Partråden

[Anilara]

Jeg svarer sjældent på sms'er. Jeg er distræt, og det ved min kæreste. Han venter derfor med at fortælle mig ting til jeg er hjemme (ligesom man gjorde før mobiltelefoner), eller også ringer han. Jeg synes ikke nogen kan forvente svar fra mig på sms. Hvis noget er vigtigt, må man ringe. Det tager jeg personligt mere som en kommunikationsform der er oplagt til vigtige ting.
Cold as ice.
Det vigtige i den her sammenhæng er selvfølgelig at vi har talt sammen om det, og at han har lettere ved at lade være med at sms'e, end jeg har ved at tillære det.

[Slettet bruger]

Hvis jeg sender en besked om noget, der betyder noget for mig, så forventer jeg som minimum et “svarer lige senere” fra min kæreste. Vi er sidder begge på kontor med privattelefonerne liggende fremme på bordet, så selv når vi har dødtravlt ser vi beskeder og kan lige give et hurtigt livstegn.

Har I ikke møder? Hvis jeg sidder til et møde, svarer jeg ikke på SMS'er i det tidsrum, det ville være temmelig uforskammet over for dem jeg holder møde med, og et møde kan godt vare adskillige timer. Bagefter er der sikkert nogle jeg lige skal tale med, og så er der gået en halv dag inden jeg overhovedet kigger på om jeg har beskeder.

Jeg ville blive temmelig irriteret hvis der var forventning om at jeg reagerer på SMS i arbejdstiden. Nogle gange gør jeg, men ikke altid.

[JoyNips]

Hvis jeg sender en besked om noget, der betyder noget for mig, så forventer jeg som minimum et “svarer lige senere” fra min kæreste. Vi er sidder begge på kontor med privattelefonerne liggende fremme på bordet, så selv når vi har dødtravlt ser vi beskeder og kan lige give et hurtigt livstegn.

Har I ikke møder? Hvis jeg sidder til et møde, svarer jeg ikke på SMS'er i det tidsrum, det ville være temmelig uforskammet over for dem jeg holder møde med, og et møde kan godt vare adskillige timer. Bagefter er der sikkert nogle jeg lige skal tale med, og så er der gået en halv dag inden jeg overhovedet kigger på om jeg har beskeder.

Jeg ville blive temmelig irriteret hvis der var forventning om at jeg reagerer på SMS i arbejdstiden. Nogle gange gør jeg, men ikke altid.

Jo, selvfølgelig. Og jeg skriver jo netop heller ikke noget om at svare i det sekund man får en besked. Man reagerer når man kan. Men man reagerer, det er hovedsagen.

[lulu-p]

Hvis jeg sender en besked om noget, der betyder noget for mig, så forventer jeg som minimum et “svarer lige senere” fra min kæreste. Vi er sidder begge på kontor med privattelefonerne liggende fremme på bordet, så selv når vi har dødtravlt ser vi beskeder og kan lige give et hurtigt livstegn.

Har I ikke møder? Hvis jeg sidder til et møde, svarer jeg ikke på SMS'er i det tidsrum, det ville være temmelig uforskammet over for dem jeg holder møde med, og et møde kan godt vare adskillige timer. Bagefter er der sikkert nogle jeg lige skal tale med, og så er der gået en halv dag inden jeg overhovedet kigger på om jeg har beskeder.

Jeg ville blive temmelig irriteret hvis der var forventning om at jeg reagerer på SMS i arbejdstiden. Nogle gange gør jeg, men ikke altid.

Enig. Jeg sidder også på kontor med privattelefonen i umiddelbar nærhed. Jeg besvarer sms'er når jeg har mulighed for det. Men i løbet af en arbejdsdag er jeg ofte til et møde eller tager del i noget andet som kræver mit nærvær. Og jeg tager altså ikke privatmobilen med ind til et møde..det gør ingen i den organisation jeg arbejder i. Medmindre man venter et vigtigt opkald..så orienterer man om det inden mødet starter.

Min mand har også et arbejde hvor jeg sjældent bare kan få fat i ham. Det har stort set aldrig været et problem, vi har nok bare vænnet os til at vigtige privat-samtaler, er noget der foregår udenfor arbejdstiden.

[Slettet bruger]

Hvis jeg sender en besked om noget, der betyder noget for mig, så forventer jeg som minimum et “svarer lige senere” fra min kæreste. Vi er sidder begge på kontor med privattelefonerne liggende fremme på bordet, så selv når vi har dødtravlt ser vi beskeder og kan lige give et hurtigt livstegn.

Har I ikke møder? Hvis jeg sidder til et møde, svarer jeg ikke på SMS'er i det tidsrum, det ville være temmelig uforskammet over for dem jeg holder møde med, og et møde kan godt vare adskillige timer. Bagefter er der sikkert nogle jeg lige skal tale med, og så er der gået en halv dag inden jeg overhovedet kigger på om jeg har beskeder.

Jeg ville blive temmelig irriteret hvis der var forventning om at jeg reagerer på SMS i arbejdstiden. Nogle gange gør jeg, men ikke altid.

Jo, selvfølgelig. Og jeg skriver jo netop heller ikke noget om at svare i det sekund man får en besked. Man reagerer når man kan. Men man reagerer, det er hovedsagen.

Et konkret scenarie:

Man modtager en SMS fra sin bedre halvdel kl. 11, men man sidder i møde det meste af dagen, og resten af tiden farer man rundt, så man får ikke forholdt sig til den inden man lukker ned kl. 16 og går hjem. Kl. 16 ser man SMS'en. Man er hjemme 16.30.

Hvad er kravet? Skal man svare på SMS'en kl. 16 når man alligevel ses om en halv time?

[JoyNips]

Hvis jeg sender en besked om noget, der betyder noget for mig, så forventer jeg som minimum et “svarer lige senere” fra min kæreste. Vi er sidder begge på kontor med privattelefonerne liggende fremme på bordet, så selv når vi har dødtravlt ser vi beskeder og kan lige give et hurtigt livstegn.

Har I ikke møder? Hvis jeg sidder til et møde, svarer jeg ikke på SMS'er i det tidsrum, det ville være temmelig uforskammet over for dem jeg holder møde med, og et møde kan godt vare adskillige timer. Bagefter er der sikkert nogle jeg lige skal tale med, og så er der gået en halv dag inden jeg overhovedet kigger på om jeg har beskeder.

Jeg ville blive temmelig irriteret hvis der var forventning om at jeg reagerer på SMS i arbejdstiden. Nogle gange gør jeg, men ikke altid.

Enig. Jeg sidder også på kontor med privattelefonen i umiddelbar nærhed. Jeg besvarer sms'er når jeg har mulighed for det. Men i løbet af en arbejdsdag er jeg ofte til et møde eller tager del i noget andet som kræver mit nærvær. Og jeg tager altså ikke privatmobilen med ind til et møde..det gør ingen i den organisation jeg arbejder i. Medmindre man venter et vigtigt opkald..så orienterer man om det inden mødet starter.

Min mand har også et arbejde hvor jeg sjældent bare kan få fat i ham. Det har stort set aldrig været et problem, vi har nok bare vænnet os til at vigtige privat-samtaler, er noget der foregår udenfor arbejdstiden.

Men det er jo også hovedsagen. Hvis man ikke ser en besked eller ikke har mulighed for at svare, så giver det jo ret meget sig selv.

[Mi55y]

Jeg synes helt automatisk, at det giver sig selv, om jobbet tillader at man svarer eller ej. Selvfølgelig er det de færreste, der forventer at en buschauffør f.eks. svarer indenfor et par timer, hvorimod man med nogen rimelighed godt kan forvente det af en med et kontorarbejde. Og så synes jeg helt sikkert også, at der er forskel på indholdet i beskeden. Hvis min kæreste, som veksler mellem kontor og byggeplads, vidste, at jeg gik og forventede svar på noget vigtigt, eller f.eks. skulle til lønforhandling, så ville jeg også forvente, at han som minimum kunne svare med en smiley og et "glæder mig til at høre mere", hvis han skulle have travlt. Men jeg forventer ikke svar på alle de små beskeder, jeg sender i løbet af dagen, da det mere er for at huske ting, mens jeg kommer på dem. Nogen gange svarer han, andre gange venter han til vi ses derhjemme, og det er fint med mig. Skal jeg bruge omgående svar på noget vigtigt, så ringer jeg - og så ved jeg, at han ringer tilbage hurtigst muligt, hvis ikke han havde mulighed for at tage den.

[Sophaya]

Min telefon er slukket fra jeg går ind ad døren i praktikken, til jeg går ud igen. Den eneste pause jeg holder er frokostpause, og som (næsten)psykolog vil/kan jeg ikke have min telefon tændt i arbejdstiden. Både pga datasikkerhed og pga tilliden fra mine klienter.
Min kæreste havde svært ved at huske det i starten, og kunne ikke forstå at der var total stilhed, men nu er der intet problem i, at jeg først svarer på vej hjem i toget eller når jeg er hjemme. Hvis han på forhånd fortalte mig, at han nok havde brug for at vende noget i løbet af dagen ville jeg tænde min telefon i frokostpausen og høre ham, om han havde brug for noget nu.

Jeg har selv en tendens til at være enormt utålmodig ifht at få svar på ting, især hvis de er vigtige for mig. Men jeg er selv så træt af forventningen fra andre om, at man skal svare med det samme. Jeg synes den er svær. Hvis det virkelig er vigtigt, så må man ringe, synes jeg. Og lægge en besked, hvis der ikke bliver svaret. Hvis min kæreste gjorde det, ville jeg ringe tilbage så hurtigt, jeg kunne. Og det ville han også.

[Sophaya]

Min kærestes gode ven kommer på besøg fra England på fredag og en uge frem - han ringede i går og spurgte om han måtte komme, og vi bookede billetter til ham med det samme
Han er en god fyr, som jeg umiddelbart klinger godt med og som jeg ved vil min kæreste det bedste. Dengang min kæreste og jeg havde en periode helt uden kontakt ved jeg, at denne her ven sagde til ham, at han jo elskede mig, og hvad han egentlig havde tænkt sig. Jeg har altså intet problem med den her ven, at all - tværtimod. Men jeg er stadig lidt nervøs/spændt på, hvordan det skal gå at han bor hos os en hel uge, når jeg ellers kun har været sammen med ham en dag ad gangen
De to første dage han er her, er jeg dog på familiebesøg, så de har et par dage til at få mandet igennem uden mig
Jeg synes det er skønt, at hans venner rent faktisk vil betale for/have besværet med at komme hertil og besøge ham. Det er både ret dyrt og en ret besværlig rejse, fordi det er fra nordengland. Og jeg kan mærke på min kæreste, at han er vildt glad for at få besøg, selvom det er ret impulsivt.

[lulu-p]

Som jeg læser problematikken i den indledende kommentar. Så er det et problem at kæresten ikke sender sms'er selvom han har travlt på jobbet, men først sender svar når han ikke længere har travlt. Jeg ville dæleme blive irriteret hvis min mands sms'er..i min arbejdstid...pålægger mig at fjerne koncentrationen fra det jeg har travlt med. Hvis han har en vigtig besked så ringer han..og så tager jeg den. Sms'er...det er til når jeg har tid. Og jeg vurderer selv hvornår det er.

Men jeg er heller ikke typen (som kæresten i indlægget) som foretager lange vigtige konversationer over SMS. SMS er for mig til korte beskeder og praktiske ting.

[Wunder8]

Jeg svarer lige samlet. Kan godt se, at holdningerne er lidt splittede her For mig handler det om, at det tager to sekunder at skrive “ok, ringer lige senere” eller lign. Det burde man altid have tid til, medmindre (selvfølgelig!) ens job umuliggør, at man er tilgængelig (det er bare ikke tilfældet her, overhovedet). Min kæreste svarer generelt hurtigt, det irriterer mig bare, når han så misser ting, der har betydning for mig. Og ikke engang svarer, når han så har fri, fordi han er distræt, har overset beskeden eller lign. Men det er nok noget, jeg bare må acceptere and so be it - sms’er bliver til praktik fremover, for jeg orker ikke at vente på svar og ende med at føle mig dum. Tak for jeres inputs, det er rart at høre lidt forskellige holdninger til emnet.

[Summer]

Han har i øvrigt svaret nu. At han ikke havde set beskeden etc., og så en masse søde ting. Jeg kan mærke, jeg er ret ked af det, sikkert uretmæssigt. Så jeg lader den lige ligge for nu, og svarer ikke.

Så i stedet for en konfrontation, så ignorerer du ham, velvidende at han nok har en smule dårlig samvittighed og giver dig - omend forsinket, hvilket jeg anerkender - opbakning.

Det er da også et sødt spil. Det skal nok give ham lyst til at svare hurtigt på et andet tidspunkt og gøre ham i skide godt humør.

Jeg ser det hele tiden, den der med at ignorere sin partner når folk ikke er tilfredse. Nej, det er da bestemt ikke det samme som at skælde ud, men resultatet er ofte endnu mere negativt, og bliver en tavs stillingskrig.

Lad være med dét - det er det værste man kan gøre mod et menneske der elsker én. Tror du han har det godt, mens han venter på dit svar? At han ikke kan regne ud, at han har fucket op, og forsøger at svare så positivt og floromvundet som muligt, for at kompensere, og håber du svarer positivt tilbage? Tror du han slapper af, mens han venter på dit svar, og hviler i sig selv, og kan koncentrere sig om sit arbejde?

Eller skifter han mon måske mellem angst for endnu en konflikt og vrede fordi du sætter ham i den situation, at du bare ikke svarer? For sagen er, mens du ikke svarer, der har han al tid i verden til at forestille sig, hvad du nok tænker, og hvad han skal svare, når du trækker konflikten frem. Og når mennesker er overladt til deres egen fantasi, så forestiller de sig det værst mulige, som sandsynligvis er værre end virkeligheden. På den måde bliver han bare enormt anspændt, og alt efter personlighed indelukket og tavs, eller udadreagerende og vred. Hvem siger han gider mere lort? Ved at lade ham tænke, så kan jeg garantere at lortet får lov at tage en anseelig plads i hans bevidsthed.

Men da du 'kun' har ignoreret hans besked, så ved han naturligvis godt, at han ikke kan tillade sig at påpege det. For du har jo ikke gjort noget. Så går han der og hober det op, og finder sin egen lille søde måde at svare igen på i stedet. På en måde du ikke kan hænge ham op på.

Så hellere sige tak for de pæne ord, at du var glad for dem, og at det betyder meget for dig at han støtter af dig - og at du altid vil værdsætte den støtte. Man får ikke mennesker til at gøre noget godt eller rigtigt, ved at straffe dem, når de gør noget forkert - man får dem til at gøre som man gerne vil have, når man roser dem for at gøre noget på den måde man gerne vil have det.

På den måde er mennesker meget som hunde.

En gang i weekenden når I har god tid, kan du så sige noget med, at du var glad for hans søde SMS, men at du ville have ønsket at han havde svaret før. Så bliver luften renset.

Forstå mig ret: Han har et ansvar for, hvordan I har det sammen. Men det har du også.

Jeg ignorerer ham ikke. Jeg er bare i dårligt humør og vil ikke risikere at sende en besked, der ender med at lyde bitter. Hans besked lagde ikke op til svar, så hvis jeg kender ham ret, forventer han ikke et svar. Jeg gør i øvrigt generelt ikke brug af silent treatment og mind games, så det behøver du ikke bygge din argumentation op omkring

Jeg vil mene at det er normalt at skrive en eller anden form for tak når en person skriver en masse søde ting til/om en.
Derudover giver du ham jo egentlig "the silent treatment", for du gider jo ikke og svare manden pga. at du er i dårligt humør, selvom du er udemærket klar over, at din kæreste er langsom til at svare og altså har sit fokus på sit arbejde når han er igang med det.

Ps. kom til at trykke på like istedet svar.

Jeg synes omvendt at det er misforstået, at ens følelser skal tages som gidsel pga et høflighedsspørgsmål.

Hvis hun ikke mener sit tak, men snarere mener at det ville være tomme floskler fra hendes side, for at han kan redde sit ansigt (for, han ved jo godt, det her er et problem for hende)... så synes jeg faktisk, det kan være bedre ikke at svare.

Jeg ved godt, det er punkeren i mig her, men jeg gad heller ikke sige tak, da min kæreste var sød ved mig flere timer efter, at han til en fest havde været lidt en spassernar. Whatever dude. Man kan ikke bare være den gode kæreste når det passer én, og så skal den anden part vlre taknemmelig for forsøget.

Det sagt, er silent treatment skod. Jeg havde fejret med en god veninde og sendt ham snaps for at godte mig. Men jeg er også virkelig provokerende på den måde og går i terapi.

Nu mener jeg så bare at hun selv er skyld i, at hun bliver skuffet pga. et sent svar. Hun er jo klar over, at hendes kæreste ikke er den som er hurtig til at svare på beskeder, og når han er på arbejde, så er det der hans fokus ligger på. Hvilket den da også bør.
- Jeg synes ærligt talt at det er en barnlig opførsel fra hendes side.

Nu synes jeg så også der er rimelig stor forskel på, om ens kæreste har opført sig som en idiot til en eller anden fest versus være dårlig til at svare hurtigt på beskeder.
Og hvis det at man ikke lige er den som skriver smser når man er på arbejde, gør en til dårlig kæreste, ja så vil jeg da godt nok mene at der heller ikke skal meget til for at gøre den anden partner sur.

[Ficus]

Her er en normal dags kommunikation mellem mig og min kæreste. Han er på arbejde og jeg er på barsel.

På billedet er opkald og så har han sendt 2 snaps og 25 sms’er. Jeg har sendt lidt flere sms’er, fordi jeg er sådan en irriterende type der splitter mine sms’er op i 3-5 beskeder og en enkelt snap.

Hvis jeg jeg vidste at han bare arbejdede og ikke sad i møde, så ville jeg sgu også synes det var mærkeligt ikke at høre fra ham, specielt hvis jeg havde skrevet omkring noget vigtigt for mig/os. Og endnu mere hvis jeg vidste han havde haft fri længe. Som tidligere nævnt i tråden, så er vi måske lidt klistrede, men det passer os tilsyneladende helt fint.

Det er ham med nørdeemoji

[Slettet bruger]

Her er en normal dags kommunikation mellem mig og min kæreste. Han er på arbejde og jeg er på barsel.

På billedet er opkald og så har han sendt 2 snaps og 25 sms’er. Jeg har sendt lidt flere sms’er, fordi jeg er sådan en irriterende type der splitter mine sms’er op i 3-5 beskeder og en enkelt snap.

Hvis jeg jeg vidste at han bare arbejdede og ikke sad i møde, så ville jeg sgu også synes det var mærkeligt ikke at høre fra ham, specielt hvis jeg havde skrevet omkring noget vigtigt for mig/os. Og endnu mere hvis jeg vidste han havde haft fri længe. Som tidligere nævnt i tråden, så er vi måske lidt klistrede, men det passer os tilsyneladende helt fint.

Det er ham med nørdeemoji

Jeg er ikke sikker på jeg forstår. Taler I i telefon 8 gange imens han er på arbejde?

[lulu-p]

Her er en normal dags kommunikation mellem mig og min kæreste. Han er på arbejde og jeg er på barsel.

På billedet er opkald og så har han sendt 2 snaps og 25 sms’er. Jeg har sendt lidt flere sms’er, fordi jeg er sådan en irriterende type der splitter mine sms’er op i 3-5 beskeder og en enkelt snap.

Hvis jeg jeg vidste at han bare arbejdede og ikke sad i møde, så ville jeg sgu også synes det var mærkeligt ikke at høre fra ham, specielt hvis jeg havde skrevet omkring noget vigtigt for mig/os. Og endnu mere hvis jeg vidste han havde haft fri længe. Som tidligere nævnt i tråden, så er vi måske lidt klistrede, men det passer os tilsyneladende helt fint.

Det er ham med nørdeemoji

På dage hvor jeg "bare arbejder" (hvad det så vil sige?) ville korrespondance på det niveau være fuldstændig uacceptabelt.

Men af ren nysgerrighed. Hvad er det i sms'er og snakker om i det omfang? Som ikke kan vente til efter arbejdstid.