Han lever meget usundt og er sukkerafhængig

[Aragorn]

Det er forfejlet at sige at usund livsstil beror på dårlig begavelse alene. Man kan sagtens have en IQ på 160 og være fuldstændigt ubrugelig og ikke gøre nytte - eller være et menneske med en IQ på 95 og være særdeles produktiv.

Det handler ikke nær så meget om begavelse at leve sundt, som det handler om hvor samvittighedsfuld og pligtopfyldende man er - og korrelationen mellem disse to egenskaber og IQ er 0.

Det er et spørgsmål om personlighed og temperament. Højere IQ hjælper dig blot til at være bedre til at læse og forstå de forskellige artikler og oplysninger om emnet der udgives.

[Cupid Carries A Gun]

1. Nej, det er der ikke med mindre folk beder om hjælp.

2. Jeg mener det jeg skriver.
Hvis man spiser rigtig usundt, ryger eller drikker for meget alkohol o.s.v. Så skal man være ualmindelig dum, hvis man tror det er sundt.
For at bruge mit eget eksempel. Jeg elsker at ryge, jeg ved det er usundt. Jeg vil ikke stoppe fordi det er usundt.
Det er MIT valg og kom der en og prøvede at blande sig i det valg jeg har truffet, så fik personen at vide at han eller hun ikke skulle blande sig.

Spiser man en masse usundt mad og tror at man lever sundt. F.eks. tror at pommes frites kan gå ind og dække et behov for grøntsager. Eller hvis jeg gik rundt og troede at det at ryge ikke er så usundt, hvis bare jeg ryger et par om dagen. Jamen, så er man efter min mening ualmindelig uintelligent.

Jeg vil gerne give dit ret her, man skal ikke fortælle andre hvordan de skal leve deres liv, når man ikke kan fortælle sig selv hvor forkert det er at ryge.
Hvis man ikke kan forklare sig selv dette, så er det også urimeligt at forvente man skal kunne forklare andre hvordan man lever sundt.

Ens valg af cigaretter, er kun ens eget valg, indtil en fortæller sig selv, det ikke mere er et valg men et valg med en stor chance for at dø af det.
Det kræver nogle gange, mange , mange år før man har sagt det til sig selv nok , eller forsøgt at stoppe flere gange eller man får konstateret cancer og derefter vurderer, at man reagerede for sent. Nogle er ligeglade og ryger da ofte på dagen de siger farvel, det er jo som du siger, ens eget valg, og liv.
Nogle gange, har man familie og kærester som fortæller man ikke skal være så egoistisk og kun tænke, det er ens eget valg, for der er andre som elsker og lever med en og for en, og det er ikke respektløst at forklare det igen og igen, man skader ikke kun sig selv men andre med dette valg.

Nå, der skulle vist ikke en prædiken til her, jeg kender bare valget og cigaretten og afhængigheden, indtil den får en sørgelig udgang for en, det kan man ikke fortælle ofte nok. Har man kun sig selv, så er der klart ingen at stå til ansvar overfor og så har man fuldstændig ret, så ville jeg også gøre præcis det samme.

Jeg kunne ikke drømme om at leve mit liv for at tilfredsstille andre
Om jeg så havde lyst til at spise junk food hver dag så er det ene og alene mit valg. Ingen bør bestemme over et andet menneske i sådan en grad at man bliver kaldt egoistisk.
At være angst for at miste en person i sit liv er jo egentlig en egoistisk tanke. Man frygter det fordi man så ikke har personen at gå til mere. Man er ofte ikke trist på personens vegne med mindre der er tale om et barn eller et ungt menneske. Så bliver man trist fordi vedkommende ikke har levet det liv man synes et menneske fortjener, men når det er et voksent menneske så bliver man egoistisk og tænker på de ting man selv går glip af.

Alle følelser er egoistiske fordi de handler egentlig kun om en selv, ikke om den anden person.
Kærlighed handler om ens egne følelser for en anden person.
Det gør had, vrede og angst også.

Så spørgsmålet er, hvem der er egoistisk, når man synes man kan forlange at andre stopper med at spist usundt eller ryge fordi man gerne selv vil beholde dem lidt længere herpå jorden

Sådan kan vi jo blive ved og det gider jeg ikke
Du mener som du gør og vi behøver ikke være enige.

[DenBruneMunk]

Jeg kunne ikke drømme om at leve mit liv for at tilfredsstille andre

At være angst for at miste en person i sit liv er jo egentlig en egoistisk tanke.

Alle følelser er egoistiske fordi de handler egentlig kun om en selv, ikke om den anden person.
Kærlighed handler om ens egne følelser for en anden person.

Det hænger jo godt sammen med dit første udsagn her, så det lader vi stå tilbage som det er skrevet.