Partråden

[Akehurst2]

Det der tror jeg simpelthen ikke på. En ansvarlig, omsorgsfuld, betænksom og hjælpsom mand forvandler sig ikke pludselig til en ugidelig, ansvarsfraskrivende dovenlars, fordi et barn kommer til. Så er han det efter barnet er født, var han det nok også før; man valgte bare behændigt at se bort fra det og/eller var dum nok til at antage at det ville ændre sig ved barnets ankomst.

Der er uden tvivl nogen, hvor manden har vist tydelige tegn på, hvilken far han ville blive og kvinden bare har valgt at overse dette, men jeg tror nu der er noget om, hvad Zombie skriver:

Og så tager kvinden ofte meget barsel. Så er barnet hendes "job" i næsten et år. Og så har man grundlagt en vane, der ender med, at hun skal sørge for ungernes vinterstøvler, for det falder ikke manden ind. Det har jo aldrig været hans bekymring, om børnene manglede nyt tøj eller sko.

Uanset gode intentioner, så får mange kvinder bare et forspring på at være den, der har styr på barn og hjem ved at være længe hjemme på barsel.

[Kakadu]

Det kan jeg ikke se man kan. Enten kan han de ting, og så gør han det nok på en eller anden måde hvis man selv holder op. Eller også kan han ikke, og så bør man nok overveje hvad han skal have af hjælp hvis man dør, så børnene ikke lider ud over selvfølgelig sorgen over tabet af en forælder.

I bund og grund handler det om, at man skal vælge den rigtige partner at få barn med; det kan bare være rigtig svært at forudse, hvor meget eller lidt han træder i karakter, når barnet kommer. Og når så barnet er der, vil man gerne bevare parforholdet, hvis det er muligt (man holder jo også af manden) fordi man ikke ønsker, at barnet skal blive skilsmissebarn.

Men hvor langt skal man så gå, når man venter på, at manden træder i karakter? Hvor længe skal barnet ligge med lort i bleen? Hvor mange gange er det ok, at barnet bliver hudløs, men far lærer at tage ansvar.
Eller hvor mange gange er det ok, at barnet kommer sent i seng, fordi far ikke har lavet mad eller glemt at handle?
Hvor tit skal barnet sendes til fødselsdag uden gave til fødselsdagsbarnet, fordi far har glemt at købe den?
Hvor ofte skal de i skole uden gymnastiktøj osv.

Der er jo ingen, der ikke KAN skifte ble, købe en gave eller sørge for aftensmad. I alt fald ikke, hvis de er i stand til at få en kæreste og lave et barn.

Hvis manden lader barnet ligge i lortebleer, er han uegnet som forælder, og så må man jo tage konsekvensen af det og kyle ham ud. Enten er han god nok, og man må give lidt slip og lade ham gøre det på sin måde, eller også er han ikke god nok og må ud.

Hvis man kyler ham ud, er han stadig barnets far. Det betyder bare, at barnet nu skal være alene med ham, når der er samvær. Man kan jo ikke bare trylle far væk, fordi man er utilfreds med hans evner.

[Slettet bruger]

Det kan jeg ikke se man kan. Enten kan han de ting, og så gør han det nok på en eller anden måde hvis man selv holder op. Eller også kan han ikke, og så bør man nok overveje hvad han skal have af hjælp hvis man dør, så børnene ikke lider ud over selvfølgelig sorgen over tabet af en forælder.

I bund og grund handler det om, at man skal vælge den rigtige partner at få barn med; det kan bare være rigtig svært at forudse, hvor meget eller lidt han træder i karakter, når barnet kommer. Og når så barnet er der, vil man gerne bevare parforholdet, hvis det er muligt (man holder jo også af manden) fordi man ikke ønsker, at barnet skal blive skilsmissebarn.

Men hvor langt skal man så gå, når man venter på, at manden træder i karakter? Hvor længe skal barnet ligge med lort i bleen? Hvor mange gange er det ok, at barnet bliver hudløs, men far lærer at tage ansvar.
Eller hvor mange gange er det ok, at barnet kommer sent i seng, fordi far ikke har lavet mad eller glemt at handle?
Hvor tit skal barnet sendes til fødselsdag uden gave til fødselsdagsbarnet, fordi far har glemt at købe den?
Hvor ofte skal de i skole uden gymnastiktøj osv.

Der er jo ingen, der ikke KAN skifte ble, købe en gave eller sørge for aftensmad. I alt fald ikke, hvis de er i stand til at få en kæreste og lave et barn.

Hvis manden lader barnet ligge i lortebleer, er han uegnet som forælder, og så må man jo tage konsekvensen af det og kyle ham ud. Enten er han god nok, og man må give lidt slip og lade ham gøre det på sin måde, eller også er han ikke god nok og må ud.

Eller mulighed nr.3 som er at han lærer det. Ligesåvel som kvinden skal lære alt muligt.

Ja, men hvis han efter flere snakke ikke sørger for barnets basale behov - som f.eks. at blive skiftet - er han jo bare uegnet som forælder, så bør man prøve at forhindre at han er alene med barnet.

Men jeg tror heller ikke det er den normale situation. De fleste mænd kan godt finde ud af at sørge for barnets basale behov. Det handler mere om at kvinden har højere ambitioner end manden mht. en masse ting, f.eks. hyppigheden af rengøringen, sundheden af madlavningen og oppyntningen til fødselsdagen. Og det er som udgangspunkt fedt. Problemet opstår først når den enes ambitioner bliver den andens byrde.

[JoyNips]

Men jeg tror også at mange (kvinder) selv påtager sig noget unødvendigt mental load. Og det kan man jo så øve sig på at lade være med.

[IrmaPigen]

Det kan jeg ikke se man kan. Enten kan han de ting, og så gør han det nok på en eller anden måde hvis man selv holder op. Eller også kan han ikke, og så bør man nok overveje hvad han skal have af hjælp hvis man dør, så børnene ikke lider ud over selvfølgelig sorgen over tabet af en forælder.

I bund og grund handler det om, at man skal vælge den rigtige partner at få barn med; det kan bare være rigtig svært at forudse, hvor meget eller lidt han træder i karakter, når barnet kommer. Og når så barnet er der, vil man gerne bevare parforholdet, hvis det er muligt (man holder jo også af manden) fordi man ikke ønsker, at barnet skal blive skilsmissebarn.

Men hvor langt skal man så gå, når man venter på, at manden træder i karakter? Hvor længe skal barnet ligge med lort i bleen? Hvor mange gange er det ok, at barnet bliver hudløs, men far lærer at tage ansvar.
Eller hvor mange gange er det ok, at barnet kommer sent i seng, fordi far ikke har lavet mad eller glemt at handle?
Hvor tit skal barnet sendes til fødselsdag uden gave til fødselsdagsbarnet, fordi far har glemt at købe den?
Hvor ofte skal de i skole uden gymnastiktøj osv.

Der er jo ingen, der ikke KAN skifte ble, købe en gave eller sørge for aftensmad. I alt fald ikke, hvis de er i stand til at få en kæreste og lave et barn.

Hvis manden lader barnet ligge i lortebleer, er han uegnet som forælder, og så må man jo tage konsekvensen af det og kyle ham ud. Enten er han god nok, og man må give lidt slip og lade ham gøre det på sin måde, eller også er han ikke god nok og må ud.

Hvis man kyler ham ud, er han stadig barnets far. Det betyder bare, at barnet nu skal være alene med ham, når der er samvær. Man kan jo ikke bare trylle far væk, fordi man er utilfreds med hans evner.

Fuldstændig korrekt.

Et faktum, de fleste kvinder (åbenbart) vælger at ignorere, når de vælger at få børnene.

Når de så skal skilles, er der næsten ikke grænser for hvor uduelig barnets/børnenes far er til forældrerollen.

[Aragorn]

Jeg var den, der bragte begrebet på banen og jeg var meget omhyggelig med at knytte det specifikt til Zontas situation, fordi jeg vidste, at Aragorn ville komme flyvende og modsige diverse, og så ville kønsdebatten bare køre.

Så nemt gik det ikke.

Jeg har ikke forholdt mig til, om Zontas mand skal være huslig, mens han er syg. Det må være en vurdering, der også beror sig på hans egen vurdering og hvor presset Zonta er.

Det, jeg konkret forholder mig til, er mandens tilsyneladende mangel på at forholde sig til, at de huslige pligter findes og nogle af dem kan ikke udskydes, Fx aftensmad.
At han ikke skænker det en tanke er meget sigende. Det er manglende omtanke, for han ved jo nok godt, at der ikke kommer en tryllefe og laver det for ham. Men han reflekterer ikke over det. Han skriver ikke en besked til Zontas, der viser at han har forholdt sig til problematikken.

Det er det, helt konkrete, jeg forholdt mig til. Og der kan man sagtens snakke om the managing load/mental load, for der er jo et eller andet i spil, når en person (og fuck nu kønnet, ikke) som endda også har ansvar for (sine) børn, bare kan glemme/ignorere/overse et element som dette.

Jeg tænker, at var han single, havde han overvejet det på et tidspunkt? Evt. når han blev sulten kl 18, men børnene kan ikke vente til kl 18 med, at der først der tages stilling og begyndes planlægning, "hov, vi skal da også skrælle kartofler" osv.


Så kønsdebatten til side, kan man så ikke godt se pointen med, at I dette specifikke forhold er der en person m/K, der lader til at køre lidt på frihjul, når de ikke engang forholder sig til diverse, men slipper alle tøjler og dermed læsser det hele over på den anden part?

Og at der faktisk er lidt ufint, med mindre man ligger i høj feber i sengen og ikke kan hverken gø eller gispe... Hvad Zonta skrev ikke var situationen?

Det eneste jeg har sagt, er, at mental load ikke giver mening. Det hører med til at løse en opgave. Alle opgaver har sin mental load. Med mindre man er typen der ikke tænker over det, inden man løser noget.

I stedet for at sige 'jeg er den, der bærer størstedelen af vores mental load herhjemme' så er det måske bedre at sige 'jeg er den som slæber størstedelen af læsset igennem fordi vedkommende jeg bor sammen med i mine øjne ikke gør nok'. Det er fair. Det må man gerne sige. En hvilken som helst kvinde må gerne være utilfreds med den indsats hendes mand yder, og omvendt. I don't give a fuck.

Hvor er det dog nødvendigt med udtrykket mental load? Det er jo ikke nyt, at nogen gør mere end andre.

[Myresluger]

Jeg tror altså også at en af grundene til at kvinder ofte ender med ansvaret er fordi at alt skal gøres på deres måde. Hvis kvinden synes der trænger til at blive støvsuget før manden gør, vil det jo ofte være hende der ender med at stå for støvsugningen. På samme måde ifht børn jeg har godtnok mødt mange mødre der ikke lader fædrene bestemme noget som helst i forhold til børnene - og så ender de sjovt nok også med ansvaret. Hvis ikke man vil give slip på at alt skal gøres på min måde, kommer man let til at stå med ansvaret for det hele..

[Aragorn]

Jeg tror altså også at en af grundene til at kvinder ofte ender med ansvaret er fordi at alt skal gøres på deres måde. Hvis kvinden synes der trænger til at blive støvsuget før manden gør, vil det jo ofte være hende der ender med at stå for støvsugningen. På samme måde ifht børn jeg har godtnok mødt mange mødre der ikke lader fædrene bestemme noget som helst i forhold til børnene - og så ender de sjovt nok også med ansvaret. Hvis ikke man vil give slip på at alt skal gøres på min måde, kommer man let til at stå med ansvaret for det hele..

Hold nu op med at sætte debatten 20 skridt tilbage, der er for fanden mere i en husholdning end børn og støvsugning.

Jeg ved ikke hvilken verden I andre lever i, men her har vi sådan en fordeling der hedder noget med at jeg aldrig laver mad stort set - fordi jeg er dårlig til det, fordi tiden passer dårligt til det, fordi jeg rent faktisk har svært ved at tænke noget frem hurtigt.

Det er til gengæld temmeligt mange måneder/år siden min kæreste hhv. ordnede fyret, slog græsset, klippede hæk eller tog bilen på værksted eller indleverede en defekt computer til reparation - også selv om den computer der blev indleveret ikke var min. Jeg kører også kattene til dyrlægen og får tiden reserveret.

Hun laver alt muligt andet, listen er lang, men jeg har listet nogle af de ting hun IKKE rigtigt gør.

Så altså ... at reducere en hel husholdning til børnepasning og støvsugning det er da noget af den mest trivielle og fantasiløse tankegang der findes.

Har vi så ikke nogen der har en mental load her i huset, eller har vi en shared load eller hvordan?

[HappyHippo]

Men jeg tror også at mange (kvinder) selv påtager sig noget unødvendigt mental load. Og det kan man jo så øve sig på at lade være med.

Jeg kan godt lide det. Men jeg brokker mig heller ikke.

[Zombie]

Jeg tror altså også at en af grundene til at kvinder ofte ender med ansvaret er fordi at alt skal gøres på deres måde. Hvis kvinden synes der trænger til at blive støvsuget før manden gør, vil det jo ofte være hende der ender med at stå for støvsugningen. På samme måde ifht børn jeg har godtnok mødt mange mødre der ikke lader fædrene bestemme noget som helst i forhold til børnene - og så ender de sjovt nok også med ansvaret. Hvis ikke man vil give slip på at alt skal gøres på min måde, kommer man let til at stå med ansvaret for det hele..

Hold nu op med at sætte debatten 20 skridt tilbage, der er for fanden mere i en husholdning end børn og støvsugning.

Jeg ved ikke hvilken verden I andre lever i, men her har vi sådan en fordeling der hedder noget med at jeg aldrig laver mad stort set - fordi jeg er dårlig til det, fordi tiden passer dårligt til det, fordi jeg rent faktisk har svært ved at tænke noget frem hurtigt.

Det er til gengæld temmeligt mange måneder/år siden min kæreste hhv. ordnede fyret, slog græsset, klippede hæk eller tog bilen på værksted eller indleverede en defekt computer til reparation - også selv om den computer der blev indleveret ikke var min. Jeg kører også kattene til dyrlægen og får tiden reserveret.

Hun laver alt muligt andet, listen er lang, men jeg har listet nogle af de ting hun IKKE rigtigt gør.

Så altså ... at reducere en hel husholdning til børnepasning og støvsugning det er da noget af den mest trivielle og fantasiløse tankegang der findes.

Har vi så ikke nogen der har en mental load her i huset, eller har vi en shared load eller hvordan?

Men det er jo også fint, der er en klar fordeling af pligter. Men det er bare ikke alle hjem, det altid giver sig selv. Og så handler det også om de pligter, der opstår hen ad vejen uden regelmæssighed eller tydelighed; hvem tjekker, om barnets vinterstøvler er blevet for små? Barnet siger ikke noget. Begge forældre giver barnet fodtøj på med mellemrum.

Det er de der små, irriterende usynlige ting. Hvem tjekker forældre-intra og informerer den anden om møder m.m.? Hvordan holder man styr på tur-dage, og hvem skal huske at købe ind til og lave madpakken?
Hvem gør opmærksom på, den opgave findes?

Aragorn, har I børn? Jeg synes ofte, det er forældre som har problemet. Netop fordi børnene starter med, langt overvejende, at være moderens ansvar fordi hun er på barsel og så er det ikke altid, at familien får rettet på den misforståelse, at alt med barnet til evig tid er hendes ansvar.

Og det mener jeg ikke udelukkende som en kritik af far. Hvornår er det lige, han møver sig ind, hvis mor efter et år på barsel bare har 2000% mere styr på det end ham?
Det er sgu da også svært - især fordi det tit sker ubevidst, og så får han pludselig en skideballe, fordi han ikke gør nok og han ved ikke engang, hvad fuck det er, han åbenbart ikke har gjort nok eller noget af.

[Zombie]

Jeg tror altså også at en af grundene til at kvinder ofte ender med ansvaret er fordi at alt skal gøres på deres måde. Hvis kvinden synes der trænger til at blive støvsuget før manden gør, vil det jo ofte være hende der ender med at stå for støvsugningen. På samme måde ifht børn jeg har godtnok mødt mange mødre der ikke lader fædrene bestemme noget som helst i forhold til børnene - og så ender de sjovt nok også med ansvaret. Hvis ikke man vil give slip på at alt skal gøres på min måde, kommer man let til at stå med ansvaret for det hele..

Ja, men så kan det jo gå som min veninde, der ikke sagde noget, da kæresten købte det forkerte vaskepulver. Så fik begge unger bare mega rødt udslæt pga allergi og den enes udslæt gik der infektion i.

Manden lærte da lektien, men jeg synes I mit stille sind, at hun var lidt en bitch over for sine allergi-børn. Bare fordi hun ikke ville være den emsige kone, der retter småting.

[Kakadu]

Ja, men hvis han efter flere snakke ikke sørger for barnets basale behov - som f.eks. at blive skiftet - er han jo bare uegnet som forælder, så bør man prøve at forhindre at han er alene med barnet.

Her er et glimrende eksempel på mental load: er en far elendig til basal yngelpleje, er det ikke ham, men barnets mor, der gøres ansvarlig.

Det er endvidere et glimrende eksempel på manglende indsigt i gældende lovgivning.

[Æble]

Min mand er blevet syg. Han har fået en betændelsestilstand i øregangen og den ene side af hovedet/måske kraniet. Han skal måske indlægges. Han har store smerter. Har aldrig set ham så svag. Han græd af smerte og frustration tidligere. Samtidig skal jeg håndtere arbejde og alt vedr. hjem og børn som også kan se at far er ret syg. Vi havde ellers fået passet børnene i weekenden fordi vi havde en meget og længe tiltrængt kærestedate. Men det må aflyses.
Føler jeg skal være meget voksen ligenu og har ingen at tude til. Så det bliver lige jer

[Zombie]

Min mand er blevet syg. Han har fået en betændelsestilstand i øregangen og den ene side af hovedet/måske kraniet. Han skal måske indlægges. Han har store smerter. Har aldrig set ham så svag. Han græd af smerte og frustration tidligere. Samtidig skal jeg håndtere arbejde og alt vedr. hjem og børn som også kan se at far er ret syg. Vi havde ellers fået passet børnene i weekenden fordi vi havde en meget og længe tiltrængt kærestedate. Men det må aflyses.
Føler jeg skal være meget voksen ligenu og har ingen at tude til. Så det bliver lige jer

Hvorfor skal børnene ikke passes alligevel? Det lyder tiltrængt nok.

[Aragorn]

Ja, men hvis han efter flere snakke ikke sørger for barnets basale behov - som f.eks. at blive skiftet - er han jo bare uegnet som forælder, så bør man prøve at forhindre at han er alene med barnet.

Her er et glimrende eksempel på mental load: er en far elendig til basal yngelpleje, er det ikke ham, men barnets mor, der gøres ansvarlig.

Det er endvidere et glimrende eksempel på manglende indsigt i gældende lovgivning.

Men hvis man lader ham være sammen med barnet, velvidende at han er uegnet til det, så gør man jo også sig selv uegnet ved ikke at gribe ind. Og forøvrigt, hvis nogen får børn med en person der ikke er egnet til at have børn, hvad siger det så - om noget - om den persons dømmekraft?

Hele vores system er mere eller mindre bygget op på, at vi forhindrer folk i at gøre ting, de ikke kan administrere.