatar
Aima
Indlæg: 3595
Tilmeldt: 23. aug 2015, 01:43
Kort karma: 1397
Likede indlæg: 15898

Re: Accept eller kompromis?

Indlægaf Aima » 31. aug 2017, 09:42

Aragorn skrev:
Animi skrev:
Men man behøver jo heller ikke at spørge om alt - nogen gange kommer oplysninger frem af sig selv. Så hvorfor kan det være at det er mærkeligt at TS i det her tilfælde ikke kan se bort fra det, når du heller ikke vil kunne se bort fra alt?
Og hvis alt vi har gjort definerer os, synes jeg det virker modsigende samtidig at sige at ældre handlinger ikke har indflydelse på nutiden.


Fordi det at gå ud fra noget der er sket for rigtigt længe siden er at operere inden for den forkerte referanceramme! Det er det samme som når man har et problem, og der kommer en person hen til dig og siger 'bare rolig om 100 år er der ikke nogen der husker det alligevel' - nej, det er da rigtigt nok, man hvad hjælper det nu? Intet. Man skal have styr på sin referenceramme.

Igen rammer vi alt eller intet diskussionen. Hvis jeg ikke kan se bort fra alt, hvorfor er det så underligt at TS ikke kan se bort fra prostitution. Men prostitution er ikke alt. Det er noget meget specifikt. Vi diskuterer benyttelse af prostitution for mange år siden, og betydningen af dette nu - det er dét, vi diskuterer her i tråden. Hvilket jeg simpelthen ikke kan se, har nogen som helst betydning nu.

Til gengæld kan jeg sagtens se, at den nutidige holding (og forbrug) i forhold til prostitution, og måske endda forbruget i den nære fortid, kan have en betydning.

Det er rigtigt at nogle gange kommer tingene af sig selv. Hvis jeg oplevede, at nogen sad og snakkede om at de brugte prostituerede for mange år siden, ville jeg bestemt spørge mig selv om, hvorfor de sad og fortalte mig det, nu. Jeg ville mene det var en eklatant mangel på dømmekraft at sidde og vælte ud med dybt private - og konstroversille - ting, og jeg ville ganske sikkert forsøge at afklare, om det var gennemgående i pågældende persons væremåde, fordi jeg ville finde det ekstremt usympatisk for det første, for det andet fordi det afgjort siger noget om, hvor sofistiskeret et menneske man har med at gøre, hvis de ikke forstår at visse ting skal holdes i det skjulte og private.

Derfor er det - som jeg også skrev tidligere - væsentligt, om manden bare sagde det af sig selv, eller om der blev spurgt til det. For det ændrer meget hurtigt billedet af, hvem der mangler indføling med situationen.



Jeg har lige skimmet tråden hurtigt igennem, og TS benævner det som at manden 'smed en bombe', hvorefter hun så spurgte ind til det og han svarede åbent.


Derudover synes jeg det er værd at bemærke, at dét det der faktisk virker til at fylde mest hos TS ikke er mandens luderbesøg isoleret set, men nærmere hans manglende afstandstagen til det i dag og hans manglende vilje til at ville anerkende berettigelsen af, at det gør indtryk hos hende og at hun føler behov for at reagere. Jeg kan tage fejl, men det er altså mit umiddelbare indtryk.

Jeg synes, sagt med oprigtig respekt, at du skal prøve at læse TS' indlæg igen, for det virker altså i min optik lidt som om, du har fået hende fejlpositioneret i konflikten.
3
I'll stick with hell no's and headphones...
Brugeravatar
Aragorn
Indlæg: 7323
Tilmeldt: 9. jul 2017, 20:50
Kort karma: 1558
Likede indlæg: 23139

Re: Accept eller kompromis?

Indlægaf Aragorn » 31. aug 2017, 09:46

Animi skrev:
Jeg synes du virker meget svævende i alt det du skriver to be honest :P . Min pointe er at hvis du også har en specifik dealbreaker som du ikke vil kunne se bort fra, uanset om det skete i går eller for 20 år siden, forstår jeg ikke at man ikke kan forstår hvordan TS kan brug af prostitution som en dealbreaker, uanset hvornår det så skete. At det er 'forældet' synes jeg virker som et meget mærkeligt argument, for så skulle det jo betyde at man burde kunne se bort fra alle handlinger, uanset hvilke handlinger det er, hvis det er sket for lang tid siden.


Forklar, hvad du mener er svævende.

Mine dealbreakers går et helt andet sted end her. Vi skal hen omkring mord, før jeg står af, og jeg kan sagtens forestille mig en situation, hvor det alligevel ikke ville være en dealbreaker.

Incest og seksuelle overgreb ville jeg stå af på - og nej, jeg anser ikke prostitution for et seksuelt overgreb. Jeg er faktisk ikke helt sikker på mit syn på prostitution, det er i en gråzone. Men der er noget meget essentielt i et frit samfund i, at man ikke forbyder alt, man ikke synes om, blot fordi man ikke synes om det. Af samme årsag er jeg imod et forbud mod burka og tørklæder.

Men hvad i alverden kan du bruge min personlige dealbreaker til, når det drejer sig om at måle den dealbreaker TS har lagt på bordet? Det giver ingen mening. Det er som at måle et talent for at male, ved at lade en person spille guitar - det er begge kunstneriske og kreative områder, men mere har de dog heller ikke til fælles.
1

Essen meine sheisse. Schmäct gut, jah?
All poopoo times are peepee times, but not all peepee times are poopoo times.
Brugeravatar
Animi
Indlæg: 7467
Tilmeldt: 24. okt 2015, 14:47
Kort karma: 823
Likede indlæg: 19509

Re: Accept eller kompromis?

Indlægaf Animi » 31. aug 2017, 09:49

Aragorn skrev:
Animi skrev:
Jeg synes du virker meget svævende i alt det du skriver to be honest :P . Min pointe er at hvis du også har en specifik dealbreaker som du ikke vil kunne se bort fra, uanset om det skete i går eller for 20 år siden, forstår jeg ikke at man ikke kan forstår hvordan TS kan brug af prostitution som en dealbreaker, uanset hvornår det så skete. At det er 'forældet' synes jeg virker som et meget mærkeligt argument, for så skulle det jo betyde at man burde kunne se bort fra alle handlinger, uanset hvilke handlinger det er, hvis det er sket for lang tid siden.


Forklar, hvad du mener er svævende.

Mine dealbreakers går et helt andet sted end her. Vi skal hen omkring mord, før jeg står af, og jeg kan sagtens forestille mig en situation, hvor det alligevel ikke ville være en dealbreaker.

Incest og seksuelle overgreb ville jeg stå af på - og nej, jeg anser ikke prostitution for et seksuelt overgreb. Jeg er faktisk ikke helt sikker på mit syn på prostitution, det er i en gråzone. Men der er noget meget essentielt i et frit samfund i, at man ikke forbyder alt, man ikke synes om, blot fordi man ikke synes om det. Af samme årsag er jeg imod et forbud mod burka og tørklæder.

Men hvad i alverden kan du bruge min personlige dealbreaker til, når det drejer sig om at måle den dealbreaker TS har lagt på bordet? Det giver ingen mening. Det er som at måle et talent for at male, ved at lade en person spille guitar - det er begge kunstneriske og kreative områder, men mere har de dog heller ikke til fælles.


Jeg kan ikke bruge dine personlige dealbreakers til noget, andet end at jeg synes det er vildt at man kan være SÅ uforstående for at nogen mennesker har dealbreakers der ikke nødvendigvis kan forældes, fordi det går så stærkt imod ens grundværdi og menneskesyn. Man behøver selvfølgelig ikke være enig i dealbreakeren, men at man på den måde kan negligere andres menneskers følelser forstår jeg ikke.
1
You know what the issue is with this world? Everyone wants a magical solution to their problem, and everyone refuses to believe in magic.
fisken80
Indlæg: 22074
Tilmeldt: 18. aug 2015, 16:13
Kort karma: 1127
Likede indlæg: 52050

Re: Accept eller kompromis?

Indlægaf fisken80 » 31. aug 2017, 09:54

FletpArkett skrev:Jeg synes det er rigtig fint der kommer så mange forskellige holdninger til det her frem, men lyt til en der har været igennem nøjagtigt det samme, og hvor det aspekt smadrede forholdet og vores sexliv totalt : du kan ikke bruge andres holdninger til det her til noget.
Du kan kun lytte til din mavefornemmelse og følge den.

Muligt andre herinde kan fortælle dig at du dømmer, er snæversynet osv - at prostitution ikke er værre end porno ( WTF ?!? Jeg synes godt nok der er stor forskel... ) men sagen er bare - at når man har en masse følelser investeret i et andet menneske, så er ens følelser irrationelle og tingene kan ikke sættes sådan op, når man står midt i det.

Har du et problem med det nu, vil det sikkert bare kulminere og blive værre. Jeg var også SÅ fjong med prostitution lige indtil jeg stødte på nogle sites i min exkærestes historik på computeren. Han gik til bekendelse og fortalte at han i årevis havde dyrket prostituerede, ikke gjorde det længere, men havde en fascination af det stadig. Allerede der skulle forholdet være stoppet.

Jeg kunne ikke deale med at han havde en moral der gjorde, at han synes det var helt fint at stikke den op et sted jeg synes var ulækkert. Og ja - det er meget politisk ukorrekt at sige det her højt. Men det synes jeg altså det er, taget i betragtning, hvor mange pikkemænd der har vendt derinde. At han synes det var lækkert at kneppe en kvinde der ikke gad ham, med mindre han betalte. At han kunne være så følelseskold at det ingen betydning havde om hun var presset til det pga stoffer, menneskehandel eller andet. Jeg syntes der var noget nederen - taber-agtigt over det ( igen noget man ikke må sige, men det gør jeg altså - for det mener jeg! ) Alle de her forbudte følelser dealede jeg med, og jeg mistede meget respekt for ham, uden at ville det. Og jeg udviklede en irrationel vrede over det. Over at den mand jeg elskede så højt, kunne gøre noget, kontinuerligt, der var mig så fjernt. Igen, mit problem, mine følelser - men følelser ER bare irrationelle, og jeg kunne bare ikke styre det.

Det påvirkede vores sexliv. Jeg var nervøs for, at hvis der var noget jeg ikke havde lyst til sexuelt, jamen så kunne han jo bare betale sig fra det, når han nu havde den moral. Igen mig der var irrationel, men sådan tænkte jeg, og dermed pressede jeg mig selv sexuelt til ting der var langt over min grænse. Og sådan udviklede og noget der for andre måske bare er en bi-ting sig til en altoverskyggende ting der dræbte det gode der var.

Når det er sagt, tror jeg mange flere mænd end man forventer har prøvet det. Forskellen for mig ligger i, om han rent faktisk har tændt på det og gjort det kontinuerligt. Jeg vil aldrig spørge en kæreste om den slags. Jeg kan ikke tåle svaret. Ren selverkendelse. Men jeg kæmpede også med det i 3 år. Måske andre er mere rummelige, mindre dømmende end jeg ? Det er de sikkert...Men moral er bare et sted JEG ikke kan gå på komproms. Og jeg har ihvertfald lært, at er mavefornemmelsen dårlig fordi man bare ikke kan have det, så synes jeg egentlig man skal lytte i stedet for at udøve vold på sig selv og forsøge at acceptere noget, der er meget fjernt fra én. Det er så ødelæggende...

Undskyld hvis jeg støder nogen med min store ærlighed, men SHIT, det har kostet mig mange diskussioner og tårer at forsøge at leve med en mand hvis moral på det område var så anderledes end min.


Der er den forskel, at man ikke selv har sex med en pornoskuespiller, og hvis det er selve dét at man har haft sex med en anden, der er issuet så forstår jeg godt forskellen, ellers ikke.
Pornoindustrien er hamrende betændt og de kvinder (og sikkert også mænd) der er med i filmene kan meget nemt være nogen, der er blevet udnyttet på det groveste, som har sex i timevis, som tvinges til at være med til sex de synes er frastødende osv.
Alligevel er det tilsyneladende fuldkommen okay for de fleste, at mænd (og kvinder) ser porno, bliver ophidsede af det, onanerer til det, bruger det som afslapning eller endda ser det med kæresten som inspiration.

Altså det er ok at se på folk der har sex sammen for pengenes skyld, men det er ikke ok at have sex med en, der har det for pengenes skyld. Det klinger simpelthen så hult og dobbeltmoralsk at jeg har svært ved at beskrive det.

Det er fint, hvis man er imod porno også, men i mine øjne er det udpræget dobbelmoralsk at se det ene som okay og det andet som ikke-okay giver simpelthen ingen mening i mit hoved.
5
litteraturen kan noget, som regneark og forvaltningsstudier ikke kan. Uden litteraturen bliver tanker og ideologier blodfattige og pulsløse.

Man VÆNNER sig til ting. Det kommer af vane. Så svært er det ikke.

Maude, din proportionssans

Tilbage til "Forhold og sex"