Partråden

[Rapfisk]

Hvordan gør man det? For jeg gider virkelig godt at fucke det og komme videre, men min kæreste har helt tydeligt et større problem med episoden end jeg, så jeg synes heller ikke, at jeg vil underkende hans følelser. Omvendt gider jeg heller ikke at give episoden større vægt, end jeg synes, den fortjener. Jeg vil gerne anerkende, at han blev såret, og at jeg skal tænke mig bedre om, men det er så også det.

Og ja, jeg er også såret og vred lige nu.

Men er det så ikke bare at nærme sig ham, sige det markerede med samtidig gøre opmærksom på, hvad du følte i situationen? Ikke noget med at anklage, men holde den på egen banehalvdel. Det plejer at kunne få ro på tingene her hos os.

Jo, det har du ret i

[Rapfisk]

I mine to første ægteskaber, kunne jeg også godt trække en forsoning i langdrag. “Det var jo ikke min skyld” agtig.
Den går ikke i det her forhold. Først og fremmest fordi vi sjældent er uenige om noget som helst og er vi det endelig, så er vi enige om at sådan er det.
Skulle det så ske alligevel, så er mit liv godt nok for kort til at gå og vente på forsoningens forløsning. Det gider jeg slet ikke og vi er begge ret gode til det der “fuck det og lad os komme videre” og så krammes og kysses der og alt er okay igen. Vi kan så bagefter tage en god og konstruktiv snak om, hvad der eventuelt gik galt og få det af bordet igen.

Hvordan gør man det? For jeg gider virkelig godt at fucke det og komme videre, men min kæreste har helt tydeligt et større problem med episoden end jeg, så jeg synes heller ikke, at jeg vil underkende hans følelser. Omvendt gider jeg heller ikke at give episoden større vægt, end jeg synes, den fortjener. Jeg vil gerne anerkende, at han blev såret, og at jeg skal tænke mig bedre om, men det er så også det.

Og ja, jeg er også såret og vred lige nu.

Jamen, hvad er vigtigst for dig? At gå rundt og murre over noget i længere tid, eller få det overstået her og nu?
For mig (os), er det vigtigste at komme videre med et kram og et kys, når det så er gjort og ja, det kræver liiige lidt overvindelse de første par gange, men er det først blevet en god vane, så er det faktisk slet ikke så svært. Bagefter, når den gode stemning så er kommet tilbage, så kan man, for det meste, godt få en god og konstruktiv snak om det, uden at det bliver “dumt” igen.
Sådan er det i hvert fald for os.

Meget kan man sige om Dr. Phil, men han sætning, “hvad vil du helst, have ret, eller være lykkelig”, giver ret meget mening, synes jeg.

Jeg synes bare ikke, jeg kan tillade mig at være den, der siger pyt, når det ikke er mig, der har flest følelser i klemme? Eller hvordan mener du?

[Stitch]

Hvordan kommer I videre, hvis I reelt er blevet såret af jeres kæreste?

[Rapfisk]

I mine to første ægteskaber, kunne jeg også godt trække en forsoning i langdrag. “Det var jo ikke min skyld” agtig.
Den går ikke i det her forhold. Først og fremmest fordi vi sjældent er uenige om noget som helst og er vi det endelig, så er vi enige om at sådan er det.
Skulle det så ske alligevel, så er mit liv godt nok for kort til at gå og vente på forsoningens forløsning. Det gider jeg slet ikke og vi er begge ret gode til det der “fuck det og lad os komme videre” og så krammes og kysses der og alt er okay igen. Vi kan så bagefter tage en god og konstruktiv snak om, hvad der eventuelt gik galt og få det af bordet igen.

Hvordan gør man det? For jeg gider virkelig godt at fucke det og komme videre, men min kæreste har helt tydeligt et større problem med episoden end jeg, så jeg synes heller ikke, at jeg vil underkende hans følelser. Omvendt gider jeg heller ikke at give episoden større vægt, end jeg synes, den fortjener. Jeg vil gerne anerkende, at han blev såret, og at jeg skal tænke mig bedre om, men det er så også det.

Og ja, jeg er også såret og vred lige nu.

Jamen, hvad er vigtigst for dig? At gå rundt og murre over noget i længere tid, eller få det overstået her og nu?
For mig (os), er det vigtigste at komme videre med et kram og et kys, når det så er gjort og ja, det kræver liiige lidt overvindelse de første par gange, men er det først blevet en god vane, så er det faktisk slet ikke så svært. Bagefter, når den gode stemning så er kommet tilbage, så kan man, for det meste, godt få en god og konstruktiv snak om det, uden at det bliver “dumt” igen.
Sådan er det i hvert fald for os.

Meget kan man sige om Dr. Phil, men han sætning, “hvad vil du helst, have ret, eller være lykkelig”, giver ret meget mening, synes jeg.

Jeg synes bare ikke, jeg kan tillade mig at være den, der siger pyt, når det ikke er mig, der har flest følelser i klemme? Eller hvordan mener du?

Du siger vel heller ikke pyt, du giver et kram og får genoprettet den gode stenming og så kan du tage den derfra. Har du “dummet” dig, er det vel også rimeligt at du tager det første skridt også selvom modparten også har “ejendom” i diskussionen.
Jeg ville forøvrigt aldrig lave det til en “konkurrence” om, hvem har jokket mest i spinaten, eller, hvem har flest følelser i klemme. Det handler om at have det største overskud til at komme videre på den bedst mulige måde og igen, det tager tid og det kræver overvindelse, men øvelse gør mester.

Tro mig, jeg har været der og jeg orker det bare slet ikke mere. Måske jeg bare er blevet gammel og har været i den situation for mange gange og båret på den der grimme, irriterende og nagende følelse, som faktisk gør ondt. Så hellere være den der tager det første skridt til kram og forsoning. Det går der jo ikke noget af mig for.

Tak - det er godt at høre fra erfaringen. Det er nok netop det med, om der går noget af én, der er triggeren. Min kæreste er et følsomt menneske, og derfor synes jeg nogle gange, at jeg giver mere (når jeg altid er den, der siger undskyld), end jeg får igen. Men det er jo virkelig ikke et nulsumsspil, og det er godt at høre fra en, der ikke har følelserne i klemme.

[Rapfisk]

Hvordan kommer I videre, hvis I reelt er blevet såret af jeres kæreste?

Jeg følger lige med her

[Lykke]

Hvordan forstås reelt såret?

[Mi55y]

Hvordan kommer I videre, hvis I reelt er blevet såret af jeres kæreste?

Det kommer helt an på hans reaktion. Hvis han har forståelse for min reaktion og prøver at finde fælles fodslag, så er jeg åben overfor at arbejde henimod tilgivelse. Men det kommer selvfølgelig an på forbrydelsen - ofte har man også selv en andel, og det skal man være klar til at indse og indrømme for at kunne komme videre.

Stiller han sig derimod total uforstående overfor min reaktion og vil han ingen andel tage i problemet, så kommer vi ikke videre derfra.

[Mi55y]

Hvordan kommer I videre, hvis I reelt er blevet såret af jeres kæreste?

Det kommer helt an på hans reaktion. Hvis han har forståelse for min reaktion og prøver at finde fælles fodslag, så er jeg åben overfor at arbejde henimod tilgivelse. Men det kommer selvfølgelig an på forbrydelsen - ofte har man også selv en andel, og det skal man være klar til at indse og indrømme for at kunne komme videre.

Stiller han sig derimod total uforstående overfor min reaktion og vil han ingen andel tage i problemet, så kommer vi ikke videre derfra.

Nu tolker jeg i øvrigt "reelt såret" som at det er noget alvorligt; usandheder, aggression, utroskab etc - altså ting, der ville få mig til at tage forholdet op til overvejelse. Tror aldrig jeg er blevet virkelig såret i mit nuværende forhold, selvom vi da har haft vores ture fra tid til anden.

[1234]

Hvordan kommer I videre, hvis I reelt er blevet såret af jeres kæreste?

Det kommer helt an på hans reaktion. Hvis han har forståelse for min reaktion og prøver at finde fælles fodslag, så er jeg åben overfor at arbejde henimod tilgivelse. Men det kommer selvfølgelig an på forbrydelsen - ofte har man også selv en andel, og det skal man være klar til at indse og indrømme for at kunne komme videre.

Stiller han sig derimod total uforstående overfor min reaktion og vil han ingen andel tage i problemet, så kommer vi ikke videre derfra.

Nu tolker jeg i øvrigt "reelt såret" som at det er noget alvorligt; usandheder, aggression, utroskab etc - altså ting, der ville få mig til at tage forholdet op til overvejelse. Tror aldrig jeg er blevet virkelig såret i mit nuværende forhold, selvom vi da har haft vores ture fra tid til anden.

Det var det samme jeg sad og tænkt. Min kæreste har aldrig reelt såret mig på nogle af de måder jeg forbinder med udtrykket.

[Lykke]

Jeg ville ikke kunne være i et forhold hvor sådan noget skete.
Hvad er grunden til at vedkommende ikke kan overholde det?

[IrmaPigen]

Det ville for mig komme helt an på hvilket løfte, at der er tale om.

Uanset om det er noget der er vigtigt for dig, betyder det jo ikke at det er noget der er rimeligt at forvente af modparten i et parforhold.

[Stitch]

Jeg ville ikke kunne være i et forhold hvor sådan noget skete.
Hvad er grunden til at vedkommende ikke kan overholde det?

Han havde gode personlige årsager til dette. Og det er jo løst nu.
Jeg vil egentlig gerne bare over det. Spørgsmålet er hvordan.

[Lykke]

Jeg ville ikke kunne være i et forhold hvor sådan noget skete.
Hvad er grunden til at vedkommende ikke kan overholde det?

Han havde gode personlige årsager til dette. Og det er jo løst nu.
Jeg vil egentlig gerne bare over det. Spørgsmålet er hvordan.

Men så handler det vel om, om man vil komme over det.
Jeg tror bare jeg har svært ved at forestille mig et samliv med en person som ikke holdt et løfte.

Men når han havde gode årsager til dette. Ja så må kommunikation være vejen frem.
Og forståelse. Hvis ikke vedkommende udviser forståelse for at man er såret. Ja så er der lang vej igen.

[Zombie]

Jeg ville ikke kunne være i et forhold hvor sådan noget skete.
Hvad er grunden til at vedkommende ikke kan overholde det?

Han havde gode personlige årsager til dette. Og det er jo løst nu.
Jeg vil egentlig gerne bare over det. Spørgsmålet er hvordan.

Jeg accepterede, det tog tid. Også længere end hvad der måske var rimeligt, men jeg brugte det ikke imod ham og jeg ville ikke være efter mig selv pga helt naturlige følelser.

Og så skulle jeg også lige tilgive mig selv... eller give mig selv lidt line. Jeg havde svoret, jeg ikke gad mere svigt og jeg skulle stole på min dømmekraft i en situation, hvor jeg tidligere har været røvdårlig. Det påvirkede min selvtillid.

Og jeg gav mig selv lov til at være gal. Svigt er svigt, selv hvis det kan rationaliseres og rummes.

[lillebjoern]

Hvordan kommer I videre, hvis I reelt er blevet såret af jeres kæreste?

Det kommer jo an på, hvordan man er blevet såret. Jeg kan også blive såret over udtalelser eller kommentarer, min kæreste kommer med - det behøver ikke nødvendigvis at være utroskab, større løgne eller bevidst nedgørelse. Hvis det er i den mindre afdeling, så har jeg lært at sige til ham, at jeg blev såret. Så kan han blive vred, frustreret og føle sig unfair behandlet, men så snakker vi om dét. Så taler vi om, hvad intentionen med "den sårende handling var" – om det var nogle ord, en måde, noget blev sagt på, eller lignende. Det er jo forhåbentligt aldrig noget, den anden part gør med vilje, og så får vi talt om, hvordan man måske kunne sige tingene på en anderledes måde en anden gang eller hvad det nu måtte være. Hvis det er i den større afdeling, som fx utroskab, er det jo meget individuelt. Jeg ville ikke acceptere utroskab i mit forhold, fordi jeg har en personlig historie, der gør, at jeg ikke ville kunne klare det (igen – dog ikke med min nuværende kæreste). Men jeg tror godt at man kan komme videre, blandt andet gennem dialog og tillid. Jeg ved af erfaring at det bestemt ikke er nemt, og mistillid vil fylde i forholdet i lang tid – det må man acceptere. Men man må også være ærlig overfor sig selv og som Zombie – tror jeg – siger, så skal man aftale med sig selv at det er fortid, at man kommer videre, og at man derfor ikke bruger "den sårende handling" i andre kontekster, som fx skænderier. Hvis man vil videre, så skal man VIDERE. Og det kræver, at man helt dybt i sig selv kan sige, "det hér vil jeg gerne kæmpe for". Og at man gennem en masse (!) dialog – ikke anklager – også opbygger en ny tillid til sin bedre halvdel. Der skal arbejdes fra begge sider, selvom man nok ofte kan føle sig som den ramte og den, der ikke har nogen skyld. Men hvis man bliver ved med at bære nag er man selv med til at lade mistilliden gro.