Partråden
Re: Partråden
Min kæreste brokker sig virkeligt meget for tiden, og det er begyndt at fylde liiiidt for meget, synes jeg. Det handler om hans arbejde, og hans brok er uden tvivl legit nok (ledelsen sejler, og de presser deres medarbejdere). Men det er bare HVER dag. Det er det første, når han kommer ind ad døren, det første om morgenen (når han tjekker sin mail), og også løbende om dagen. Jeg anerkender totalt, at arbejde kan presse én, og jeg har da også selv haft krise over et tidligere job. Men det begynder at irritere mig, han ikke gør noget ved det nu - altså søger noget andet. Han vil have nemt ved at finde arbejde, så det ligger ligefor.
Hvordan ville I håndtere sådan noget? Kan jeg godt tillade mig at bede ham skrue lidt ned? Jeg synes, det bliver meget negativt, og det påvirker mit humør.
Hvordan ville I håndtere sådan noget? Kan jeg godt tillade mig at bede ham skrue lidt ned? Jeg synes, det bliver meget negativt, og det påvirker mit humør.
0
Re: Partråden
Wunder8 skrev:Min kæreste brokker sig virkeligt meget for tiden, og det er begyndt at fylde liiiidt for meget, synes jeg. Det handler om hans arbejde, og hans brok er uden tvivl legit nok (ledelsen sejler, og de presser deres medarbejdere). Men det er bare HVER dag. Det er det første, når han kommer ind ad døren, det første om morgenen (når han tjekker sin mail), og også løbende om dagen. Jeg anerkender totalt, at arbejde kan presse én, og jeg har da også selv haft krise over et tidligere job. Men det begynder at irritere mig, han ikke gør noget ved det nu - altså søger noget andet. Han vil have nemt ved at finde arbejde, så det ligger ligefor.
Hvordan ville I håndtere sådan noget? Kan jeg godt tillade mig at bede ham skrue lidt ned? Jeg synes, det bliver meget negativt, og det påvirker mit humør.
Jeg synes godt du kan tillade dig at tage en snak med ham. Anerkende at det fylder meget hos ham og også at hans følelser er helt i orden, men også påpege, at det måske tager overhånd og påvirker både dig og jeres forhold i negativ retning.
Min mand er også meget utilfreds med sit job pt og også med helt gyldige grunde. Men jeg orker altså ikke høre på det 24/7, lige så vel som min sorg over min mors død, ikke skal fylde alt.
Så jeg har også sagt, at så må han få gjort noget ved det, få skrevet nogle ansøgninger osv.
Han har tidligere bare sagt op, uden at have nyt på hånden, men dengang boede han alene og der var langt flere jobs indenfor hans felt.
2
Re: Partråden
Wunder8 skrev:Min kæreste brokker sig virkeligt meget for tiden, og det er begyndt at fylde liiiidt for meget, synes jeg. Det handler om hans arbejde, og hans brok er uden tvivl legit nok (ledelsen sejler, og de presser deres medarbejdere). Men det er bare HVER dag. Det er det første, når han kommer ind ad døren, det første om morgenen (når han tjekker sin mail), og også løbende om dagen. Jeg anerkender totalt, at arbejde kan presse én, og jeg har da også selv haft krise over et tidligere job. Men det begynder at irritere mig, han ikke gør noget ved det nu - altså søger noget andet. Han vil have nemt ved at finde arbejde, så det ligger ligefor.
Hvordan ville I håndtere sådan noget? Kan jeg godt tillade mig at bede ham skrue lidt ned? Jeg synes, det bliver meget negativt, og det påvirker mit humør.
Jeg ville understrege, at jeg støtter op om ham, men at han må gøre noget aktivt for at ændre situationen eller begrænse sit galde over det, når han er hjemme.
Det er hårdt at lægge øre til endeløst brok, og det er slet ikke sikkert, at han tænker over, hvad det gør ved dit humør eller din energi.
2
I don't mind living in a man's world as long as I can be a woman in it!
Re: Partråden
Wunder8 skrev:Min kæreste brokker sig virkeligt meget for tiden, og det er begyndt at fylde liiiidt for meget, synes jeg. Det handler om hans arbejde, og hans brok er uden tvivl legit nok (ledelsen sejler, og de presser deres medarbejdere). Men det er bare HVER dag. Det er det første, når han kommer ind ad døren, det første om morgenen (når han tjekker sin mail), og også løbende om dagen. Jeg anerkender totalt, at arbejde kan presse én, og jeg har da også selv haft krise over et tidligere job. Men det begynder at irritere mig, han ikke gør noget ved det nu - altså søger noget andet. Han vil have nemt ved at finde arbejde, så det ligger ligefor.
Hvordan ville I håndtere sådan noget? Kan jeg godt tillade mig at bede ham skrue lidt ned? Jeg synes, det bliver meget negativt, og det påvirker mit humør.
Det er en oplagt mulighed for ham at øve sig i at snakke mere med sine venner om følelser. Så du ikke trækker læsset alene. Det er en slem tendens nogle mænd har, at deres kæreste/kone skal have hele læsset, fordi de ikke har lært at snakke følelser med deres kammerater. Men det er aldrig for sent at lære og det er meget sundere end at brænde inde med det når single og slide på sin partner i forholdet.
2
aka Forbies
- LaMariposa
- Indlæg: 16996
- Tilmeldt: 29. jul 2017, 16:49
- Kort karma: 3556
- Likede indlæg: 41320
Re: Partråden
Wunder8 skrev:Min kæreste brokker sig virkeligt meget for tiden, og det er begyndt at fylde liiiidt for meget, synes jeg. Det handler om hans arbejde, og hans brok er uden tvivl legit nok (ledelsen sejler, og de presser deres medarbejdere). Men det er bare HVER dag. Det er det første, når han kommer ind ad døren, det første om morgenen (når han tjekker sin mail), og også løbende om dagen. Jeg anerkender totalt, at arbejde kan presse én, og jeg har da også selv haft krise over et tidligere job. Men det begynder at irritere mig, han ikke gør noget ved det nu - altså søger noget andet. Han vil have nemt ved at finde arbejde, så det ligger ligefor.
Hvordan ville I håndtere sådan noget? Kan jeg godt tillade mig at bede ham skrue lidt ned? Jeg synes, det bliver meget negativt, og det påvirker mit humør.
Hjemme hos os er det mig, der til tider er en værre brokrøv Min mand siger det som regel til mig, som der er, når det bliver for meget. Det er jeg egentlig ret taknemmelig for. Det flytter nemlig også mit fokus over på noget andet, og jeg kan heller ikke altid selv se, hvornår det er for meget.
2
Be brave
Re: Partråden
Når man finder ud af, at den anden er den bedre halvdel i forholdet...
Fik den SMUKKESTE buket blomster bragt ind på kontoret i dag. Og et kort, hvor der står "Til min dejlige [kælenavn] og roomie. Jeg elsker dig <3"
Arhmen altså
Fik den SMUKKESTE buket blomster bragt ind på kontoret i dag. Og et kort, hvor der står "Til min dejlige [kælenavn] og roomie. Jeg elsker dig <3"
Arhmen altså
20
Livslinjen: 70 201 201
-
- Midlertidigt udelukket efter eget ønske
- Indlæg: 5320
- Tilmeldt: 18. feb 2018, 11:09
- Kort karma: 257
- Likede indlæg: 6679
Re: Partråden
Zombie skrev:Det er en oplagt mulighed for ham at øve sig i at snakke mere med sine venner om følelser. Så du ikke trækker læsset alene. Det er en slem tendens nogle mænd har, at deres kæreste/kone skal have hele læsset, fordi de ikke har lært at snakke følelser med deres kammerater. Men det er aldrig for sent at lære og det er meget sundere end at brænde inde med det når single og slide på sin partner i forholdet.
Det kan godt være det bare er mig, men jeg må indrømme jeg ikke rigtig forstår det her forslag.
Min mand er da også den, som primært bærer det følelsesmæssig for mig.
Og jeg vil da altid gå til ham først med altid. Det er godt nok sjældent jeg bruger mine venner til den slags.
Og jeg ville blive meget skuffet, hvis min mand begyndt primært at bruge sine venner til at snakke om følelser med.
2
Re: Partråden
TinaW skrev:Wunder8 skrev:Min kæreste brokker sig virkeligt meget for tiden, og det er begyndt at fylde liiiidt for meget, synes jeg. Det handler om hans arbejde, og hans brok er uden tvivl legit nok (ledelsen sejler, og de presser deres medarbejdere). Men det er bare HVER dag. Det er det første, når han kommer ind ad døren, det første om morgenen (når han tjekker sin mail), og også løbende om dagen. Jeg anerkender totalt, at arbejde kan presse én, og jeg har da også selv haft krise over et tidligere job. Men det begynder at irritere mig, han ikke gør noget ved det nu - altså søger noget andet. Han vil have nemt ved at finde arbejde, så det ligger ligefor.
Hvordan ville I håndtere sådan noget? Kan jeg godt tillade mig at bede ham skrue lidt ned? Jeg synes, det bliver meget negativt, og det påvirker mit humør.
Jeg synes godt du kan tillade dig at tage en snak med ham. Anerkende at det fylder meget hos ham og også at hans følelser er helt i orden, men også påpege, at det måske tager overhånd og påvirker både dig og jeres forhold i negativ retning.
Min mand er også meget utilfreds med sit job pt og også med helt gyldige grunde. Men jeg orker altså ikke høre på det 24/7, lige så vel som min sorg over min mors død, ikke skal fylde alt.
Så jeg har også sagt, at så må han få gjort noget ved det, få skrevet nogle ansøgninger osv.
Han har tidligere bare sagt op, uden at have nyt på hånden, men dengang boede han alene og der var langt flere jobs indenfor hans felt.
Tak for dit svar Det er nemlig mængden af brok kombineret med den manglende handling, der gør mig lidt træt nogle gange.
0
Re: Partråden
Zombie skrev:Wunder8 skrev:Min kæreste brokker sig virkeligt meget for tiden, og det er begyndt at fylde liiiidt for meget, synes jeg. Det handler om hans arbejde, og hans brok er uden tvivl legit nok (ledelsen sejler, og de presser deres medarbejdere). Men det er bare HVER dag. Det er det første, når han kommer ind ad døren, det første om morgenen (når han tjekker sin mail), og også løbende om dagen. Jeg anerkender totalt, at arbejde kan presse én, og jeg har da også selv haft krise over et tidligere job. Men det begynder at irritere mig, han ikke gør noget ved det nu - altså søger noget andet. Han vil have nemt ved at finde arbejde, så det ligger ligefor.
Hvordan ville I håndtere sådan noget? Kan jeg godt tillade mig at bede ham skrue lidt ned? Jeg synes, det bliver meget negativt, og det påvirker mit humør.
Det er en oplagt mulighed for ham at øve sig i at snakke mere med sine venner om følelser. Så du ikke trækker læsset alene. Det er en slem tendens nogle mænd har, at deres kæreste/kone skal have hele læsset, fordi de ikke har lært at snakke følelser med deres kammerater. Men det er aldrig for sent at lære og det er meget sundere end at brænde inde med det når single og slide på sin partner i forholdet.
Jeg ved, at han taler en del med sine venner om det OGSÅ, men det er klart mig, der lægger øre til mest, idet vi bor sammen. Nogle gange ville det være rart, hvis jeg kunne gå lidt fri Jeg er nok nødt til at tage den op med ham.
0
Re: Partråden
girl_beat skrev:Wunder8 skrev:Min kæreste brokker sig virkeligt meget for tiden, og det er begyndt at fylde liiiidt for meget, synes jeg. Det handler om hans arbejde, og hans brok er uden tvivl legit nok (ledelsen sejler, og de presser deres medarbejdere). Men det er bare HVER dag. Det er det første, når han kommer ind ad døren, det første om morgenen (når han tjekker sin mail), og også løbende om dagen. Jeg anerkender totalt, at arbejde kan presse én, og jeg har da også selv haft krise over et tidligere job. Men det begynder at irritere mig, han ikke gør noget ved det nu - altså søger noget andet. Han vil have nemt ved at finde arbejde, så det ligger ligefor.
Hvordan ville I håndtere sådan noget? Kan jeg godt tillade mig at bede ham skrue lidt ned? Jeg synes, det bliver meget negativt, og det påvirker mit humør.
Jeg ville understrege, at jeg støtter op om ham, men at han må gøre noget aktivt for at ændre situationen eller begrænse sit galde over det, når han er hjemme.
Det er hårdt at lægge øre til endeløst brok, og det er slet ikke sikkert, at han tænker over, hvad det gør ved dit humør eller din energi.
Jeg tror ikke, han ved, det går mig på. Og det har det egentlig heller ikke gjort før nu. Det hænger nok også lidt sammen med, at min egen arbejdssituation p.t. er rigtig god, og jeg slet ikke kan bidrage til snakken på samme måde. Derfor bliver det hurtigt mig, der sidder og lytter, mens det hele kommer til at handle om hans verden.
0
Re: Partråden
Jeg har været sammen med min kæreste i snart 10 år og vi bor ikke sammen.
Vi ses typisk 2 gange om ugen, hvilket er passende for os. Jeg kan ikke huske at vi nogensinde har haft problemer med at finde på noget at lave sammen. Vi går ture,en gang om ugen træner vi sammen, vi ser film og serier, vi går ud til kulturelle ting og vi går ud og spiser. Men langt langt det meste af tiden hænger vi bare ud. Vi dyrker masser af sex, drikker rødvin, laver mad sammen, snakker en masse og bare ér.
Jeg tror aldrig, jeg bliver træt af at snakke med ham. Han er vildt inspirerende for mig, og jeg holder aldrig op med at synes det er fantastisk at lære ham at kende.
Og jeg holder forhåbentlig heller aldrig op med at synes at den mest meningsfulde "aktivitet" er at ligge med hovedet på hans bryst og bare være sammen.
Vi har aldrig gjort i det der med at være sammen og gøre hver vores ting - vores tid sammen er dyrebar og vi har snarere problemer med at tiden flyver end at udfylde den.
Min tid med min kæreste er der hvor alle mine batterier bliver ladet op.
Vi ses typisk 2 gange om ugen, hvilket er passende for os. Jeg kan ikke huske at vi nogensinde har haft problemer med at finde på noget at lave sammen. Vi går ture,en gang om ugen træner vi sammen, vi ser film og serier, vi går ud til kulturelle ting og vi går ud og spiser. Men langt langt det meste af tiden hænger vi bare ud. Vi dyrker masser af sex, drikker rødvin, laver mad sammen, snakker en masse og bare ér.
Jeg tror aldrig, jeg bliver træt af at snakke med ham. Han er vildt inspirerende for mig, og jeg holder aldrig op med at synes det er fantastisk at lære ham at kende.
Og jeg holder forhåbentlig heller aldrig op med at synes at den mest meningsfulde "aktivitet" er at ligge med hovedet på hans bryst og bare være sammen.
Vi har aldrig gjort i det der med at være sammen og gøre hver vores ting - vores tid sammen er dyrebar og vi har snarere problemer med at tiden flyver end at udfylde den.
Min tid med min kæreste er der hvor alle mine batterier bliver ladet op.
12
There are only four questions of value in life. What is sacred? Of what is the spirit made? What is worth living for, and what is worth dying for? The answer to each is the same: only love.
Re: Partråden
Marioneta skrev:Jeg vil jo gerne være mere sammen med min kæreste og han vil såmænd også gerne være mere sammen med mig, men han har jo ikke rigtigt taget så meget initiativ til det, hvilket har taget modet fra mig.
.....
Har du nogensinde haft tanken, at hvis han var head over heels forelsket, så ville han være sammen med dig hele tiden? Og han ville nemt finde på initiativer for at komme til at ses?
Jeg nævner det ikke for at være streng, men fordi det udefra lyder lige så lunkent, som det hele tiden har været... Du beder om mere, han opper sig lidt, initiativer render ud, du bliver frustreret, I snakker, du beder om mere - og sådan kører det i ring. Er det godt nok for dig på den lange bane?
8
I don't mind living in a man's world as long as I can be a woman in it!
Re: Partråden
1234 skrev:Zombie skrev:Det er en oplagt mulighed for ham at øve sig i at snakke mere med sine venner om følelser. Så du ikke trækker læsset alene. Det er en slem tendens nogle mænd har, at deres kæreste/kone skal have hele læsset, fordi de ikke har lært at snakke følelser med deres kammerater. Men det er aldrig for sent at lære og det er meget sundere end at brænde inde med det når single og slide på sin partner i forholdet.
Det kan godt være det bare er mig, men jeg må indrømme jeg ikke rigtig forstår det her forslag.
Min mand er da også den, som primært bærer det følelsesmæssig for mig.
Og jeg vil da altid gå til ham først med altid. Det er godt nok sjældent jeg bruger mine venner til den slags.
Og jeg ville blive meget skuffet, hvis min mand begyndt primært at bruge sine venner til at snakke om følelser med.
Hej,
Ja, jeg fik ikke skrevet de sædvanlige disclaimers.
Min pointe er ikke, at han fra nu af skal flytte alt følelsesmæssigt over på sine venner og lukke sin partner ude. Det mener jeg heller ikke, jeg lagde op til?
Jeg tror, at hvis arbejdet fylder meget, så kan det være sundt nok at "dampe af" og snakke om det (så længe man også handler, hvis det er i lang tid, man ikke trives osv.).
Men jeg mener også, at det *kan* blive for meget for ens partner, som det er tilfældet her. Og så ville det være rigtig godt, hvis manden har nogle andre, han kan snakke med om det her.
En del mænd - og det baserer jeg på studier på området, man nemt finder med google og lidt kildekritik - har dog svært ved at snakke med andre mænd om deres følelser. Og så kan det pludselig skabe en dum situation, hvor de enten kan dele alle deres følelser med deres partner - eller slet ikke.
Så alt efter, om han falder ind i denne gruppe af mænd, kan det være en venlig støtte at lægge op til, at han måske vover pelsen og snakker med sine venner også. Måske har de brugbar erfaring og sparring, eller har også lortejobs, eller andet. Og som minimum får han spredt "byrden" (ansvaret/delagtiggørelsen/name it) lidt ud, så det ikke er hans kone, der skal bære det hele, når nu det påvirker hende negativt.
Jeg tænker, at man selv kan vurdere, om ens mand har behov for sådan et forslag eller om man bare skal sige lidt fra, eller hvordan.
Det er ikke det samme som at sløjfe deling af alle følelser eller hinanden som den primære fortrolige.
0
aka Forbies
Re: Partråden
Marioneta skrev:Patience skrev:Jeg har været sammen med min kæreste i snart 10 år og vi bor ikke sammen.
Vi ses typisk 2 gange om ugen, hvilket er passende for os. Jeg kan ikke huske at vi nogensinde har haft problemer med at finde på noget at lave sammen. Vi går ture,en gang om ugen træner vi sammen, vi ser film og serier, vi går ud til kulturelle ting og vi går ud og spiser. Men langt langt det meste af tiden hænger vi bare ud. Vi dyrker masser af sex, drikker rødvin, laver mad sammen, snakker en masse og bare ér.
Jeg tror aldrig, jeg bliver træt af at snakke med ham. Han er vildt inspirerende for mig, og jeg holder aldrig op med at synes det er fantastisk at lære ham at kende.
Og jeg holder forhåbentlig heller aldrig op med at synes at den mest meningsfulde "aktivitet" er at ligge med hovedet på hans bryst og bare være sammen.
Vi har aldrig gjort i det der med at være sammen og gøre hver vores ting - vores tid sammen er dyrebar og vi har snarere problemer med at tiden flyver end at udfylde den.
Min tid med min kæreste er der hvor alle mine batterier bliver ladet op.
Tak for svar. Det lyder meget som sådan at vi har det nu, hvor vi både laver ting sammen og bare er sammen, som du nævner. Min kæreste er dog ikke så god til den del, hvor vi bare snakker og snakker og ikke laver noget specifikt. Han er bare lidt rastløs og vil gerne lave noget, men han kan nu sagtens også ligge og hygge med mig, men hvis det øgede samvær skulle være kun at ligge i hinandens arme, så blev det for meget for ham. Vi har for nyligt også snakket om at træne sammen.
Han vil i øvrigt rigtigt gerne snakke med mig, selvom det ikke lyder sådan. Helt vildt meget endda, men jeg er stille af natur, hvilket er blevet værre efter en del år alene, og det kommer bare til udtryk i vores snakke, hvor han er den, som tager mere initiativ, og ligesom jeg er frustreret over at jeg skal tage mest initiativ til samvær, så kan han også godt blive lidt frustreret over at han tager mest initiativ til snakke.
Alle par er jo forskellige og det vigtige må være at finde en måde at være sammen på som begge trives med.
For min kæreste og jeg har det været helt naturligt - vi har helt ærligt aldrig nogensinde snakket om vores måde at være sammen på - det var bare sådan det var naturligt for os. Vi ligner hinanden enormt meget lige med det.
For jer er der nogle udfordringer, men det betyder ikke, at I ikke kan finde frem til en form der virker for jer.
Måske kræver det at I begge kommer lidt ud af jeres komfortzone og at I tænker lidt ud af boksen i forhold til aktiviteter.
2
There are only four questions of value in life. What is sacred? Of what is the spirit made? What is worth living for, and what is worth dying for? The answer to each is the same: only love.
Re: Partråden
Jeg fik de samme tanker om Marionetas indlæg; at forelskelse og kærlighed bør lede til et ønske om at tilbringe tid sammen. Måske kan man godt være forelsket og ikke så ivrig efter at være sammen. Og måske kan man som partneren godt se halvvejs bort fra det. Folk fungerer jo forskelligt. Men det er ikke noget, jeg har hørt om. Hvis ikke min kæreste fortalte og viste mig, at han prioriterede meget højt at tilbringe tid med mig, da vi ikke boede sammen, så ville jeg være blevet ked af det og ville tvivle på hans engagement i mig. Jeg ved ikke, hvordan du holder optimismen oppe, Marioneta.
2
Jeg mener det, jeg skriver og ikke det, jeg ikke skriver.