Partråden

[FruKuk]

Apropos.. Min kæreste har haft en hård dag. Det resulterede i en større nedsmeltning over, hvordan skålene var stablet i skabet

Nogle gange er voksne mærkelige.

(Han undskyldte for sin (meget uvante) reaktion ret hurtigt efter, og vi er okay igen)

Jeg har engang knaldet helt ud over, at vi skulle have lakselasagne og ikke kødlasagne Min knudemand konstaterede tørt “mon ikke det handler om noget andet end lasagne”

Godt, at din kæreste selv kunne se, at han reaktion var uhensigtsmæssig.

[vibbsen]

Citat slettet

Ikke mig Jeg er altid betænksom, rimelig, anerkendende og alt det der. Plus at jeg altid ser rasende godt ud. Og mine prutter lugter af roser.
Kort sagt : Fru Perfekt Kone

Faktisk undre jeg mig over hvorfor jeg ikke er blevet kontaktet af et eller andet dameblad som vil lave en artikel om perfekte mig....Eller en film...

Disclaimer : Det er muligt at hr.vibbsen og mine øvrige omgivelser ikke har helt samme opfattelse
Anonymiseret

[girl_beat]

Citat slettet

Min mand ynder - helt seriøst - at kalde mig for præmiekone

Meeeen... Nogle gange er det som om, den sidste "ne"-endelse bliver slugt i sætningen, eller jeg ikke hører det rigtigt, så første gang var jeg over ham på et splitsekund; "Kaldte du lige mig for en PRÆMIEKO?!?"

[vibbsen]

Citat slettet

Havde han været hurtig (og modig) havde han sagt: Nej, min skat. Ikke denne gang

[girl_beat]

Citat slettet
Ha Ha - ja, så havde jeg nok haft svært ved at beholde en cool grimasse

[TinaW]

Citat slettet

[TakeAChanceOnMe]

For ikke så længe siden havde vi en rigtig ærlig og svær snak om forventninger, specielt når det kom til sex.
Jeg sagde at jeg synes det er skide svært fordi vores behov er forskellige og han er rigtig god til at sige ja, for så at gøre alt for at komme uden om. Hvilket er latterligt fordi han sagtens kan sige nej og så bliver det respekteret.

I går præsterede han så gentagende gange at hive mig tæt på ham, så jeg blev prikket på bagdelen og i siden af visse dele Jeg gav så udtryk for at det var da en god idé med sådan en morgentur i høet. Nej, for hans stedbror var hjemme.
Senere på dagen "Ja, vi knalder i aften."
Om aftenen "senere"
Han lagde sig ved siden af mig og ville hvile øjnene - knalde kunne vi senere, han ville bare have 2 minutter.

Han kan ikke administrere 2 minutter. Blev noget fornærmet da jeg bragte det op. Men hvad skete der? 2 minutter senere sov han og åbnede ikke øjnene før i morges, hvor han så havde skide travlt med at komme ud af huset.

Jeg er SÅ træt af det. Ærlig talt. Vi har lige haft en snak om det og jeg har sagt hvis du ikke gider, så sig nej. Lad være med at sige ja og så trække i land fordi du i virkeligheden ikke gider. Det er så røv træls at gå og tænke "uuuh yesss " for så at blive "brændt af".
ARGH jeg bliver idiot - specielt fordi vi bor hos hans søster henover weekenden da sneen har taget varmt vand og radiatorpower i vores hus og der er nul sex udenfor hjemmet. Just shoot me already

[Hewlett]

Min kæreste og jeg holder ud endnu. Vi har ikke set hinanden siden 1. januar.
Indtil videre er planen først at ses til påske. I så fald er der tre uger igen.
Vi har ikke skændtes eller været irritable, men tilgænglig tacklet det virkelig godt denne gang. Savner ham nu en del.

Åh, hvor kan jeg godt følge dig i denne her.

Det er så mærkeligt, at det er den person man savner allermest som man oftest lader den opbyggede frustration af savn, gå ud over. Og det er som om, at jo længere tid der går, jo værre bliver det.

Godt for jer, at I har formået at tackle det så I undgår skænderier! Det er sværere end man tror.....

[Hunkat]

Jeg har læst med i tråden men skal gøre mit bedste for ikke at tage udgangspunkt i de ting der blev skrevet i den.

Det der med hvad man bør... ja, det giver jeg nok ikke ret meget for. Så jeg prøver at svare udfra hvordan jeg har det personligt. Det er selvfølgelig ikke universelt men måske kan du genkende noget fra dig selv?

For mig handler en kæreste/partner om tryghed. Eller... ja jeg ved ikke helt hvad jeg skal kalde det, noget dybere end tryghed. Jeg ved f.eks. at jeg kunne bo hos mine forældre hvis jeg nogensinde blev hjemløs. Jeg kan få kontanthjælp, eller bo på en sofa et sted. Jeg har også lært mig at klare mig selv, jeg kan hænge lamper op og laver en mean steak med fritter
Jeg kan godt være svær at bo med forestiller jeg mig, det er mit hjem, mine regler, min måde at gøre tingene på.
Og jeg har fået ting til at køre igennem stress, angst, depression, helt alene. Det ville da være skønt hvis min kæreste kunne ha' været der på det tidspunkt (det kunne han ikke pga. langdistance) men det gik. Hvis jeg ikke havde en kæreste var det jo gået også, ik?

Men det jeg har behov for fra min mand som jeg ikke kan få andre steder er... en klippe i stormen. Ej, det lyder mega kliché men det passer. En som holder mig når jeg græder over ting som er så private at jeg aldrig ville dele det med venner og familie. En tryghed i at han kan rumme mig når jeg er helt ude i torvene, er uretfærdig, græder, bliver vred. Det er en helt unik følelse af samhørighed, at at en del af mig er opløst og blevet til 'os' og det 'os' er mit værn mod alt det grimme i verden. Jeg er selvfølgelig stadig mig og han er sig selv, og vi har individuelle præferencer og behov og ønsker. Men vi har også noget fælles som er ligeså unikt som hver vores personlighed. Og den tryghed... den har jeg behov for i et forhold. Uden den tryghed, i mangle af et bedre ord, kunne vi ikke være et par. Det ønsker jeg ikke.

[Kaffe]

Marioneta: Jeg har ligesom dig boet alene i en del år med børn. Så jeg kan rigtig godt følge dig i den med at kunne selv og derfor ikke have en masse behov for hjælp osv. Samtidig finder jeg det også svært at mærke, hvad jeg gerne vil og ikke vil. Derfor kan jeg også let påvirkes af, hvad andre siger - når det kommer til den slags. Og jeg har før oplevet nøjagtig det samme med at lytte til andre og mene eet - men slet ikke være der følelsesmæssigt og derfor være et helt andet sted.
Jeg tror, du skal bevare den næste udfordring i dine egne tanker og holde den tilbage. Gå med den kun selv indtil den lander. Og så kan du vende den med andre bagefter. Ikke fordi du ikke skal fortælle om dine tanker. Slet ikke. Men for at prøve det af. Jeg har selv prøvet det og synes, det godt kan give andre udfald.

[Mani]

Jeg bor godt nok sammen med min kæreste, men hvis vi sorterer praktikken i det væk er det jeg har behov for medspil, modspil og kærlighed.
At vide vi vil hinanden det bedste og kan støtte hinanden i dette - i form af opbakning og/eller ærligt modspil. Tid sammen om fælles interesser, men også plads til at vi hver for sig dyrker vores egne.

Min mand har altid rejst meget og jeg har aldrig haft behov for daglig kontakt. Men jeg har behov for, at han er der og reagerer, hvis det virkelig brænder på og jeg er trængt. Ikke fordi jeg ikke kan klare mig selv, men fordi det er så fantastisk godt at vide der er en i mit hjørne.

[Kaffe]

Gid jeg kunne have det som dig, Hunkat, mht at læne mig op ad en kæreste. Jeg ved bare slet ikke, hvordan man gør Jeg har ingen ide om, hvordan man rækker ud til nogen om noget.....ret meget i hvert fald. Lidt som Marioneta også beskriver.

Jeg ville nok føle, at jeg havde mistet al kontrol, hvis jeg lænede mig tilbage og tog imod hjælp. Lidt noget skidt, tror jeg.

[Hunkat]

Gid jeg kunne have det som dig, Hunkat, mht at læne mig op ad en kæreste. Jeg ved bare slet ikke, hvordan man gør Jeg har ingen ide om, hvordan man rækker ud til nogen om noget.....ret meget i hvert fald. Lidt som Marioneta også beskriver.

Jeg skal være helt ærlig og indrømme at jeg ikke har en opskrift på hvordan man gør, jeg ved reelt ikke hvordan vi kom til det punkt hvor tingene blev sådan... det.. skete bare ligesom
Noget af det handler selvfølgelig om at vi kender hinanden så godt efterhånden at jeg har turde stole på at han ikke skred når jeg åbnede op omkring nogle ting som ellers ikke lige er sådan noget man sidder og deler med folk normalt. Hvordan man kommer dertil... tid? Og så handler det vel også om at modparten gør nogle ting hvor man tænker at det ville de ikke gøre hvis ikke de følte at de kunne læne sig op af dig på samme måde.

Det her er altsammen min egen lille lommefilosofi btw.

[Mani]

Gid jeg kunne have det som dig, Hunkat, mht at læne mig op ad en kæreste. Jeg ved bare slet ikke, hvordan man gør Jeg har ingen ide om, hvordan man rækker ud til nogen om noget.....ret meget i hvert fald. Lidt som Marioneta også beskriver.

Sådan har jeg haft det. Jeg har ikke rigtig haft nogen, som var der for mig. Og det var enormt grænseoverskridende at begynde at læne sig lidt op ad en - række ud.
Nu har jeg faktisk både min mand og en veninde jeg tør gøre det ved. Og selv om det kan føles lidt sårbart er det også en helt fantastisk følelse.

Jeg håber, at I får modet til det og at der står en med åbne arme til jer

[Kaffe]

Mani: Jeg har en kæreste, og han gør vist, hvad han kan for at jeg skal læne mig op ad ham. Jeg skal vel lære det skridt for skridt. At vise sårbarhed og bede om noget.