Partråden

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Brugeravatar
Anlewi
Indlæg: 2581
Tilmeldt: 21. maj 2016, 12:13
Kort karma: 176
Geografisk sted: Storkøbenhavn
Likede indlæg: 3854

Re: Partråden

Indlægaf Anlewi » 15. feb 2020, 06:23

Jeg savner min mand. Vi har kun set hinanden noget timer torsdag fra han hentede mig i lufthavnen torsdag eftermiddag og til jeg kørte ham i lufthavnen tidligt fredag morgen. Heldigvis kommer han hjemme morgen aften.
1
:savl: selvom man er tyk kan man godt have tynd mave :savl:
Brugeravatar
Bouje
Indlæg: 1567
Tilmeldt: 12. jan 2016, 19:36
Kort karma: 878
Likede indlæg: 5688

Re: Partråden

Indlægaf Bouje » 15. feb 2020, 08:04

Smiling_Goat skrev:
Viskelæder skrev:Men hvis nu det er en grad af autisme, så er der jo ikke behandling af det som sådan. Altså den måde man som oftest "behandler" det, er, at man fokuserer på, hvordan man kan få omgivelserne til at tilpasse sig personen med autisme, ikke omvendt, fordi det kan han ikke ret meget. Så man fokuserer på, hvordan man kan finde en passende uddannelse, aktivitetsbehov for hverdagen, struktur, at forberede og indstille sig på forandringer osv. osv., gerne med hjælp fra en kontaktperson mv.

Det kan være, du er fuldt ud klar over det, Bouje, for det lyder til, at du sætter dig ind i tingene. Jeg frygter bare, at der kan ligge et håb i, at han kan få en diagnose, gå i behandling og så blive bedre, for sådan er det jo ikke rigtigt. Det ville mere være, at du så får den vished om årsagen til hans vanskeligheder, som du lyder til at mangle, og måske er det også løsning nok for dig, men det vil stadig i høj grad være dig og jeres liv, der ville skulle tilpasse sig ham.

Hvis man helt konkret tager eksemplet med vanskeligheder med eksekutive funktioner, så vil disse ikke ændre sig eller forbedres, men omgivelserne og hans hverdag ville skulle tilpasse sig, at han har en udfordring her.
(Jeg har arbejdet med at lave psykologiske vurderinger og IQ tests af autister, og der er vurderingen altid, at hverdagen/arbejdet/pårørende skal tilpasse sig ham med fx tydelige, klare, korte beskeder, arbejde af kortere interval, ingen deadlines osv. - men det kan selvfølgelig være en anden grad af det end med din kæreste, HVIS han overhovedet ligger indenfor det spektrum.)


Det her ligger rigtig godt op ad min oplevelse som pårørende til folk inden for spektrummet. Vi har en servant og en asperger i familien - og de er blevet diagnosticeret af fagfolk.

Vi er bare nødt til at tilpasse os, for de kan ikke (personen med servant især.) Det var svært, mens vi var børn, fordi det føltes så uretfærdigt at altid skulle føje sig, men med tiden er der jo så kommet diagnoser på, og den eneste forskel den har gjort er egentligt mere rummelighed fra resten af familien. Det er ikke bare fikse ideer og stædighed, de har, men et reelt udtryk for et andet verdensbillede - som bare ikke kan ændres. Det er et vilkår.

Jeg siger ikke alle autister er ens, og jeg siger ikke at din kæreste er autist. Jeg siger bare, at jeg synes, der er meget snak om diagnoser og autisme, og jeg er ikke overbevist om at en diagnose i virkeligheden løser noget (hvis der er tale om noget autisme af en art.)

For mig er det mere som at opdage at man bor sammen med en giraf. Du ved nu hvad det er, hvorfor den ser ud som den gør, og hvordan du skal behandle den - men det er stadig en giraf.


Det er også derfor at jeg hellere vil fokusere på de træk, som han faktisk har, end en diagnose. Min psykolog siger dog, at der er hjælp at hente, hvis han får en diagnose, men det ligger jo så langt ude i fremtiden, at det ikke er noget, som vi kan afprøve inden fertilitetsbehandling. Så på det punkt er diagnosen egentligt ikke så vigtig, den kommer ikke til at gøre en forskel i forhold til mit valg. Jeg ved også godt, at hjælpen ikke er en behandling, som fikser alle problemerne, men præmissen om at folk med ASF er helt uforbederlige, synes jeg måske også er en grov generalisering, men det er måske min uvidenhed, som taler. Da jeg var ung passede jeg en infantil autist, som måtte lære alt med hjælp og han er ved at læse til sygeplejerske nu. Hvordan han er i hverdagen ved jeg selvfølgelig ikke, men et eller andet sted, så tænker jeg, at når folk med ASF bliver klar over deres vanskeligheder og får hjælp, at så har de vel også noget fri vilje til at sige, at de gerne vil forbedre sig på nogle punkter, så de kan få det, de gerne vil have i livet. Men måske det er en utopisk tilgang til det og det praktisk ikke kan lade sig gøre, men så viser det sig jo også i vores liv sammen, hvis han virkelig er uforbederlig. Det skal nok blive klart for mig, hvis det virkeligt er tilfældet, men jeg vil hellere forsøge og så finde ud af, at han er uforbederlig, end bare at gætte at det er sådan og opgive på forhånd.
1
Brugeravatar
Fru Sunshine
Indlæg: 11519
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1738
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 16695

Re: Partråden

Indlægaf Fru Sunshine » 15. feb 2020, 08:05

Bouje, du skal lade være med at lede efter en eller anden diagnose, der passer på din kæreste.

Du skal indse, at han er som han er, og lade ham være sig selv. Det er OK at stille krav til hinanden, men ikke at ville ændre hinanden så drastisk, som du forsøger med din kæreste.
Og så må du tage stilling til, om du kan leve med ham, når han nu ikke er, som du ville ønske han var.
29
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
Brugeravatar
Bouje
Indlæg: 1567
Tilmeldt: 12. jan 2016, 19:36
Kort karma: 878
Likede indlæg: 5688

Re: Partråden

Indlægaf Bouje » 15. feb 2020, 08:11

Fru Sunshine skrev:Bouje, du skal lade være med at lede efter en eller anden diagnose, der passer på din kæreste.

Du skal indse, at han er som han er, og lade ham være sig selv. Det er OK at stille krav til hinanden, men ikke at ville ændre hinanden så drastisk, som du forsøger med din kæreste.
Og så må du tage stilling til, om du kan leve med ham, når han nu ikke er, som du ville ønske han var.


Nemlig, jeg skal finde ud af om vi kan finde en måde at leve sammen, som fungerer for os begge og hvis ikke, så skal vi videre hver for sig. Men jeg er blevet mere klar over, hvor meget vi ikke har kunne kommunikere sammen, så derfor vil jeg forsøge at gøre det, som jeg kan gøre for at bedre kommunikationen og det er i sidste ende det eneste, jeg kan gøre. Der er nogle ting ved mit liv, som er, som det er, og hvis ikke at det fungerer for ham, så skal forholdet stoppe. Det er vi endelig nu nået til måls om at snakke om og det har taget latterligt langt tid, men sådan er det nu engang. Nu skal det vise sig, om vi kan finde et fælles lejde og tiden vil vise om han er i stand til at tage ansvar for sit eget liv, når april kommer og det bliver eksamenstid.
0
Brugeravatar
TinaW
Indlæg: 16008
Tilmeldt: 17. jan 2018, 13:49
Kort karma: 1396
Likede indlæg: 29804

Re: Partråden

Indlægaf TinaW » 15. feb 2020, 08:19

Min mand er så uheldig at have en hesteinteresseret kone. Heste er ikke ligefrem højt på listen over ting, han interesserer sig for. Men alligevel så kan det jo ikke helt undgås, at han hører “lidt” om dem. Specielt ikke, fordi de går lige ovre på den anden side af vejen ca 30 m fra vores hoveddør.
Vi har flere gange talt om, at rykke dem over til os selv, da min genbo og jeg af og til er lidt uenige om, hvad der fungerer bedst.
Dvs min mand skal afgive halvdelen af maskinhuset og at størstedelen af grunden skal hegnes ind og bruges som hestefold.
Nok ikke lige det, han havde i tankerne da han købte huset.
Men han er så sød, at han vil gøre ret meget, også hesterelateret, for at jeg er glad.
Jeg tror han elsker mig ret højt :lun:
23
Brugeravatar
Bouje
Indlæg: 1567
Tilmeldt: 12. jan 2016, 19:36
Kort karma: 878
Likede indlæg: 5688

Re: Partråden

Indlægaf Bouje » 15. feb 2020, 08:24

Jeg er psykisk helt okay og vurderer, at min søn også er.

Jeg er klar i hovedet over hvad jeg ønsker i livet og hvad jeg kan tilbyde af kompromis. Jeg har endelig fundet ud af hvordan man kommunikerer med ham og derfor kan jeg sætte klare rammer og forventninger op og tiden vil vise om det gør en forskel og vi kan fungere i det sammen over længere tid.

Jeg har brugt meget tid herinde til at forklare og beklage mig og jeg forstår godt hvorfor folk tænker, at jeg skulle være gået for længst. Men nu føler jeg, at der har været et gennembrud og derfor vil jeg gerne give det en reel chance i stedet for at give op baseret på mine oplevelser med ham før gennembruddet. Måske han ikke fortjener det, måske er han virkelig uforbederlig, men jeg har nu engang bestemt mig for at give det en chance pga gennembruddet og det forklarer jeg herinde, fordi jeg tidligere har været meget klar til at gå og nu ender jeg så ikke med at gøre det i første omgang.
5
Brugeravatar
Fru Sunshine
Indlæg: 11519
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1738
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 16695

Re: Partråden

Indlægaf Fru Sunshine » 15. feb 2020, 08:33

Bouje skrev:Jeg er psykisk helt okay og vurderer, at min søn også er.

Jeg er klar i hovedet over hvad jeg ønsker i livet og hvad jeg kan tilbyde af kompromis. Jeg har endelig fundet ud af hvordan man kommunikerer med ham og derfor kan jeg sætte klare rammer og forventninger op og tiden vil vise om det gør en forskel og vi kan fungere i det sammen over længere tid.

Jeg har brugt meget tid herinde til at forklare og beklage mig og jeg forstår godt hvorfor folk tænker, at jeg skulle være gået for længst. Men nu føler jeg, at der har været et gennembrud og derfor vil jeg gerne give det en reel chance i stedet for at give op baseret på mine oplevelser med ham før gennembruddet. Måske han ikke fortjener det, måske er han virkelig uforbederlig, men jeg har nu engang bestemt mig for at give det en chance pga gennembruddet og det forklarer jeg herinde, fordi jeg tidligere har været meget klar til at gå og nu ender jeg så ikke med at gøre det i første omgang.

Du skal bare huske, at der også skal være plads til hans rammer.
4
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
Ego81
Indlæg: 562
Tilmeldt: 4. nov 2015, 14:35
Kort karma: 52
Likede indlæg: 1500

Re: Partråden

Indlægaf Ego81 » 15. feb 2020, 08:56

Bouje skrev:Jeg er psykisk helt okay og vurderer, at min søn også er.

Jeg er klar i hovedet over hvad jeg ønsker i livet og hvad jeg kan tilbyde af kompromis. Jeg har endelig fundet ud af hvordan man kommunikerer med ham og derfor kan jeg sætte klare rammer og forventninger op og tiden vil vise om det gør en forskel og vi kan fungere i det sammen over længere tid.

Jeg har brugt meget tid herinde til at forklare og beklage mig og jeg forstår godt hvorfor folk tænker, at jeg skulle være gået for længst. Men nu føler jeg, at der har været et gennembrud og derfor vil jeg gerne give det en reel chance i stedet for at give op baseret på mine oplevelser med ham før gennembruddet. Måske han ikke fortjener det, måske er han virkelig uforbederlig, men jeg har nu engang bestemt mig for at give det en chance pga gennembruddet og det forklarer jeg herinde, fordi jeg tidligere har været meget klar til at gå og nu ender jeg så ikke med at gøre det i første omgang.


Bliver du aldrig træt...sådan virkelig træt af, at det er dig, som trækker læsset? Dig, som læser om diagnoser og diskuterer ham med din psykolog, og dig, som skal gøre ham opmærksom på at ændre sine søvnvaner, og dig, som vil have ham til psykolog?

Ja, der er sket et gennembrud, men han lader dig også høre for det, at du "dikterer" osv. Han synes nok ikke, at det er særlig fedt at få at vide, hvad tid han skal stå op.

Jeg studsede over hans kommentar om vægttabet, men måske kan den tolkes som, at han indirekte prøver at fortælle dig, at nogle ting er svære at ændre. Du har jo også været i gang med dit vægttab ad flere omgange. Du kan se, at det er svært. Eller også er han barnlig og trodsig og tænker "Så længe du ikke taber dig, så gider jeg heller ikke at ændre noget!".

I bund og grund finder jeg det virkelig provokerende, at du har det her forandringsprojekt i gang. Jeg kunne forstå det, hvis jeg han selv var kommet til dig og sagt, at hans levemåde er et problem, og han ved ikke, hvad han skal stille op. Men det er igen dig, som er initiativtager her. Jeg bliver provokeret, fordi jeg selv gjorde det samme med min eks. Jeg ville så gerne finde forklaringer og løsninger og klippe en hæl og hugge en tå, for så skulle tingene nok ændre sig og blive godt. Jeg tog også initiativ til at gå i parterapi, og at han kom i individuel terapi, og ja, på mit initiativ, for han synes jo ikke, at han skulle ændre sig (og det skulle han heller ikke...der var ikke noget galt med ham; vi ville bare forskellige ting med vores liv). I den individuelle terapi fandt han hurtigt frem til, at vi ikke passede sammen, og han behøvede ikke at ændre noget, og bum! så var det forhold slut.

Jeg fortryder egentlig ikke, at jeg prøvede, og at vi og han gik i terapi. Men jeg fortryder, at jeg ikke kunne acceptere, at han var, som han var, og det konstant var mig, som var speederen, og han var bremsen. Sådan et forhold vil jeg ikke have igen.
27
Brugeravatar
Bouje
Indlæg: 1567
Tilmeldt: 12. jan 2016, 19:36
Kort karma: 878
Likede indlæg: 5688

Re: Partråden

Indlægaf Bouje » 15. feb 2020, 16:25

Ego81 skrev:
I bund og grund finder jeg det virkelig provokerende, at du har det her forandringsprojekt i gang. Jeg kunne forstå det, hvis jeg han selv var kommet til dig og sagt, at hans levemåde er et problem, og han ved ikke, hvad han skal stille op. Men det er igen dig, som er initiativtager her. Jeg bliver provokeret, fordi jeg selv gjorde det samme med min eks. Jeg ville så gerne finde forklaringer og løsninger og klippe en hæl og hugge en tå, for så skulle tingene nok ændre sig og blive godt. Jeg tog også initiativ til at gå i parterapi, og at han kom i individuel terapi, og ja, på mit initiativ, for han synes jo ikke, at han skulle ændre sig (og det skulle han heller ikke...der var ikke noget galt med ham; vi ville bare forskellige ting med vores liv). I den individuelle terapi fandt han hurtigt frem til, at vi ikke passede sammen, og han behøvede ikke at ændre noget, og bum! så var det forhold slut.

Jeg fortryder egentlig ikke, at jeg prøvede, og at vi og han gik i terapi. Men jeg fortryder, at jeg ikke kunne acceptere, at han var, som han var, og det konstant var mig, som var speederen, og han var bremsen. Sådan et forhold vil jeg ikke have igen.


Hvis du bliver så provokeret af min situation kan du jo putte mig på ignore. Jeg tvinger ham ikke til noget. Han er fri til at flytte, hvis han vil. Men han vil faktisk gerne have en uddannelse og han vil faktisk gerne have en familie, så jeg går i hvert fald ikke imod hans ønsker. I sidste ende gør jeg reelt heller ikke særligt meget. Jeg forholder mig til at han har nogle vanskeligheder og prøver at blive bedre til at kommunikere med ham. Jeg sætter mine egne grænser op, som han må forholde sig til og mere gør jeg ikke. At andre opfatter det som et forandringsprojekt er ikke mit problem. Jeg er ked af at høre, at din eks valgte at smutte fra forholdet, mens du kæmpede, men jeg ved ikke rigtigt hvad det har med mig at gøre.
4
IrmaPigen
Indlæg: 7782
Tilmeldt: 17. apr 2016, 06:38
Kort karma: 971
Likede indlæg: 12427

Re: Partråden

Indlægaf IrmaPigen » 15. feb 2020, 18:04

Bouje skrev:
Ego81 skrev:
I bund og grund finder jeg det virkelig provokerende, at du har det her forandringsprojekt i gang. Jeg kunne forstå det, hvis jeg han selv var kommet til dig og sagt, at hans levemåde er et problem, og han ved ikke, hvad han skal stille op. Men det er igen dig, som er initiativtager her. Jeg bliver provokeret, fordi jeg selv gjorde det samme med min eks. Jeg ville så gerne finde forklaringer og løsninger og klippe en hæl og hugge en tå, for så skulle tingene nok ændre sig og blive godt. Jeg tog også initiativ til at gå i parterapi, og at han kom i individuel terapi, og ja, på mit initiativ, for han synes jo ikke, at han skulle ændre sig (og det skulle han heller ikke...der var ikke noget galt med ham; vi ville bare forskellige ting med vores liv). I den individuelle terapi fandt han hurtigt frem til, at vi ikke passede sammen, og han behøvede ikke at ændre noget, og bum! så var det forhold slut.

Jeg fortryder egentlig ikke, at jeg prøvede, og at vi og han gik i terapi. Men jeg fortryder, at jeg ikke kunne acceptere, at han var, som han var, og det konstant var mig, som var speederen, og han var bremsen. Sådan et forhold vil jeg ikke have igen.


Hvis du bliver så provokeret af min situation kan du jo putte mig på ignore. Jeg tvinger ham ikke til noget. Han er fri til at flytte, hvis han vil. Men han vil faktisk gerne have en uddannelse og han vil faktisk gerne have en familie, så jeg går i hvert fald ikke imod hans ønsker. I sidste ende gør jeg reelt heller ikke særligt meget. Jeg forholder mig til at han har nogle vanskeligheder og prøver at blive bedre til at kommunikere med ham. Jeg sætter mine egne grænser op, som han må forholde sig til og mere gør jeg ikke. At andre opfatter det som et forandringsprojekt er ikke mit problem. Jeg er ked af at høre, at din eks valgte at smutte fra forholdet, mens du kæmpede, men jeg ved ikke rigtigt hvad det har med mig at gøre.


Jeg ser da bestemt ligheder.

Det forhold at din kærester ønsker børn osv betyder jo ikke at han ønsker at gøre det på din måde.
0
Brugeravatar
Bouje
Indlæg: 1567
Tilmeldt: 12. jan 2016, 19:36
Kort karma: 878
Likede indlæg: 5688

Re: Partråden

Indlægaf Bouje » 15. feb 2020, 19:53

IrmaPigen skrev:
Bouje skrev:
Ego81 skrev:
I bund og grund finder jeg det virkelig provokerende, at du har det her forandringsprojekt i gang. Jeg kunne forstå det, hvis jeg han selv var kommet til dig og sagt, at hans levemåde er et problem, og han ved ikke, hvad han skal stille op. Men det er igen dig, som er initiativtager her. Jeg bliver provokeret, fordi jeg selv gjorde det samme med min eks. Jeg ville så gerne finde forklaringer og løsninger og klippe en hæl og hugge en tå, for så skulle tingene nok ændre sig og blive godt. Jeg tog også initiativ til at gå i parterapi, og at han kom i individuel terapi, og ja, på mit initiativ, for han synes jo ikke, at han skulle ændre sig (og det skulle han heller ikke...der var ikke noget galt med ham; vi ville bare forskellige ting med vores liv). I den individuelle terapi fandt han hurtigt frem til, at vi ikke passede sammen, og han behøvede ikke at ændre noget, og bum! så var det forhold slut.

Jeg fortryder egentlig ikke, at jeg prøvede, og at vi og han gik i terapi. Men jeg fortryder, at jeg ikke kunne acceptere, at han var, som han var, og det konstant var mig, som var speederen, og han var bremsen. Sådan et forhold vil jeg ikke have igen.


Hvis du bliver så provokeret af min situation kan du jo putte mig på ignore. Jeg tvinger ham ikke til noget. Han er fri til at flytte, hvis han vil. Men han vil faktisk gerne have en uddannelse og han vil faktisk gerne have en familie, så jeg går i hvert fald ikke imod hans ønsker. I sidste ende gør jeg reelt heller ikke særligt meget. Jeg forholder mig til at han har nogle vanskeligheder og prøver at blive bedre til at kommunikere med ham. Jeg sætter mine egne grænser op, som han må forholde sig til og mere gør jeg ikke. At andre opfatter det som et forandringsprojekt er ikke mit problem. Jeg er ked af at høre, at din eks valgte at smutte fra forholdet, mens du kæmpede, men jeg ved ikke rigtigt hvad det har med mig at gøre.


Jeg ser da bestemt ligheder.

Det forhold at din kærester ønsker børn osv betyder jo ikke at han ønsker at gøre det på din måde.


Ja, der er ligheder, men der er ligheder med så mange debattørers forhold (åh, I skulle lige vide hvor tit jeg tænker "det her er jo i samme boldgade, som jeg oplever eller endda værre" og det går folk ikke i spåner over, som de gør med mit forhold). Men ligefrem at være "virkelig provokeret"? Det er ens eget valg at læse, hvad jeg skriver og jeg har ikke skrevet noget træls til hende personligt. Selv da jeg svarede skrev jeg ikke noget træls til hende, men bare at det ikke havde noget at gøre med mig. Jeg mener i øvrigt, at jeg er ked af det på hendes veje, men kan bare ikke se, hvorfor jeg skal påduttes, at jeg er i gang med et forandringsprojekt, fordi hun har de oplevelser, som hun har. Det har jeg ikke gjort mod hende og det eneste jeg reelt har gjort "mod" min kæreste er at sige, at vi ikke skal være kærester, hvis han sover hele dagen og er oppe hele natten. Han er et voksent menneske og kan selv sige fra, hvis det er så forfærdeligt og tro mig, min kæreste er stædig nok til at sige fra.

Men tak for de røde kort, Ego og Irma. Det er så fin en farve.
0
Brugeravatar
LaMariposa
Indlæg: 16938
Tilmeldt: 29. jul 2017, 16:49
Kort karma: 3549
Likede indlæg: 41157

Re: Partråden

Indlægaf LaMariposa » 15. feb 2020, 20:15

Men, Bouje, du er da i gang med et forandringsprojekt, fordi du ikke kan leve med forholdet, som det er? Ikke fordi jeg ikke forstår behovet, og det er heller ikke fordi, at jeg bliver provokeret af det, men du er jo ved at forsøge at ændre hans tilgang og adfærd i jeres forhold. I min verden er det forandring.
12
:lun: Be brave
Brugeravatar
Bouje
Indlæg: 1567
Tilmeldt: 12. jan 2016, 19:36
Kort karma: 878
Likede indlæg: 5688

Re: Partråden

Indlægaf Bouje » 15. feb 2020, 20:20

LaMariposa skrev:Men, Bouje, du er da i gang med et forandringsprojekt, fordi du ikke kan leve med forholdet, som det er? Ikke fordi jeg ikke forstår behovet, og det er heller ikke fordi, at jeg bliver provokeret af det, men du er jo ved at forsøge at ændre hans tilgang og adfærd i jeres forhold. I min verden er det forandring.


Jeg synes, at der er forskel på at sætte nogle grænser og prøve at forandre manden. Jeg gør det første, ikke det sidste. I min grænse er der endda taget meget hensyn til ham, netop fordi jeg anerkender, at han er, som han er, og det skal fungere for os begge.
0
Brugeravatar
Pomelo
Indlæg: 252
Tilmeldt: 27. okt 2019, 23:17
Kort karma: 36
Likede indlæg: 911

Re: Partråden

Indlægaf Pomelo » 15. feb 2020, 20:30

Bouje: Du havde jo lavet en liste med 4 punkter, han skulle ændre sig på, hvis I skulle forblive sammen? Det er da et forandringsprojekt. Set udefra virker det som om, du ikke ville kunne leve med forholdet - eller ihvertfald ikke være glad og tilfreds med forholdet - som det er nu, så det er vel derfor, man får tanken, at du gerne vil ændre på ham. Hvis du elskede ham og jeres liv, som det er nu, var der jo ingen grund til de tilbagevendende indlæg om hans opførsel, fejl og mangler.

De svar du får, er jo fordi folk selv har prøvet at være i et utilfredsstillende forhold og bagefter har indset, at det aldrig lykkedes at mødes på midten, så derfor ønsker de jo ikke at andre skal lave samme fejl. Nogen gange er man bare alt for forskellige og langt fra hinanden, til at det kan fungere.
5
Brugeravatar
Bouje
Indlæg: 1567
Tilmeldt: 12. jan 2016, 19:36
Kort karma: 878
Likede indlæg: 5688

Re: Partråden

Indlægaf Bouje » 15. feb 2020, 20:41

Pomelo skrev:Bouje: Du havde jo lavet en liste med 4 punkter, han skulle ændre sig på, hvis I skulle forblive sammen? Det er da et forandringsprojekt. Set udefra virker det som om, du ikke ville kunne leve med forholdet - eller ihvertfald ikke være glad og tilfreds med forholdet - som det er nu, så det er vel derfor, man får tanken, at du gerne vil ændre på ham. Hvis du elskede ham og jeres liv, som det er nu, var der jo ingen grund til de tilbagevendende indlæg om hans opførsel, fejl og mangler.

De svar du får, er jo fordi folk selv har prøvet at være i et utilfredsstillende forhold og bagefter har indset, at det aldrig lykkedes at mødes på midten, så derfor ønsker de jo ikke at andre skal lave samme fejl. Nogen gange er man bare alt for forskellige og langt fra hinanden, til at det kan fungere.


Altså de fire punkter var jo ikke punkter, som han skulle ændre sig på.

Det ene punkt var at han skulle købe en elcykel i stedet for bare at snakke om at købe en elcykel. Det er jo ikke at ændre sig, at man køber en cykel.

Det andet punkt var at han skulle søge hjælp til sin uddannelse, fordi han har så svært ved det. Det er heller ikke at han skal ændre sig.

Tredje punkt var udredning, det har jeg så bakket ud af igen, fordi det er så komplekst, at jeg ikke kan gennemskue, om der er noget eller ej. Så på det punkt vil jeg kun fokusere på de træk, han faktisk har, end at sige til ham, at jeg har mistanke om dit og dat. Og et eksempel på træk er problemer med uddannelsen, som var i punkt 1 og et andet er vores kommunikationsproblemer, hvor jeg selv prøver en anden tilgang, så der går jeg ikke ind og ændrer på ham. Der ændrer jeg på mig selv.

Sidste punkt var parterapi, men det har jeg faktisk ikke gjort mere ud af, fordi folk herinde påpegede at det var et længere projekt og det har de sikkert ret i og vi har ikke råd til det i længden på nuværende tidspunkt. Men selv hvis jeg holdt fast på det, så synes jeg heller ikke parterapi er at ændre på en partner. I hvert fald ikke hvis den foregår på en lignende måde som min egen psykolog behandling, hvor fokus netop er på "hvad jeg kan gøre anderledes" og ikke hvad den anden skal.

Så jeg er slet ikke enig i at det er et stort forandringsprojekt. Men jeg sætter grænser på en tydelig måde og prøver at kommunikere på en bedre måde med ham. Men jeg bliver på egen banehalvdel og de ting, som han skal forholde sig til, må han jo forholde sig til, som det voksne menneske, han nu engang er.
7

Tilbage til "Forhold og sex"