Vi flytter sammen - hvor meget opmærksomhed kan jeg forvente?

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Brugeravatar
Hunkat
Indlæg: 7787
Tilmeldt: 20. aug 2015, 03:20
Kort karma: 574
Geografisk sted: Mellem månen og en drøm
Likede indlæg: 19143

Re: Vi flytter sammen - hvor meget opmærksomhed kan jeg forvente?

Indlægaf Hunkat » 17. jul 2017, 18:00

Jeg tror en problematik som mange måske ikke er opmærksomme på når de flytter sammen med nogen første gang er at når man bor sammen så er et aktivt tilvalg af f.eks. computer og mobil et aktivt fravalg af den anden. Og det kan være svært at få øje på hvis man ikke lige ved hvad man leder efter men bare synes 'noget' er galt. Det er anderledes når man ses indimellem, så er hverdagen og tiden man bruger sammen adskilt og man dedikerer 100% til begge situationer.
Selvfølgelig skal man ikke hænge på hinanden 24/7 men lige nu lyder det som om hans version af flytte sammen = mit liv fortsætter som det plejer og når jeg så keder mig står der en kramme/sex/hygge/spise partner parat og din version er = vores hyggedage sammen er nu fuldtidsbeskæftigelse. Ingen af delene holder i længden.
I bliver simpelthen nødt til at tale om jeres forventninger. Ikke 'du er dum og spiller computer hele tiden', I er nødt til at finde et kompromis. Det er hyggeligt at ligge i ske de to gange om ugen man ser kæresten. Det er ikke nødvendigvis hyggeligt hele tiden og I er begge nødt til at affinde jer med den balancegang.

Det med sexen henover en weekend ville jeg altså ikke lægge så meget i. Herregud, det er to dage. Hvis det bliver ved er du selvfølgelig nødt til at gøre noget med lige ville jeg helt bestemt lade det ligge....
13
L'enfer, c'est les autres

First debat-mover :rock:

Persnikedy skrev
Hun er så på tværs at de skal have fat i de slæbebåde fra Suez kanalen
Brugeravatar
Tanten
Indlæg: 1926
Tilmeldt: 14. aug 2015, 12:03
Kort karma: 457
Geografisk sted: Aarhus
Likede indlæg: 9624

Re: Vi flytter sammen - hvor meget opmærksomhed kan jeg forvente?

Indlægaf Tanten » 17. jul 2017, 20:55

uptowngirl skrev:Hej alle
Tak for jeres mange svar. Dilemmaet gik dog ikke på om vi skal flytte sammen eller ej, da det er noget vi skal og begge føler er rigtigt for forholdet. Der er mange positive ting også, men de er ikke nævnt, da jeg ønskede feed back på hele opmærksomhedsproblematikken og viden om, hvor meget nærvær og nærhed, der forekommer i jeres forhold.
Jeg er syg og kan derfor ikke altid selv vurdere, hvornår jeg er rimelig, derfor havde jeg brug for andres erfaringer. Håber på lidt flere på det område og ikke flere "i skal ikke flytte sammen".
Det er selvf. en debat og alle må sige, hvad de vil, men det hjælper mig bare ikke rigtigt.


Jeg har selv en diagnose der gør, at jeg kan være meget sårbar i de nære relationer. Jeg har med tiden lært, at det ikke er min partners ansvar at sørge for, at de svære følelser ikke opstår hos mig - det er mit eget.

Du er selvfølgelig i din gode ret til at lukke ørerne for de råd, du får herinde, men jeg spår ikke jeres samliv mange chancer, hvis du ikke lægger fokus på at få styr på dine issues, før I flytter sammen.

Du har jo taget beslutningen, siger du - uden at vide, hvad du evt. kan forvente mht. "opmærksomhed", dvs. uanset hvad vi andre svarer.
5
Brugeravatar
FruKuk
Indlæg: 5645
Tilmeldt: 16. sep 2015, 18:05
Kort karma: 927
Likede indlæg: 10021

Re: Vi flytter sammen - hvor meget opmærksomhed kan jeg forvente?

Indlægaf FruKuk » 17. jul 2017, 21:34

Hvis jeg kun skal forholde mig til spørgsmålet omkring opmærksomheden, når man bor sammen, så vil jeg sige, at jeg får markant mere opmærksomhed på en jævn dag, end du beskriver, du fik af din kæreste i "prøveperioden". Vi har dog også dage a la dem, du beskriver - men vi har boet sammen i over 12 år, har 2 mindre børn og begge i jobs med arbejde på alle tider af døgnet. Gnisten er nogle dage til at overse, men jeg vil dog alligevel påstå, at vores gensidige opmærksomhed overfor hinanden er markant højere end det, du beskriver.
1
JoyNips
Indlæg: 12053
Tilmeldt: 21. dec 2015, 12:25
Kort karma: 1386
Likede indlæg: 33895

Re: Vi flytter sammen - hvor meget opmærksomhed kan jeg forvente?

Indlægaf JoyNips » 18. jul 2017, 04:51

Jeg vil ikke melde mig i koret af folk der råber "drop ham." Men det er tydeligt at I lige skal forventningsafstemme lidt og indgå klare aftaler for hvordan jeres samliv skal være. Jeg ville fx insistere på at man går i seng samtidig og at der ikke surfes mobil i soveværelset. Og så skal I også have talt om hvor meget tid I skal bruge sammen og hvor meget tid, I må bruge til at koble af. 5-7 timer dagligt på at koble af med computer synes jeg er i overkanten. I grove træk bruger man jo 8 timer på at sove, 8 timer på arbejde og har 8 timer fritid. Bruger han 7 af sine fritidstimer på computer er den sidste time jo nærmest gået med toiletbesøg og tandbørstning og så er der ikke tid noget jer-tid.
0
“Man kan blive taget på røven. Og man kan blive taget røven på. Begge dele kan være dejligt. Men begge dele kan også være det modsatte. Sådan er livet.”
- Onkel Reje
Brugeravatar
LaScrooge
Indlæg: 7569
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 1897
Likede indlæg: 24590

Re: Vi flytter sammen - hvor meget opmærksomhed kan jeg forvente?

Indlægaf LaScrooge » 18. jul 2017, 06:33

Min kæreste og jeg giver hinanden masser af opmærksomhed, men hvad kan du bruge det til? Vi er begge meget fysiske mennesker, vi er romantiske, vi flirter og snakker og spiller op til hinanden, og vi vil som regel de samme ting når vi er hjemme. Vi har hinandens opmærksomhed når det er vigtigt, vi mærker hinandens stemninger og er opmærksomme på hinandens behov - følelsesmæssigt, socialt, fysisk. Der er passer af kram og kys og nus i forbifarten, masser af søde ord og små og store kærlighedserklæringer. Allerhelst dyrker vi sex hver dag, mere eller mindre, gerne flere gange om dagen. Det er sådan vi passer sammen, men det er ikke sådan det har været med nogle af vore tidligere forhold og det skyldes, at vi er et godt match på den række punkter - vi er meget ens på de områder.

Det kan godt være, at du er mere følsom for tiden og derfor har sværere ved at finde ud af, om du er for krævende, eller om du er for sensitiv, men jeg tænker, at det er vigtigt, at din kæreste kan hjælpe dig igennem svære perioder ved at få dig til at føle dig tryg ved at være der. Det er sværet at håndtere nedture, hvis man ikke kan støtte sig op ad sin nærmeste; hvis man i stedet hele tiden skal arbejde med sig selv, fordi man føler sig ulykkelig og mangler noget, og ikke får det - og heller ikke får den respons der hjælper en med at se sig selv klarere. En kæreste skal også være et spejl og en sparringspartner, én der hjælper en med at navigere i svære tider, hvor man er faret vild.
1
And we both know: I will be delicious
Brugeravatar
Yuna
Indlæg: 450
Tilmeldt: 13. maj 2016, 15:51
Kort karma: 39
Likede indlæg: 1527

Re: Vi flytter sammen - hvor meget opmærksomhed kan jeg forvente?

Indlægaf Yuna » 18. jul 2017, 08:01

Jeg står snart i den modsatte situation, hvor jeg er bange for at få for meget opmærksomhed, når vi flytter sammen :)

Jeg har enormt brug for at være meget alene - ellers bliver jeg meget stresset, og min kæreste har meget brug for at være sammen med mig.

I et tidligere forhold blev vi simpelthen nødt til at flytte fra hinanden igen, men forblev kærester i et stykke tid efter. Jeg har nok mindet en smule om din kæreste dengang (foruden "mobil-afhængigheden", og manglende opmærksomhed om morgenen), og jeg lukkede mig tit inde, og havde det faktisk rigtig dårligt med det, men det var et behov jeg havde for at kunne få tingene til at hænge sammen.

Men jeg elsker min kæreste så meget, og det næste skridt i vores forhold, vil være at flytte sammen, for tror ikke vi duer til at være COLA kærester for evigt :)

Jeg ved godt at jeg skal ofre meget af min alene-tid ved dette, men håber også han forstår at han skal ofre lidt af sin trang til at være sammen med mig hele tiden.

I dit tilfælde synes jeg så, at DU ofrer for meget af din "personlighed", ved at flytte sammen. I skal hver især ofre lidt, men synes, at han ikke rigtig virker til at gå på kompromis, med dine behov.

Selv om jeg har brug for meget alene-tid, så ville jeg være skuffet over hans opførsel.

Det er altid så nemt at sige, at I skal tage en snak om det, men at flytte sammen er altså et stort skridt, og tit både følelsesmæssigt og økonomiskt hårdt, hvis I finder ud af, at det ikke går
0
Pille, pille ned...så har man taget nej-hatten på igen...
Brugeravatar
Mi55y
Indlæg: 8940
Tilmeldt: 14. aug 2015, 07:16
Kort karma: 1052
Geografisk sted: Århus med bolleÅ
Likede indlæg: 18169

Re: Vi flytter sammen - hvor meget opmærksomhed kan jeg forvente?

Indlægaf Mi55y » 18. jul 2017, 08:32

Min kæreste er også glad for at spille computer - det er sådan han stresser bedst af. Samtidig er han B-menneske og jeg er A-menneske. Da vi flyttede sammen, skulle jeg altså lige pludselig vænne mig til, at vi ikke gik i seng samtidig langt de fleste dage. Det problem har vi løst ved, at han "putter" mig, når jeg går i seng. Dvs. han kommer ind og ligger hos mig i 5-10 min., hvor vi lige får nusset og snakket lidt samt sagt ordentligt godnat. Det fungerer ret fint, og jeg får opfyldt mit behov for pillow-talk, samtidig med at han kan spille computer til efter midnat, hvis han lyster.

Han har også et større behov for alenetid end jeg. Eller, jeg er også glad for at være alene, men jeg kan godt være alene, mens han er i rummet, hvis det giver mening. Der har han mere brug for at sidde inde ved computeren med lukket dør. En aften som i går gik vi først en tur på en times tid efter aftensmaden, og så burrede han sig inde med computeren resten af aftenen - indtil han kom ind og puttede mig og derefter indtog han stuen og så GoT.

Så det handler om at indgå nogle kompromiser, så begge parter bliver tilgodeset. Og så skal man acceptere, at det ikke nødvendigvis er et fravalg af dig, hvis han har brug for alenetid. Jeg ved f.eks., at når min kæreste lukker døren ind til kontoret, så er det fordi, han trænger til det. Og det er fint! For jeg ved, at det så giver ham energi til måske at hænge ud med mig hele den næste aften.

I bliver nødt til at tale om, hvad I hver især forventer. Og lave nogle aftaler om, at en aften med computer er fint, men at det så også skal efterfølges af noget opmærksomhed til parforholdet. For det er vigtigt at huske at sætte tid af til hinanden, når man flytter sammen, så man ikke ender med kun at se hinanden over aftensmaden og på badeværelset om morgenen. Min kæreste kan godt gå lidt aftale-amok nogle gange. Vi har så en fælles kalender i køkkenet, hvor vi skriver aftaler ind. Hvis jeg så kan se, at nu begynder det at knibe med tid til os, så laver vi en aftale om, at den og den dag skal vi lave noget sammen, og så skriver vi "Fridag" ind i kalenderen.

Det er en omvæltning for forholdet at flytte sammen, og mange ting skal tilvænnes og tillæres - og man kommer ikke mange vegne uden at tale sammen om det.
8
S - 09.10.18 :love2:
K - 05.03.21 :love:
Brugeravatar
Luffegås
Indlæg: 2839
Tilmeldt: 18. dec 2015, 09:17
Kort karma: 231
Geografisk sted: Fyn
Likede indlæg: 5529

Re: Vi flytter sammen - hvor meget opmærksomhed kan jeg forvente?

Indlægaf Luffegås » 18. jul 2017, 14:04

Jeg er nok mere over i din kærestes "alley", da jeg også nød meget solotid, og min kæreste omvendt kun så lyset komme ud af numsen på mig og synes vi skulle være sammen om alt.
Jeg ville også game, så han forsøgte så, med succes at gøre mig interesseret i computerspil han kan lide, og så fik vi langsomt det sammen.

Nogengange siger jeg til ham at han gerne må gå senere i seng hvis han vil end mig, men vi har aftalt vi altså begge skal gå i seng samtidig, for at få så god en hverdag som mulig.

Det du er ude for, er sådan noget man normalt først oplever efter at der er gået hverdag og vasketøj i den, og synes sagtens du kan forlange ens sengetider i starten.. Har han ferie er det selvfølgelig noget andet..

Men har du snakket med ham?
0
Søger ikke gode råd, medmindre jeg har spurgt.
Brugeravatar
Mi55y
Indlæg: 8940
Tilmeldt: 14. aug 2015, 07:16
Kort karma: 1052
Geografisk sted: Århus med bolleÅ
Likede indlæg: 18169

Re: Vi flytter sammen - hvor meget opmærksomhed kan jeg forvente?

Indlægaf Mi55y » 18. jul 2017, 15:14

Luffegås skrev:Det du er ude for, er sådan noget man normalt først oplever efter at der er gået hverdag og vasketøj i den, og synes sagtens du kan forlange ens sengetider i starten.. Har han ferie er det selvfølgelig noget andet..


Men folk har jo forskellige søvnbehov. Min kæreste fungerer fint på 6 timers søvn hver nat - jeg skal have min. 7 og helst 8 timers søvn. Så hvis han skulle følge mit beohv, så ville han jo ligge flere timer i sengen hver uge og trille tommelfingre.
4
S - 09.10.18 :love2:
K - 05.03.21 :love:
Brugeravatar
uptowngirl
Indlæg: 125
Tilmeldt: 5. feb 2017, 21:12
Kort karma: 21
Likede indlæg: 178

Re: Vi flytter sammen - hvor meget opmærksomhed kan jeg forvente?

Indlægaf uptowngirl » 19. jul 2017, 12:25

BlueBunny skrev:Jeg vil anbefale jer at få en god snak.
Evt aftale faste rammer (er det ikke det som føles rart når du har ocd)?
Engang imellem er det ok med computer efter film, andre gange er det putte tid. Din aften, min aften, vores aften.
Når så i har haft lidt af hvert så kan i måske løse op for det.
Jeg kan følge behovet for både "min tid" og "vores tid".
Jeg synes i skal springe ud i det netop pga jeres situation. Og et halvt år som gode kærester er en god baggrund.


Tak for dette rigtig gode råd. Vi fik en god snak om det i går og aftalte at vi køber en kalender, så vi kan planlægge fællestid. Det gør mig mere rolig og giver mig de faste rammer jeg har brug for og han kan game med god samvittighed :)
Vi skal nemlig springe ud i det, da min angst desværre forværres af at vi ikke bor sammen. På trods af weekenden har jeg det stadig bedre, når vores hverdag er sammen, end hvis der går flere dage, hvor vi ikke ses. Og ja, vi er heldigvis gode kæreste 80 % af tiden :D og desværre stort set kun dårlige kærester, når jeg har det rigtig skidt.

Aragorn skrev:Jeg vil skrive hvad jeg mener, er rigtigt - så præcist jeg kan. Derefter deltager jeg ikke i tråden mere.

Jeg skriver ikke dette, for at såre dig, eller være nederdrægtig eller med ondt i sinde. Jeg skriver det, fordi jeg tror, det er så tæt på sandheden, som jeg kan komme, vurderet ud fra, hvad du har skrevet - hvilket er din sandhed - og vurderet ud fra, hvordan jeg tolker det, hvilket er min sandhed.

Du har skrevet dette oplæg, fordi 'noget' i dig, har fortalt dig, det måske er en dårlig idé, at flytte sammen med ham. En del af dig, der ikke er din bevidsthed - nogle vil kalde det underbevidsthed, andre sammenvittighed - hvad det egentlig er, der snakker i vores bevidsthed, det ved vi ikke.

Efter du har skrevet oplægget her, har en del mennesker konkluderet, at I ikke vil få det godt sammen. Hvorfor har de dét? Det har de, fordi, du var nødt til at forcere manden til at være sammen med dig. Han skulle overtales til at ligge i sengen med dig, sexlivet gik på retur og han var mere i sin egen verden, end i jeres samlede verden.

Det plejer, at være meget sikre tegn på, at et forhold ikke har det godt, eller ikke er så godt, som man troede det var. Derfor reagerer alle ens, og siger - det burde du ikke gøre.

Noget sagde til dig, at måske er det ikke en god idé, så derfor skrev du dit oplæg. Det var første advarsel.
Du har tænkt det ikke kan gå på den måde, det er anden advarsel.
Folk herinde siger: Det er et dårligt valg. Det er tredje advarsel.

Hvis du vælger at overhøre disse advarsler og gør det alligevel, så tror jeg oprigtigt, det vil gå helt galt for jer - og du vil have det ENDNU værre til den tid, når alt ramler, fordi du blev advaret mens du gjorde det, af dig selv, at det var en dårlig idé, men du gjorde det alligevel. Det vil føles meget værre, end det føles lige nu, når vi andre siger, det ikke bliver godt. Det vil føles meget værre, end at tænke dit forhold igennem nu, og måske komme frem til, at det ikke går - og din vrede vil falde tilbage på dig selv, fordi du inderst inde, vidste du gjorde det forkerte, men gjorde det alligevel. Det er den absolut værste måde, at føle sig dum på.

Hvis du flytter sammen med din kæreste, så tror jeg helt ærligt, at du ofrer hvad du kunne have i fremtiden, for det, du gerne vil have nu. Det er altid en meget dårlig byttehandel.


Jeg ved du skriver, at du vil stemple ud af debatten, men jeg vil blot komme med en kort bemærkning. Jeg har som sagt angst og er derfor bange for stort set alt. I mit liv er der stort set aldrig en beslutning, der føles 100% rigtig og derfor må jeg springe ud i ting nogengange alligevel, da jeg ellers bliver meget begrænset. Derfor vil vi gerne flytte sammen, da det heldigvis føles helt rigtigt i mine gode perioder.

Hunkat skrev:Jeg tror en problematik som mange måske ikke er opmærksomme på når de flytter sammen med nogen første gang er at når man bor sammen så er et aktivt tilvalg af f.eks. computer og mobil et aktivt fravalg af den anden. Og det kan være svært at få øje på hvis man ikke lige ved hvad man leder efter men bare synes 'noget' er galt. Det er anderledes når man ses indimellem, så er hverdagen og tiden man bruger sammen adskilt og man dedikerer 100% til begge situationer.
Selvfølgelig skal man ikke hænge på hinanden 24/7 men lige nu lyder det som om hans version af flytte sammen = mit liv fortsætter som det plejer og når jeg så keder mig står der en kramme/sex/hygge/spise partner parat og din version er = vores hyggedage sammen er nu fuldtidsbeskæftigelse. Ingen af delene holder i længden.
I bliver simpelthen nødt til at tale om jeres forventninger. Ikke 'du er dum og spiller computer hele tiden', I er nødt til at finde et kompromis. Det er hyggeligt at ligge i ske de to gange om ugen man ser kæresten. Det er ikke nødvendigvis hyggeligt hele tiden og I er begge nødt til at affinde jer med den balancegang.

Det med sexen henover en weekend ville jeg altså ikke lægge så meget i. Herregud, det er to dage. Hvis det bliver ved er du selvfølgelig nødt til at gøre noget med lige ville jeg helt bestemt lade det ligge....


Helt enig, så skal man bare finde den rette fordeling, for jeg synes personligt det er ok at lave aktivt fravalg af den anden nogengange (jeg vil også gerne træne, gå tur med min hund og se mine veninder). Det er heldigvis ikke hans version (den snak fik vi i går) og han vil meget gerne hjælpe mig med kompromier :)
Tanten skrev:
uptowngirl skrev:Hej alle
Tak for jeres mange svar. Dilemmaet gik dog ikke på om vi skal flytte sammen eller ej, da det er noget vi skal og begge føler er rigtigt for forholdet. Der er mange positive ting også, men de er ikke nævnt, da jeg ønskede feed back på hele opmærksomhedsproblematikken og viden om, hvor meget nærvær og nærhed, der forekommer i jeres forhold.
Jeg er syg og kan derfor ikke altid selv vurdere, hvornår jeg er rimelig, derfor havde jeg brug for andres erfaringer. Håber på lidt flere på det område og ikke flere "i skal ikke flytte sammen".
Det er selvf. en debat og alle må sige, hvad de vil, men det hjælper mig bare ikke rigtigt.


Jeg har selv en diagnose der gør, at jeg kan være meget sårbar i de nære relationer. Jeg har med tiden lært, at det ikke er min partners ansvar at sørge for, at de svære følelser ikke opstår hos mig - det er mit eget.

Du er selvfølgelig i din gode ret til at lukke ørerne for de råd, du får herinde, men jeg spår ikke jeres samliv mange chancer, hvis du ikke lægger fokus på at få styr på dine issues, før I flytter sammen.

Du har jo taget beslutningen, siger du - uden at vide, hvad du evt. kan forvente mht. "opmærksomhed", dvs. uanset hvad vi andre svarer.


Jeg er også meget bevidst om at det ikke er min kærestes ansvar at sørge for at de følelser ikke opstår og jeg er i behandling. Men derfor kan vi jo stadig godt have en god snak om, hvordan han kan hjælpe mig, så vi minimerer mine flips. Jeg har været i årevis behandling uden den helt store bedring og jeg tror næppe jeg bliver issuefri indenfor en overskuelig årrække. Synes ikke jeg af den årsag, skal lade vær med at flytte sammen med en kæreste jeg elsker. Så føler jeg endnu mere at angsten ødelægger mit liv.
Mi55y skrev:Min kæreste er også glad for at spille computer - det er sådan han stresser bedst af. Samtidig er han B-menneske og jeg er A-menneske. Da vi flyttede sammen, skulle jeg altså lige pludselig vænne mig til, at vi ikke gik i seng samtidig langt de fleste dage. Det problem har vi løst ved, at han "putter" mig, når jeg går i seng. Dvs. han kommer ind og ligger hos mig i 5-10 min., hvor vi lige får nusset og snakket lidt samt sagt ordentligt godnat. Det fungerer ret fint, og jeg får opfyldt mit behov for pillow-talk, samtidig med at han kan spille computer til efter midnat, hvis han lyster.

Han har også et større behov for alenetid end jeg. Eller, jeg er også glad for at være alene, men jeg kan godt være alene, mens han er i rummet, hvis det giver mening. Der har han mere brug for at sidde inde ved computeren med lukket dør. En aften som i går gik vi først en tur på en times tid efter aftensmaden, og så burrede han sig inde med computeren resten af aftenen - indtil han kom ind og puttede mig og derefter indtog han stuen og så GoT.

Så det handler om at indgå nogle kompromiser, så begge parter bliver tilgodeset. Og så skal man acceptere, at det ikke nødvendigvis er et fravalg af dig, hvis han har brug for alenetid. Jeg ved f.eks., at når min kæreste lukker døren ind til kontoret, så er det fordi, han trænger til det. Og det er fint! For jeg ved, at det så giver ham energi til måske at hænge ud med mig hele den næste aften.

I bliver nødt til at tale om, hvad I hver især forventer. Og lave nogle aftaler om, at en aften med computer er fint, men at det så også skal efterfølges af noget opmærksomhed til parforholdet. For det er vigtigt at huske at sætte tid af til hinanden, når man flytter sammen, så man ikke ender med kun at se hinanden over aftensmaden og på badeværelset om morgenen. Min kæreste kan godt gå lidt aftale-amok nogle gange. Vi har så en fælles kalender i køkkenet, hvor vi skriver aftaler ind. Hvis jeg så kan se, at nu begynder det at knibe med tid til os, så laver vi en aftale om, at den og den dag skal vi lave noget sammen, og så skriver vi "Fridag" ind i kalenderen.

Det er en omvæltning for forholdet at flytte sammen, og mange ting skal tilvænnes og tillæres - og man kommer ikke mange vegne uden at tale sammen om det.


Tak, disse råd er så gode og ligner meget vores forhold! Og han tog heldigvis også godt imod dem :)

Og helt generelt tak for alle de andre svar, der var nogle konstruktive nogen imellem og ja, vi fik en rigtig god snak i går :) Så nu tror jeg vores sammenflytning kommer noget bedre fra start :klap:
4

Tilbage til "Forhold og sex"