Partråden

[Kaffe]

Hold nu op med de indlæg der er totalt blottet for kontruktive input og empati. Det eneste det bidrager til er en dårlig stemning og hvis det var mig der var Marioneta ville jeg også blive ked af det. Man SKAL ikke ytre sig. Man må og bør redigere sig selv hvis man kun har noget negativt og ukonstruktivt at bidrage med.

Og det var endda et positivt indlæg om vi har det godt i vores forhold og jeg bad ikke specifik om råd, men udtrykte bare, at jeg ikke vidste om han ville flytte sammen med mig endnu. Så får jeg alt det lort smidt i hovedet og selvom jeg prøver at håndtere det godt, så er det bare svært, når det sker.

Jeg synes, du er god til at holde tungen lige i munden i de her situationer. Jeg ville nok spasse ud over det.

[Muspel]

Synes også jeres fælles studie kammerater er meget involverede i jeres forhold.

Vi er en lille gruppe, som er meget åbne med hinanden. Udenfor debatten åbner jeg ikke op for hvem som helst, men hvis jeg vælger at åbne op, så gør jeg det også meget. Jeg synes det er dejligt at have folk i mit liv, som jeg kan vende personlige ting med og det gør vi i vores lille vennekreds.

Selvfølgelig er det dejligt at have folk i ens liv, man kan vende personlige ting med, man skal måske bare passe på at gøre det med fælles bekendte, især hvis din kæreste måske ikke ved/er indforstået med at han bliver analyseret og diskuteret.

Det er jeg meget enig i. Jeg ville selv blive både vred og såret, hvis min kæreste (vi lige forestiller os til) delte noget om vores forhold med fælles venner før vi selv havde snakket om det. Jeg får helt ondt i maven ved tanken.

Jeg deler ikke private ting imellem os, men jeg har været åben omkring at jeg ønsker barn fra starten og derfor ved folk det.

Det du refererer du har snakket med dem om her er nu meget privat i mine øjne.
Men jeg må nok hellere holde mig ude af diskussionen. Jeg kommer nok ikke til at bidrage med noget, du reelt føler dig hjulpet af. Beklager at jeg blandede mig.

[LaScrooge]

Point proven x 2.

Hvad er din point lige nu, udover at være lidt perfid?

At det ikke nytter noget at bruge sin tid på at forsøge at hjælpe og støtte M, for det ender altid på den her måde. Hun udvælger den ene person, der skriver bare lidt positivt om kæresten (her: dig) og læner sig 100% op ad denne, og de 10, der så skriver noget andet, dem sviner hun til. Ved mig går det næsten altid på, at jeg enten er psyko, manipulerende, forrædderisk, en dårlig psykolog (det har hun så lige slettet igen, men det er en klassiker), nu kan jeg heller ikke mentalisere (fordi hvis jeg kunne mentalisere, så ville jeg åbenbart synes, at de har et godt forhold, eller?).

Så går der lidt tid, og så skriver hun igen dårligt om kæresten, og så fortsætter samme mønster. Det er sket, hvad 10 gange på det seneste 1,5 år.

Hvorfor går jeg så ind i det, kan man helt fornuftigt spørge? Jeg kan bare lade være med at læse/blande mig. Absolut. Det gør jeg også 90% af tiden. Men jeg er træt af at se på søde debattører, der forsøger at hjælpe M af bedste mening og giver rigtig gode og velargumenterede råd og tanker, for bare at blive smidt under bussen. Det er mere ødelæggende for debatten, end at jeg engang i mellem får nok og siger det højt, som 80% sidder og tænker.

Du skal endelig ikke skrive som du gør til Marioneta for min skyld. Jeg kan sagtens selv vurdere, om det er noget, jeg har lyst til at engagere mig i, og føler mig såmænd hverken snydt eller fornærmet, hvis hun ikke gør som jeg synes. Jeg synes ikke det er din gebet at lege beskytter for folk, som ikke har bedt om din beskyttelse, og jeg synes ikke du kan antage, at de ikke selv ved hvornår de spilder deres tid, og du kan faktisk heller ikke bestemme, hvornår de gør det. Det er sgu en martyragtig helterolle at påtage sig. Også selvom du gør det i bedste mening.

[Kaffe]

Jeg synes ikke, man kan forvente, at folk tager råd til sig på nettet - eller i virkeligheden for den sags skyld. Det ville være lidt mærkeligt at slå op med sin kæreste, fordi nogle mennesker på nettet råder een til at gøre det. De har dog ikke den fulde indsigt og skal ikke opleve konsekvensen på egen krop. Det er også meget lettere at sige og mene, hvad andre skal gøre, fordi man bare kan tage følelser ud af ligningen. Uden følelser er mange beslutninger enkle, og omvemdt er det præcis det, som komplicerer tingene.

[Sophaya]

Hvis mit forhold så usundt ud udefra, af den ene eller anden grund, så ville jeg enormt gerne have, at folk bemærkede det og gjorde mig opmærksom på det. Om der så var noget i det eller ej, ville jeg være glad for den omsorg. Nej, måske ville det ikke ændre noget. Men jeg synes mine medmennesker har pligt til ikke bare at sidde overhørigt, hvis jeg lader til at være i noget, der vitterligt ikke er godt for mig. Jeg synes englishchannel får fomuleret noget rigtig pænt, som jeg nogle gange selv har tænkt, men ikke kunnet formulere. Blandt andet fordi at M, som Viske siger, går i forsvar (måske fordi hun bliver såret) og nogle gange angriber lidt omkring sig. Måske er Ms behov ifht italesættelse af forholdet anderledes end mit - og det er helt fair. Men jeg synes det er bedre at ruffle some feathers ved at udtrykke sin bekymring for det dejlige og til tider lidt sårbare menneske, som jeg har indtryk af at M er, end bare at ignorere det og stryge med hårene.

[Sophaya]

Nå, men. Vi havde en super dejlig aften i går. Indisk mad, film og chips, god sex. Han havde endda blomster med hjem. Her til morgen har vi bare snakket og nusset indtil jeg skulle afsted. Jeg er væk til i morgen, og savner ham allerede lidt

[Fru Sunshine]

Point proven x 2.

Hvad er din point lige nu, udover at være lidt perfid?

At det ikke nytter noget at bruge sin tid på at forsøge at hjælpe og støtte M, for det ender altid på den her måde. Hun udvælger den ene person, der skriver bare lidt positivt om kæresten (her: dig) og læner sig 100% op ad denne, og de 10, der så skriver noget andet, dem sviner hun til. Ved mig går det næsten altid på, at jeg enten er psyko, manipulerende, forrædderisk, en dårlig psykolog (det har hun så lige slettet igen, men det er en klassiker), nu kan jeg heller ikke mentalisere (fordi hvis jeg kunne mentalisere, så ville jeg åbenbart synes, at de har et godt forhold, eller?).

Så går der lidt tid, og så skriver hun igen dårligt om kæresten, og så fortsætter samme mønster. Det er sket, hvad 10 gange på det seneste 1,5 år.

Hvorfor går jeg så ind i det, kan man helt fornuftigt spørge? Jeg kan bare lade være med at læse/blande mig. Absolut. Det gør jeg også 90% af tiden. Men jeg er træt af at se på søde debattører, der forsøger at hjælpe M af bedste mening og giver rigtig gode og velargumenterede råd og tanker, for bare at blive smidt under bussen. Det er mere ødelæggende for debatten, end at jeg engang i mellem får nok og siger det højt, som 80% sidder og tænker.

Hvis nogen går i struben på en, som du gør på Marioneta konstant, er det en ret naturlig reaktion at forsvare sig. Der er sgu da ingen, der frivilligt lader sin strube flå op på den lede måde. Den værste er, når det er under dække af omsorg.
Jeg flår dig, fordi jeg har omsorg for dig og alle andre? Den holder ikke.

[Sophaya]

Men deres antagelser er forkerte. Hvordan kan det så være i orden at fortsætte med dem, som i hvert fald viskelæder gør, og til dels englishchannel, da hun også har været inde på det tidligere. Så stop dog, når jeg siger, at I fortolker helt skævt. Så er det ikke at kere sig om andre, så er det noget andet og mindre nobelt, som er på spil.

Jeg kan kun tale på mine egne vegne. Det kan være svært udefra at tro på, at de antagelser er forkerte. Jeg har personligt ikke “dømt jer ude” eller har en eller anden grudge mod din kæreste, men jeg bliver ofte oprigtigt bekymret for, om du får passet ordentligt på dig selv i det forhold. For mig virker det til at du har strukket dig så langt, at nu er antagelserne måske ikke forkerte længere, men kun fordi du bliver ved med at ofre lidt af dig selv. Nej, vi ved ikke hvad der foregår mellem jer. Men personligt kommenterer jeg kun nu her fordi jeg nogle gange bliver bekymret for, om du i forsøget på at imødekomme din noget særegne - for det er han altså - kæreste har mistet dit eget berettigelsesgrundlag i det her. Det virker bare udefra som om der er mange grundlæggende behov, din kæreste er udfordret på at opfylde for dig. Og nu tror jeg, du har forstået hvor jeg vil hen. Så jeg vil lade være med at kommentere jeres forhold mere med bekymringsminen på, medmindre du selv efterspørger det.

[Sophaya]

Jeg synes man skal gøre lige hvad man vil, så længe det gør en glad. Happiness is key

[LaMariposa]

Nu skal jeg hjælpe dig, Marionetta... Jeg tager nemlig også de forkerte beslutninger. Til gengæld er jeg typisk ret glad og har det liv, jeg ønsker mig.

Jeg bor jo i Grønland. Og det har godt nok spillet meget ind på mine overvejelser om, hvad der var realistisk. Hvor du bliver rådet til at presse din kæreste til at bo sammen og få børn på rekordtid (det er faktisk hurtigt at få børn sammen efter halvandet år), så bliver jeg rådet til at være single i mindst to år og acceptere at sådan er det i min situation.

Jeg tog så kun et halvt år som single. Og værre endnu. For min kæreste er heroppe på besøg med en returbillet på mandag. Vi har nu besluttet, vi skulle have sparet den billet/ de 5.000 kr. For han kommer ikke til at bruge den.

Det er totalt for tidligt. Og lidt upraktisk, at andre skal pakke hans hus ned. Men halvandet år som langdistance virker ulideligt - og han har pt intet, der binder ham til DK. Han skal godt nok skrive til nyt arbejde, han ikke kommer den 1., men det er det.

Vores plan er nu at udnytte den vilde nyforelskede-fase til at få et "arrangeret" ægteskab til at virke.

De første måneder bliver tydeligvis regnbuer og lyserøde skyer. Så må vi håbe, vi derfra kan finde dyb kærlighed og resten af livet. Og ellers klarer vi også det. Vi har sat penge af på kontoen til en stående retablering i DK, så det ikke bliver et issue.

Nu nyder jeg hjemmelavet mad, nybagte boller - og glæder mig vildt til næste weekend, hvor vi sejler væk fra Nuuk og via snescooter transporteres til en øde hytte, hvor vi skal hente vand i dunke

Jeg tænker bare, at udgangspunktet i de to situationer er ret forskelligt? Du og din kæreste er jo enige om, hvordan tingene skal være.

Som jeg læser Marionetas indlæg, så går hun og mangler noget initiativ/engagement fra sin partner, og det er ret essentielt at få de ting med fælles bopæl og baby på plads, før hun opnåer de ting, hun gerne vil i sit forhold.

Jeg er dog helt enig med dig i, at man nemt kan drage for hurtige konklusioner, når det kommer til andre menneskers parforhold. Og at man som oftest slet ikke kender alle nuancerne.

[Aragorn]

Nu skal jeg hjælpe dig, Marionetta... Jeg tager nemlig også de forkerte beslutninger. Til gengæld er jeg typisk ret glad og har det liv, jeg ønsker mig.

Jeg bor jo i Grønland. Og det har godt nok spillet meget ind på mine overvejelser om, hvad der var realistisk. Hvor du bliver rådet til at presse din kæreste til at bo sammen og få børn på rekordtid (det er faktisk hurtigt at få børn sammen efter halvandet år), så bliver jeg rådet til at være single i mindst to år og acceptere at sådan er det i min situation.

Jeg tog så kun et halvt år som single. Og værre endnu. For min kæreste er heroppe på besøg med en returbillet på mandag. Vi har nu besluttet, vi skulle have sparet den billet/ de 5.000 kr. For han kommer ikke til at bruge den.

Det er totalt for tidligt. Og lidt upraktisk, at andre skal pakke hans hus ned. Men halvandet år som langdistance virker ulideligt - og han har pt intet, der binder ham til DK. Han skal godt nok skrive til nyt arbejde, han ikke kommer den 1., men det er det.

Vores plan er nu at udnytte den vilde nyforelskede-fase til at få et "arrangeret" ægteskab til at virke.

De første måneder bliver tydeligvis regnbuer og lyserøde skyer. Så må vi håbe, vi derfra kan finde dyb kærlighed og resten af livet. Og ellers klarer vi også det. Vi har sat penge af på kontoen til en stående retablering i DK, så det ikke bliver et issue.

Nu nyder jeg hjemmelavet mad, nybagte boller - og glæder mig vildt til næste weekend, hvor vi sejler væk fra Nuuk og via snescooter transporteres til en øde hytte, hvor vi skal hente vand i dunke

Hvordan hjælper du Marioneta? Du skriver kun om dig selv.

[englishchannel]

Hvis mit forhold så usundt ud udefra, af den ene eller anden grund, så ville jeg enormt gerne have, at folk bemærkede det og gjorde mig opmærksom på det. Om der så var noget i det eller ej, ville jeg være glad for den omsorg. Nej, måske ville det ikke ændre noget. Men jeg synes mine medmennesker har pligt til ikke bare at sidde overhørigt, hvis jeg lader til at være i noget, der vitterligt ikke er godt for mig. Jeg synes englishchannel får fomuleret noget rigtig pænt, som jeg nogle gange selv har tænkt, men ikke kunnet formulere. Blandt andet fordi at M, som Viske siger, går i forsvar (måske fordi hun bliver såret) og nogle gange angriber lidt omkring sig. Måske er Ms behov ifht italesættelse af forholdet anderledes end mit - og det er helt fair. Men jeg synes det er bedre at ruffle some feathers ved at udtrykke sin bekymring for det dejlige og til tider lidt sårbare menneske, som jeg har indtryk af at M er, end bare at ignorere det og stryge med hårene.

Men deres antagelser er forkerte. Hvordan kan det så være i orden at fortsætte med dem, som i hvert fald viskelæder gør, og til dels englishchannel, da hun også har været inde på det tidligere. Så stop dog, når jeg siger, at I fortolker helt skævt. Så er det ikke at kere sig om andre, så er det noget andet og mindre nobelt, som er på spil.

Jeg ville egentlig sidde alt det her overhørigt, men jeg synes godt nok at du er strid og tenderende til uforskammet (at kalde mit velmenende indlæg "lort", bl.a.). Jeg har ikke kommenteret på dit forhold meget længe, ja nærmest siden I blev kærester officielt for et år siden. Fordi jeg faktisk tænkte, at der var noget fremdrift og fordi jeres forhold, trods den skæve begyndelse, skulle have en chance for at udvikle sig.

At jeg skrev dette indlæg var fordi, jeg kunne genkende et mønster som jeg har set hos en masse andre kvinder, der har smidt livsdrømme væk på mænd, der aldrig kom ud af busken. Den fortrydelse, der efterfølgende rammer dem når det er for sent, vil jeg ikke ønske for min værste fjende, og derfor prøvede jeg at råbe dig op og give dig perspektiv. At du tror at jeg gider at bruge min tid og energi på bevidst at gøre dig ked af det (eller hvad du ellers hentyder til i din sidste linje), siger ærlig talt noget rigtig trist om hvordan du ser andre mennesker.

[Muspel]

Jeg har sagt til folk herinde, at man ikke skal bekymre sig om mig. Jeg har sagt gang på gang at det slet ikke er så skidt generelt, som I kan få det til at lyde til, når jeg selv skriver negative ting om specifikke situationer. Jeg synes, at det er fint, at man kommer med meninger, når jeg beder om det, men det gjorde jeg ikke denne gang. Og selv når jeg beder om meninger omkring en specifik situation, så beder jeg folk lægge deres forforståelser og antagelser væk og kun forholde sig til noget specifikt, men det er også svært ved jeg.

Der er ingenting at bekymre sig for. Jeg er i et godt, men på ingen måde perfekt forhold, imellem to meget forskellige mennesker. Og jeg kommer ikke til at vente på ham indtil jeg bliver grå og gold. Der skal nok ske noget på den ene eller anden måde, men jeg vil heller ikke ødelægge noget ved at forhaste ting. Vi er to i forholdet og der skal tages hensyn til os begge. Det kan ikke bare blive ligesom jeg ønsker. Sådan fungerer forhold imellem to mennesker ikke.

Men. Sådan er verden jo netop ikke. Ligesom med mennesker i virkeligheden trækker man da altid ens viden om personer med sig ind i snakken. Alt andet giver jo ikke mening.

[Krølle]

Hvis mit forhold så usundt ud udefra, af den ene eller anden grund, så ville jeg enormt gerne have, at folk bemærkede det og gjorde mig opmærksom på det. Om der så var noget i det eller ej, ville jeg være glad for den omsorg. Nej, måske ville det ikke ændre noget. Men jeg synes mine medmennesker har pligt til ikke bare at sidde overhørigt, hvis jeg lader til at være i noget, der vitterligt ikke er godt for mig. Jeg synes englishchannel får fomuleret noget rigtig pænt, som jeg nogle gange selv har tænkt, men ikke kunnet formulere. Blandt andet fordi at M, som Viske siger, går i forsvar (måske fordi hun bliver såret) og nogle gange angriber lidt omkring sig. Måske er Ms behov ifht italesættelse af forholdet anderledes end mit - og det er helt fair. Men jeg synes det er bedre at ruffle some feathers ved at udtrykke sin bekymring for det dejlige og til tider lidt sårbare menneske, som jeg har indtryk af at M er, end bare at ignorere det og stryge med hårene.

Men deres antagelser er forkerte. Hvordan kan det så være i orden at fortsætte med dem, som i hvert fald viskelæder gør, og til dels englishchannel, da hun også har været inde på det tidligere. Så stop dog, når jeg siger, at I fortolker helt skævt. Så er det ikke at kere sig om andre, så er det noget andet og mindre nobelt, som er på spil.

Man kan jo reelt godt fortolke “rigtigt”, selvom du opfatter det anderledes. Folk har jo helt forskellige grænser og mønstre ift hvad de opfatter som et sundt forhold - der er masser af parforhold af typen undvigende/bekymret-kombinationen, der set med faglige briller opfattes som dysfunktionelle men ofte er enormt stabile, fordi det for de involverede parter er normalen.

Man kan med andre ord ikke tale så S/H om “rigtige” fortolkninger. Det man kan gøre, er at acceptere, at der findes forskellige opfattelser og holde fast i sin egen uden at insistere på, at det er DEN rigtige.

Jeg tror ofte, det er her, det “går galt” på debatten. Man lægger emner ud, som er følsomme, og som ens eget syn på er fleksibelt, så længe det holder sig indenfor rammen af ens egen virkelighedsopfattelse. Den har man al ret til at holde fast i som værende korrekt, men hvis man gør det OG samtidig insisterer på, at det er det ENESTE korrekte syn på det, går det galt.

Personligt holder jeg mig ude af at kommentere på dit forhold, fordi jeg ser jeres relation på en helt anden måde end dig. Jeg ved, at det er tilfældet, så derfor giver det efterhånden ikke mening at ytre det - det vil højest frustrere dig.

[Krølle]

Mit indlæg er på ingen måde ment agressivt, men jeg havde svært ved at formulere essensen så præcist som jeg gerne ville.

Jeg håber, du vil læse det med overbærende briller og i det lys - jeg kan godt se, at det kan forstås som en provokation, hvilket absolut ikke er meningen.

Det jeg prøvede at sige er måske helt kort: Vi har alle forskellige briller, og derfor giver det i min optik ikke mening at tale om “forkert fortolkning”. Det er bare et anden syn på situationen end dit, fordi vi har forskellige udgangspunktet. Jeg tror, det måske kunne gøre det mindre frustrerende for dig at blive mødt med “forkerte” fortolkninger, hvis du ser sådan på det?

Det handler ikke om, at du ikke har forklaret situationen godt nok, eller at folk,der er forbeholdne, misforstår dig. De har bare andre briller på end dig, når de vurderer, om det er en situation, de selv ville finde holdbar.