Sangius skrev:Juridisk abort er en umulighed.
Hvad med de graviditeter der først opdages efter abortgrænsen?
I sådan et tilfælde ville manden være bedre stillet end kvinden. Med juridisk abort forestiller jeg mig, at han stadig ville kunne sige pænt nej tak. Kvinden må så her bare gennemføre eller tage til et land, hvor man er villig til af fjerne fosteret senere.
Sangius skrev:Hvad med de kvinder der så vælger blot at vente med at informere til efter abortgrænsen?
Det kan vel aldrig være mandens skyld? Det er altså hendes ansvar.
Sangius skrev:Det er jo umuligt at vurdere hvem der lyver, og hvem der taler sandt.
Det må domstolene afgøre. Løgn og bedrag er hverdag når det gælder børn, forældremyndigheden, samvær osv. Det er overhovedet ikke noget, der afskrækker mig. Så må man jo finde en løsning på det, men som tommelfingerrel, bør fyren selvfølgelig ikke kunne afskrive sig den økonomiske byrde efter abortgrænsen har passeret, men hvis han har handlet i god tro (dvs. ikke vidst det) synes jeg sagtens man kan argumenter for, at han også burde være sikret af lovgivningen.
Sangius skrev:
Hvad hvis en mand og en kvinde aktivt vælger at få et barn sammen, og manden efter en positiv test skifter mening? Er det rimeligt at man "i god tro" er blevet gravid, men så efterlades med valget mellem 100% ansvar (og et faderløst barn), eller en abort med dertilhørende psykiske og fysiske konsekvenser.
Det er selvfølgelig uheldigt men hvor meget ændre en juridisk abort i dette scenarie? Den eneste forskel jeg kan se, er at hun ville modtage penge af staten i stedet for ham, og at han ikke står på barnets fødselattest. Hun er da ikke ringere stillet her, end hun ville være i dag?
Sangius skrev:Hvad ske når disse mænd, der som 23årig synes det var "top neder" at skulle være far, men som 33årig står med et ønske om at møde og kende sit barn? Han ved jo hvem moderen er, og med stor sandsynlighed hvor hun bor. Skal han nægtes adgang? Hentes af politiet, få tilhold osv? Eller skal han betale for at få adgang?
Nægtes adgang. En juridisk abort er jo ment som et slags retslig (It never happend). Så han skal selvfølgelig bare holde kæft og holde sig langt væk fra det barn.
Sangius skrev:Hvad hvis barnet (under18) opsøger ham? Skal moren/barnet så straffes? Faren har jo en underskrevet ret på ikke at være involveret. Men det er jo umuligt at holde faderens identitet hemmelig - den kender mange jo, da hun i sin tid blev gravid.
Hvor gode er barnets muligheder reelt for at finde frem til ham, hvis navnet ikke står på fødselsattesten og moderen ikke giver alt for mange detaljer, og de ikke nærmest lever lige op og ned af hinanden i et lille landsby samfund? Ikke særlig gode tænker jeg.
Men hvor mange børn af mænd, der fravalgte dem og aldrig har været en del af deres liv vælger reelt at opsøge fædrene? Og nu spørger jeg blot. Jeg har ingen ide om det. Ville måske være værd at kigge på, hvor hyppigt et forekommende fænomen der er tale om.
Men under alle omstændigheder ændre juridisk abort jo ikke nødvendigvis noget her. I reglen synes jeg overhovedet ikke barn og far skal have noget som helst med hinanden at gøre, når vi taler juridisk abort, men jeg anerkender også at vi snakker om mennesker, og at den slags helt sikkert vil ske. Hvad skal vi gøre? Jamen behøver vi gøre noget? Faderen bør have forbud mod at kontakte barnet. Barnet bør holde sig væk fra faderen men synes ikke ligefrem det skal give sanktioner mod hverken barnet eller moderen... medmindre der er tale om bevidst chikane fra moderens side af mod faderen selvfølgelig, fordi hun er bitter over, at han ikke vil være med.