Hvor tit ser I svigerfamilien? Hvad er jeres forventninger til jeres partner?

[Bøtte]

Vi deltager som udgangspunkt begge to i alt i begge familier. Vi har været kærester i over 9 år og har to børn, så det er bare naturligt for os. Og har været det længe.
Der er selvfølglig tilfælde som fx på lørdag, hvor min mand skal på den årlige kanotur med sine venner og vi samtidigt er inviteret til en fest hos noget langt ude familien, så springer han over festen og det er helt fint med mig (omend jeg er rimelig træt af at skulle køre 150 km med en baby og en 4 årig selv ).

Da min mand arbejdede hver anden weekend proriterede vi dog, så han ikke skulle bytte vagt, for at komme med til en almindelig, ikke-rund fødselsdag.

[Summer]

Vi bor 3 timers kørsel fra min svigerfamilie, og kun 5 minutter fra min egen. Så det er selvfølgelig oftest min familie vi ser (vi ser dem hver uge). Der er mange gange hvor min kæreste slår en smut forbi mine forældre - uden mig - til en kop kaffe. Derudover plejer vi hver søndag at spise familiemiddag hos mine forældre, og der deltager vi begge hver gang.

Når vi ser min svigerfamilie, så er det altid over en weekend eller lidt længere. Jeg tager for det oftest med. Men der kan godt være perioder hvor der går mange ture til Sjælland, og der tager jeg kun med halvdelen af gangene.
Vi er begge altid med til fødselsdage, familiekomsammen og andre begivenheder.
Selvfølgelig sker det,at den ene eller anden af os ikke lige kan være med, fordi der er noget som forhindrer en i at deltage.

[Ego81]

Jer, som ikke er med hos svigerfamilie hver gang, kæresten ser dem...hvilken begrundelse bruger I, hvis sandheden er, at I trænger til at blive hjemme el.lign.?

Siger I det, som det er (eller beder kæresten om det), eller finder I på hvide løgne som f.eks. at I skal noget andet?

Og hvad hvis svigerfamilien lige vil kigge forbi, men I ikke kan overskue det?

[Anne Droid]

Jer, som ikke er med hos svigerfamilie hver gang, kæresten ser dem...hvilken begrundelse bruger I, hvis sandheden er, at I trænger til at blive hjemme el.lign.?

Siger I det, som det er (eller beder kæresten om det), eller finder I på hvide løgne som f.eks. at I skal noget andet?

Og hvad hvis svigerfamilien lige vil kigge forbi, men I ikke kan overskue det?

Vi ser min svigerfamilie tit. De bor tættere på end min egen. Men vi kan sagtens besøge hver vores familie alene. Hvis det bare er alm. hverdagsbesøg, så er det ikke nødvendigt med en begrundelse. Er det derimod fødselsdag eller fest, så "kræver" det en begrundelse.

[Shmartiesh]

Vi deltager som udgangspunkt i alt ved hinandens familier. Dog med undtagelse af at jeg arbejder weekender og hvis der er en person i svigerfamilien, eller i min egen for den sags skyld, der har fødselsdag, så bytter jeg ikke min vagt for det. Medmindre det er en stor fødselsdag eller anden vigtig begivenhed. Derfor kan min mand dog godt tage af sted til det som han nu skal med sin familie uden mig. Og det samme omvendt.

Jeg tror faktisk der er en forventning om at vi deltager, medmindre det er fordi vi skal noget andet. Vi udebliver ikke fordi vi ikke lige føler for det eller andet. Fra jeg var lille og har set mine søstre i deres forhold, så deltager de også altid i familiesammenkomster, så tror bare det er sådan det er. Heldigvis har min mand det vist på samme måde. Jeg hører i hvert fald aldrig noget brok. Hvis han en dag ikke kom med til en sammenkomst og begrundelsen ikke var at han havde andre planer, så ville min familie kigge noget sært på mig. Og det samme tror jeg min svigerfamilie ville hvis han stod i den situation.

[Purple Haze]

Vi har været sammen knap 2 år.

Vi ser den ca en gang hver anden måned.
Både hans og mine.
Vi er som regel af sted sammen, men kan godt tage alene på besøg, hvis det passer bedre ind.

[twinkle]

Jer, som ikke er med hos svigerfamilie hver gang, kæresten ser dem...hvilken begrundelse bruger I, hvis sandheden er, at I trænger til at blive hjemme el.lign.?

Siger I det, som det er (eller beder kæresten om det), eller finder I på hvide løgne som f.eks. at I skal noget andet?

Og hvad hvis svigerfamilien lige vil kigge forbi, men I ikke kan overskue det?

Jeg siger det som det er.. For mig er det OK at sige fra, man behøver ikke at hoppe og springe for folk hver gang de gerne vil ses, hvis man ikke selv har det nødvendige overskud.

[Annione]

Min familie ser vi nærmest aldrig - min far er død, min mor vil ikke se mig og mine brødre inviterer aldrig - det fungerer bedre, hvis jeg inviterer mig selv.

Mine svigerforældre ser vi nogle gange om året, ofte er det så os, der tager til Bornholm og besøger dem - så det er meget tæt i få dage. Nu har de inviteret på cruise til september, hvor vi ses være ombord i 10 dage. Jeg synes de er fantastiske at være sammen med, og jeg nyder at det bare er afslapning og ikke tvangs-smalltalk.
Vi kunne sagtens ses mere, for min skyld.

[Zoxa]

Afhænger det ikke også utrolig meget af den indbyrdes kemi?
Jeg tror jeg har været helt fantastisk heldig med svigermødre (og svigerinder for den sags skyld) og har også den dag i dag et dejligt forhold til min x-svigermor. Min første svigermor mistede jeg desværre for en nogle år siden - men vi sås indtil hendes dødsdag og det var et kæmpe tab. Hun har trods alt kendt mig siden jeg var 16 og selv om min daværende kæreste og jeg gik fra hinanden sås vi da altid til store begivenheder, eller mødtes til fks koncerter hvor han søster og jeg havde aftalt at følges. Og vi er også veninder den dag i dag.
Men den første var sådan en som jeg smuttede forbi en times tid efter skole og drak en kop kaffe med førend jeg skulle på arbejde fks. Hun var bare skøn
Og min datters farmor kan jeg sagtens finde på at mødes med (og min mor ditto) eller tage til koncert med eller invitere til skole arrangementer, hvis det er det og bare fordi det er hyggeligt.
Desværre er vores venskab mere eller mindre hemmeligt, da min eks-mand vil flippe skråt hvis han finder ud af det :-(

Men jeg har så også haft een som jeg da i den grad sagtens kunne respektere - men jeg kom aldrig til at holde af hende. Og det var helt sikkert gensidigt

[Anlewi]

Min mand og jeg deltager sammen i arrangementer i vores familier
Vores familier er ikke ret store så det er på en fornuftigt niveau.

Derudover holder vi ferie sammen med mine svigerforældre ca hvert andet år og viseversa med min familie, det er primært for vores børns skyld, men vi hygger og nu også rigtig godt sammen.

Jeg ser derudover min mor på ugentlig basis uden min mand

[Tobywan]

Jer, som ikke er med hos svigerfamilie hver gang, kæresten ser dem...hvilken begrundelse bruger I, hvis sandheden er, at I trænger til at blive hjemme el.lign.?

Siger I det, som det er (eller beder kæresten om det), eller finder I på hvide løgne som f.eks. at I skal noget andet?

Og hvad hvis svigerfamilien lige vil kigge forbi, men I ikke kan overskue det?

Man skal ikke begrunde et afbud. Det er rigeligt at sige man ikke kan den dag - hvilket jo også er sandheden.

[Anlewi]

Min mand og jeg deltager sammen i arrangementer i vores familier
Vores familier er ikke ret store så det er på en fornuftigt niveau.

Derudover holder vi ferie sammen med mine svigerforældre ca hvert andet år og viseversa med min familie, det er primært for vores børns skyld, men vi hygger og nu også rigtig godt sammen.

Jeg ser derudover min mor på ugentlig basis uden min mand

[Ego81]

Jer, som ikke er med hos svigerfamilie hver gang, kæresten ser dem...hvilken begrundelse bruger I, hvis sandheden er, at I trænger til at blive hjemme el.lign.?

Siger I det, som det er (eller beder kæresten om det), eller finder I på hvide løgne som f.eks. at I skal noget andet?

Og hvad hvis svigerfamilien lige vil kigge forbi, men I ikke kan overskue det?

Man skal ikke begrunde et afbud. Det er rigeligt at sige man ikke kan den dag - hvilket jo også er sandheden.

Jo, men det er lidt sværere at sige det sådan til en kæreste, man bor sammen, hvis han udmærket ved, at man ikke har nogen planer.

[twinkle]

Jer, som ikke er med hos svigerfamilie hver gang, kæresten ser dem...hvilken begrundelse bruger I, hvis sandheden er, at I trænger til at blive hjemme el.lign.?

Siger I det, som det er (eller beder kæresten om det), eller finder I på hvide løgne som f.eks. at I skal noget andet?

Og hvad hvis svigerfamilien lige vil kigge forbi, men I ikke kan overskue det?

Man skal ikke begrunde et afbud. Det er rigeligt at sige man ikke kan den dag - hvilket jo også er sandheden.

Jo, men det er lidt sværere at sige det sådan til en kæreste, man bor sammen, hvis han udmærket ved, at man ikke har nogen planer.

Men er der noget galt i at sige, at man simpelthen ikke har lyst?

[Ego81]

Jer, som ikke er med hos svigerfamilie hver gang, kæresten ser dem...hvilken begrundelse bruger I, hvis sandheden er, at I trænger til at blive hjemme el.lign.?

Siger I det, som det er (eller beder kæresten om det), eller finder I på hvide løgne som f.eks. at I skal noget andet?

Og hvad hvis svigerfamilien lige vil kigge forbi, men I ikke kan overskue det?

Man skal ikke begrunde et afbud. Det er rigeligt at sige man ikke kan den dag - hvilket jo også er sandheden.

Jo, men det er lidt sværere at sige det sådan til en kæreste, man bor sammen, hvis han udmærket ved, at man ikke har nogen planer.

Men er der noget galt i at sige, at man simpelthen ikke har lyst?

Næ, ikke medmindre det medfører skuffelse og en masse spørgsmål fra svigerfamilien, som kæresten så skal håndtere, når han mødes med dem alene.

Jeg ser kun min svigerfamilie til større arrangementer som fødselsdage o.lign., hvor jeg heller ikke altid har lyst, men det ville ikke være en acceptabel undskyldning ifølge hverken kæresten eller svigerfamiliem.