abcd skrev:Zombie skrev:abcd skrev:Sangius skrev:Det er noget rod, som aldrig vil kunne fungere i samfundet.
Det vil fungere på præcis samme måde som det fungerer med fædre der går fra deres børn i dag. Blot skal de ikke betale til barnet, og de har ingen medbestemmelsesret, de er retsligt som en fremmed for barnet. Det er det samme som kvinder der får børn med en kendt donor, og det kan godt fungere i samfundet.
De her mænd er ikke donorer og kan ikke sidestilles med en donor. De har haft ubeskyttet sex, de vidste kunne føre til en graviditet - det gør dem ikke til sæddonorer.
De traf et valg og må leve med de uforudsete konsekvenser på linje med kvinderne, der også betaler til disse børn (og har dem boende).
Det er fint du mener det, men jeg synes vi skal være enige om hvad forslaget om juridisk abort præcis indebærer, ellers bliver det stråmandsdiskussioner. Jeg er ret sikker på at det for langt de fleste fortalere betyder:
1) Manden kan frasige sig medbestemmelse og økonomisk ansvar for barnet.
2) Staten overtager den økonomiske byrde som manden fra frasagt sig.
Forslaget med kun 1) er et radikalt andet forslag end både 1) og 2) fordi kun 1) stiller kvinden og barnet ringere økonomisk, og det er der ikke nogen der er interesserede i - jeg har i hvert fald ikke set nogen tale for at barn og kvinde skal stå ringere økonomisk.
Men de to ting kan ikke lade sig gøre, uden at krænke barnets rettigheder og samtidig pålægge staten en kæmpe økonomisk byrde. Som jeg skrev et andet sted, skylder forældre 8 milliarder kroner til deres børn i børnebidrag. Det er blot de forældre, som skylder - det reelle beløb i børnebidrag er langt større og hvis en portion af dette skal overtages af staten, er der reelt tale om en milliardudgift.
For mig at se, er det ikke anderledes end hvis man ikke har styr på sit skattekort og ender med at skylde penge til skat. Selvom det var en fejl og hændeligt uheld, kan man ikke bare sige "ups" og overlade det til staten at betale.
Det er derudover ikke realistisk for manden at løfte bevisbyrden ift. om prævention fra hans side er brugt korrekt, om han tydeligt har frasagt sig faderskabet inden sex m.v. Det vil altså være marginalt få mænd, der kan benytte sig af juridisk abort.
Undtagelsen er, hvis vi accepterer en præmis om, at alle mænd altid kan undsige sig faderskab inden for abortgrænsen. Det er urealistisk ift. hvornår kvinder sædvanligvis opdager at de er uplanlagte gravide og hvornår de kan få adgang til en evt. abort. En mand kan aldrig få 12 uger til at beslutte sig, for så ER abortgrænsen nået.
Og når argumentet for juridisk abort bl.a. er, at kvinden kan vurdere sit eget moderskab ud fra, om hun ønsker at være enlig mor, så nytter det ikke noget at hun i praksis kun har et par dage til at bestemme sig, fordi det ellers ikke er tids nok inden abortgrænsen.
Juridisk abort er simpelthen ikke mulig at implementere i praksis af biologiske og økonomiske hensyn - og det er LANGT billigere og nemmere, hvis mænd sørger for at beskytte sig selv.
Hvis kondomet springer, kan de købe fortrydelsespillen og tage lidt morgenmad med på vejen.
- Jeg mener, at kvinder hvor det kan bevises, at de bevidst har lokket en mand i uføre for at få et barn med ham mod hans vilje, bør kunne retsforfølges for bedrageri. Jeg kan nemlig godt forstå, at det er max nederen når det sker og jeg synes, det er forkert, at mænd ikke har retssikkerhed ift. dette.
Erstatningen kvinderne skal betale mændene kan passende være samme størrelsesorden som børnepengene, hvor der kan laves en ordning, hvor mændene blot ikke skal betale omtalte børnepenge. Herefter må det formodes, at kvinderne selv finder et tilsvarende beløb i eget budget at bruge på barnet, da barnet stadig har krav på sine penge.
På denne måde sender vi som samfund et tydeligt signal om, at det ikke er okay at lave barn med en ufrivillig mand - og det vil økonomisk måske endda bedre kunne svare sig at få børn gennem en sæddonor, så vi helt undgår problematikken.