Partråden

[Stitch]

tag

Har du fået talt med ham siden? Er han okay? Er du?

Hvis han er faldet i, får han så hjælp nu? Det kan ikke være rart for dig at stå på sidelinjen og se

[LaMariposa]

Jeg tænker ikke man kan sætte en rettesnor for hvornår det er bedst at få børn, det vil altid være en individuel vurdering.

Helt enig i dette her

Jeg kunne godt have valgt at få børn med min ungdomskæreste, hvor jeg biologisk ville have haft en mere passende alder, end jeg har nu. Til gengæld var der ikke rigtigt ro i mit liv, og han var desuden ikke den rigtige for mig, og mine børn ville derfor være blevet delebørn (ikke, at der er noget galt i det). Og der var en hel masse ting, som jeg ikke ville have oplevet, hvis jeg havde fået børn tidliget (det er mindre vigtigt, men det er alligevel en faktor).

[JoyNips]

Honning. Jeg synes virkelig, det er synd, dine problematikker drukner i generelle aldersbetragtninger. Du ved jo, hvordan du har det - præcis som andre gør.

For mig virker det virkeligt alvorligt med alkoholproblemerne. Tror du, han har fikset efter denne konflikt for at have en "undskyldning" for at falde i?

Har han vist tegn på at kunne håndtere kriser uden alkohol?

Jeg tænker egentlig, denne her problematik i sig selv ville få mig til at bakke fra børn med ham. Han cirker langt fra klar, tænker jeg.

Hvilket for så vidt kunne forklare hans deadline. At han forhåbentlig er klar om syv år.

Enig, jeg synes at alkoholproblematikken er et større issue. Uanset alder skal man ikke få børn med en alkoholiker, der falder i igen og igen.

[Anilara]

Og min far var 45 da de fik mig og han var slet ikke for gammel.

Altså vi har alle forskellige erfaringer ift alder og børn. Vores individuelle oplevelser kan sjældent bruges generelt i den sag. Det er oftest meget vigtigere at se på andet end alderen når man vil have børn - det er en faktor, men sjældent den vigtigste, med mindre man lader den være det.

Nå ja, bevares.
Jeg lufter såmænd bare, at jeg udmærket godt forstår, hvorfor Honning ikke gider være småbørnsmor, når hun er i 40'erne.
Og hvad har vi andet at bidrage med end vore egne erfaringer og holdninger?

Men det var ikke den jeg kommenterede på. At du har forståelse synes jeg bare er fint, og opbakning til holdningen er også fint.

Det var de sidste linjer hvor du skriver din far var for gammel (Og andre indlæg om folks fædre og mødres aldre) som jeg reagerede på.

[Fru Sunshine]

Og min far var 45 da de fik mig og han var slet ikke for gammel.

Altså vi har alle forskellige erfaringer ift alder og børn. Vores individuelle oplevelser kan sjældent bruges generelt i den sag. Det er oftest meget vigtigere at se på andet end alderen når man vil have børn - det er en faktor, men sjældent den vigtigste, med mindre man lader den være det.

Nå ja, bevares.
Jeg lufter såmænd bare, at jeg udmærket godt forstår, hvorfor Honning ikke gider være småbørnsmor, når hun er i 40'erne.
Og hvad har vi andet at bidrage med end vore egne erfaringer og holdninger?

Men det var ikke den jeg kommenterede på. At du har forståelse synes jeg bare er fint, og opbakning til holdningen er også fint.

Det var de sidste linjer hvor du skriver din far var for gammel (Og andre indlæg om folks fædre og mødres aldre) som jeg reagerede på.

Det er jo også min erfaring. Det er godt, at andre har en anden oplevelse.

[TinaW]

Nu kommer min mand snart hjem. På torsdag.
Det bliver skønt og det bliver også rart, at få lidt aflastning i hverdagene med hundeluftning osv.
Og han er hjemme i påsken i år, så 5 fridage sammen. Det bliver dejligt!
Påsken herovre er en stor ting. Man samles på strandene og koger æg og griller pølser.
Eller vi plejer nu bare at være hjemme i vores venners have, men de er flyttet, så nu må vi se hvad vi skal. Kommer helt an på vejret.

[Ladysparrow]

Nu må de næste dage bare gerne flyve afsted. Glæder mig til en forlænget weekend, vi tager til Stockholm, min kæreste fylder år, så vi skal bla. besøge hans gamle farmor som er 95 og ellers bare ses med hans venner og hygge os et par dage. Glæder mig! Vi tager toget, det bliver så godt.

[Sophaya]

Vi havde et skænderi i går. Det er ellers sjældent, det sker. Essensen var, at vi begge er pressede og jeg hurtigt føler, at han ikke taler ordentligt til mig, og han føler at jeg trækker mig fra ham. Ikke super hensigtsmæssig kombination Vi fik heldigvis en god snak om, hvad vi hver især har brug for. Men det tager godt nok på overskuddet i dag, hvor jeg også har været til vejledning på mit (lige nu) håbløse speciale.

[Honningprut]

Jeg tog op til ham i går. Jeg er okay. Det er han ikke, og det ved jeg heller ikke om han bliver. Han undskyldte for det han havde sagt, og sagde at han naturligvis ikke mente at vi skulle gå fra hinanden. Jeg er dog gået fra ham. Han reagerede meget voldsomt da jeg sagde, at jeg var død-hammerende inderligt træt af, at han ikke kan styrer sin trang, når han er i seriøse problemer. Jeg ved at det er meget at forlange, når man ikke har været clean længere (august 2018), men jeg skal bare ikke se ham falde og brække halsen i sit misbrug igen, det er simpelthen for hårdt. Jeg tror ikke at han har skabt et problem for at kunne falde i igen, sådan er han ikke, men hvis han virkelig kommer i følelsesmæssige udfordringer, så er det hans misbrug han griber til - i stedet for en ven eller lignende.

Lige nu skælder han ud på sms. "Jeg har jo nemlig nævnt hans misbrug, og hvordan kan jeg dog tillade mig det, når jeg selv drikker en øl fra tid til anden, og stadig kalder mig selv NA'er... Bla. bla. bla. bla. bla...." Hans evne til at forstå ting, når han er påvirket er maximalt nedsat. Så lige nu ryger beskederne bare ind, og jeg ignorerer dem.

Jeg har ikke et alkoholproblem, jeg drikker ikke, vi snakker måske 2-3 gange i året (Jeg får et glas vin eller Asti eller sådan.) Det er sjældent. Han griber den dog der hvor han kan, i NA mener man også at alkohol er et stof, så han kaster med det han kan.

[TakeAChanceOnMe]

Min kæreste brokkede sig over at han skulle på arbejde her i nat. Nu sidder vi på skadestuen igen fordi min private læge og 111 mente at jeg skal undersøges igen omgående (eller i det mindste få noget stærkere smertestillende) og så vil han egentlig hellere være på arbejde.
Jeg kan bare heller ikke vinde .

[vibbsen]

Kære Honning.

Jeg synes du er den fornuftige i den her sag. Både i forhold til dig selv. Men også i forhold til dit barn. Lad du hellere end anden kvinde om at opfylde din (ex) kærestes behov for at vide at han gerne vil have et barn sådan cirka indenfor en ramme af 2 folketingsvalg....Det tror jeg alle på den lange bane er bedst tjent med. Især dig og dit barn. Som trods alt er det jeg har mest fokus på....

Jeg fik min datter da jeg var 39. Og det kommer jeg aldrig til at fortryde. For hun er mit livs lys. Det bedste der nogensinde er sket for mig. Hun var svaret på det håb som vi faktisk havde opgivet. Og mit liv var ALDRIG blevet "helt" hvis vi ikke havde fået hende.
Disse ord er sagt for at understrege HVOR meget jeg faktisk ønskede dette barn. Og hvor taknemmelig og glad jeg er for at vi har fået hende.

Men jeg er også pinligt bevidst om hvor hårdt det var/har været/stadig er. Fuck-in-hell..Og hvor meget det har påvirket mig. Og hvor skrøbelig jeg er blevet....Så skrøbelig tror jeg ikke jeg var blevet hvis jeg havde været 7-8 år yngre....eller 10-12 år yngre....For på det tidspunkt havde jeg altså væsentlig færre "livet-slår-dig-hårdt-i-hovedet-og-du-får-hovedpine" issues......
Og omend det er SUPER-FEDT at opfatte sig selv og sin morrolle i et "Lyserødt-jeg-er-bare-blevet-styrket-af-min-alder"lys....Så er det måske ikke altid det billede som rent faktisk passer..... Ihvertfald ikke hvis man ser sig selv udefra og ind. Og husker at tage de lidt mere kritiske briller på (Og ikke dem man kan bruge til instagram fotots..)

Eller - endnu værre - med de realistiske briller på. Disse (er dog ikke så tit i spil...For vi elsker at lyve for os selv. Og så går det ikke det der med realisme). Så lad os bare holde os til det eksterne perspektiv....Her har jeg mødt mere end 1 forældrepar hvor jeg har tænkt : OK....Det var sørme en god ide I fik der..Or not......F.eks. hende fra MiniVibbsen klasse som har en bror som helt afgjort har en diagnose som forældrene ikke har "ville opdage"..Og som kommer til at give problemer fremadrettet........Hvor Emmas klassekammerat har en præ-neotal hjerneskade. Men dog er relativt velfungerende. Men stadig har behov for hjælp til selv daglige ting som at tage sko op. Og hvor det yngste barn har en gen-fejl. Som betyder at hun resten af livet skal have hjælp. De ville faktisk gerne have haft en 5-6 børn. Men valgte dog at stoppe efter nr. 3...For det blev jo bare værre og værre....
Jeg har også mødt forældre hvor jeg (temmelig ironisk) har tænkt "FUCK-ja....Det giver supergod mening at få et barn mere...Måske Tvillinger"

At få børn handler altså ikke bare om den alder man har når man føder dem. Det handler altså også om de næste 18 år. Det er muligt at jeg var BATWOMAN da jeg fik MiniVibbsen i en alder af 39....Men lad os da bare sige at da jeg som 41 årig sad hos en psykiater som fyldte mig med angstmedicin for at jeg kunne klare hverdagen, og da jeg som 42 årig sad med en galloperende belastningsreaktion fordi den barske hverdag havde indfundet sig....Der var min BatHat sgu nok en smule langt nede over øjnene.....

Læg dertil at man faktisk IKKE kan udfylde en bestillingsseddel på hvilket barn man godt vil bede om......Min Bedste Veninde var 37 da hun fik sin søn. Som - hovsa det var ikke lige en del af planen - viste sig at være infantil autist. Hun er lige straks 46. Og lad mig formulerer det på den her lidt diplomatiske måde "Hendes skuldre er på vej ned....Men der er sgu stadig lang vej"

[Contrast]

Snak for dig selv, Vibbsen. Bare fordi du har det hårdt, fordi du er en ældre mor, så har andre ældre forældre det ikke nødvendigvis hårdt. Du hentyder til, at man lyver for sig selv, fordi man ikke synes livet er mega hårdt, når man er 40, og det er noget frækt, når du kun kan snakke for dig selv.
Vi lever alle forskellige liv med forskellige forudsætninger og reagerer forskelligt på vores liv. Der er ikke nogen forkert opfattelse af ens liv, hverken din opfattelse at livet er mega hårdt eller andres opfattelse, som ikke oplever livet hårdt på samme måde.
Det gælder om at lytte til sig selv og gøre det rigtige for en selv, ikke andre.

Jeg forstår i øvrigt fuldt ud honningprut, så mine indlæg handler ikke om hendes situation. Jeg reagerer på de indlæg, der hentyder til, at der kun findes én verden for ældre mennesker/forældre og den er åh så hård, fordi vi er gamle. Nej, sådan opfatter vi ikke alle at blive ældre.

Jeg benægter heller ikke, at der er øget risiko for genfejl og den risiko man må tage med, hvis man får barn som ældre.

Jeg læser ikke vibbsens indlæg som om at "sådan er det bare for alle ældre mødre", men mere som en opmuntrende kommentar til Honningpruts situation specifikt, om, at hun muligvis har undgået noget, der kunne blive rigtig hårdt og ikke det rigtige for hende, hvis hun fik barn med ham om en del år. Måske lægger I også noget forskelligt i ordet "hårdt", hvor du ser det som noget mere negativt, måske? Hun siger at der aldrig kun er en facet af tingene, som i at det er 100% lyserødt at få et barn, selvom man er lidt ældre end normalen. Ikke at det er forkert at få et barn i den alder.

Honningprut har i forvejen taget et valg om ikke at ville have flere børn om mere end et par år, og det er bare det personlige standpunkt, som vibbsen så bygger videre på i sin kommentar for at bakke op om det - sådan ser jeg det.

Derfor kan det sagtens være det rigtige for andre at gøre sådan.

[IrmaPigen]

Snak for dig selv, Vibbsen. Bare fordi du har det hårdt, fordi du er en ældre mor, så har andre ældre forældre det ikke nødvendigvis hårdt. Du hentyder til, at man lyver for sig selv, fordi man ikke synes livet er mega hårdt, når man er 40, og det er noget frækt, når du kun kan snakke for dig selv.
Vi lever alle forskellige liv med forskellige forudsætninger og reagerer forskelligt på vores liv. Der er ikke nogen forkert opfattelse af ens liv, hverken din opfattelse at livet er mega hårdt eller andres opfattelse, som ikke oplever livet hårdt på samme måde.
Det gælder om at lytte til sig selv og gøre det rigtige for en selv, ikke andre.

Jeg forstår i øvrigt fuldt ud honningprut, så mine indlæg handler ikke om hendes situation. Jeg reagerer på de indlæg, der hentyder til, at der kun findes én verden for ældre mennesker/forældre og den er åh så hård, fordi vi er gamle. Nej, sådan opfatter vi ikke alle at blive ældre.

Jeg benægter heller ikke, at der er øget risiko for genfejl og den risiko man må tage med, hvis man får barn som ældre.

Vibsen beskriver faktisk både scenariet hvor det ikke går godt, og scenariet hvor det går godt at få børn i en sen alder.

Hun skriver også at det ikke kun er alder når man får børnene, der er relevant, men at man også lige skal tage de kommende 18 år i betragtning.

Synes du skal læse hendes indlæg igen for jeg oplever det slet ikke som du tilsyneladende gør.

[D.itsen]

Jeg synes Vibbsen skriver ret tydeligt, at hvis man synes man er en god mor pga. ens alder, så er det fordi man har lyserøde eller urealistiske briller på og ser livet igennem instagram filtre. Så er det fordi man lyver for sig selv.

"Og omend det er SUPER-FEDT at opfatte sig selv og sin morrolle i et "Lyserødt-jeg-er-bare-blevet-styrket-af-min-alder"lys....Så er det måske ikke altid det billede som rent faktisk passer..... Ihvertfald ikke hvis man ser sig selv udefra og ind. Og husker at tage de lidt mere kritiske briller på (Og ikke dem man kan bruge til instagram fotots..)

Eller - endnu værre - med de realistiske briller på. Disse (er dog ikke så tit i spil...For vi elsker at lyve for os selv. Og så går det ikke det der med realisme)"

Jeg savner nuancer i indlægget om at man faktisk godt kan være en god mor, hvis man er en ældre mor og det er hvad jeg opponerer imod

Hun skriver ikke noget om, at man ikke kan være en god mor fordi man er ældre. Det er mere om hvorvidt man er en (overdrevet) bedre mor af at være blevet ældre, der bliver opponeres imod. Det er i hvert fald sådan jeg læser det

[Fru Sunshine]

Jeg synes Vibbsen skriver ret tydeligt, at hvis man synes man er en god mor pga. ens alder, så er det fordi man har lyserøde eller urealistiske briller på og ser livet igennem instagram filtre. Så er det fordi man lyver for sig selv.

"Og omend det er SUPER-FEDT at opfatte sig selv og sin morrolle i et "Lyserødt-jeg-er-bare-blevet-styrket-af-min-alder"lys....Så er det måske ikke altid det billede som rent faktisk passer..... Ihvertfald ikke hvis man ser sig selv udefra og ind. Og husker at tage de lidt mere kritiske briller på (Og ikke dem man kan bruge til instagram fotots..)

Eller - endnu værre - med de realistiske briller på. Disse (er dog ikke så tit i spil...For vi elsker at lyve for os selv. Og så går det ikke det der med realisme)"

Jeg savner nuancer i indlægget om at man faktisk godt kan være en god mor, hvis man er en ældre mor og det er hvad jeg opponerer imod

Hun er jo ligesom selv en ældre mor. Tilmed en god mor.
Hun fortæller jo bare, hvor hårdt det har været.