Side 334 af 789

Re: Partråden

: 21. nov 2018, 08:45
af Stitch
Zombie skrev:Min søster bor midt i Odense. Så det er det samme.

Jeg ender sådan et fatalistisk sted, hvor jeg tænker Fuck det her, jeg flytter - så må kæresten flytte med eller ej.

Jeg nævnte for min kæreste, vi måske kan finde ud af at arrangere nytår selv, låne et hus eller sommerhus ude på landet... være ude i god tid ift næste nytår. Han syntes, det lød som en god idé, men også som et stort arbejde. Jeg har ikke kørekort og vi har ikke bil.

Og så bliver jeg jo trodsig, for hvis han ikke er med på idéen, så er jeg måske forvist til det skide hotelværelse de næste par år.
Så flytter jeg altså, hen et sted hvor jeg kan holde noget selv og hvor jeg ikke risikerer en totalt angst hund. Så kan han flytte med eller lade være, deltage eller lade være.

Det er varm luft, men jeg føler mig nok lidt magtesløs. Jeg har ikke sagt der her til min kæreste mind you, det er lige konfliktoptrappende nok.


Altså... jeg skal fejre nytår hos min kæreste ude på landet. Vi bliver et lille blandet selskab. Faktisk flest piger :D. Men du er mere end velkommen. Det er som sagt på landet - tæt på X, hvis det siger dig noget. Så der er ikke rigtig fyrværkeri. Vi har ikke selv dyr (som han derved skal tage stilling til). Og der er mere end plads til dig og hunden selvfølgelig, hvis det skulle være.


PS: Jeg har bil, så vi kan bare hente jer på stationen (X ellerY) eller i KBH :)
PPS: det er ikke i byen men udenfor. Der er virkelig ikke mange naboer og dem der er stille og rolige.

Re: Partråden

: 21. nov 2018, 10:46
af Hunkat
Åh vi har fået gode nyheder i dag. Min mands levertal er helt indenfor normalen så det betyder højst sandsynligt at han er rask nu (man kan kun være 100% sikker ved at tage biopsi og det er for indvaderende til at nogen læge vil anbefale det når han ikke slår ud i blodprøver).

Det er så fedt at vi har fået vendt det på ca. et år med streng kontrol og minimalt rødt kød. Det er en stor lettelse.

Re: Partråden

: 21. nov 2018, 11:29
af Ado
Zombie skrev:
Ado skrev:Nå, men jeg dykkede totalt. Den uvished med min mor har flænset mit nervesystem og det har taget dage at få styr på mig selv.
Hun har været til scanning og fået taget et hav af prøver og svaret kom i dag. Ingen kræft i brystet, som de ellers havde antydet. Der er dog flere hævede lymfeknuder i kroppen, som hun skal i narkose og have undersøgt. Måske fredag, måske først fredag i næste uge. Men jeg tvinger mig selv til at trække vejret dybt og sige til mig selv, at uanset hvad, så kan det ikke være helt slemt. Så ville lægerne vel ikke have været i tvivl, da de kiggede på samtlige prøveresultater. Og der KAN heldigvis være andre årsager til hævede lymfeknuder.

Men jeg er godt nok udmattet. Og har verdens bedste kæreste, der støtter og der kan give mig afledning og smil på læben.

Alt dette har fået min sygdomsangst til at eksplodere. Så jeg har taget konsekvensen og fået bestilt tid til helbredstjek, celleskrab og brysttjek. Og så har det virkelig været godt bare at være på arbejde. Også selv om der på min arbejdsplads er verdens ringeste stemning pt. fordi der er varslet fyringer. På tirsdag vil de berørte få en mødeindkaldelse. Det er jo virkelig noget der sætter fut under arbejdsklimaet. Eller noget.
Men ærligt talt, så gider jeg ikke fokusere på det. Er der fyring, er der fyring. Og så må jeg tage den derfra.


Hold kæft, hvor jeg inderligt hader min psyke nogle gange. Jeg hader det så meget at være så pergamentpapirsskrøbelig.

Tak for de søde grønne kort. :lun:


Hold nu fast, du har meget at bøvle med på én gang. Hvor er det bare pisse hårdt, og hvor godt at du har gode mennesker i dit liv som fx din forlovede.

Én ulykke kommer sjældent alene siger de kloge, og det må man da sige her.
Men fedt at du har overskuddet til at smutte omkring lægen, så du måske kan få mere ro i sindet. Handler din sygdomsangst om din mors forløb og arvelighed, eller er det en mere generaliseret angst? Hvis jeg må spørge, det er jo personligt.



Tak. :kys:

Min sygdomsangst startede da jeg fik en fødselsdepression. Og så har det i perioder "ligget lidt brak", men i det øjeblik der sker noget tæt på mig eller hvis jeg er stresset, så blusser den op som noget af det første. Det er mildt sagt et helvede. For når det rammer for alvor, kan jeg slet ikke tænke roligt eller rationelt. Så pisker der det ene angstanfald efter det andet afsted i kroppen. Og søvn bliver noget, som jeg får i småbidder.

Heldigvis har jeg perioder, hvor jeg kan skubbe de dumme tanker og angstanfald væk ret hurtigt. Det har hjulpet at gå i terapi. Men der er desværre stadig de perioder, hvor jeg bogstaveligt talt føler mig invalideret følelsesmæssigt og er oversensitiv og opmærksom på samtlige signaler min krop sender. Det er udmattende.

Re: Partråden

: 21. nov 2018, 12:08
af Aragorn
avdotja skrev:
Lemonella skrev:Jeg må indrømme at min kæreste helt sikkert ville blive rigtig skuffet og ked af det, hvis jeg prioriterede en hund over ham til en nytårsaften. Det ville jeg aldrig gøre.
...

Nu blev det lige det her indlæg jeg citerede, selv om der er flere andre der giver udtryk for noget lignende:

For jeg er målløs :8: Det nogle debattører kalder "prioritere en hund over kæresten nytårsaften" er blandt en ikke ubetydelig del af befolkningen kendt under det noget anderledes klingende "være en ansvarlig hundeejer i forbindelse med nytårsaften".


Og jeg er målløs over at man får en hund hvis man ikke kan begge dele.

Re: Partråden

: 21. nov 2018, 12:52
af avdotja
Lemonella skrev:
avdotja skrev:
Lemonella skrev:Jeg må indrømme at min kæreste helt sikkert ville blive rigtig skuffet og ked af det, hvis jeg prioriterede en hund over ham til en nytårsaften. Det ville jeg aldrig gøre.
...

Nu blev det lige det her indlæg jeg citerede, selv om der er flere andre der giver udtryk for noget lignende:

For jeg er målløs :8: Det nogle debattører kalder "prioritere en hund over kæresten nytårsaften" er blandt en ikke ubetydelig del af befolkningen kendt under det noget anderledes klingende "være en ansvarlig hundeejer i forbindelse med nytårsaften".


Så du mener ikke, at fordi jeg kommer med den udtalelse, så kan jeg ikke være en ansvarlig hundeejer nytårsaften?

Nu findes der jo mange forskellige måder at være ansvarlig hundeejer på og der findes også mange måder at fejre nytåret på, både med og uden kærester og husdyr.

Så du behøver såmænd ikke være målløs på mine vegne. De andre i tråden, med samme type udtalelse som min., kan helt sikkert tale for dem selv. :)

Jeg sagde intet om at du ikke var en ansvarlig hundeejer. Men når man har en hund, så er man nød til at sørge for dens basale behov, også nytårsaften. Har man en skudræd hund, kan det meget vel betyde at man ikke lige kan tage til stor nytårsfest sammen med kæresten. At du får det til at man “prioriterer hunden over kæresten” som ovenikøbet skulle blive “rigtig skuffet og ked af det” går simpelthen over min forstand.

Men jo, hvis du har efterladt en panisk hund alene hjemme nytårsaften, i et område med masser af fyrværkeri, velvidende at den er ekstremt bange for skyderi, udelukkende for at kunne være sammen med kæresten der gerne ville være til stor fest (og som ikke gad fejre nytår hjemme sammen med dig), så synes jeg faktisk ikke du har udvist det nødvendige ansvar som hundeejer.

Re: Partråden

: 21. nov 2018, 12:54
af avdotja
Aragorn skrev:
avdotja skrev:
Lemonella skrev:Jeg må indrømme at min kæreste helt sikkert ville blive rigtig skuffet og ked af det, hvis jeg prioriterede en hund over ham til en nytårsaften. Det ville jeg aldrig gøre.
...

Nu blev det lige det her indlæg jeg citerede, selv om der er flere andre der giver udtryk for noget lignende:

For jeg er målløs :8: Det nogle debattører kalder "prioritere en hund over kæresten nytårsaften" er blandt en ikke ubetydelig del af befolkningen kendt under det noget anderledes klingende "være en ansvarlig hundeejer i forbindelse med nytårsaften".


Og jeg er målløs over at man får en hund hvis man ikke kan begge dele.

Jeg er bange for at jeg ikke forstår dit indlæg. For det er der vel heller ikke nogen her i tråden der har givet udtryk for at de ikke kan?

Re: Partråden

: 21. nov 2018, 12:57
af TinaW
avdotja skrev:
Aragorn skrev:
avdotja skrev:
Lemonella skrev:Jeg må indrømme at min kæreste helt sikkert ville blive rigtig skuffet og ked af det, hvis jeg prioriterede en hund over ham til en nytårsaften. Det ville jeg aldrig gøre.
...

Nu blev det lige det her indlæg jeg citerede, selv om der er flere andre der giver udtryk for noget lignende:

For jeg er målløs :8: Det nogle debattører kalder "prioritere en hund over kæresten nytårsaften" er blandt en ikke ubetydelig del af befolkningen kendt under det noget anderledes klingende "være en ansvarlig hundeejer i forbindelse med nytårsaften".


Og jeg er målløs over at man får en hund hvis man ikke kan begge dele.

Jeg er bange for at jeg ikke forstår dit indlæg. For det er der vel heller ikke nogen her i tråden der har givet udtryk for at de ikke kan?


Jeg forstår heller ikke indlægget.

Re: Partråden

: 21. nov 2018, 14:39
af Zombie
avdotja skrev:
Lemonella skrev:
avdotja skrev:
Lemonella skrev:Jeg må indrømme at min kæreste helt sikkert ville blive rigtig skuffet og ked af det, hvis jeg prioriterede en hund over ham til en nytårsaften. Det ville jeg aldrig gøre.
...

Nu blev det lige det her indlæg jeg citerede, selv om der er flere andre der giver udtryk for noget lignende:

For jeg er målløs :8: Det nogle debattører kalder "prioritere en hund over kæresten nytårsaften" er blandt en ikke ubetydelig del af befolkningen kendt under det noget anderledes klingende "være en ansvarlig hundeejer i forbindelse med nytårsaften".


Så du mener ikke, at fordi jeg kommer med den udtalelse, så kan jeg ikke være en ansvarlig hundeejer nytårsaften?

Nu findes der jo mange forskellige måder at være ansvarlig hundeejer på og der findes også mange måder at fejre nytåret på, både med og uden kærester og husdyr.

Så du behøver såmænd ikke være målløs på mine vegne. De andre i tråden, med samme type udtalelse som min., kan helt sikkert tale for dem selv. :)

Jeg sagde intet om at du ikke var en ansvarlig hundeejer. Men når man har en hund, så er man nød til at sørge for dens basale behov, også nytårsaften. Har man en skudræd hund, kan det meget vel betyde at man ikke lige kan tage til stor nytårsfest sammen med kæresten. At du får det til at man “prioriterer hunden over kæresten” som ovenikøbet skulle blive “rigtig skuffet og ked af det” går simpelthen over min forstand.

Men jo, hvis du har efterladt en panisk hund alene hjemme nytårsaften, i et område med masser af fyrværkeri, velvidende at den er ekstremt bange for skyderi, udelukkende for at kunne være sammen med kæresten der gerne ville være til stor fest (og som ikke gad fejre nytår hjemme sammen med dig), så synes jeg faktisk ikke du har udvist det nødvendige ansvar som hundeejer.


Min sidste hund var pisse ligeglad med fyrværkeri. Han ville ud og pisse kl. 1, og så traskede vi ellers afsted på Nørrebro, hen på et grønt område ved en skole, hvor der ikke var nogen som fyrede af på ruten. Men indre København, herunder broerne (Nørrebro, Vesterbro osv.) er som en krigszone. Det er helt absurd. Jeg har været i indre Århus og Aalborg også, og de giver den også gas, men det måler sig ikke med Kbh.
Men ja, han skulle tisse, så det gjorde han mens det var på sit værste, og han ignorerede det helt.

Min nuværende hund er bange for fyrværkeri i meget slem grad. Jeg har et træningsprogram som vi følger hele året, lagt af en adfærdsbehandler. Vi er nu kommet dertil, hvor hun er cool med fyrværkeri på dvd og hvor et enkelt skudfra fx pistol er ok.
Men nytårsaften går hun i baglås. Det er for meget og for voldsomt og for længe.

Jeg har haft gjort det, at hun får noget beroligende gele ved tandkødet. Det er specielt udviklet til hunde med angst for lyde.
Hun tisser sidste gang under dronningens tale, hvor folk er relativt optaget. Jeg bruger hele dagen i de lyse timer på træning, aktivering og leg, så hun er fysisk og mentalt udmattet (bla særlig træning til formålet hos vores træner, hvor der også kommer andre hunde og sat en masse aktiviteter op).
Hun bliver også bundet med et tørklæde, det virker beroligende ligesom en thundershirt.
Og hele november og december måned spiller jeg fyrværkeri for hende, flere gange i ugen og tiltagende højere i volumen, så hun vænner sig lidt til det.

Min kæreste ved, hvor meget jeg gør. Så han ved også, det ikke er pga. manglende indsats.
Forrige år besøgte vi ham i hans gamle lejlighed i Kbh, det var mellem jul og nytår. Vi luftede hunden om aftenen. Nogen fyrede en raket af i nærheden, ikke på samme gade vi gik, men tæt nok på til at vi kunne høre den der pfffft lyd når den farer op, og så braget.
Min hund slap sin blære så al tis bare dryppede ned af benene og maven, for hun havde ikke nået at sætte sig. Så skreg hun og trak panisk i snoren, og da det ikke lykkedes at komme fri, forsøgte hun at kravle under alle biler på vejen, mens hun nærmest skrabede sig hen af jorden for at trygge sig flad. Hun var total ustyrlig.
Min kæreste tog hende op og bar hende hjem (selvom han blev fyldt med tis) hun rystede og skreg, og på vej op af trappen til hans hjem slap hendes tarm også, så der var tynd uforarbejdet lort hele vejen op.

Jeg måtte først sidde med hende i tre kvarter på badeværelset og kramme hende, hvilket gør hende super tryg, inden jeg kunne vaske hende og mig selv (Jeg blev fyldt med tis og lort). Bagefter kunne jeg så hjælpe min kæreste med at vaske trapperne, mens hans roommate trøstede hunden, der havde gemt sig under hans seng.

Hun ville ikke gå frivillig tur fra da af og henover nytåret, og det tog en måned før hun turde gå tur i mørke igen.


Det har som sagt taget 2 år at komme fra dét og til hvor vi er nu, men jeg vil ikke risikere, at hun falder tilbage.

Det forstår min kæreste og måske giver det her indblik en forståelse for, at jeg ikke bare lige kan knipse med fingrene eller servere hende en guldøl som nogle gør, og så er hun chill med raketter.

Re: Partråden

: 21. nov 2018, 14:44
af catnip
Zombie skrev:
Min kæreste siger tit i spøg, at min hund og jeg er en pakkeløsning, men der er jo noget om snakken.


Men du og hunden var jo en pakkeløsning - han vidste du havde hund da I fandt sammen. At have hund er en livsstil der kommer med nogle hensyn, og nogen gange også begrænsninger.

Men egentlig synes jeg slet ikke at problematikken handler om hunden. Den bliver bare et symptom på, hvad jeg ser som, dårlig kommunikation og behovsafstemning.

Du er selv inde på at du ikke vil blive bitter af for meget (misforstået) hensyntagen overfor din kæreste. Jeg kan godt forstå hvor det kommer fra, for jeg er også selv skyldig i den slags kamel-slugning nogle gange, fordi jeg ikke vil fremstå needy eller bitchy (gamle skeletter i skabet og alt det der). Men min mand foretrækker altså at jeg er klar i spyttet og siger hvad jeg har behov for, og også siger fra. Faktisk opmuntrer han mig til at gøre det. Han møder mig altid (hver eneste gang, det er så pissevoksent) når jeg så åbner munden, og selvom det har taget tid, så har det gjort at jeg stoler så meget på ham at det nu føles trygt at gøre det. Men mest af alt stoler jeg mere på mig selv og på at jeg ikke er needy eller bitchy, men derimod at mine behov også er vigtige i vores forhold.

Dårlig kommunikation er noget af det mest ødelæggende for et forhold.

Re: Partråden

: 21. nov 2018, 14:48
af Zombie
catnip skrev:
Zombie skrev:
Min kæreste siger tit i spøg, at min hund og jeg er en pakkeløsning, men der er jo noget om snakken.


Men du og hunden var jo en pakkeløsning - han vidste du havde hund da I fandt sammen. At have hund er en livsstil der kommer med nogle hensyn, og nogen gange også begrænsninger.

Men egentlig synes jeg slet ikke at problematikken handler om hunden. Den bliver bare et symptom på, hvad jeg ser, som dårlig kommunikation og behovsafstemning.

Du er selv inde på at du ikke vil blive bitter af for meget (misforstået) hensyntagen overfor din kæreste. Jeg kan godt forstå hvor det kommer fra, for jeg er også selv skyldig i den slags kamel-slugning nogle gange, fordi jeg ikke vil fremstå needy eller bitchy (gamle skeletter i skabet og alt det der). Men min mand foretrækker altså at jeg er klar i spyttet og siger hvad jeg har behov for, og også siger fra. Faktisk opmuntrer han mig til at gøre det. Han møder mig altid (hver eneste gang, det er så pissevoksent) når jeg så åbner munden, og selvom det har taget tid, så har det gjort at jeg stoler så meget på ham at det nu føles trygt at gøre det. Men mest af alt stoler jeg mere på mig selv og på at jeg ikke er needy eller bitchy, men derimod at mine behov også er vigtige i vores forhold.

Dårlig kommunikation er noget af det mest ødelæggende for et forhold.


Det er præcis det, min kæreste også har sagt. At jeg skal sige til og fra, og være mere klar.

Jeg syntes så, jeg var meget klar, så det tænker jeg lidt over.

Re: Partråden

: 21. nov 2018, 14:58
af catnip
Zombie skrev:
catnip skrev:
Zombie skrev:
Min kæreste siger tit i spøg, at min hund og jeg er en pakkeløsning, men der er jo noget om snakken.


Men du og hunden var jo en pakkeløsning - han vidste du havde hund da I fandt sammen. At have hund er en livsstil der kommer med nogle hensyn, og nogen gange også begrænsninger.

Men egentlig synes jeg slet ikke at problematikken handler om hunden. Den bliver bare et symptom på, hvad jeg ser, som dårlig kommunikation og behovsafstemning.

Du er selv inde på at du ikke vil blive bitter af for meget (misforstået) hensyntagen overfor din kæreste. Jeg kan godt forstå hvor det kommer fra, for jeg er også selv skyldig i den slags kamel-slugning nogle gange, fordi jeg ikke vil fremstå needy eller bitchy (gamle skeletter i skabet og alt det der). Men min mand foretrækker altså at jeg er klar i spyttet og siger hvad jeg har behov for, og også siger fra. Faktisk opmuntrer han mig til at gøre det. Han møder mig altid (hver eneste gang, det er så pissevoksent) når jeg så åbner munden, og selvom det har taget tid, så har det gjort at jeg stoler så meget på ham at det nu føles trygt at gøre det. Men mest af alt stoler jeg mere på mig selv og på at jeg ikke er needy eller bitchy, men derimod at mine behov også er vigtige i vores forhold.

Dårlig kommunikation er noget af det mest ødelæggende for et forhold.


Det er præcis det, min kæreste også har sagt. At jeg skal sige til og fra, og være mere klar.

Jeg syntes så, jeg var meget klar, så det tænker jeg lidt over.


Det tog lang tid for mig at lære det, og det kommer stadig ikke naturligt - jeg skal lige et par tankeprocesser igennem inden jeg får sagt de ting der nu skal siges, højt. Min mand er enormt kommunikativ og han er virkelig god til udtrykke tanker, følelser og behov. Han er meget klar i sin kommunikation. Det er først efter at jeg har mødt ham, at det er gået op for mig at jeg faktisk ikke altid er super klar i spyttet, selvom jeg altid har troet at jeg var det. Klar kommunikation er sgu svært, og man (jeg) skal øve mig på det - der er min mand en super god støtte, for han skubber bolden tilbage til mig hvis ikke jeg udtrykker mig klart nok. Det er så pisseirriterende nogle gange...men kun fordi han ret.

Re: Partråden

: 22. nov 2018, 08:30
af TinaW
I dag er det 5 år siden, vi var på vores første date :lun:

Re: Partråden

: 22. nov 2018, 15:49
af 1234
Min mand har fået arbejde i København og nu laver han mad i vores nye køkken :love:

Re: Partråden

: 22. nov 2018, 16:06
af TinaW
TinaW skrev:I dag er det 5 år siden, vi var på vores første date :lun:


Og jeg kom hjem til en smuk buket blomster :blomst:

Re: Partråden

: 22. nov 2018, 17:22
af Mani
Min mand er en narrøv lige nu. Han ligger og sover inden han skal på 5 dages skitur med gutterne. Jeg ved ikke hvornår de skal kører og om han vil have aftensmad. Da jeg ringede til ham på vej hjem fra arbejde for at afklare det vrissede han muggent at han lige havde lagt sig til at sove. Hvor pokker skulle jeg vide det fra? Slå dog lyden fra din telefon så. Egonar. Vi andre spiser kl. 18.30, men jeg gider sgu ikke spørge ham hvis han sover. Ikke med den risiko for møgfald.