Zombie skrev:Jeg går pt. med lidt tanker om, hvordan vi indretter os i forholdet fremover, så vi begge to tilgodeses.
Min kæreste har en del veninder, jeg har mødt de fleste af dem og de er mega søde. En sjat af dem kendte jeg på forhånd og har min egen relation til.
Jeg skrev for noget tid siden om, at min kæreste var ude med en ny veninde og hvordan jeg følte usikkerhed. Den aften endte desværre ikke så fiks, for vi kom til at tale forbi og misforstå hinanden, hvilket første til frustration hos især mig.
Det er en generel ting jeg oplever med min kæreste, at når han er fokuseret på andre mennesker m/k, så glemmer han lidt alt omkring sig. Og det kan jeg godt synes er vanskeligt.
Et eksempel er, at han skriver "vi drikker én øl mere" og så hører jeg intet fra ham i en time. Når jeg så spørger ind til, hvad status er, så er de på vej videre i byen et andet sted.
(Det var præcis det, der gik galt, da han var ude med veninden. Hvilket førte til en snak om, hvorvidt man kan sige, man tager ud "et par timer" og så efter 3,5 time beslutter at tage videre i byen, uden at give besked, udover da man skrev "én øl mere", hvilket IMO giver et andet indtryk af ens planer end hvad reelt foregår.)
Jeg har et klart indtryk af, at min kæreste helst vil kunne leve sit sociale liv som dengang han var single (ikke ift dating eller sex).
Ikke tage hensyn eller give besked eller aftale noget eller stå til ansvar.
Og måske har han ret? Måske skal han bare tage ud og komme hjem når det passer ham, og jeg skal blande mig uden om.
Pt. er det ikke så nemt, fordi jeg er syg med abstinenser, som udover fysiske gener også fucker ekstremt meget med mit hoved.
Men hvad med når jeg er rask..? Hmm.
Tanker og input er velkomne. Vi snakker om det som voksne mennesker, når jeg har det bedre.
Prøv at høre:
Jeg ville altså være jaloux i din situation. Fremmed veninde som man ikke kender. Bare et par timer. 3.5 timer bliver til vi er på vej i byen.
Hvis min kæreste gjorde sådan, ville jeg faktisk have det ret slemt. Jeg ville ikke kende hans intentioner og jeg ville da efter så mange ændringer af planer også begynde at tvivle på min kærestes intentioner. Radiotavshed ville gøre det værre. Jeg ville blive frustreret og rasende og såret.
Jeg synes ikke det er en OK opførsel du bliver mødt med der. Og jeg kan ikke forstå manden, jeg synes han må være ved at være for gammel til den opførsel. Spørgsmålet er, om det hele tiden har været hans plan at komme sent hjem, men at det var nemmere at få tilgivelse en tilladelse, så han stikker dig en plade.
Og pas på at din sindslidelse ikke bliver brugt mod dig. Du sidder og tager forbehold for dine egne følelser: Medicinen giver seponeringssymtomer der påvirker mine kognitive evner, og sygdommen rykker også i mig, så det er nok bare mig. Jeg siger ikke han manipulerer dig, men jeg siger at du er der hvor det ville være let at gøre - ikke fordi du er ubegavet, men fordi du er udmattet og vil afvise mange af dine følelser som værende 'falske' i og med at du ikke føler at du er helt dig selv.
Hvor meget alkohol drikker han egentlig? Er han ikke ude at feste nærmest hele tiden? Er der noget lurende alkoholisme?
Jeg kan ikke sætte mig ind i, at han skal komme og gå som det passer ham. Jeg melder selv hvad jeg foretager mig og jeg koordinerer med min kæreste (altså i store træk), og hun gør det samme. Der sidder jo nogen derhjemme og de vil da blive bekymrede hvis de ikke hører fra én. Vi kan også begge sidde med planer som afhænger af den anden - min kæreste kan have brug for at jeg henter noget indkøb etc., og så fortæller man da hvad man gerne vil og hvor lang tid man cirka regner med det tager, inden man tager afsted.
Så kan man aftale at det er svært at sige, fordi det kan gå to veje, men at man lige skriver sammen når man ved mere.
Sidste weekend besøgte jeg en ven, og det var en god dag og vi havde det rart sammen, men sidst på aftenen ville jeg da bare hjem. Jeg savnede da min kæreste.