Stitch skrev:Hvordan kommer I videre, hvis I reelt er blevet såret af jeres kæreste?
Det kommer jo an på, hvordan man er blevet såret. Jeg kan også blive såret over udtalelser eller kommentarer, min kæreste kommer med - det behøver ikke nødvendigvis at være utroskab, større løgne eller bevidst nedgørelse. Hvis det er i den mindre afdeling, så har jeg lært at sige til ham, at jeg blev såret. Så kan han blive vred, frustreret og føle sig unfair behandlet, men så snakker vi om dét. Så taler vi om, hvad intentionen med "den sårende handling var" – om det var nogle ord, en måde, noget blev sagt på, eller lignende. Det er jo forhåbentligt aldrig noget, den anden part gør med vilje, og så får vi talt om, hvordan man måske kunne sige tingene på en anderledes måde en anden gang eller hvad det nu måtte være. Hvis det er i den større afdeling, som fx utroskab, er det jo meget individuelt. Jeg ville ikke acceptere utroskab i mit forhold, fordi jeg har en personlig historie, der gør, at jeg ikke ville kunne klare det (igen – dog ikke med min nuværende kæreste). Men jeg tror godt at man kan komme videre, blandt andet gennem dialog og tillid. Jeg ved af erfaring at det bestemt ikke er nemt, og mistillid vil fylde i forholdet i lang tid – det må man acceptere. Men man må også være ærlig overfor sig selv og som Zombie – tror jeg – siger, så skal man aftale med sig selv at det er fortid, at man kommer videre, og at man derfor ikke bruger "den sårende handling" i andre kontekster, som fx skænderier. Hvis man vil videre, så skal man VIDERE. Og det kræver, at man helt dybt i sig selv kan sige, "det hér vil jeg gerne kæmpe for". Og at man gennem en masse (!) dialog – ikke anklager – også opbygger en ny tillid til sin bedre halvdel. Der skal arbejdes fra begge sider, selvom man nok ofte kan føle sig som den ramte og den, der ikke har nogen skyld. Men hvis man bliver ved med at bære nag er man selv med til at lade mistilliden gro.