Alphilia skrev:Lige om lidt har vi begge ferie og skal slentre rundt i Paris. Jeg glæder mig så meget til at have god tid sammen langt fra hverdagen.
Årh, hvor dejligt! God tur
Alphilia skrev:Lige om lidt har vi begge ferie og skal slentre rundt i Paris. Jeg glæder mig så meget til at have god tid sammen langt fra hverdagen.
Mædem skrev:Åh, jeg er helt i vildrede over, hvad jeg skal give min kæreste i 30 års fødselsdagsgave om lidt under 14 dage. Jeg ved, at han i mange år har drømt om at købe et figursyet jakkesæt, hvilket jeg har rigtig meget lyst til at give ham et gavekort til, men det er meget dyrere end jeg har råd til.
Jeg overvejer lige nu et baristakursus, men der er noget i mig, der har lyst til at give ham noget materielt, som han kan have i mange år, nu da han fylder rundt. Desuden har jeg også på fornemmelsen, at han ikke synes, at oplevelsesgaver er helt så fede som jeg synes de er.
Maanii skrev:Jeg ved godt at mange har det modsatte problem, og det helt sikkert er værre.. Men jeg kan altså godt være lidt irriteret over at min mand altid skal være på forkant praktisk.
Vi har fri i dag, og ville sætte vores hængekøje op så vi kunne ligge i ske og små-sove i den sammen.
Men før vi sætter stativet op skal han liiiige gøde græsplænen, og når han alligevel skal i skuret og hente gødning kan han da lige tage pant og skrald med ud, og når skraldet alligevel skal ud kan han også ligeså godt lige rydde lidt op i køkkenet.
... Og før man ved af det har jeg så stået i hundrede år med en hængekøje under armen og en dyne i den anden, fordi jeg tror der er dét vi er ved.
Zombie skrev:Min kæreste ringede og ville have mig til at tjekke noget på hans Facebook, han er til koncert. Han sagde, jeg bare skulle klikke i søgehistorikken i Facebook, så kunne jeg se den side, jeg skulle ind på, for at finde den info til ham, han manglede.
Til gengæld kunne jeg så også se nogle kvindenavne, og det er ikke umiddelbart nogen han er venner med på Facebook eller nogen vi kender.
Jeg ved godt, at rigtig mange mennesker Facebook-stalker tilfældige folk og at der er alle mulige grunde til det. Men føj, det trigger min usikkerhed (som er helt min egen og ikke har noget med min kæreste at gøre) at se, at han åbenbart kun har fb-stalket unge kvinder de sidste par gange, han har gjort det.
Jeg lukkede ned med det samme og er på vej i seng. Pisse irriterende situation, for jeg vil jo gerne, at min kæreste føler, han kan bede mig om hjælp i sådanne situationer, hvor hans telefon crasher og han skal bruge noget info fra en side. Det er jo en stor tillid, han viser mig og jeg vil ikke bruge den udvisning af tillid til at dyrke min egen usikkerhed.
Samtidig kommer det til at sidde i mig i et stykke tid - på trods af, at jeg er ret afklaret med, at jeg simpelthen ikke tror på, at han har skrevet til dem eller på anden vis har brudt nogen som helst grænser. Det er bare usikkerheden ved, at han har kigget på nogle smukke, yngre kvinder i den udvidede omgangskreds (venners venner osv.), men det kunne han jo lige så godt også gøre til fester osv. Forskellen er bare, at nu ved jeg det og føler mig utilstrækkelig.
Det her minder mig om en brandert hos en veninde, hvor hun snakkede med sine andre gæster om, hvis de kunne ændre én ting ang. deres udseende og mit svar var "Jeg vil bare føle mig god nok". Det er så åndssvagt, at det skal poppe op på den måde - for rationelt ved jeg jo godt, at der ikke er noget i det og at min kæreste er ganske tilfreds med sin fangst (mig).
Bah.
bluetof1 skrev:Zombie skrev:Min kæreste ringede og ville have mig til at tjekke noget på hans Facebook, han er til koncert. Han sagde, jeg bare skulle klikke i søgehistorikken i Facebook, så kunne jeg se den side, jeg skulle ind på, for at finde den info til ham, han manglede.
Til gengæld kunne jeg så også se nogle kvindenavne, og det er ikke umiddelbart nogen han er venner med på Facebook eller nogen vi kender.
Jeg ved godt, at rigtig mange mennesker Facebook-stalker tilfældige folk og at der er alle mulige grunde til det. Men føj, det trigger min usikkerhed (som er helt min egen og ikke har noget med min kæreste at gøre) at se, at han åbenbart kun har fb-stalket unge kvinder de sidste par gange, han har gjort det.
Jeg lukkede ned med det samme og er på vej i seng. Pisse irriterende situation, for jeg vil jo gerne, at min kæreste føler, han kan bede mig om hjælp i sådanne situationer, hvor hans telefon crasher og han skal bruge noget info fra en side. Det er jo en stor tillid, han viser mig og jeg vil ikke bruge den udvisning af tillid til at dyrke min egen usikkerhed.
Samtidig kommer det til at sidde i mig i et stykke tid - på trods af, at jeg er ret afklaret med, at jeg simpelthen ikke tror på, at han har skrevet til dem eller på anden vis har brudt nogen som helst grænser. Det er bare usikkerheden ved, at han har kigget på nogle smukke, yngre kvinder i den udvidede omgangskreds (venners venner osv.), men det kunne han jo lige så godt også gøre til fester osv. Forskellen er bare, at nu ved jeg det og føler mig utilstrækkelig.
Det her minder mig om en brandert hos en veninde, hvor hun snakkede med sine andre gæster om, hvis de kunne ændre én ting ang. deres udseende og mit svar var "Jeg vil bare føle mig god nok". Det er så åndssvagt, at det skal poppe op på den måde - for rationelt ved jeg jo godt, at der ikke er noget i det og at min kæreste er ganske tilfreds med sin fangst (mig).
Bah.
Jeg bliver relativt tit konfronteret med min mands ekskone og hans eksflirt. De dukker begge op som "people you might know" fordi vi har fælles venner.
De er begge to høje, slanke, usandsynligt smukke kvinder. Jeg er lille, tyk, kedelig af udseende og på alle mulige måder IKKE den type han ellers har været sammen med ELLER den type, der (stadig) går efter ham. Han har aldrig givet mig grund til at tro, at han hellere vil være sammen med andre eller på anden måde fået mig til at føle mig utilstrækkelig.
Det gør jeg bare alligevel. Jeg ved jo godt, at det handler om mig, men åh altså... sommetider ville det bare være rart at høre, at han synes jeg er så utrolig meget smukkere/mere lækker end dem, fremfor "jamen, din personlighed er bare så meget mere mig!" og "du er så sjov og klog!".
Det kan godt være, men sommetider vil jeg for helvede bare gerne have at du synes jeg er pæn!
Zombie skrev:bluetof1 skrev:Zombie skrev:Min kæreste ringede og ville have mig til at tjekke noget på hans Facebook, han er til koncert. Han sagde, jeg bare skulle klikke i søgehistorikken i Facebook, så kunne jeg se den side, jeg skulle ind på, for at finde den info til ham, han manglede.
Til gengæld kunne jeg så også se nogle kvindenavne, og det er ikke umiddelbart nogen han er venner med på Facebook eller nogen vi kender.
Jeg ved godt, at rigtig mange mennesker Facebook-stalker tilfældige folk og at der er alle mulige grunde til det. Men føj, det trigger min usikkerhed (som er helt min egen og ikke har noget med min kæreste at gøre) at se, at han åbenbart kun har fb-stalket unge kvinder de sidste par gange, han har gjort det.
Jeg lukkede ned med det samme og er på vej i seng. Pisse irriterende situation, for jeg vil jo gerne, at min kæreste føler, han kan bede mig om hjælp i sådanne situationer, hvor hans telefon crasher og han skal bruge noget info fra en side. Det er jo en stor tillid, han viser mig og jeg vil ikke bruge den udvisning af tillid til at dyrke min egen usikkerhed.
Samtidig kommer det til at sidde i mig i et stykke tid - på trods af, at jeg er ret afklaret med, at jeg simpelthen ikke tror på, at han har skrevet til dem eller på anden vis har brudt nogen som helst grænser. Det er bare usikkerheden ved, at han har kigget på nogle smukke, yngre kvinder i den udvidede omgangskreds (venners venner osv.), men det kunne han jo lige så godt også gøre til fester osv. Forskellen er bare, at nu ved jeg det og føler mig utilstrækkelig.
Det her minder mig om en brandert hos en veninde, hvor hun snakkede med sine andre gæster om, hvis de kunne ændre én ting ang. deres udseende og mit svar var "Jeg vil bare føle mig god nok". Det er så åndssvagt, at det skal poppe op på den måde - for rationelt ved jeg jo godt, at der ikke er noget i det og at min kæreste er ganske tilfreds med sin fangst (mig).
Bah.
Jeg bliver relativt tit konfronteret med min mands ekskone og hans eksflirt. De dukker begge op som "people you might know" fordi vi har fælles venner.
De er begge to høje, slanke, usandsynligt smukke kvinder. Jeg er lille, tyk, kedelig af udseende og på alle mulige måder IKKE den type han ellers har været sammen med ELLER den type, der (stadig) går efter ham. Han har aldrig givet mig grund til at tro, at han hellere vil være sammen med andre eller på anden måde fået mig til at føle mig utilstrækkelig.
Det gør jeg bare alligevel. Jeg ved jo godt, at det handler om mig, men åh altså... sommetider ville det bare være rart at høre, at han synes jeg er så utrolig meget smukkere/mere lækker end dem, fremfor "jamen, din personlighed er bare så meget mere mig!" og "du er så sjov og klog!".
Det kan godt være, men sommetider vil jeg for helvede bare gerne have at du synes jeg er pæn!
<3
Årh ja.
Min kæreste har primært datet yngre kvinder. Jeg er begyndt at få grå hår og rynker, og har umiddelbart ikke lyst til at farve hår eller få botox lige nu.
Jeg ved godt, min kæreste synes jeg er pæn og dejlig. Men når han kigger efter andre, her virtuelt, så bliver jeg konfronteret med, at jeg ikke er den eneste pæne i verden. Og det føles rigtig ufedt, når man ikke lige har bedt om den påmindelse og et eller andet sted tit overvejer, om jeg er pæn NOK.
Vores mænd synes jo, vi er lækre, for ellers kunne de jo ikke holde ud at have sex med os flere gange end den første.
Jeg synes bare også, medier og reklamer og samfundet er gode til at fodre én med, at ens primære værdi er udseendet. Det er lidt op af bakke engang imellem.
Tak for at dele din vinkel, det er rart ikke at være alene, selvom jeg ville ønske, du (og andre) ikke også skulle døje med det. <3
bluetof1 skrev:Zombie skrev:bluetof1 skrev:Zombie skrev:Min kæreste ringede og ville have mig til at tjekke noget på hans Facebook, han er til koncert. Han sagde, jeg bare skulle klikke i søgehistorikken i Facebook, så kunne jeg se den side, jeg skulle ind på, for at finde den info til ham, han manglede.
Til gengæld kunne jeg så også se nogle kvindenavne, og det er ikke umiddelbart nogen han er venner med på Facebook eller nogen vi kender.
Jeg ved godt, at rigtig mange mennesker Facebook-stalker tilfældige folk og at der er alle mulige grunde til det. Men føj, det trigger min usikkerhed (som er helt min egen og ikke har noget med min kæreste at gøre) at se, at han åbenbart kun har fb-stalket unge kvinder de sidste par gange, han har gjort det.
Jeg lukkede ned med det samme og er på vej i seng. Pisse irriterende situation, for jeg vil jo gerne, at min kæreste føler, han kan bede mig om hjælp i sådanne situationer, hvor hans telefon crasher og han skal bruge noget info fra en side. Det er jo en stor tillid, han viser mig og jeg vil ikke bruge den udvisning af tillid til at dyrke min egen usikkerhed.
Samtidig kommer det til at sidde i mig i et stykke tid - på trods af, at jeg er ret afklaret med, at jeg simpelthen ikke tror på, at han har skrevet til dem eller på anden vis har brudt nogen som helst grænser. Det er bare usikkerheden ved, at han har kigget på nogle smukke, yngre kvinder i den udvidede omgangskreds (venners venner osv.), men det kunne han jo lige så godt også gøre til fester osv. Forskellen er bare, at nu ved jeg det og føler mig utilstrækkelig.
Det her minder mig om en brandert hos en veninde, hvor hun snakkede med sine andre gæster om, hvis de kunne ændre én ting ang. deres udseende og mit svar var "Jeg vil bare føle mig god nok". Det er så åndssvagt, at det skal poppe op på den måde - for rationelt ved jeg jo godt, at der ikke er noget i det og at min kæreste er ganske tilfreds med sin fangst (mig).
Bah.
Jeg bliver relativt tit konfronteret med min mands ekskone og hans eksflirt. De dukker begge op som "people you might know" fordi vi har fælles venner.
De er begge to høje, slanke, usandsynligt smukke kvinder. Jeg er lille, tyk, kedelig af udseende og på alle mulige måder IKKE den type han ellers har været sammen med ELLER den type, der (stadig) går efter ham. Han har aldrig givet mig grund til at tro, at han hellere vil være sammen med andre eller på anden måde fået mig til at føle mig utilstrækkelig.
Det gør jeg bare alligevel. Jeg ved jo godt, at det handler om mig, men åh altså... sommetider ville det bare være rart at høre, at han synes jeg er så utrolig meget smukkere/mere lækker end dem, fremfor "jamen, din personlighed er bare så meget mere mig!" og "du er så sjov og klog!".
Det kan godt være, men sommetider vil jeg for helvede bare gerne have at du synes jeg er pæn!
<3
Årh ja.
Min kæreste har primært datet yngre kvinder. Jeg er begyndt at få grå hår og rynker, og har umiddelbart ikke lyst til at farve hår eller få botox lige nu.
Jeg ved godt, min kæreste synes jeg er pæn og dejlig. Men når han kigger efter andre, her virtuelt, så bliver jeg konfronteret med, at jeg ikke er den eneste pæne i verden. Og det føles rigtig ufedt, når man ikke lige har bedt om den påmindelse og et eller andet sted tit overvejer, om jeg er pæn NOK.
Vores mænd synes jo, vi er lækre, for ellers kunne de jo ikke holde ud at have sex med os flere gange end den første.
Jeg synes bare også, medier og reklamer og samfundet er gode til at fodre én med, at ens primære værdi er udseendet. Det er lidt op af bakke engang imellem.
Tak for at dele din vinkel, det er rart ikke at være alene, selvom jeg ville ønske, du (og andre) ikke også skulle døje med det. <3
Jeg er faktisk ikke sikker på, at min mand synes jeg er lækker
Ikke sådan at forstå, at han tænker på Gud, konge og fædreland når vi knalder, men han er ikke ret visuelt orienteret. Han synes min hjerne er lækker, men bortset fra, at han finder det problematisk at jeg er overvægtig pga. det sundhedsmæssige aspekt, så tror jeg ikke han går op i mit udseende overhovedet. Jeg ganske enkelt han er ligeglad. Det er hele mig han er vild med, udseendet er kun en lille del. Meget lille, endda.
Det er jo både godt og skidt. Jeg tror nemlig heller ikke det er en tilfældighed, at de andre han har været sammen med, har delt nogle ret tydelige fysiske kendetegn. Der er dog den finte med de andre, at han ikke gik efter dem. De gik efter ham. Og han virker meget appellerende på en del kvinder, hvoraf flere tilhører... et bestemt segment.
Men når alt kommer til alt, er jeg jo lige så meget slave af medierne og min egen holdning til mig selv som alle andre. Sommetider vil jeg bare gerne høre, at min mand synes jeg er hot, og at han synes jeg er det smukkeste han har set. Især fordi jeg jo synes, han er virkelig pæn og lækker og alt det der. Hvilket jeg fortæller ham jævnligt.
Det går nu nok meget godt når det er min største anke i forhold til ham
Ellin skrev:Muspel skrev:Ok debatten- I må simpelthen hjælpe mig her.
Jeg har mødt min kæreste for tre måneder siden. Han er skøn, omsorgsfuld, kærlig, dejlig og helt fantastisk.
Men han har en vane, jeg allerede nu efter tre måneder er røv-træt af. Og virkelig ville ønske var anderledes.
Han prutter.
Meget. Både tit og langt. Jeg har altid været sådan en, der har tænkt, at det er helt ok at prutte foran tætte relationer. Men det her er ekstremt. Fx lå vi på sofaen i går, hvor jeg havde en hånd på maven- og kunne mærke han spændte mavemusklerne lige før prutten. Så der var ikke meget ‘ups’ over den. Han går måske en fire-fem skridt væk, hvis det er en rigtig brandskid. Altså en af dem, der varer flere sekunder. Men han ser ingen grund til at gå på toilettet for det.
Han irettesætter sine børn, hvis de prutter ved bordet eller mens der læses godnathistorie. Men prutter selv lystigt rundt om mig.
Det værste er, at det overhovedet ikke generer ham, at andre hører det. Fx fortæller han at han ikke synes det er pinligt at prutte foran hans klasse (han er lærer) og DET har jeg det simpelthen stramt med. Jeg vil gerne være stolt af min kæreste, men det der er simpelthen ... over min grænse. Og på en eller anden måde synes jeg det viser, at man ikke tager sig selv seriøst.
Men omvendt skal man jo ikke lave om på folk, og jeg gider ikke at være en frigid snerpe. Men. Øv.
Hvad ville I gøre? Kan man blande sig i den slags?
Jeg ved ikke hvad jeg skal byde ind med ift. din situation, men for mig selv ville det være en dealbreaker, særligt når forholdet er så nyt.
Jeg ville synes det er decideret klamt i det omfang og det ville kun kunne undskyldes, hvis han havde en tarmsygdom eller lignende, som var skyld i det.
Men ellers synes jeg der er ulækkert og jeg ville ikke have lyst at være nogen steder med min kæreste, hvis han pruttede løs på den måde.
Jeg ville næppe finde ham særlig tiltrækkende i det hele taget.
Muspel skrev:Ok debatten- I må simpelthen hjælpe mig her.
Jeg har mødt min kæreste for tre måneder siden. Han er skøn, omsorgsfuld, kærlig, dejlig og helt fantastisk.
Men han har en vane, jeg allerede nu efter tre måneder er røv-træt af. Og virkelig ville ønske var anderledes.
Han prutter.
Meget. Både tit og langt. Jeg har altid været sådan en, der har tænkt, at det er helt ok at prutte foran tætte relationer. Men det her er ekstremt. Fx lå vi på sofaen i går, hvor jeg havde en hånd på maven- og kunne mærke han spændte mavemusklerne lige før prutten. Så der var ikke meget ‘ups’ over den. Han går måske en fire-fem skridt væk, hvis det er en rigtig brandskid. Altså en af dem, der varer flere sekunder. Men han ser ingen grund til at gå på toilettet for det.
Han irettesætter sine børn, hvis de prutter ved bordet eller mens der læses godnathistorie. Men prutter selv lystigt rundt om mig.
Det værste er, at det overhovedet ikke generer ham, at andre hører det. Fx fortæller han at han ikke synes det er pinligt at prutte foran hans klasse (han er lærer) og DET har jeg det simpelthen stramt med. Jeg vil gerne være stolt af min kæreste, men det der er simpelthen ... over min grænse. Og på en eller anden måde synes jeg det viser, at man ikke tager sig selv seriøst.
Men omvendt skal man jo ikke lave om på folk, og jeg gider ikke at være en frigid snerpe. Men. Øv.
Hvad ville I gøre? Kan man blande sig i den slags?