Partråden

[JoyNips]

Kan I ikke bo et andet sted og så netop få lidt ferie ud af det hvis det endelig er? Der må da kunne findes en airbnb, slåes et telt op eller soves i en bivuak?

[Bouje]

Kan I ikke bo et andet sted og så netop få lidt ferie ud af det hvis det endelig er? Der må da kunne findes en airbnb, slåes et telt op eller soves i en bivuak?

God ide, men så bliver økonomi igen et issue, tænker jeg. Han har heller ikke mange penge, så det er forståeligt nok, at han ikke har råd til sådan rigtig ferie. Jeg overskuer ikke rigtigt telt.

[Contrast]

Ikke på vilkår om jeg ville tage turen helt fra Nordjylland til Møn med det offentlige for at se svigerfamilien i alt for trængte omgivelser.

Jeg synes ikke det er kompliceret. Det er noget af en forespørgsel han kommer med, og i og med at han tænker så rigidt kan han ikke se det fra din side. Du har helt 100% ret til at stille det op sådan: Du vil gerne imødekomme ham ved at tage med i et par dage, selv under de noget uattraktive vilkår, men det bliver på de betingelser at I tager bilen. Hvis han ikke vil det, fordi det er for dyrt, så må han selv tage afsted med Flixbus. Du tvinger ham jo ikke til at betale flere penge end han vil, men han prøver derimod at guilttrippe dig til at bruge en masse tid og energi på noget, der er ret urimeligt.

Hvis I tager bilen, så er det helt rimeligt, at han betaler lige så stor en del som dig. Det er HANS familie. Og ja, selvfølgelig skal I da tage bilen, hvis I skal afsted sammen - det er en nobrainer med den lange tur I skal på. Din kæreste har slet ikke sans for det praktiske, hvis han ikke kan se det. Lad ham ikke give dig dårlig samvittighed, for det har du virkelig, virkelig ingen grund til at have.

[Bergen]

Kan I ikke bo et andet sted og så netop få lidt ferie ud af det hvis det endelig er? Der må da kunne findes en airbnb, slåes et telt op eller soves i en bivuak?

God ide, men så bliver økonomi igen et issue, tænker jeg. Han har heller ikke mange penge, så det er forståeligt nok, at han ikke har råd til sådan rigtig ferie. Jeg overskuer ikke rigtigt telt.

På mig lyder det som om at det bedste ville være at sige fra, og lade ham besøge familien. Det virker bare ikke som om der er nogle gode kompromier i at tage afsted.

[twinkle]

Men Bouje, din kæreste er jo ikke bare stædig. Han er urimelig, synes jeg.
Jeg kan godt forstå han gerne vil have jer med, men så må i indgå et kompromis, som i alle kan være med på. Ellers havde jeg trukket "så tager jeg slet ikke med"-kortet. Ud fra det du skriver, virker han ikke en gang til at være minimalit interesseret i, at tingene skal foregå på en anden måde end han synes.

[Æble]

“Jeg vil gerne tage med til Møn og besøge din familie i et par dage. Det bliver kun et par dage for det bliver for meget for mig i længere tid end det især når huset ikke er større. Og så vil jeg køre i bil derover fordi det ellers bliver for bøvlet. Det er for din skyld jeg tager derover, og skal nok være sød og sjov og alt det der, men det er for din skyld og for at jeg kan få en hæderlig tur så bliver det to dage og i bil. Du kan evt blive lidt længere tid hvis du vil det. “

Hvis han så skaber sig over den besked så kan du sige:
“ Jeg forstår godt at det er træls at du ikke får det på den måde du helst vil have det. Men hvis jeg skal være i det bliver det sådan. Ellers har jeg ikke lyst til at tage med, hvilket også er helt fint og uden sure miner fra min side hvis det er den bedste løsning”

[Bouje]

Men Bouje, din kæreste er jo ikke bare stædig. Han er urimelig, synes jeg.
Jeg kan godt forstå han gerne vil have jer med, men så må i indgå et kompromis, som i alle kan være med på. Ellers havde jeg trukket "så tager jeg slet ikke med"-kortet. Ud fra det du skriver, virker han ikke en gang til at være minimalit interesseret i, at tingene skal foregå på en anden måde end han synes.

Som sagt, så er snakken ikke færdig omkring det, fordi jeg ville vente til efter eksamen. Men umiddelbart ville han jo gerne, at vi tog afsted alle sammen hele ugen, og at det også kunne være uden min søn, når han skulle i skole. Og når jeg så siger et par dage, syntes han at det var træls, at jeg aldrig kunne noget mere end et par dage, fordi jeg havde min søn (vi har prøvet det før, at jeg skulle enten hjem til min søn efter 2-3 dage eller vi kun kunne være afsted 2-3 dage, fordi min søn skulle hjem og til sin far). Og så bad jeg ham om at vi lige ventede til efter eksamen med at snakke om det igen, fordi jeg netop ved, at det ikke er en snak, som vil blive nem.

Lige nu prøver jeg også bare at blive enig med mig selv om, hvad jeg gerne vil, så jeg ligesom står mere fast, når vi skal have snakken. For selv hvis jeg ikke havde min søn, så har jeg ikke lyst til at tage afsted en uge. Så må vi se hvad vi kan blive enige om. Han skal aflevere i morgen, så det bliver først efter det (hans knald eller fald eksamen).

[Æble]

Og selvfølgelig skal han betale sin del. Du kan evt sige at du kun har råd til at betale halvdelen af bilturen, så hvis han ikke vil betale kan du ikke komme afsted. Og nej i kan ikke tage bussen for det har du ikke lyst til fordi det bliver for bøvlet.

[TinaW]

Men Bouje, din kæreste er jo ikke bare stædig. Han er urimelig, synes jeg.
Jeg kan godt forstå han gerne vil have jer med, men så må i indgå et kompromis, som i alle kan være med på. Ellers havde jeg trukket "så tager jeg slet ikke med"-kortet. Ud fra det du skriver, virker han ikke en gang til at være minimalit interesseret i, at tingene skal foregå på en anden måde end han synes.

Som sagt, så er snakken ikke færdig omkring det, fordi jeg ville vente til efter eksamen. Men umiddelbart ville han jo gerne, at vi tog afsted alle sammen hele ugen, og at det også kunne være uden min søn, når han skulle i skole. Og når jeg så siger et par dage, syntes han at det var træls, at jeg aldrig kunne noget mere end et par dage, fordi jeg havde min søn (vi har prøvet det før, at jeg skulle enten hjem til min søn efter 2-3 dage eller vi kun kunne være afsted 2-3 dage, fordi min søn skulle hjem og til sin far). Og så bad jeg ham om at vi lige ventede til efter eksamen med at snakke om det igen, fordi jeg netop ved, at det ikke er en snak, som vil blive nem.

Lige nu prøver jeg også bare at blive enig med mig selv om, hvad jeg gerne vil, så jeg ligesom står mere fast, når vi skal have snakken. For selv hvis jeg ikke havde min søn, så har jeg ikke lyst til at tage afsted en uge. Så må vi se hvad vi kan blive enige om. Han skal aflevere i morgen, så det bliver først efter det (hans knald eller fald eksamen).

Din kæreste synes din søn sætter stopper for, at I gør nogle ting, men sådan er det jo at have børn.
Han har ret svært ved, at tilsidesætte egne behov, har han ikke?
Hvilket igen er noget man som forælder, ofte bliver nødt til. I hvert fald til en vis grænse.
Jeg synes det er fint, at du finder ud af, hvad du vil gå med til af antal dage, transportform osv og så står fast på det.
Så må din kæreste blive fornærmet og sur, hvis det er.

[Bergen]

Men Bouje, din kæreste er jo ikke bare stædig. Han er urimelig, synes jeg.
Jeg kan godt forstå han gerne vil have jer med, men så må i indgå et kompromis, som i alle kan være med på. Ellers havde jeg trukket "så tager jeg slet ikke med"-kortet. Ud fra det du skriver, virker han ikke en gang til at være minimalit interesseret i, at tingene skal foregå på en anden måde end han synes.

Som sagt, så er snakken ikke færdig omkring det, fordi jeg ville vente til efter eksamen. Men umiddelbart ville han jo gerne, at vi tog afsted alle sammen hele ugen, og at det også kunne være uden min søn, når han skulle i skole. Og når jeg så siger et par dage, syntes han at det var træls, at jeg aldrig kunne noget mere end et par dage, fordi jeg havde min søn (vi har prøvet det før, at jeg skulle enten hjem til min søn efter 2-3 dage eller vi kun kunne være afsted 2-3 dage, fordi min søn skulle hjem og til sin far). Og så bad jeg ham om at vi lige ventede til efter eksamen med at snakke om det igen, fordi jeg netop ved, at det ikke er en snak, som vil blive nem.

Lige nu prøver jeg også bare at blive enig med mig selv om, hvad jeg gerne vil, så jeg ligesom står mere fast, når vi skal have snakken. For selv hvis jeg ikke havde min søn, så har jeg ikke lyst til at tage afsted en uge. Så må vi se hvad vi kan blive enige om. Han skal aflevere i morgen, så det bliver først efter det (hans knald eller fald eksamen).

Jeg formoder, at han vidste, at du har en søn, da I fandt dammen og at børns behov går før fornøjelser?
Ærligt, han er urimelig og det ville få mig til at bakke ud.

[Bouje]

Din kæreste synes din søn sætter stopper for, at I gør nogle ting, men sådan er det jo at have børn.
Han har ret svært ved, at tilsidesætte egne behov, har han ikke?
Hvilket igen er noget man som forælder, ofte bliver nødt til. I hvert fald til en vis grænse.
Jeg synes det er fint, at du finder ud af, hvad du vil gå med til af antal dage, transportform osv og så står fast på det.
Så må din kæreste blive fornærmet og sur, hvis det er.

Ja, sådan er det at have børn og til dels accepterer han det, men det er som regel med kommentarer og stikpiller og det er bare rigtigt træls. Så han kan godt tilsidesætte egne behov, for reelt gør han det, men han skal lige beklage sin nød undervejs, så det lyder som om han ikke vil og skal tvinges til det og det er også trættende i længden at blive ved med den dans, for i sidste ende gør han det alligevel, men det er bare altid så svært at komme til det punkt.

[Ado]

Jeg bliver helt stresset på dine vegne, Bouje. Lyt til dig selv. Du lyder til at være den mest modne af jer to.
Jeg kan godt forstå, at han gerne vil have en samlet uge med dig. Jeg kan ikke forstå, at han ikke nøjes med at tænke, at han helst så din søn blev hjemme. Det er knap så charmerende af ham. Men som sagt; det er da forståeligt, at han gerne vil have hele ugen med dig. Men man kan ikke altid få hvad man ønsker.

[Bouje]

Jeg bliver helt stresset på dine vegne, Bouje. Lyt til dig selv. Du lyder til at være den mest modne af jer to.
Jeg kan godt forstå, at han gerne vil have en samlet uge med dig. Jeg kan ikke forstå, at han ikke nøjes med at tænke, at han helst så din søn blev hjemme. Det er knap så charmerende af ham. Men som sagt; det er da forståeligt, at han gerne vil have hele ugen med dig. Men man kan ikke altid få hvad man ønsker.

Han har heller ikke sagt, at han helst så, at min søn blev hjemme. Han sagde bare, da han fandt ud af, at han stadig var i skole (han havde ikke tænkt over det), at så kunne han vel være ved sin far, så jeg kunne tage med. Hans første tanke var at han skulle med.

[Ado]

Jeg bliver helt stresset på dine vegne, Bouje. Lyt til dig selv. Du lyder til at være den mest modne af jer to.
Jeg kan godt forstå, at han gerne vil have en samlet uge med dig. Jeg kan ikke forstå, at han ikke nøjes med at tænke, at han helst så din søn blev hjemme. Det er knap så charmerende af ham. Men som sagt; det er da forståeligt, at han gerne vil have hele ugen med dig. Men man kan ikke altid få hvad man ønsker.

Han har heller ikke sagt, at han helst så, at min søn blev hjemme. Han sagde bare, da han fandt ud af, at han stadig var i skole (han havde ikke tænkt over det), at så kunne han vel være ved sin far, så jeg kunne tage med. Hans første tanke var at han skulle med.

Åh, okay. Så misforstod jeg det heldigvis. Sorry.

[TinaW]

Din kæreste synes din søn sætter stopper for, at I gør nogle ting, men sådan er det jo at have børn.
Han har ret svært ved, at tilsidesætte egne behov, har han ikke?
Hvilket igen er noget man som forælder, ofte bliver nødt til. I hvert fald til en vis grænse.
Jeg synes det er fint, at du finder ud af, hvad du vil gå med til af antal dage, transportform osv og så står fast på det.
Så må din kæreste blive fornærmet og sur, hvis det er.

Ja, sådan er det at have børn og til dels accepterer han det, men det er som regel med kommentarer og stikpiller og det er bare rigtigt træls. Så han kan godt tilsidesætte egne behov, for reelt gør han det, men han skal lige beklage sin nød undervejs, så det lyder som om han ikke vil og skal tvinges til det og det er også trættende i længden at blive ved med den dans, for i sidste ende gør han det alligevel, men det er bare altid så svært at komme til det punkt.

Jeg kan måske godt forstå, at det kan virke som større "ofre" man gør, når ikke man er den biologiske forælder til barnet.
Men igen, sådan er det jo i en periode, indtil barnet når en vis alder. Hvis ikke man kan leve med det, uden konstant brok og klagen, så skal man lade være med at finde sammen med en, der har barn/børn i forvejen.