Partråden

[Pandesteg]

Min kæreste og jeg hentede en nuttet, skræmt kat fra internat i går. Der skal lidt arbejde til at gøre hende kælen og tam.

I går spiste hun og gik på kattebakke, når vi ikke kiggede. Vi måtte nusse hende lidt, men ellers gemte hun sig forskellige steder.

Her til morgen er hun væk.

Vi havde ikke engang en kat i 24 timer

Hvor filen kan hun gemme sig???

Ej Hun er forhåbentlig ikke sluppet udenfor?!

Vores gemmer sig under seng og sofaen, der har de fået lavet hul i betrækket så de kan kravle op under fjedrene.

Hun er 100 % ikke udenfor. Hun er et eller andet sted i et ukendt sort hul i huset.

Under fjedrene i sofaen??? Vi finder hende aldrig, hvis de er så snu hun er ikke så stor. Hun kan jo være hvor som helst

Mega snu, vi ledte og ledte som gale og til sidst lagde min mand mærke til at stoffet under sofaen ligesom bulede nedad og så lå der sgu en kat og sov. Lortedyr

Hun kommer nok frem i løbet af dagen - prøv at lokke med tun og tillykke med hende!

[Animi]

Se, det et derfor, jeg aldrig skal have kat - de er alt for kloge for mig

[Lulu]

Min kæreste og jeg hentede en nuttet, skræmt kat fra internat i går. Der skal lidt arbejde til at gøre hende kælen og tam.

I går spiste hun og gik på kattebakke, når vi ikke kiggede. Vi måtte nusse hende lidt, men ellers gemte hun sig forskellige steder.

Her til morgen er hun væk.

Vi havde ikke engang en kat i 24 timer

Hvor filen kan hun gemme sig???

Vores gamle kat gemte sig i grydeskabet. Og så peb hun fordi hun ikke kunne komme ud. Men når vi åbnede grydeskabet dukkede hun sig i en af de store gryder. Der gik mere end et døgn inden vi opdagede hbor hun var, selvom vi kunne høre hende kalde

[TinaW]

Min kæreste og jeg hentede en nuttet, skræmt kat fra internat i går. Der skal lidt arbejde til at gøre hende kælen og tam.

I går spiste hun og gik på kattebakke, når vi ikke kiggede. Vi måtte nusse hende lidt, men ellers gemte hun sig forskellige steder.

Her til morgen er hun væk.

Vi havde ikke engang en kat i 24 timer

Hvor filen kan hun gemme sig???

Hvis i er 100% sikre på at hun ikke er smuttet ud så skal hun nok komme frem. Katte er eminente til at finde gemmesteder som man ikke anede var et gemmested

Det var sådan vores hittekat forsvandt, efter vi havde fået ham indfanget og neutraliseret.
Han var lukket inde i vaskekælderen og der var 100 % igen steder han kunne komme ud. Alligevel var han som sunket i jorden næste morgen, da jeg ville give ham mad og da jeg rendte op efter min mand, glemte jeg at lukke døren. Så der har han set sit snit og er stukket af. Vi har desværre ikke set ham siden.

[Fru Sunshine]

Min kæreste og jeg hentede en nuttet, skræmt kat fra internat i går. Der skal lidt arbejde til at gøre hende kælen og tam.

I går spiste hun og gik på kattebakke, når vi ikke kiggede. Vi måtte nusse hende lidt, men ellers gemte hun sig forskellige steder.

Her til morgen er hun væk.

Vi havde ikke engang en kat i 24 timer

Hvor filen kan hun gemme sig???

Hun kommer, når hun bliver sulten, forudsat at hun ikke er smuttet ud.

[Madam Pomfrey]

er lidt øf de her dage... SAVNER
Jeg har arbejdsweekend, og han har arbejdsweekend m. nattevagter, så den normale besked-pingpong vi har i løbet af dagen er naturligvis reduceret, for han sover jo om dagen, og jeg skal passe mit arbejde.
Og så har vores arbejdstider, og noget akut opstået på mit job, bare gjort så der heller ikke har været tid til at snakke i telefon.
Vi plejer som minumum lige at ringe og sige godnat bare 2-3 minutter.
Jeg savner at høre hans stemme

Og jeg glæder mig virkeligt meget til tirsdag, hvor vi har mulighed for at ses nogle timer.

Pisse irriterend med jobs der sådan skal komme i vejen for ens kærlighedsliv altså

[Urtekussen]

Min mand har startet nyt arbejde og har åndssvagt travlt lige nu. Han kører hjemmefra kl 4 og er hjemme igen mellem 19 og 20 de fleste dage.
Det er heldigvis begrænset hvor længe endnu de har højsæson.
Jeg er gravid, hormonel og helt enormt horny
Og den stakkels mand er jo for træt til noget som helst, når han kommer hjem.

[catnip]

Jeg skal give et heldags seminar i morgen til en større gruppe mennesker...og jeg har fået et udslæt lige midt på næsetippen (FML).

Min mand: Ej hey, du ligner Rudolf! [total stolt af sig selv]

Mig: [fristet til at google "hvor hurtigt virker arsenik"]

Det er fandme heldigt at han er pæn. Og god ved dyr.

[Zombie]

Jeg har ikke rigtig brug for råd, bare lige at læsse lidt af.

Det kan jeg da godt forstå du har brug for at læsse af med, for det er da totalt urimeligt!
Det er så nedladende når ens nærmeste laver den slags stråmænd på ens følelser

Jeg synes dog ikke det "bør" have noget med hans mor at gøre. Altså, jeg er med på at det er en reaktion han kun kommer med når han er et dårligt sted med sin mor, men det er simpelthen for svag en undskyldning!

Overvejer du at tage konflikten med ham om det?

Det skal siges, at det ikke er en undskyldning han kommer med, men en forklaring, vi har fundet sammen senere.

Når det er sagt, så er det ikke en god nok grund i min bog. Altså, forstå mig ret, det er jo noget, han skal arbejde med. Men jeg har selv en mor, der i perioder er mega sød og i andre perioder er pisse hamrende belastende. Det har taget mig flere år, og mange timer i terapi, før jeg knækkede koden til, at vi kan have et godt forhold og hvordan jeg tackler det, når hun rammer dårlige perioder.

Men han ved, tingene med hans mor går i hårknude og han ved også, hvordan han selv får en reaktion på det. Alligevel er vi på 3. år, hvor mønsteret er lige så stærkt som altid. Og jeg magter lige pt. Ikke at agere en form for terapeut for ham, hvor jeg skal forklare ham, hvad han gør, mens han gør det imod mig. Ikke, når det ikke er nyt og han generelt er en handlekraftig mand.

Jeg har foreslået, de går i terapi sammen, når vi flytter nærmere hende, men det afslår han.
Når jeg foreslår terapi til ham selv, til at lære værktøjer til at deale med hende, er han enormt tøvende.

Ok, men hvad vil han så? Jeg gider sgu ikke, det bare fortsætter, for det er sgu mig, det går ud over og så nemt må det ikke være, bare at læsse lorten videre og afreagere på mig, fordi det ikke går ud over ham selv.

Jeg har også foreslået at snakke med hans mor for ham, men det vil han klogt nok ikke, fordi jeg har 0 fucks for hendes til tider grænseoverskridende opførsel og med øvelsen fra min egen mor, vil tromle hende fuldstændig. Jeg kan smadder godt lide min svigermor, jeg er bare helt ligeglad med guilttrips og når hun er trist over sit liv, som hun helt selv har opbygget og bestemt alt i. 0 fucks.
Så min mand har ret i, jeg nok bare vil gøre nogle ting værre, men så må han jo finde på noget.

[Madam Pomfrey]

Zombie, kunne i aftale et eller andet kodeord, du kan kaste ind i dialogen når du oplever han gør det her, så han bliver OBS på hvor han reagerer uhensigtsmæssig og bliver unfair over for dig?

Jeg tænker han nok ikke er nær så følsom overfor de her ting, som du er, og måske derfor ikke rigtig opdager han bliver urimelig, førend dine grænser for længst er overskredet...

Kender det selv fra at være pms, hvor jeg ikke har her og nu fornemmelsen af at jeg er i hormonernes vold, men efterfølgende godt kan se det.

[Zombie]

Zombie, kunne i aftale et eller andet kodeord, du kan kaste ind i dialogen når du oplever han gør det her, så han bliver OBS på hvor han reagerer uhensigtsmæssig og bliver unfair over for dig?

Jeg tænker han nok ikke er nær så følsom overfor de her ting, som du er, og måske derfor ikke rigtig opdager han bliver urimelig, førend dine grænser for længst er overskredet...

Kender det selv fra at være pms, hvor jeg ikke har her og nu fornemmelsen af at jeg er i hormonernes vold, men efterfølgende godt kan se det.

Det ville jeg kun gå med til midlertidigt. Det er simpelthen ikke mit job, på permanent basis, at gøre ham opmærksom på, hvornår han er urimelig over for mig, på grund af issues han har med en anden.

Jeg ved, at nogle mennesker vil synes, det er helt fint at hjælpe sin partner på den måde og hvis det fungerer godt for dem, så er det dejligt.

Men hvad jeg synes: Jeg er ikke hans kognitive psykolog eller hans pædagog. Vi kan snakke roligt om tingene og har han, i en afgrænset aftalt periode, behov for støtte, så får han den.

Men han er en voksen mand. Han ville aldrig snakke sådan der til sin chef eller sine kollegaer, eller sine venner for den sags skyld.
Hvis han har brug for særlig støtte for at stoppe sig selv i at være urimelig over for mig, så skal han alligevel i terapi eller læse en bog eller noget. Det er et uacceptabelt scenarie for mig, når det ikke handler om mig eller noget jeg gør, eller egentlig bidrager til på nogen måde.

Dit forslag om at agere støtteperson på den måde, ryger i min "det er ikke mit job" kassen.
Det er et godt forslag, bare ikke til mig.

[Madam Pomfrey]

Zombie, kunne i aftale et eller andet kodeord, du kan kaste ind i dialogen når du oplever han gør det her, så han bliver OBS på hvor han reagerer uhensigtsmæssig og bliver unfair over for dig?

Jeg tænker han nok ikke er nær så følsom overfor de her ting, som du er, og måske derfor ikke rigtig opdager han bliver urimelig, førend dine grænser for længst er overskredet...

Kender det selv fra at være pms, hvor jeg ikke har her og nu fornemmelsen af at jeg er i hormonernes vold, men efterfølgende godt kan se det.

Dit forslag om at agere støtteperson på den måde, ryger i min "det er ikke mit job" kassen.
Det er et godt forslag, bare ikke til mig.

Fair nok... Selv ville jeg nok ha set det som selvhjælp, for selv at undgå en ubehagelig situation som min partner tydeligt ikke var bevidst om.
Dermed ikke sagt at han ikke skulle tage ansvar for det, og gøre noget ved det!

[Pomelo]

Fair nok... Selv ville jeg nok ha set det som selvhjælp, for selv at undgå en ubehagelig situation som min partner tydeligt ikke var bevidst om.
Dermed ikke sagt at han ikke skulle tage ansvar for det, og gøre noget ved det!

Ja, og man kan vel håbe, at manden lærer det, hvis man har kommenteret det et par gange. Jeg har i hvert fald lært fra mine tidligere forhold, at det er virkelig vigtigt at få sagt fra, når nogen gør én ked af det. Folk er ikke tankelæsere, og det er man jo heller ikke selv, så jeg er også glad for det, når min kæreste giver udtryk for det, hvis jeg er for meget/for lidt/for træls.

[Madam Pomfrey]

Jeg er bare glad i låget, har haft den dejligste kærestedag.
Vågnede op til en virkelig sød og kærlig besked, om savn og kærlighed, og tilbud om at han kom til mig istedet, hvis det var ok med mig, så jeg slap for køreturen. Han gør mig blød i knæerne, ør i hovedet, og får det til at boble af forelskelse og glæde i min mave

Vi har kendt hinanden 3 måneder nu, og det bliver bare bedre og bedre og bedre
Altså han er selvfølgelig ikke sådan et totalt perfekt overmenneske uden fejl og mangler Men han er bare så ligetil, åbne, ærlig, sætter ord på, har helt styr på sig selv og hvad der lige er overskud til. De få gange jeg har mærket skyggen af usikkerhed, der har det helt klart handlet om mig selv og erfaring, og absolut ikke noget der har kunne tilskrives hans handlinger.
Jeg elsker følelsen af tryghed, af hvor let og ligetil det er, af hvor godt vores samspil er, at vi lytter til, forstår og respekterer hinanden, mærker efter hvor hinanden er, grænser etc. Ingen af os presser på, forventer og kræver for meget, og vi tager ansvar i relationen så netop usikkerhed og misforståelser ikke opstår. Oplevelsen af at han vil mig, lige så meget som jeg vil ham, og f.x er den der tager initiativ til at finde ud af hvornår vi kan ses næste gang, og øffer over der er lang tid til, og ofte siger at han savner mig.
Vi har en meget ens tilgang til kommunikation, har de samme ønsker og forventninger. Han er god til kærligt sprog, både at tage imod og give, på tekst og tale, så jeg har på intet tidspunkt haft følelsen af at være for meget, eller for overvældende, for han gør det selv, og jeg er vild med det.

Vi er på alle punkter et virkeligt virkeligt godt match, og jeg har bare følelsen af at have vundet den helt store gevinst i det store Tinder-lotteri

[Zombie]

Fair nok... Selv ville jeg nok ha set det som selvhjælp, for selv at undgå en ubehagelig situation som min partner tydeligt ikke var bevidst om.
Dermed ikke sagt at han ikke skulle tage ansvar for det, og gøre noget ved det!

Ja, og man kan vel håbe, at manden lærer det, hvis man har kommenteret det et par gange. Jeg har i hvert fald lært fra mine tidligere forhold, at det er virkelig vigtigt at få sagt fra, når nogen gør én ked af det. Folk er ikke tankelæsere, og det er man jo heller ikke selv, så jeg er også glad for det, når min kæreste giver udtryk for det, hvis jeg er for meget/for lidt/for træls.

Jeg har sagt det, men ser det ikke som mit job at skulle guide ham hver gang det sker. Jeg vil nemlig slet ikke have, at det sker.