Partråden

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
bluetof1
Indlæg: 1873
Tilmeldt: 13. aug 2015, 11:32
Kort karma: 1245
Likede indlæg: 7395

Re: Partråden

Indlægaf bluetof1 » 13. feb 2020, 06:01

Tak for kort og svar.
Jeg talte med ham i går og sagde til ham, at vi skulle have en snak her i weekenden. Jeg sagde også til ham, at han skulle lytte til mig, og at hvis han lavede det her nummer igen, så var der ikke mere at tale om.
Han ved godt, at det ikke er godt, men det kan jeg ikke bruge tll så meget.
Jeg ved godt at han har det skidt, men han driver rovdrift på mig med den opførsel.
Det er selvfølgelig ikke sådan her altid, eller bare halvdelen af tiden, men jeg har en gang før prøvet at være usikker hele tiden, og det har jeg ikke lyst til igen.
Så jeg bliver nok sådan en træls en, der stiller et ultimatum: få noget hjælp til at tackle din situation, eller jeg går.
Så må jeg se hvad der kommer ud af det, men hans opførsel den sidste tid viser lidt for tydeligt, at jeg ikke er så vigtig som jeg gerne ville være. Det er velsagtens fordi han det så skidt, men det holder bare ikke mere nu.
3
I don't think I get enough credit for doing all of this unmedicated.
Brugeravatar
Animi
Indlæg: 7461
Tilmeldt: 24. okt 2015, 14:47
Kort karma: 823
Likede indlæg: 19499

Re: Partråden

Indlægaf Animi » 13. feb 2020, 06:07

Min kæreste har givet mig en "anti-valentins" Valentinsgave :lun: Han er imod Valentinsdag og jeg fortalte, at jeg også er fuldkommen ligeglad med den dag. Alligevel syntes han, at jeg skulle have en lille ting :lun:
3
You know what the issue is with this world? Everyone wants a magical solution to their problem, and everyone refuses to believe in magic.
Brugeravatar
Æble
Indlæg: 6643
Tilmeldt: 5. jan 2016, 18:26
Kort karma: 865
Likede indlæg: 18791

Re: Partråden

Indlægaf Æble » 13. feb 2020, 06:26

Min mand er stadig syg. Han blev indlagt i søndags. Han var virkelig skidt. Han kom så hjem igår, så nu er der heldigvis fremskridt. Har aldrig set ham så svækket før. Det er pissehårdt :(
0
DenSkarpeLaks
Indlæg: 355
Tilmeldt: 17. aug 2015, 11:00
Kort karma: 50
Likede indlæg: 958

Re: Partråden

Indlægaf DenSkarpeLaks » 13. feb 2020, 06:43

Æble skrev:Min mand er stadig syg. Han blev indlagt i søndags. Han var virkelig skidt. Han kom så hjem igår, så nu er der heldigvis fremskridt. Har aldrig set ham så svækket før. Det er pissehårdt :(


Ja, det lyder pissehårdt. God bedring med ham. :ae:
0
Brugeravatar
Madam Pomfrey
Indlæg: 8874
Tilmeldt: 11. aug 2015, 19:29
Kort karma: 1514
Likede indlæg: 25434

Re: Partråden

Indlægaf Madam Pomfrey » 13. feb 2020, 07:31

Animi skrev:Min kæreste har givet mig en "anti-valentins" Valentinsgave :lun: Han er imod Valentinsdag og jeg fortalte, at jeg også er fuldkommen ligeglad med den dag. Alligevel syntes han, at jeg skulle have en lille ting :lun:


Jeg har købt en næsehårs trimmer til min kæreste som han får I for sjov Valentins gave.
Han spurgte om jeg havde en han kunne låne :tie:
Og samme dag faldt jeg over en i netto til 25 kr, så nu er der fuld skrue på romantikken. :lol:
11
"Happiness can be found, even in the darkest of times, if one only remembers to turn on the light."
Brugeravatar
Urtekussen
Indlæg: 6157
Tilmeldt: 11. aug 2015, 06:12
Kort karma: 1449
Likede indlæg: 16076

Re: Partråden

Indlægaf Urtekussen » 13. feb 2020, 08:34

Vi har alle fire børn hjemme, så jeg har købt ind til at give ham en fodbehandling i stedet for hanky panky.
Han spørger tit efter det, og jeg hader at høre det, så det er faktisk næsten lige så godt, tænker jeg :-D
2
2011
2015
2018
2020
2023
Brugeravatar
LaScrooge
Indlæg: 7566
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 1893
Likede indlæg: 24566

Re: Partråden

Indlægaf LaScrooge » 13. feb 2020, 09:00

bluetof1 skrev:Tak for kort og svar.


Blue, du skal ikke true med at gå, med mindre du rent faktisk mener det og er klar til at tage konsekvensen. Trusler er frygteligt destabiliserende for et forhold og det er en voldsom uskik at komme ind i en vane med at bruge trusler som våben. Samtidig underminerer det respekten man har for hinanden, for hvordan skal han kunne tage dét, du siger for gode varer, når du ikke følger op på det? - det kan være med til at skabe en stemning af, at man kan sige hvadsom helst til hinanden, uden at det har konsekvenser. Du bliver én man kan behandle ad helvedes til, uden at trækker grænsen. Det er farligt. Jeg ved godt, at de er et udtryk for desperation, måske som følge af, at man ikke føler sig hørt og at han ikke forstår hvor alvorligt det er eller hvor ondt det gør, det han siger. Men I må blive enige om, at I ikke truer med at gå, med mindre I faktisk har tænkt jer at afslutte det. Den usikkerhed det skaber, er med til at forværre det hele.

Derudover er der problemet med, at du bliver brugt som prügelknabe. Uanset hvor hårdt han har det, bør han ikke afreagere på dig. Du burde være hans elskede, ikke én han behandler som noget fuldstændig ligegyldigt, han kan være ondskabsfuld og ukærlig overfor. I nogle forhold formår partnerne at bruge hinanden som allierede, et sidste værn mod en svær verden og et smertende indre; i andre vender man sig mod hinanden og lever et liv i krig med selv den allertætteste. I er pt i den sidste gruppe og jeg synes, du skal tale med ham om akkurat dét: hvorfor han ikke i denne svære tid støtter sig op ad dig, i stedet for at gøre dig til sin fjende? Og forklarer ham, at I faktisk sammen kunne ride denne periode af og styrke jeres sammenhold og forbindelse samtidig, hvis I dyrkede kærligheden til hinanden i stedet?

Jeg har (som du måske husker) været i et forhold med de samme elementer: en deprimeret kæreste, der brugte mig som prügelknabe og generelt var aldeles urimelig, ondskabsfuld og manipulerende i al sin indre smerte. Det var frygteligt. Og dengang sagde du en masse rigtig gode og støttende ting til mig om hvad man skal finde sig i. Det ser anderledes kompliceret ud, når man selv står i det, men jeg tænker alligevel, at du skal prøve at huske tilbage og finde den klarhed igen. For du havde ret <3
20
And we both know: I will be delicious
Brugeravatar
LaMariposa
Indlæg: 16942
Tilmeldt: 29. jul 2017, 16:49
Kort karma: 3549
Likede indlæg: 41157

Re: Partråden

Indlægaf LaMariposa » 13. feb 2020, 09:19

Bluetof1, jeg synes det lyder hårdt :ae:

Det er fair nok, at man har det skidt og ikke er den bedste udgave af sig selv. Men jeg synes ikke, det er fair, at han ikke anerkender, at han driver rovdrift på dig og jeres forhold. Det gør altså alverden til forskel, at han siger "undskyld, skat, jeg ved godt, at jeg er tung at danse med lige nu".

De sidste tre år har været de ultimativt hårdeste i mit mig, så jeg ved, hvor svært det kan være at skulle være en ordentlig partner, når man går igennem en hård periode. Men det er simpelthen så vigtigt, at man ikke tager for givet, at parteren bare accepterer, at man opfører sig dumt.

Tror bare jeg prøver at sige, at det er okay at sige fra og forvente, at han respekterer dine følelser også.
2
:lun: Be brave
Brugeravatar
Madam Pomfrey
Indlæg: 8874
Tilmeldt: 11. aug 2015, 19:29
Kort karma: 1514
Likede indlæg: 25434

Re: Partråden

Indlægaf Madam Pomfrey » 13. feb 2020, 10:23

LaScrooge skrev:
bluetof1 skrev:Tak for kort og svar.


Blue, du skal ikke true med at gå, med mindre du rent faktisk mener det og er klar til at tage konsekvensen. Trusler er frygteligt destabiliserende for et forhold og det er en voldsom uskik at komme ind i en vane med at bruge trusler som våben. Samtidig underminerer det respekten man har for hinanden, for hvordan skal han kunne tage dét, du siger for gode varer, når du ikke følger op på det? - det kan være med til at skabe en stemning af, at man kan sige hvadsom helst til hinanden, uden at det har konsekvenser.


Måske findes der en mellemvej, der hedder "hvis du ikke kan/vil behandler min ordentligt, kærligt og respektfuldt i en tid hvor du har det svært, så kan jeg desværre ikke tilbyde at hjælpe dig mere end jeg allerede har gjort, for at passe på mig selv, må jeg fravælge at være sammen med dig, indtil du har det bedre"

Så siger man fra på handlingen, og det bliver ikke en trussel man ikke kan gennemføre/gennemstå, og et tydeligt udtryk af at nok er nok.
18
"Happiness can be found, even in the darkest of times, if one only remembers to turn on the light."
Brugeravatar
Contrast
Indlæg: 2067
Tilmeldt: 21. jan 2016, 18:24
Kort karma: 208
Likede indlæg: 6064

Re: Partråden

Indlægaf Contrast » 13. feb 2020, 11:22

Madam Pomfrey skrev:
LaScrooge skrev:
bluetof1 skrev:Tak for kort og svar.


Blue, du skal ikke true med at gå, med mindre du rent faktisk mener det og er klar til at tage konsekvensen. Trusler er frygteligt destabiliserende for et forhold og det er en voldsom uskik at komme ind i en vane med at bruge trusler som våben. Samtidig underminerer det respekten man har for hinanden, for hvordan skal han kunne tage dét, du siger for gode varer, når du ikke følger op på det? - det kan være med til at skabe en stemning af, at man kan sige hvadsom helst til hinanden, uden at det har konsekvenser.


Måske findes der en mellemvej, der hedder "hvis du ikke kan/vil behandler min ordentligt, kærligt og respektfuldt i en tid hvor du har det svært, så kan jeg desværre ikke tilbyde at hjælpe dig mere end jeg allerede har gjort, for at passe på mig selv, må jeg fravælge at være sammen med dig, indtil du har det bedre"

Så siger man fra på handlingen, og det bliver ikke en trussel man ikke kan gennemføre/gennemstå, og et tydeligt udtryk af at nok er nok.


Enig. Der er for mange mænd der ikke ser alvoren før det er for sent, så jeg tror det er rigtig vigtigt ikke at have berøringsangst over for "ultimatumer" og melde klart ud, hvor man står.
0
Inge Færch Schott
london
Indlæg: 245
Tilmeldt: 23. nov 2016, 11:41
Kort karma: 15
Likede indlæg: 484

Re: Partråden

Indlægaf london » 13. feb 2020, 21:53

Vi gør det ikke i Valentins Dag, men jeg har alligevel været ude i kærestens firmabil og sætte en hjerteformet bøtte med vingummihjerter, som han ikke kan undgå at se, når han kører på arbejde i nat kl 4. Jeg er så vild med ham, at jeg ikke kan lade være :love2:
12
MrMister
Indlæg: 2396
Tilmeldt: 13. jan 2019, 18:24
Kort karma: 284
Likede indlæg: 6930

Re: Partråden

Indlægaf MrMister » 13. feb 2020, 22:08

Contrast skrev:
Madam Pomfrey skrev:
LaScrooge skrev:
bluetof1 skrev:Tak for kort og svar.


Blue, du skal ikke true med at gå, med mindre du rent faktisk mener det og er klar til at tage konsekvensen. Trusler er frygteligt destabiliserende for et forhold og det er en voldsom uskik at komme ind i en vane med at bruge trusler som våben. Samtidig underminerer det respekten man har for hinanden, for hvordan skal han kunne tage dét, du siger for gode varer, når du ikke følger op på det? - det kan være med til at skabe en stemning af, at man kan sige hvadsom helst til hinanden, uden at det har konsekvenser.


Måske findes der en mellemvej, der hedder "hvis du ikke kan/vil behandler min ordentligt, kærligt og respektfuldt i en tid hvor du har det svært, så kan jeg desværre ikke tilbyde at hjælpe dig mere end jeg allerede har gjort, for at passe på mig selv, må jeg fravælge at være sammen med dig, indtil du har det bedre"

Så siger man fra på handlingen, og det bliver ikke en trussel man ikke kan gennemføre/gennemstå, og et tydeligt udtryk af at nok er nok.


Enig. Der er for mange mænd der ikke ser alvoren før det er for sent, så jeg tror det er rigtig vigtigt ikke at have berøringsangst over for "ultimatumer" og melde klart ud, hvor man står.


Mellemvejen hedder, at det er okay at du lige nu ikke kan behandle mig kærligt, men jeg vil ikke behandles ukærligt.

Derudover kunne man nok måske arbejde lidt med skyld. Frem for “du gør” & “du x gør mig ked af det” med skyld, kan man fortælle, hvorfor det gør ondt hos en selv. For så er skylden væk og dermed er den anden part ikke dårlig samvittighedsramt og ude af stand til at se den andens smerte pga egen selvmedlidenhed.
0
"Courage is what it takes to stand up and speak; courage is also what it takes to sit down and listen." - Churchill
Brugeravatar
Bouje
Indlæg: 1567
Tilmeldt: 12. jan 2016, 19:36
Kort karma: 878
Likede indlæg: 5688

Re: Partråden

Indlægaf Bouje » 14. feb 2020, 14:40

Zombie skrev:Han har lige været på studietur. Det lyder ikke som en med svær depression, hvor det er nærved umuligt at holde et normalt dagsmønster. Og han var vel vågen om dagen på den tur, hvilket viser, at hvis der er noget i det for ham, så kan han godt.

Jeg mener nu nok, han er et voksent menneske. Det burde være ham selv og ikke dig, der gik med disse overvejelser. Han burde selv sætte sig hos sin læge og beskrive sine udfordringer, som ødelægger hans studie og hans forhold, og få en henvisning eller lægens vurdering.
Det er dig, der presser på og undskylder og finder på ting, der kan være i vejen. Du er meget hans mor, selvom du ikke vil være det.

Men lige i den situation. Jeg har ikke glemt hans særheder og tendens til at underminere dig, men jeg tror virkelig, det blev blandet sammen med et behov fra bekræftelse fra hans side. Og jeg synes faktisk, det er synd for ham. Han er som han er, jeg tror faktisk det er begrænset hvad han egentlig selv kan gøre ved det. Det er ikke en undskyldning for hans opførsel, for mig er det et argument for, at du bør afslutte forholdet. Selv hvis han selv var entusiastisk omkring at få hjælp, hvilket han ikke er, er mit bud, det tager flere år før en bedring kan spores. Det synes jeg ikke er rimeligt at udsætte dig selv for.

Men altså. Han er som han er, han kan ikke gøre for det og han blev ked af det. Du har valgt ham til din kæreste; du behøver ikke give ham ret eller rykke din grænse, for at give ham et kram og sige, du gerne vil ham, når det åbenbart er sådan, du har det lige nu. Sig det dog til manden.


Jeg fik aldrig svaret dig, fordi jeg snakkede med ham hele eftermiddagen og så kom jeg ikke tilbage til det. Han sov faktisk fra et arrangement på turen, men jeg tror nu, at du har ret i, at han ikke er deprimeret. Han har også vist denne uge, at han kan holde et fint dagsmønster og det ville han næppe kunne, hvis han havde en depression.

Jeg er enig med dig i, at han burde selv opsøge hjælp, fordi han har nogle udfordringer som lige nu ødelægger forhold og studie, men jeg tror slet ikke, at han indser, at det står så skidt til. Mht. forhold, så kommer han fra en familie, hvor det er helt almindeligt at diskutere regelmæssigt, så at vi skændes opfatter han slet ikke som et problem på samme måde som jeg gør. Det er bare en del af hans hverdag, at man har en del diskussioner og jeg tror, at det er hans "normal" fra hans opvækst. Hvor jeg er opvokset med det total modsatte med forældre, der nærmest aldrig diskuterede.

Derudover med studiet, så er læreruddannelsen altså lidt finurlig, fordi niveauet og forventningerne er ret lave i løbet af semestrene, men eksamenerne noget mere krævende, hvilket Mistermor også har nævnt herinde på et tidspunkt. Han læser ikke mange lektier, men det er der mange på uddannelsen, som ikke gør, fordi man nemt kan slippe afsted med det. Der er han ikke så super meget forskellig fra andre på uddannelsen. Han har så dumpet flere eksamener, men det er en bestemt type eksamen han har svært ved (åbne skriftlige opgaver). Han er altid aktiv i timerne og er derfor "med" på mange punkter, selvom han ikke læser så mange lektier. Dvs. hans uddannelse sejler ikke som sådan, selvom det godt kan lyde sådan, når han er dumpet flere gange. Irma-pigen skrev også, at han burde bruge sine fridage på at læse op på stoffet for at bestå reeksamen, men sådan fungerer det slet ikke for pågældende eksamen. Det var en praktikeksamen, hvor han skulle skrive fem sider om et valgfrit emne fra hans praktik med valgfri teori. Ergo bestemmer han helt selv hvad det drejer sig om og der er ikke et helt pensum at læse op på, så at bruge en masse tid på at læse en masse er slet ikke relevant for den eksamen. Han kunne derimod bare godt komme i gang med at lave opgaven, men den skal først afleveres til april og det er altså bare menneskeligt, at motivationen ikke lige er der til at gøre det, når den først skal afleveres om to måneder. Nu oplevede jeg hans opgaveskrivning på sidelinjen sidste gang og jeg har gennemskuet hvor problemet ligger og derfor er jeg bekymret, fordi der kommer større opgaver til sommer, som også er åbne skriftlige opgaver. Men sådan noget er altså også lettere at se udefra og når det ikke er et problem i hverdagen, fordi uddannelsen er, som den er, så tror jeg slet ikke, at han tænker, at hans uddannelse er i fare. Jeg tror dog at det går op for ham til april, når han skal lave sin opgave og han stadig har ligeså svært ved det.

Men jeg tog som sagt en snak med ham i søndags og jeg sagde direkte til ham, at vi ikke skulle være kærester, hvis han sov længere end til kl. 12. Jeg har virkelig ville undgå at skulle sætte et tidspunkt på, men jeg tror simpelthen at det er for ukonkret for ham uden tidspunkt. Selvom jeg weekenden før havde sagt, at det var fint, som han havde sovet i den weekend, hvor han stod op kl. 11.30 begge dage, så havde han ikke fanget, at min grænse var omkring middag. Det ved han så nu. Han syntes stadig at det er træls, at jeg skal bestemme, hvornår han skal sove, men jeg sagde igen, som jeg havde sagt før han sagde sin lejlighed op, at det var fordi han ikke havde en stopklods. Enten så sov han alt for længe og så var jeg utilfreds eller så satte jeg en grænse på, som han kunne vælge at gå med til, men hvis det var et problem for ham, så skulle vi ikke være sammen.

Jeg sagde også til ham, at jeg var bekymret for hans uddannelse, fordi han ikke virkede til at læse lektier overhovedet og jeg spurgte om han havde søgt hjælp i forbindelse med reeksamen, da han jo selv havde sagt, at han overvejede det. Han tog det ikke så godt og spurgte om jeg havde søgt hjælp til at tabe mig (jeg skal tabe mig før vi kan komme i fertilitetsbehandling) og jeg svarede, at jeg faktisk får hjælp, da jeg går ved en psykolog. Det sagde han ikke så meget til og vi afsluttede samtalen, hvorefter han gik ind i et andet rum og læste lektier resten af dagen. De har en 400 siders engelsk bog, som de skulle læse og den læste han så resten af dagen og dagen efter, hvor han blev færdig (han var dog halvvejs, da han havde læst i forbindelse med transport på turen). Så det har da ramt ham lidt, hvad jeg sagde.

Der har ikke været problemer i løbet af ugen. Han har været meget opmærksom og kærlig, ligesom den mand, jeg blev forelsket i. Han har også være i gang med lektier. Og i går snakkede vi med vores fælles studieveninde, som er sammen med en mand, som drikker og selvom han siger, at det bliver bedre nærmest hver dag, så bliver det ikke bedre. Der var hans råd til hende: "Du skal gøre som M og sige, at du ikke vil have det. Hun har sagt til mig, at jeg ikke skal sove til efter kl. 12, for så vil hun ikke være kærester med mig." Så nu ved jeg, at det endelig er trængt ind. Så må vi se hvordan det går.

Så situationen er noget anderledes end før studieturen, hvor jeg var parat til at gå fra ham. Men det skyldtes jo også hans totale ansvarsfralæggelse i den samtale, hvor jeg fik skylden for hans sovevaner. Det var en virkelig WTF-samtale og slet ikke lig de samtaler vi har haft bagefter. Jeg endte også med at tage en anden tilgang til det, end det jeg skrev herinde. Jeg skrev om fire punkter og jeg tror som sådan også, at de er vejen frem, men jeg valgte at gøre det noget mindre bombastisk end "Velkommen hjem, jeg tror du har Asperger". Derudover er jeg også i tvivl om hvor meget Asperger han er. Han har uden tvivl autistiske træk, men når jeg læser mere omkring voksne med Asperger i forbindelse med den facebook-gruppe, jeg tidligere har nævnt herinde, så bliver jeg i tvivl, om han har træk nok til at have en diagnose. Så jeg vil hellere fokusere på de træk, han faktisk har, end en evt. diagnose. Hjælp synes jeg dog stadig, at han skal have, så det er stadig et mål.

Jeg har snakket med min psykolog igen i denne uge og det er rigtigt godt at vende tingene med hende. Hun syntes, at det er rigtigt godt, at jeg får sagt ordentligt fra og at der er noget læring i det for mig, fordi jeg ikke er god til det. Hun foreslår nogle konkrete ting mht. hvordan jeg kan forbedre vores kommunikation og minder mig om, at jeg har flere ressourcer at trække på end jeg selv tror. Hun er god til at være neutral om vores forhold og hun har hjulpet mig med at indse hvor lidt vi forstår hinanden. Jeg ved godt, at hun skal forholde sig rimelig neutralt til situationen, men jeg har alligevel en tro på, at når hun ikke siger til mig, at det er helt håbløst, så er det fordi, at det er realistisk, at vi kan finde en vej sammen. Men der er stadig noget af en vej forude før vi er dér, hvor vi kan planlægge barn sammen. Jeg kommer ikke til at gøre det samme som min studieveninde, som nu er gravid og forlovet med en mand, som drikker, selvom hun ikke vil giftes og have barn med en mand, som drikker. Der er stadig nogle ting, som vi skal have styr på og så skal han også vise, at han kan holde et ordentligt sovemønster inden vi skal i gang med fertilitetsbehandling.
2
Brugeravatar
TinaW
Indlæg: 16018
Tilmeldt: 17. jan 2018, 13:49
Kort karma: 1396
Likede indlæg: 29811

Re: Partråden

Indlægaf TinaW » 14. feb 2020, 14:54

Men Bouje, lad os nu sige det går ok og I ender med at gå i fertilitetsbehandling. Orker du at skulle agere mor for ham (sætte tidspunkt på hans sengetider) oven i en evt baby?
Tror du at han vil formå at bidrage, uden du konstant skal bede ham om det?
9
Brugeravatar
Bouje
Indlæg: 1567
Tilmeldt: 12. jan 2016, 19:36
Kort karma: 878
Likede indlæg: 5688

Re: Partråden

Indlægaf Bouje » 14. feb 2020, 15:12

TinaW skrev:Men Bouje, lad os nu sige det går ok og I ender med at gå i fertilitetsbehandling. Orker du at skulle agere mor for ham (sætte tidspunkt på hans sengetider) oven i en evt baby?
Tror du at han vil formå at bidrage, uden du konstant skal bede ham om det?


Han skal jo vise, at han kan holde et almindelig søvnmønster før at vi når så langt, men det kan jo ikke være baseret på årevis gode erfaringer, fordi vi er tidspresset (en evt. fertilitetsbehandling ville blive efter sommerferien). Men hvis han kan holde et fint søvnmønster i flere måneder uden at jeg regelmæssigt skal kommentere på det og huske ham på det, så er det fint for mig. I starten da vi boede sammen var der heller ikke noget galt med hans søvnmønster, så jeg har grund til at tro, at han godt kan gøre det.

Mht. at bidrage i forhold til barn, så har jeg ikke grund til at tro, at han ikke ville, da han faktisk er rigtig god med min søn og faktisk bidrager en del, selvom det ikke er hans barn. Når endelig han føler for at stå op, er han faktisk meget "på". Problemet har været, at han ikke stod op og var en del af familien og det gider jeg ikke, så det skal der ændres på.
1

Tilbage til "Forhold og sex"